Kendelse af 21-05-2021 - indlagt i TaxCons database den 11-06-2021

SKAT har efteropkrævet told med 499.617 kr. for indførsel af 46 partier terrasseplanker. Kravet mod selskabet er opstået som følge af, at SKAT i forbindelse med en efterkontrol har ændret varekoden på terrasseplankerne. SKAT har ændret selskabets tarifering fra position 4418 90 80 00 med tarifmæssig told på 0 % til position 3918 90 00 med tarifmæssig told på 6,5 %.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabets hovedaktivitet er import og salg af produkter, gelændere, hegn / planker og vægbeklædning / facader, lavet af naturlige materialer såsom træ og plast fibre.

Selskabet har i forbindelse med 46 import fortoldninger af terrasseplanker angivet varekoden 4418 90 80 00 med tarifmæssig told på 0 %. Perioden for disse fortoldninger var 15. marts 2013 til den 28. november 2013. Terrasseplankerne var lavet af ”plast, formentlig polyethylene blandet med cellulose. Materialet kaldes "wood polymer composite" og består af plast, som er blandet med fyldstof af træ, her er det formentlig træpulver”.

SKAT foretog i perioden 19. marts 2013 til 19. juli 2013 en række kontroller af selskabets importer af terrasseplankerne uden at foretage korrektioner. I forbindelse med kontrol den 28. november 2013 ændrede SKAT selskabets tarifering fra position 4418 90 80 00 med tarifmæssig told på 0 % til position 3918 90 00 med tarifmæssig told på 6,5 %. Efteropkrævningen af told vedrører perioden 15. april 2013 til 28. november 2013 og omfatter 46 fortoldninger af terrasseplanker.

EU-Kommissionen vedtog den 19. marts 2013 tariferingsforordning nr. 276/2013 af 19. marts 2013, hvoraf det fremgår, at disse terrasseplanker skal tariferes under KN-kode 3918 90 00. Forordningen trådte i kraft den 12. april 2013 og blev offentliggjort i EU-Tidende den 23. marts 2013.

SKAT har den 15. april 2013 udsendt nyhedsbrev til importører om ikrafttrædelsen af tariferingsforordningen.

Selskabet har for efterfølgende importer ændret tariferingen af produkterne i overensstemmelse med tariferingsforordningen.

SKATs afgørelse

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

Af Toldlovens § 2 fremgår, at varer der føres ind i, transiterer eller føres ud af det danske toldområde, behandles efter EF´s retsakter, herunder EF´s toldkodeks. Der svares told i henhold til disse retsakter.

Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter

Toldtariffen , jf. art. 20 i Toldkodeksen .

5.1. Varekode

I henhold til Toldkodeksens artikel 20 stk. 6 består tarifering af en vare i, at det efter de gældende regler fastslås, hvilken underposition i Den Kombinerede Nomenklatur den pågældende vare hører under.

Af Almindelige Tariferings Bestemmelser til Toldtariffen (ATB) 1 og 6 fremgår bl.a. at tarifering skal ske med hjemmel i positions- og underpositionsteksterne, bestemmelser til afsnit og kapitler samt bestemmelser til underpositionsteksterne.

Ved gennemgang af det indsendte kontrolmateriale er det konstateret, at der i samtlige 46 fortoldninger er angivet varekode 4418 90 80 00 med en toldsats på 0 %. Denne varekode omfatter:

På baggrund af rapporten fra FORCE er der tale om varer af plast, i kombination med andre materialer, forudsat at produktet bevarer karakteren af en plastvare, og det omfatter efter a) plastvarer som indeholder forstærkningsmateriale.

Varerne derfor skal angives med varekode 3918 90 00 90, således:

Kommissionen har i gennemførelsesforordningen (EU) Nr. 276/2013 af 19. marts 2013 fremlagt, at træfibrene kun udgør fyldmateriale, mens plasten holder træfibrene sammen og er varens karaktergivende bestanddel, er tarifering under kapitel 44 som varer af træ udelukket. Derfor anses varen for at være plast, som anvendes til terrassebeklædning. Varen skal derfor tariferes som guldbelægningsmaterialer under KN-kode 3918 90 00.

Efter offentliggørelsen af denne forordning, er det virksomhedens ansvar at følge retningslinjerne givet i denne forordning.

[...]

5.4. Regulering

Oplysningerne som fremgår af sagen har medført, at virksomheden efteropkræves 499.617,00 kr. i told, jf. vedlagte opgørelse i bilag 1.

5.5. Generelt

Toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning, jf. artikel 201, stk. 1, litra a, i Toldkodeksen.

Efteropkrævning foretages af det i henhold til lovgivningen for lidt angivne importafgiftsbeløb, som følger af en toldskyld i henhold til artikel 220, stk. 1, i Toldkodeksen. Viser det sig således, at der efter fortoldningen af en varesending er beregnet for lidt i told og afgifter, skal der foretages en efterfølgende bogføring (efteropkrævning) af afgiftsbeløbet.

Der beregnes told på baggrund af satser der var gældende på tidspunktet for toldskyldens opståen, det vil sige på indførselstidspunktet.

5.6 Toldgodtgørelse

SKAT har vurderet, at EF-toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) ikke kan finde anvendelse, da de konstaterede fejl i varekoden og toldsats ikke er sket på grund af myndighedsfejl hos SKAT jf. Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b.

Efter offentliggørelsen af gennemførelsesforordningen (EU) Nr. 276/2013 af 19. marts 2013, er det virksomhedens ansvar at følge retningslinjerne givet i denne forordning.

Forordninger udstedt af EU's institutioner er almengyldige og umiddelbart gældende i hver medlemsstat.

SKAT har samtidig vurderet, at EF-toldkodeksens regler om særlig toldgodtgørelse (artikel 239) heller ikke kan finde anvendelse, da der ikke er konstateret forhold, der kan berettige virksomheden til særlig toldgodtgørelse jf. Toldkodeksens artikel 239.

Behandling af reglerne om mulighed for fritagelse:

SKAT har behandlet reglerne om mulighed for fritagelse for betaling af toldbeløbet. SKAT mener ikke betingelserne for denne mulighed er opfyldt.

Reglerne i Toldkodeksens artikel 236 eller 239 behandles i de følgende afsnit.

Artikel 236:

Efter Toldkodeksens artikel 236 ydes fritagelse for betaling af toldbeløbet, hvis beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.

Ifølge artikel 220, stk. 2, litra b i Toldkodeksen foretages der ikke efterfølgende bogføring såfremt det efter lovgivningen skyldige beløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis debitor i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Artikel 220, stk. 2, litra b giver således toldmyndighederne mulighed for at undlade at foretage efterfølgende efteropkrævning når følgende 4 kumulative betingelser alle er opfyldt:

Ad. 1 - Myndighedsfejl

For at der kan være tale om myndighedsfejl som kan give anledning til en berettiget forventning hos debitor, skal fejlen kunne tilskrives som en aktiv adfærd fra toldmyndighedernes side.

Virksomheden har siden forordningen (EU) Nr. 276/2013 trådte i kraft, i perioden 19. marts 2013 til 19. juli 2013 fået foretaget 3 fysiske kontroller og en Mofiakontrol. Virksomheden modtog i alle 4 tilfælde herefter godkendelse fra SKAT om at varekoden var i orden.

Ved at SKAT har godkendt angivelser ved fysisk kontrol og dokumentkontrol, er der begået myndighedsfejl for de fortoldninger.

For de angivelser der ikke er blevet godkendt er der omvendt ikke tale om myndighedsfejl. Der er heller ikke øvrige forhold der kan bevirke at fejlen er sket på baggrund af en fejl fra myndighedernes side.

Selvom der er begået myndighedsfejl i de tilfælde hvor der er foretaget fysisk kontrol og dokumentkontrol, skal de efterfølgende 3 betingelser ligeledes være opfyldt for at SKAT kan undlade at efteropkræve told.

Ad. 2 – Kunne debitor opdage fejlen

Ved spørgsmålet om, hvorvidt debitor med rimelighed kunne have opdaget den fejl toldmyndighederne har begået skal der tages hensyn til fejlens beskaffenhed og den pågældende debitors erfaring og agtpågivenhed.

Med hensyn til fejlens beskaffenhed må det undersøges om den relevante lovgivning er kompliceret, eller om den er tilstrækkelig enkel til at fejlen kunne være opdaget af debitor.

Med hensyn til debitors erfaring har virksomheden været registreret for import siden 2007 hvor importen altid har omhandlet denne type varer, så det må antages, at virksomheden har en vis erfaring i at handle med de pågældende varer.

Den relevante lovgivning anses ikke for kompliceret idet der findes en forordning, der tydeliggør tariferingen af denne vare.

Virksomheden er forpligtet til at holde sig ajour med den gældende lovgivning og da alle forordninger bliver offentliggjort i EU-Tidende på EUR-lex, anses det ikke for kompliceret at gøre dette.

Virksomhedens speditør er ligeledes forpligtet til at holde sig ajour med den gældende lovgivning.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden således haft alle muligheder for at have kendskab til den korrekte varekode.

Man må tillige betragte virksomhedens speditør [virksomhed1] ApS, som en erfaren professionel virksomhed inden for import og eksport, som burde have kendskab til de gældende regler i forbindelse med import af varer.

De burde have givet virksomheden den rette vejledning og angivet den rigtige varekode ved importen.

Det er dog virksomhedens ansvar at undersøge, hvorvidt speditøren har angivet importen korrekt og anvendt den rigtige varekode.

Ad. 3 – Overholdt bestemmelserne i gældende forskrifter

Det formodes at speditøren og virksomheden har givet toldmyndighederne alle de fornødne oplysninger og dokumenter, der er anført i såvel EU- som nationale regler.

Dog har speditøren ikke anvendt korrekt varekode i forbindelse med importen af produktet, selvom virksomheden på fakturaerne har angivet, at der var tale om varer Wood Plast Composite flooring.

Ad. 4 – Debitor skal have handlet i god tro

SKATs udmeldinger om, at varekoden var korrekt kan have givet virksomheden en forventning om, at den anvendte varekode var korrekt og at de dermed handlede i god tro.

Virksomheden må dog betragtes som en erfarende virksomhed, der burde have holdt sig orienteret om lovgivningen i EU-Tidende på EUR-lex.

SKAT mener derfor ikke, at virksomheden har handlet i god tro.

Konklusion:

SKAT kan, ifølge ovenstående, ikke undlade at foretage efterfølgende opkrævning efter artikel 236 jf. stk. 220, stk. 2, litra b., eftersom flere af betingelserne for at undlade efteropkrævning ikke er opfyldt.

Artikel 239:

I henhold til artikel 239 i Toldkodeksen kan der indrømmes fritagelse i andre situationer end dem omhandlet i 236 m.v., som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Ifølge gennemførelsesbestemmelsernes (GB) artikel 899 er den berettigede

Ifølge samme artikel kan der indrømmes godtgørelse, hvis de begrundelser, der fremføres til støtte for ansøgningen svarer til de i GB artikel 900 – 903 omhandlede omstændigheder, eller hvis der er tale om en særlig situation.

Det er stadig en betingelse, at den berettigede ikke må have begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed.

Ifølge retspraksis foreligger der en særlig situation, når det fremgår af sagens omstændigheder, at debitor befinder sig i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme aktivitet.

Dog må betalingen af de efter lovgivningen skyldige afgifter i andre tilfælde betragtes som en del af de normale erhvervsrisici, som påhviler den erhvervsdrivende.

Der kan ikke bevilges fritagelse efter kodeksens artikel 239, eftersom der er udvist åbenbar forsømmelighed fra virksomhedens side ved at virksomheden i forbindelse med indførsel af varer ikke har holdt sig ajour med de gældende regler i forbindelse med tarifering af varerne.

SKAT har samtidig vurderet, at selskabet ikke befinder sig i en særlig situation.

Konklusion:

Der er ikke mulighed for at indrømme fritagelse efter EF-toldkodeksens artikel 236 og/ eller 239.

6. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

På et møde hos SKAT den 7. juli 2015 oplyste virksomheden at de havde kontaktet det svenske toldvæsen for at være sikker på om varekoden de anvendte var korrekt. Dette havde de fået bekræftet flere gange. De havde året efter igen kontaktet det svenske toldvæsen for at høre om koden stadig var korrekt og her var de efterfølgende blevet ringet op og havde fået at vide, at det var den.

Efter virksomheden blev registreret i Danmark havde de også spurgt SKAT om varekoden var ok og SKAT havde oplyst, at det var den.

De oplyste, at de havde meget svært ved at forstå, at de ikke havde fået at vide af SKAT i forbindelse med kontrollerne af deres varer (fysiske kontroller,) at varekoden var forkert. Der var jo udført 3 fysiske kontroller i perioden efter ændringen af varekoden trådte i kraft (marts 2013) og SKAT havde haft varerne i hånden og SKAT havde givet dem kvitteringer for kontrollerne, hvor det ikke fremgår, at der er noget forkert med varekoden.

6.1 SKATs svar på virksomhedens bemærkninger.

De tidspunkter, hvor virksomheden har kontaktet først det Svenske og senere de Danske Toldmyndigheder ligger før forordningen (EU) Nr. 276/2013 trådte i kraft.

De 3 omtalte fysiske kontroller, efter forordningen (EU) Nr. 276/2013 trådte i kraft anses for myndighedsfejl, fordi SKAT har godkendt angivelserne ved fysisk kontrol og dokumentkontrol.

Behandling af reglerne om mulighed for fritagelse i forbindelse med myndigfejl er foretaget under punkt 5.6.

7.SKATs afgørelse

På baggrund af ovenstående fastholder SKAT sit forslag til afgørelse og efteropkræver [virksomhed2] AB et toldbeløb på 499.617 kr.

..."

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at det efteropkrævede toldbeløb på i alt kr. 499.617 nedsættes til kr. 0.

Til støtte for påstanden er anført følgende:

”...

SKAT har ved afgørelse af 9. september 2015 (bilag 1) efteropkrævet tariferingsmæssig told med i alt kr. 499.617, idet virksomheden efter det oplyste har angivet forkert varekode i forbindelse med 46 import fortoldninger angivet i perioden 15. april 2013 til 28. november 2013.

Virksomheden importerer terrasseplanker produceret af 63 % træfibre og 27 % genbrugsplast (Polyethylen).

Plankerne sælges under handelsbetegnelsen ”WPC Decking”.

Virksomheden har i forbindelse med de 46 fortoldninger gennemført i kontrolperioden angivet varerne som varer af træ under varekode 4418 90 80 00.

Virksomheden har løbende søgt vejledning og rådført sig med både de danske og de svenske toldmyndigheder med henblik at sikre sig korrekt tarifering af de i sagen omhandlede varer. Virksomheden har således rettet henvendelse til toldmyndighederne herom i både 2006, 2010 og 2011.

Toldmyndighederne har ved virksomhedens gentagne anmodninger bekræftet, at varerne korrekt skal angives under varekode 4418 90 80 00.

Jeg vedlægger som sagens bilag 2 dokumentation for virksomhedens løbende korrespondance med henholdsvis de danske og de svenske toldmyndigheder.

---

SKAT har i kontrolperioden gennemført en lang række kontroller i forbindelse med virksomhedens import.

SKAT har således gennemført følgende kontroller:

Virksomhedens korrespondance vedrørende de ovenfor nævnte kontroller vedlægges som sagens bilag 3.

SKAT har i forbindelse med samtlige ovennævnte kontroller antaget og frigivet varerne omfattet af angivelserne uden anmærkninger. SKAT har således godkendt den af virksomheden anvendte varekode.

---

SKAT udtager igen den 28. november 2013 en af virksomhedens importangivelser til fysisk varekontrol.

SKAT konstaterer i forbindelse med denne kontrol, at varerne tilsyneladende ikke er tariferet korrekt, idet EU Kommissionen den 19. marts 2013 har vedtaget tariferingsforordning nr. 276/2013, som fastslår, at terrasseplanker fremstillet af træfibre og genbrugsplast ikke skal tariferes som træ under varekode 4418 90 80 00, men derimod skal tariferes under varekode 3918 90 00 som varer af plast.

Virksomheden anerkender, at varerne må anses for omfattet af tariferingsforordningen, og indsender således rettelsesangivelse for så vidt angår varerne omfattet af ref.nr. 2013 1 1669 2828, som var genstand for kontrollen den 28. november 2013.

Virksomheden har siden kontrollen den 28. november 2013 angivet terrasseplankerne fremstillet af træfibre og genbrugsplast under varekode 3918 90 00.

---

Varer omfattet af varekode 4418 90 80 00 er underlagt en tariferingsmæssigt toldsats på 0 %, mens varer omfattet af varekode 3918 90 00 er underlagt en tariferingsmæssig toldsats på 6,5 %.

Tariferingsforordningen trådte i kraft den 8. april 2013 og SKAT efteropkræver således nu ved afgørelse af 9. september 2015 tariferingsmæssig told på 6,5 % for så vidt angår varerne omfattet af virksomhedens import angivelser i perioden 15. april 2013 til 28. november 2013.

Virksomheden er imidlertid ikke enig i SKATS afgørelse om efteropkrævning af told, idet betingelserne for toldfritagelse jf. toldkodeks artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2, litra b) i nærværende sag er opfyldt.

3. Toldfritagelse

SKAT anfører i sagsfremstillingen, at SKAT har vurderet, at reglerne om myndighedsfejl, jf. toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Virksomheden er ikke enig i denne vurdering, og gør således gældende, at virksomheden er berettiget til toldfritagelse i henhold til toldkodeks artikel 236, jf. toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b).

Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) har til formål at beskytte virksomhedens berettigede forventninger, og det følger således, at der ikke skal ske efterfølgende opkrævning af toldbeløb, når følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

Ad 1 - Fejl begået af myndighederne selv

Virksomheden er berettiget til toldfritagelse jf. toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b), idet SKAT har begået myndighedsfejl i forbindelse med en række kontroller foretaget i perioden 15. april 2013 til 28. november 2013.

Disse gentagne myndighedsfejl har givet virksomheden en berettiget forventning om, at virksomhedens tarifering af de i sagen omhandlede varer var korrekt.

---

EU Kommissionens tariferingsforordning nr. 276/2013 trådte i kraft den 8. april 2013. Virksomhedens første import efter forordningens ikrafttrædelse, ref.nr. 2013 1 15822386 blev gennemført den 15. april 2013.

Denne import blev af SKAT udtaget til fysisk kontrol. SKAT fik tilsendt fakturaer, fragtbreve, m.v. med henblik på gennemførelse af kontrollen.

Varerne blev efter kontrol frigivet uden bemærkninger, og SKAT har således i forbindelse med kontrollen aktivt taget stilling til, at den af virksomheden anvendte varekode var korrekt.

SKAT har med andre ord den 15. april 2013 skabt en berettiget forventning hos virksomheden om, at den anvendte varekode var korrekt, hvorfor virksomheden naturligvis fortsat anvendte denne varekode i forbindelse med efterfølgende importer.

---

I perioden 15. april 2013 til 28. november 2013 har SKAT gennemført yderligere 5 kontroller af virksomhedens import fortoldninger. Der er bl.a. gennemført yderligere to fysiske varekontroller henholdsvis den 12. juni 2013 og den 19. juli 2013.

SKAT har i samtlige tilfælde fået tilsendt fakturaer, fragtbreve m.v., og har således haft et fuldt oplyst grundlag for at kunne vurdere om virksomheden varer var tariferet korrekt.

SKAT har i alle tilfælde efter de gennemførte kontroller frigivet varerne uden bemærkninger, og har således gentagne gange aktivt taget stilling til, at den af virksomhedens anvendte varekode var korrekt.

SKAT har således løbende gennem kontrolperioden gentagne gange aktivt bekræftet virksomhedens berettigede forventning om, at den af virksomheden anvendte varekode var korrekt.

---

SKAT anerkender da også jf. sagsfremstillingen, at der er tale om en myndighedsfejl i forbindelse med de fortoldninger, som har været genstand for kontrol.

SKAT afviser imidlertid, at disse løbende aktive fejl kan danne grundlag for at virksomheden i hele perioden har haft en berettiget forventning om at den af virksomheden anvendte varekode var korrekt.

Dette synspunkt bestrides af virksomheden. SKAT har ingen hjemmel for at lægge en sådan fortolkning til grund.

Det følger af praksis, at der som udgangspunkt skal en aktiv handling til for at skabe en berettiget forventning, men når myndighederne sålfaktisk har begået en aktiv fejl, så vil denne fejl naturligvis også få afsmittende effekt på efterfølgende fortoldninger, idet virksomheden netop handler ud fra dennes berettigede forventning.

Virksomheden gør således gældende, at det er SKATs gentagne myndighedsfejl, som har forårsaget den manglende opkrævning af toldbeløbet.

Ad 2 – Fejl som ikke med rimelighed kan forventes opdaget

For at kunne vurdere, om de fejl, som toldmyndighederne har begået, med rimelighed kunne forventes opdaget af virksomheden, skal der først og fremmest tages hensyn til fejlenes nærmere beskaffenhed og til den pågældende virksomheds erfaring og agtpågivenhed.

Virksomheden har i den konkrete sag gennem hele forløbet handlet agtpågivende, idet virksomheden løbende har rådført sig og søgt vejledning hos henholdsvis de danske og de svenske toldmyndigheder med henblik på korrekt tarifering af varerne, jf. sagen bilag 2. Virksomheden har ligeledes fået varekodens rigtighed bekræftet i forbindelse med de løbende kontroller gennemført af SKAT.

Virksomheden har således kunne støtte sig til en række forskellige konkrete faktorer, herunder skriftlig vejledning fra toldmyndighederne, der bekræftede at tariferingen var korrekt. Virksomheden har således ikke haft grund til at tvivle på rigtigheden af tariferingen, jf. således i den retning sag C-250/91, Hawlett-Packard.

Fejlen kan således allerede af den grund ikke med rimelig anses for at kunne være blevet opdaget.

---

Det gøres videre gældende, at det ikke som påstået af SKAT kan forventes, at selv den mest agtpågivende erhvervsdrivende, tjekker op på tariferingen af virksomhedens varer forud for hver enkelt import fortoldning.

Det kan således ikke forventes, at virksomheden tjekker op på, om der i EU-tidende er offentliggjort nye tariferingsforordninger, som ændrer tariferingen af virksomhedens varer forud for hver enkelt fortoldning.

Virksomheden kan dermed ikke med rimelighed forventes, at havekendskab til en ny tariferingsforordning få dage efter forordningens ikrafttrædelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at den relevante tariferingsforordningen 276/2013 trådte i kraft den 8. april 2013. Virksomheden importerede få dage efter forordningens ikrafttræden et parti terrasseplanker den 15. april 2013.

SKAT udtog denne fortoldning til kontrol og godkendte i denne forbindelse den af virksomheden anvendte varekode. Virksomheden havde således ingen grund til at betvivle at varen var tariferet korrekt.

---

Ovenstående skal ses i sammenhæng med, at toldmyndighederne har gentaget deres fejl i forbindelse med kontroller foretaget kontinuerligt gennem hele kontrolperioden.

Det forhold at toldmyndighederne, så konsekvent har gentaget deres fejl understøtter i henhold til praksis klart, at virksomheden ikke kan forventes at opdage fejlen, jf. således REC 15/98.

---

Som også anført af SKAT i sagsfremstilling, må det i forhold til vurderingen af virksomheden erfaring tages i betragtning, at virksomheden siden 2007 har været importørregistreret i Danmark. Virksomheden har i denne periode alene importeret varer tilsvarende de i sagen omhandlede. Virksomheden har således en vis erfaring med handel med denne type varer.

Virksomhedens ”WPC Decking” er i hele perioden fra 2007 til 28. november 2013 altid blevet angivet som varer af træ under varekode 4418 90 80 00.

Virksomheden har således principielt set gennem hele sin registreringsperiode siden 2007 angivet varerne under en forkert varekode, uden at toldmyndighederne på noget tidspunkt har gjort virksomheden opmærksom herpå. Toldmyndighederne har derimod gentagne gange aktivt bekræftet rigtigheden af virksomhedens tarifering.

Det forhold at virksomheden altid har tariferet varerne under varekode 4418 90 80 00 og således alene har erfaring med, at sådanne varer skal angives under varekode 4418 90 80 00 betyder, at virksomheden skal vurderes som en uerfaren erhvervsdrivende, som ikke med rimelighed kan forventes at opdage myndighedernes fejl, jf. REM 6/99.

---

Det bemærkes afslutningsvist, at det ikke kan lægges virksomheden til last ved vurderingen af toldfritagelse, jf. toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b), at man i forbindelse med fortoldningerne har anvendt en professionel speditør, som efter SKATs opfattelse burde have oplyst virksomheden om tariferingsforordningen.

Det gøres således sammenfattende gældende, at virksomhed ikke med rimelighed kan forventes at have opdaget SKATs gentagne fejl.

Ad 3 – Overholdt bestemmelserne vedrørende toldangivelsen i øvrigt

SKAT anerkender i sagsfremstillingen, at virksomheden har givet toldmyndighederne alle relevante oplysninger og dokumenter.

Der er således enighed om, at denne betingelse for toldfrihed, jf. toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b) er opfyldt i nærværende sag.

Ad 4 – Virksomheden har handlet i god tro

Virksomheden har løbende søgt vejledning hos toldmyndighederne med henblik på korrekt tarifering af de i sagen omhandlede varer, hvilket klart bekræfter, at virksomheden har handlet i god tro.

Tilsvarende har virksomheden straks SKAT rettede henvendelse til dem vedrørende problematikken i forhold til tariferingsforordningen indrettet sig i overensstemmelser hermed, og har således fremadrettet tariferet varerne i overensstemmelse med forordningen.

Virksomheden gør således gældende, at man har handlet i god tro. Virksomheden har ganske enkelt ikke været bekendt med tariferingsforordningen 276/2013 førend den 28. november 2013.

For at virksomheden kan anses for ikke at handle i god tro, skal der være en række ydre omstændigheder, der taler for, at virksomheden forsætligt har tariferet varerne forkert, eller forsætligt har holdt sig uvidende om varens korrekte tarifering. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, og virksomheden må således utvivlsomt henset til dennes agtpågivende adfærd anses for at have handlet i god tro.

Det understreges, at det er SKATs bevisbyrde, at virksomhed som påstået ikke skulle have handlet i god tro.

4. Afsluttende bemærkninger

Virksomheden gør sammenfattende gældende, at SKAT ikke er berettiget til, at efteropkræve et toldbeløb på kr. 499.617, idet de fire kumulative betingelser i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) er opfyldt.

Virksomheden er således berettiget til toldfritagelse i henhold til toldkodeks artikel 236, jf. toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b).

...”

Selskabets repræsentant har efterfølgende fremlagt følgende supplerende bemærkninger:

”...

Med henvisning til det modtagne mødereferat af 15. maj 2020 fremsender jeg hermed det aftalte materiale og oplysninger.

Se venligst følgende link til de kommissionsafgørelser, som blev drøftet på mødet: REC 15/98, REM 6/99, REC 01/06 og REC 05/03.

Herudover vedhæfter jeg tillige REC 03/02, hvor kommissionen anerkender, at der ikke kan ske efteropkrævning af tariferingsmæssig told i en situation, hvor toldmyndighederne ved konkret vejledning og efterfølgende løbende accept af ukorrekte toldangivelser har bestyrket virksomhedens opfattelse af at den anvendte varekode var korrekt.

Virksomheden har således ikke haft grundlag til at tvivle på at tariferingen var korrekt.

Som det fremgår af mødereferatet blev det afslutningsvist drøftet, at EU-domstolen tidligere har fastslået, at virksomheden selv har pligt til at holde sig orienteret om nye EU-regler, jf. bl.a. EU Domstolens sag C-161/88, Binder.

Denne sag omhandler imidlertid forslag om indførelse af en ny lavere toldsats, som efterfølgende ikke blev endeligt godkendt, men de tyske myndigheder alligevel ved en fejl nedjusterede toldsatsen i den tyske brugstarif. EU

Domstolen konkludere på dette grundlag, at den erfarende erhvervsdrivende selv burde have orienteret sig om ændringerne og således ikke havde en berettigede forventning trods fejlen i den tyske brugstarif.

Domstolen fastslår, at debitor har pligt til at søge størst mulig opklaring af tvivlsspørgsmål, så snart de opstår, jf. også den juridiske vejledning afsnit F.A.13.6. I nærværende sag har virksomheden i imidlertid ikke haft grund til at betvivle rigtigheden af tariferingen, idet virksomheden i en længere årrække har importeret netop denne type vare under den angivne varekode og i den forbindelse løbende har fået bekræftet varekoden hos de danske og svenske myndigheder. Virksomheden har således ikke haft grund til at betvivle rigtigheden af tariferingen, jf. således C-

250/91, præmis 24-25 og REC 01/06, hvor man anerkender at virksomheden havde en berettiget forventning om at varens tarifering var korrekt henset til at man havde fået udstedt BTO, som dog mindre end én måned senere var ugyldig grundet ændringer i toldtariffens underopdelinger.

I nærværende sag har toldmyndighederne både forud for udstedelse af tariferingsforordningen og gentagne gange umiddelbart efter udstedelse af tariferingsforordningen aktivt bekræftet virksomhedens tarifering og således bestyrket virksomhedens berettigede forventning om, at varerne var tariferet korrekt. Virksomheden har derfor ikke haft grund til at betvivle rigtigheden og dermed foretage nærmere undersøgelse på det givne tidspunkt.

...”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Repræsentanten har bemærket følgende til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

”...

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen, som giver anledning til følgende bemærkninger.

Klager er enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at klager ikke er berettiget til toldgodtgørelse i henhold til EF toldkodeks artikel 239, henset til at der ikke foreligger en særlig situation.

Klager har på intet tidspunkt påberåbt sig toldfritagelse i henhold til EF Toldkodeksens artikel 239, hvorfor bestemmelsen ikke er relevant i den konkrete sag. Skatteankestyrelsens gennemgang af kriterierne for toldgodtgørelse i henhold til denne bestemmelse er således uden relevans for sagen, og skaber blot forvirring og risiko for sammenblanding af kriterierne i forhold til sagens reelle tvistepunkt vedrørende toldgodtgørelse som følge af myndighedsfejl, jf. EF toldkodeksen artikel 236, jf. EF toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b).

Klager er berettiget til toldgodtgørelse som følge af myndighedsfejl

Klager er derimod ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og fastholder således, at klager er berettiget til toldgodtgørelse i henhold til EF toldkodeksen artikel 236, jf. EF toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), således som redegjort for i klagen af 14. oktober 2015.

Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) har til formål at beskytte virksomhedens berettigede forventninger, og det følger således, at der ikke skal ske efterfølgende opkrævning af toldbeløb, når følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

Skatteankestyrelsen forholder sig i det fremsendte forslag til afgørelse ikke konkret til de enkelte betingelser for toldfritagelse som følge af myndighedsfejl, men henviser til, at man ikke anser betingelserne for opfyldt, idet det er Skatteankestyrelses vurdering, at klager med rimelighed kunne forventes at have opdaget at varerne ikke var tariferet i overensstemmelse med lovgivningen.

Det må derfor lægges til grund, at Skatteankestyrelsen er enig i, at de øvrige betingelser for toldfritagelse som følge af myndighedsfejl konkret er opfyldt, hvilket der jf. bemærkningerne i klagen af 14. oktober 2015 heller ikke kan bestå tvivl om.

Skatteankestyrelsen opfordres derfor til forud for retsmødet at præcisere, at man er enig med klager i at tre af de fire kumulative betingelser for toldfritagelse i henhold til EF toldkodeksen artikel 236, jf. EF toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b) er opfyldt, hvorefter tvistepunktet alene består i, hvorvidt klager med rimelighed kunne have opdaget fejltariferingen trods toldmyndighedernes gentagne myndighedsfejl. Dette med henblik på at forberede og tilskære sagen bedst mulig forud for retsmødet, således omdrejningspunktet for retsmødet alene bliver det reelle tvistepunkt.

Klager har i henhold til praksis ikke med rimelighed kunne forventes at opdage fejlen

Klager fastholder, at klager ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget tariferingsfejlen, således som redegjort for i klagen af 14. oktober 2015 samt supplerende bemærkninger af 26. maj 2020.

Klager vil under retsmødet gennemgå praksis vedrørende fejl som ikke med rimelighed kan forventes opdaget, idet Skatteankestyrelsens vurdering af sagen ikke er i overensstemmelse med EU Domstolens og kommissionens praksis, jf. bl.a. C-250/91, REC 15/98 og REM 6/99, REC 03/02, REC 01/06, REC 05/03, som der også henvises til i klagen og de supplerende bemærkninger.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at Skatteankestyrelsen i det fremsendte forslag til afgørelse end ikke har redegjort for hvordan nærværende sag adskiller sig fra C-250/91, præmis 24-25 og REC 01/06, hvor henholdsvis EU Domstolen og kommissionen anerkender, at virksomheden havde en berettiget forventning om, at varens tarifering var korrekt, henset til at man havde fået udstedt BTO, som dog mindre end én måned senere var ugyldig grundet ændringer i toldtariffens underopdelinger.

I nærværende sag har klager løbende årligt gennem 7 år fået bekræftet varekoden ved skriftlig henvendelse til henholdsvis de danske og de svenske toldmyndigheder samt ved gentagne kontroller, hvorefter varekoden pludselig underkendes ved kommissionens udstedelse af en ny tariferingsforordning, selv efter udstedelsen af tariferingsforordningen bekræfter de danske myndigheder varekoden overfor virksomheden.

De faktiske omstændigheder og grundlaget for klagers berettigede forventninger er således fuldstændig tilsvarende med situationen i henholdsvis C-250/91 og REC 01/06.

...”

Toldstyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Toldstyrelsen har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling:

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender. Repræsentanten gjorde bl.a gældende, at SKAT havde begået myndighedsfejl, idet selskabet flere gange ved henvendelse havde fået oplyst den forkerte varekode, herunder bekræftet og foretaget løbende kontroller. Repræsentanten henviste til praksis, herunder EU-Domstolens dom i C260-91, hvori domstolen afgjorde, at det forhold, at toldmyndighederne igennem en længere periode ikke havde anfægtet fejlen medførte, at der var tale om en passiv myndighedsfejl.

Toldstyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Toldstyrelsen gjorde gældende, at den af repræsentanten fremhævede praksis ikke var sammenlignelig, da den vedrørte længere perioder, ligesom der efter den nye tariferingsforordnings ikrafttræden ikke kunne sammenlignes med perioden forinden. Toldstyrelsen henviste til nyere praksis, herunder C-38/07, hvori EU-Domstolen afgjorde, at den aktuelle kompleksitet, der havde været, ophørte ved offentliggørelsen af forordningen, ligesom erhvervsdrivende ikke kunne fritages for told med henvisning til manglende erfaring, når virksomheden havde været drevet i en længere periode.

Landsskatterettens afgørelse

Af den dagældende EF-toldkodeks artikel 236, stk. 1 og 2, fremgår, at godtgørelse eller fritagelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2. Der indrømmes hverken godtgørelse eller fritagelse, hvis de omstændigheder, hvorpå betalingen eller bogføringen af et ikke-skyldigt beløb bygger, skyldes urigtigheder fra debitors side.

Det fremgår af den dagældende EF-toldkodeks artikel 220, stk. 2, litra b, at der ikke foretages efterfølgende bogføring, når det efter lovgivningen skyldige afgiftsbeløb ikke er blevet bogført som følge af en fejl, som toldmyndighederne selv har begået, og som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, hvis sidstnævnte i øvrigt i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gældende forskrifter.

Der er i sagen enighed om, at de omhandlede terrasseplanker i overensstemmelse med tariferingsforordning nr. 276/2013 af 19. marts 2013 retmæssigt skal tariferes i position 3918 90 00. Spørgsmålet er herefter om betingelserne for toldgodtgørelse i perioden 15. april 2013 – 28. november 2013 var opfyldt, jf. dagældende EF-toldkodeks artikel 236 og 239.

Landsskatteretten finder, at omstændighederne omkring SKATs fysiske kontroller og efterfølgende frigivelse i 2013 af flere partier terrasseplanker, der var fejlagtigt tariferet, kan udgøre en myndighedsfejl. Dette medfører dog ikke, at det pågældende beløb ikke skal bogføres i henhold til artikel 220, stk. 2, litra b. Der er lagt vægt på, at tariferingen af de omhandlede varer var underlagt en specifik tariferingsforordning, der blev offentliggjort i EU-tidende den 23. marts 2013 forud for de omhandlede importer. Endvidere har SKAT den 15. april 2013 udsendt et nyhedsbrev om ikrafttrædelsen af denne tariferingsforordning. Landsskatteretten finder, at selskabet derfor med rimelighed kunne forventes at have opdaget, at den daværende tarifering ikke var i overensstemmelse med lovgivningen. Eftersom der forud for de omhandlede importer var udstedt en tariferingsforordning, der er gældende ret i hele EU, finder Landsskatteretten ikke, at det af selskabet anførte og det fremførte afgørelser m.v. kan føre til andet resultat. Retten finder herved ikke, at forholdene i nærværende sag er sammenlignelig med forholdene i EU-domstolens dom, C-250/91.

Det er således berettiget, at SKAT ikke har fundet grundlag for at meddele selskabet toldgodtgørelse efter dagældende EF-toldkodeks artikel 236, jf. artikel 220, stk. 2, litra b.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.