Kendelse af 17-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Klagen skyldes bl.a., at SKAT ikke har imødekommet en anmodning om ordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013.

Landsskatteretten annullerer SKATs afgørelse. Det påhviler herefter SKAT på ny at behandle og tage stilling til virksomhedens anmodning af 23. juni 2015 om genoptagelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, hvis aktivitet er rengøring i virksomheder hovedsageligt som underentreprenør for andre rengøringsvirksomheder.

SKAT anmodede den 13. februar og 7. april 2014 om virksomhedens resultatopgørelse og kontospecifikationer samt underbilag vedrørende virksomhedens underleverandører for perioden fra den 1. april til den 31. december 2013.

I marts og maj 2014 modtog SKAT resultatopgørelse for virksomheden. SKAT har efter det oplyste telefonisk rykket virksomhedens repræsentant for kontospecifikationer, dog uden at disse er blevet fremsendt.

Den 16. oktober 2014 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse med tilhørende sagsfremstilling til virksomheden.

Den 5. januar 2015 traf SKAT bl.a. afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 963.400 kr., om at virksomheden skulle betale 308.288 kr. i AM-bidrag, og om at virksomheden skulle betale 1.949.921 kr. i A-skat. Dette skyldes, at de modtagne fakturaer er mangelfulde, og at SKAT har anset de af virksomheden fremsendte fakturaer som fiktive, blandt andet fordi SKAT ikke har kunnet lokalisere de udstedende virksomheder på de til SKAT oplyste virksomhedsadresser.

SKAT har oplyst, at sagen den 16. juni 2015 blev sendt til ansvarsvurdering.

Det fremgår, at virksomhedens repræsentant den 23. juni 2015 anmodede SKAT om ordinær genoptagelse af skatte- og afgiftsgrundlaget for indkomståret 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, da der efter klagerens opfattelse er tale om en reel ydelse, der er købt og betalt.

Denne anmodning blev afslået den 9. juli 2015 ved den påklagede afgørelse, idet SKAT fandt, at der ikke var fremkommet nye oplysninger, der kunne ændre SKATs afgørelse af 5. januar 2015. Det fremgår af afgørelsen, at den er sendt på grundlag af skatteforvaltningslovens § 20. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at betingelserne for at få ændret skatteansættelsen står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og undtagelsesbestemmelserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

SKAT har oplyst overfor Skatteankestyrelsen, at virksomheden den 23. juni 2015 anmodede om ordinær genoptagelse. Sagen blev ikke realitetsbehandlet igen i forbindelse med anmodningen om genoptagelse. Sagen blev gennemarbejdet og afsluttet, og der blev udelukkende foretaget realitetsbehandling af anmodningen om genoptagelse.

Virksomhedens repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at der ikke er modtaget en agterskrivelse og en sagsfremstilling forud for SKATs afgørelse af 9. juli 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om ordinær genoptagelse af bl.a. virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013.

SKAT har herved blandt andet henvist til følgende (uddrag):

”SKAT har behandlet din henvendelse om ændring af moms, A-skat og AM-bidrag for 2013, og vi har ikke ændret grundlaget for din moms, A-skat og AM-bidrag.

Dette begrunder SKAT med at der i ovenstående anmodning ikke er fremkommet nye oplysninger der kan ændre på SKATs afgørelse af 5. januar 2015.

SKAT anser stadig de pågældende fakturaer for mangelfulde og betvivler således stadig fakturaernes realitet og henviser i den forbindelse til Østre Landsrets dom SKM2009.325.ØLR. Ifølge denne påhviler der køber en særlig forpligtigelse til at dokumentere at købsfakturaer kan danne grundlag for fradrag hos køber, hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet.

Derudover henvises der til nylig offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende [virksomhed1] v/[person1] for perioden 1. januar 2011 til 31. marts 2013. Afgørelse kan ses på:

...

I denne afgørelse hvor SKAT får med hold i sin påstand er der ligeledes stillet spørgsmålstegn til de fakturerede ydelser, idet disse ikke indeholder hverken oplysninger om stedet for leveringen af ydelsen, timeantal og pris.

På denne baggrund afviser SKAT således at foretage genoptagelse af ansættelsesændringen af 5. januar 2015 for perioden 1. april 2013 til 31. december 2013.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar, A-skat og AM-bidrag for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2013 nedsættes med i alt 1.949.921 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende (uddrag):

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende,

atder ikke er grundlag for at foretage den af SKAT gennemførte ændring af virksomhedens momstilsvar, A-skat og Am-bidrag, idet virksomheden har afholdt udgifter til fremmed arbejde/underleverandører, som er betalt i form af fakturaer i perioden 1. april 2013 til 31. december 2013.”

Landsskatterettens afgørelse

Forinden told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse i en sag, hvor der ikke umiddelbart kan gives fuldstændigt medhold, skal der udarbejdes en sagsfremstilling og foretages høring af sagens parter. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3.

Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, gælder dog ikke de i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, omtalte typer af afgørelser. Disse er:

”1) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et skatteankenævn, jf. § 5, stk. 1.

2) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et vurderingsankenævn, jf. § 6, stk. 1.

3) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af et motorankenævn, jf. § 7, stk. 1.

4) Afgørelser, hvis klage herover efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, kan afgøres af skatteankeforvaltningen.

5) Afgørelser, hvis klage herover kan afgøres af Landsskatteretten, jf. § 35 b, stk. 1, 2. eller 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 5.

6) Afgørelser, hvis klage herover efter skatteministerens bestemmelse efter § 14, stk. 2, ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motorankenævn eller Landsskatteretten.

7) Afgørelser om bindende svar, jf. § 21, bortset fra bindende svar, der afgives af Skatterådet efter § 21, stk. 4.

8) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.”

Nærværende sag vedrører bl.a. et spørgsmål om ordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 § 1, nr. 120 og 121 modsætningsvis, at denne type sag skal afgøres af Landsskatteretten. Denne del af sagen er endvidere ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 1, 1. eller 3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 5, eller af skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, nr. 1, 2, 3, 6, 7 eller 8. Spørgsmålet om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar er således ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5.

SKAT har efter det oplyste ikke udarbejdet en sagsfremstilling, der har været sendt i høring hos klageren, forud for afgørelsen af 9. juli 2015. Det bemærkes samtidig, at der ikke foreligger oplysninger om, at klageren har givet afkald på høring efter skatteforvaltningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt.

Følgende fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 (uddrag):

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.”

SKAT har i afgørelsen henvist til skatteforvaltningslovens § 20, af hvilken det fremgår, at SKAT, forud for en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal fremsende en agterskrivelse til parterne.

Landsskatteretten bemærker, at SKATs skrivelse af 9. juli 2015 er en afgørelse og ikke en agterskrivelse.

SKAT har i afgørelsen endvidere oplyst, at betingelserne for ændring af skatteansættelsen står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, nr. 1-8. Disse to bestemmelser omhandler henholdsvis ordinær genoptagelse og ekstraordinær genoptagelse af indkomst- eller ejendomsværdiskattilsvar. Der er ikke henvist til bestemmelsen om ordinær genoptagelse af momstilsvar i skatteforvaltningslovens § 31 eller til retsgrundlaget for spørgsmål om genoptagelse af sager om opkrævning af A-skat og AM-bidrag.

Afgørelsen indeholder således ikke en fyldestgørende henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

Afgørelsen er derfor behæftet med formelle mangler. Klageren har således ikke på tilstrækkelig vis haft lejlighed til at forklare og oplyse sagen nærmere, forinden SKAT traf afgørelse i sagen, ligesom klageren ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i de regler, der ligger til grund for afgørelsen.

Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering finder retten, at den påklagede afgørelse derfor er ugyldig. Det bemærkes, at retten ikke herved har taget stilling til rigtigheden af den afgørelse, som SKAT har truffet.

Den påklagede afgørelse annulleres derfor.

Det påhviler herefter SKAT på ny at behandle og tage stilling til virksomhedens anmodning af 23. juni 2015.