Kendelse af 07-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2020

Sagen vedrører spørgsmål om, hvorvidt SKATs afgørelse er ugyldig på grund af manglende fremsendelse af agterskrivelse forud for afgørelse.

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 742.267 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet ejes af [person1] ([person1]). [person1] ejer endvidere anparterne i [virksomhed1] ApS. [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS har regnskabsår fra 1. juli – 30. juni.

Det er oplyst, at klageren i juni/juli 2009 ydede [virksomhed3] ApS et privat lån på 800.000 kr. med pant i ejendommen [adresse1], [by1] tilhørende [virksomhed3] ApS. Lånebeløbet er i et brev af 6. juli 2009 fra klageren til [virksomhed3] ApS specificeret således.

[virksomhed2] ApS fratrak i indkomståret 2013 (regnskabsperioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013) et tab på 742.267 kr. på et privat pantebrev med pant i ejendommen matr.nr. [...1], [by1] by, [by2], [adresse1], [by1]. Pantebrevet er oprettet den 1. juli 2009 mellem [person1] og [virksomhed3] ApS.

Rente- og betalingsvilkår er i henhold til pantebrevet:

”Pantebrevet forrentes og afdrages fra 1/7-09 gennem en årlig ydelse på 12,61000 % af hovedstolen, hvoraf 10,0 % p.a. af det til enhver tid værende skyldige beløb er rente, medens resten er afdrag. Ydelsen betales hver 11/3, 11/6, 11/9, 1/12 termin med kr. 25.220,00 kr. Første gang den 11/9-2009 betales kr. 20.176,00, som udgør forholdsmæssig ydelse for perioden 1/7 2009 til 11/9 2009.”

Af pantebrevet fremgår endvidere følgende bestemmelser om pant og oprykkende panteret:

Af købsaftale mellem klageren og [virksomhed2] ApS af 30. juni 2011 fremgår:

”Allonge til pantebrev stort kr. 800.000,-DKK

Matr.nr. [...1][by1] by, [by2]

Beliggende [adresse1]

[by1]

Tilhørende [person1]

Nærværende pantebrev med rest pr. 1-7-2011 kr. transporteres herved med vedhængende renter til

[virksomhed2] ApS

[adresse3]

[by5]

For transporten er [person1]

Fyldestgjort*

[by6] 30. juni 2011

[person1]

*Købssummen er 755.110 kr. + vedhængende renter”

Købet af pantebrevet er berigtiget over [person1]s mellemregning med [virksomhed2] ApS.

På amortisationsplan, som [virksomhed2] ApS fremsendte til SKAT, er med håndskrift påført, at der pr. 11. juni 2011 over mellemregningskontoen med klageren er afregnet 755.110,16, og at påløbne renter pr. 30. juni er beregnet til 3.898,66 kr. Endvidere fremgår bl.a. følgende tal:

I et ikke dateret brev til [virksomhed2] ApS opgjorde [person1] sit tilgodehavende i henhold til pantebrevet på opr. 800.000 kr. til 760.823 kr. pr. 11. juni 2012 med evt. tillæg af terminsydelsen pr. 11. juni 2012 på 25.220 kr.

Af brevet til [virksomhed2] ApS fremgik følgende:

”Hæftelse nr. 2

Pantebrev til [person1], [adresse3], [by5]. Opr. Kr. 800.000

Rentesats: 10 %

Antal terminer: 4

Ordinær ydelse kr.: 25.220,-

Restgæld pr.: 11/6-2012 kr.

Obligationsrestgæld kr.:

Restløbetid: ca. 14 år

Særlige vilkår:

Navn og adresse på eventuelle kautionister:”

Ejendommen [adresse1] blev ved et skøde af 28. maj 2005 i henhold til en købsaftale af 13. april 2005 erhvervet af [virksomhed3] ApS for 1.400.000 kontant.

[virksomhed3] ApS er stiftet den 21. marts 2005 af [person2] med en kapital på 125.000 kr. [person3] blev anmeldt som direktør i selskabet. Den 14. marts 2006 indtrådte [person4] som direktør i selskabet i stedet for [person3]. Den 18. marts 2007 indtrådte [person3] i direktionen i stedet for [person4]. Den 6. januar 2012 blev der afsagt konkursdekret over [virksomhed3] ApS af Skifteretten i [by7], og den 27. maj 2013 blev selskabet opløst.

[virksomhed3] ApS´s har kalenderårsregnskab. Af de offentliggjorte årsrapporter for [virksomhed3] ApS for 2007 – 2010 fremgår, at selskabets egenkapital pr. 31. december udgjorde henholdsvis 227.245 kr., -518.209 kr., -2.287.172 kr. og -3.132.695 kr. [virksomhed3] ApS har ikke aflagt årsrapport for 2011 og frem.

Af revisionspåtegningen på [virksomhed3] ApS´s årsrapport for 2008 fremgår følgende forbehold:

”Selskabets kapital er tabt, og ledelsen overvejer for tiden forskellige planer med henblik på at sikre virksomhedens fortsatte drift, men indtil nu er der kun fremlagt få konkrete handlingsplaner. Forholdene indebærer, at der er betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Ledelsen har undladt at redegøre for de anførte væsentlige usikkerheder i ledelsesberetningen, hvilket er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager derfor forbehold for den manglende redegørelse. Herudover har revisionen ikke givet anledning til forbehold.”

Ligelydende forbehold fremgår af årsrapporten for [virksomhed3] ApS for 2009. Årsrapporten for 2010 er aflagt uden revision.

Af årsrapporten for [virksomhed3] ApS for 2010 fremgår, at selskabet var ejer af i alt 12 ejendomme, som i årsrapporten er optaget til en samlet anskaffelsessum på i alt 24.747.500 kr. Der var samlet gæld i ejendommene på 26.654.972 kr., heri er indeholdt negativ værdi af finansielle kontrakter på ca. 2,8 mio. kr. Hovedanpartshaver var [finans1]. Selskabet havde herudover bankgæld til bl.a. [finans1] A/S på ca. 2,4 mio. kr. Under passiver er endvidere optaget anden gæld på 822.906 kr. Posten omfatter deposita fra lejere, forudbetalt husleje og skyldige omkostninger.

Af de indberettede oplysninger (R75S) for [virksomhed3] ApS for 2011 fremgår følgende oplysninger om de 4 ejendomme:

I juli 2012 forhandlede [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS med [person5] i [finans1] om [virksomhed1] ApS´s køb af 4 af konkursboets ejendomme, nemlig [adresse2] og [adresse4], [by4], [adresse5], [by8] og [adresse1], [by1].

Til beskrivelse af forhandlingerne har klageren fremlagt uddrag af en e-mailkorrespondance mellem [person5] og klageren i dagene 19. juli 2012 – 20. juli 2012.

Den 20. juli 2012, kl. 12:08 skrev [person1] følgende til kurator i [virksomhed3] ApS:

”Ifølge aftale med [person5]

Meddeles hermed at [finans1] og [virksomhed1] ApS overordnet er blevet enig om [virksomhed1] ApS overtagelse af nedenstående ejendomme pr. 1-8-2012.

Ved købet af [adresse2] afstår [virksomhed1] ApS at få dækning for sit eget pantebrev på kr. 600.000, - i ejendommen

Vedr. [adresse1] er [virksomhed1] ApS udover et lån til [finans1] og udover købesummen villig til at overtage pantebrev stort 800.000 kr. til [virksomhed2]/[person1] restgæld pr. 1-8-2012 kr. kr. 735.603,-

Så

-købsprisen på [adresse2] bliver 2 mill i overtagelse af lån fra [finans1]. [virksomhed1] afstår fra dækning af eget pantebrev stort 600.000.

-købsprisen på [adresse5] bliver overtagelse af gæld til [finans1] 1,75

Købsprisen på [adresse1] bliver 1,25 i overtagelse af gæld i [finans1] + overtagelse af pantebrevgæld til [virksomhed2]/[person1] 735.603,-

-købsprisen på [adresse4] bliver overtagelse af gæld til [finans1] på 800.000

I øvrigt henvises til korrespondancen i sin helhed omkring mine overtagelsesbetingelser specielt omkring at bidragssatsen ikke må overstige [virksomhed1] ApS øvrige lån.”

Den seneste e-mail, der er fremlagt, er fra den 20. juli 2012, kl. 14:11. E-mailen er sendt fra [person5] til [person1]. I e-mailen foreslog [person5] følgende:

”[adresse2] = 1.900.000

[adresse4] = 800.000

[adresse5] = 1.800.000

[adresse1] = 1.300.000

Det giver, i alt 5,8 mio.”

Af tingbogsattest, udskrevet den 30. november 2017, for [adresse1], [by1] fremgår, at der den 14. december 2012 er tinglyst skøde med [virksomhed1] ApS som adkomsthaver. Den kontante købesum er 5.800.000 kr. Overtagne restancer af skatter og afgifter udgør 0 kr. Skødet er tillige lyst på ejendommene [adresse2] og [adresse4] og [adresse5]. Dato for [virksomhed1] ApS´s overtagelse af ejendommen er den 15. september 2012.

I hæftelsesrubrikken er på 3. prioriteten lyst et realkreditpantebrev med en hovedstol på 2.008.000 kr. til [finans1]. På 4. prioriteten er lyst et pantebrev med en hovedstol på 800.000 kr. til [person1].

Af PBS-oversigt for 1. marts 2015 for [virksomhed1] ApS fremgår bl.a. følgende om betaling af ydelser til [finans1] vedrørende ejendommene [adresse2] og [adresse4] og [adresse1]:

Ved brev af 25. august 2014 anmodede SKAT [virksomhed2] ApS om at redegøre for og dokumentere det fratrukne tab på 742.267 kr. Ved brev af 26. september 2014 svarede [virksomhed2] ApS´s SKAT, at tabet på debitorer på 742.267 kr. er et tab på [virksomhed3] ApS under konkurs, og at konkursbehandlingen blev afsluttet den 27. maj 2013. Det er oplyst, at værdien pr. 30. juni 2012 er 742.267 kr. og, at værdien pr. 30. juni 2013 er 0 kr.

Ved brev af 5. februar 2015 meddelte SKAT [virksomhed2] ApS, at SKAT agtede at forhøjede selskabets indkomst med ikke godkendt fradrag for tab på pantebrev på 679.599 kr., som selskabet havde erhvervet fra selskabets anpartshaver den 11. juni 2011 for 755.110 kr. SKAT ansatte anskaffelsesskursen til 10, og anså forskellen på 679.599 kr. maskeret udlodning til selskabets anpartshaver.

Beløbet på 679.599 kr. er fremkommet som således:

Som svar på SKATs forslag om at forhøje [virksomhed2] ApS´s skattepligtige indkomst med 679.599 kr. anmodede [person1] på vegne af [virksomhed2] ApS i et brev af 4. marts 2015 SKAT om, at det selvangivne tab i selskabet på 742.267 kr. blev tilbageført i indkomståret 2013, idet selskabet ikke havde lidt noget tab.

Af brevet fremgik følgende:

”Vedr. Deres skrivelse af 5. februar 2015 omkring [virksomhed2]s skatteansættelse for 2011, modtaget mandag d. 9. februar 2015 med 2 ugers frist. Fristen rykket yderligere 2 uger grundet et ildebefindende med efterfølgende undersøgelser og hospital ophold i uge 7.

Som direktør for [virksomhed2] ApS skal jeg anmode om, at hele det selvangivne tab kr. 742.267 på pantebrev med debitor [virksomhed3] ApS tilbageføres ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013, idet der efter min opfattelse ikke er noget tab og fortsat er fuld sikkerhed for pantebrevets nominelle værdi;

Efter drøftelser med selskabets revisor blev tilgodehavendet regnskabsmæssigt udgiftsført i årsregnskabet for 2012/13 efter hans anbefalinger, men tabet blev fejlagtigt ikke tilbageført skattemæssigt ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Jeg skal i øvrigt henvise til min skrivelse af d.d. til SKAT, hvori jeg har redegjort for, at kursen på pantebrevet på overdragelsestidspunktet skal fastholdes til I00 og hvori jeg anfører, at jeg intet har imod at købe pantebrevet tilbage til kurs 100.”

I brev af 4. marts 2015 til SKAT oplyste [person1], at hans selskab [virksomhed1] ApS havde indgået en aftale med konkursboet og [finans1] om, at [virksomhed1] ApS kunne købe 4 ejendomme, herunder [adresse1], [by1] til en særdeles fordelagtig pris på 5,8 mio. kr. med tillæg af tinglyst anerkendelse af pantebrevet til [virksomhed2] APS/[person1] i [adresse1], [by1] for 5,8 mio. kr. Klageren gjorde opmærksom på, at gælden i ejendommene, ikke var restgælden, som blev overtaget. Klageren har henvist til, at restgælden fremgik af den fremlagte terminsopkrævning for 1. marts 2015.

Ved en afgørelse af 10. juli 2015 forhøjede SKAT [virksomhed2] ApS´s skattepligtige indkomst med 742.267 kr. vedrørende det fratrukne tab på det omhandlede pantebrev på opr. 800.000 kr. med pant i ejendommen [adresse1], [by1].

Følgende fremgår bl.a. af SKATs begrundelse:

”På baggrund af de nu fremlagte oplysninger om, at der pr. 1/8 2012 skete et debitorskifte fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS, finder SKAT at pantebrevets kursværdi pr. 30/6 2013 derved steg til kurs 100. Debitorskiftet skete i forbindelse med at [virksomhed1] købte ejendommen fra [virksomhed3] ApS. SKAT kan derfor imødekomme selskabets ønske om, at hele det selvangivne tab kr. 742.267 tilbageføres i skatteopgørelsen.”

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse i sagen vedrørende ansættelsen af selskabets anpartshavers udlodningspligtige indkomst i forbindelse med overdragelsen af pantebrevet til [virksomhed2] ApS. Sagen har sagsnr. [...].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 742.267 kr. Sambeskatningsindkomsten og underskudsaldoen er ændret med det samme beløb. Baggrunden for ændringen er, at SKAT har ansat kursværdien af privat pantebrev med pant i ejendommen [adresse1], [by1] til kurs 100.

Gevinst og tab på fordringer og gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres, jf. kursgevinstloven § 25.

Gevinst eller tab på fordringer opgøres, som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, jf. kursgevinstloven § 26 stk. 2.

Skattepligtige, hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, eller der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningsloven § 2 stk. 1.

Når SKAT skal vurdere kursværdien af fordringen på erhvervelsestidspunktet, dvs. på tidspunktet hvor [virksomhed2] ApS erhvervede fordringen fra hovedanpartshaver [person1], henses til lånets løbetid, rentesatsen, afdragsprofilen, prioritets stilling, sikkerhed og debitors formodede betalingsevne.

I nærværende sag er der således henset til lånets rente på 10 % p.a., løbetid på ca. 16 år (restløbetid 14 år på overdragelsestidspunktet), 4 årlige terminer med renter og afdrag, lånet ligger ud over pantets værdi (både det direkte pant og det sekundære pant) hvorfor der umiddelbart ikke er nogen sikkerhed, debitor har stor underbalance (tabt egenkapitalen), debitors indtjeningsevne er negativ, debitors betalingsevne anses for svag, jf. de foregående års driftsunderskud og tab af egenkapital.

Endvidere har debitorselskabets revisor, i revisionspåtegningen for de foregående års officielle årsregnskaber, udtrykt en betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften.

Kursen på fordringen den 11. juni 2011 lå derfor væsentligt under pari, og som understøttes af at [virksomhed3] ApS allerede et halvt år senere blev taget under konkurs (den 6. januar 2012).

Det forhold, at lånet ikke fremgår af det officielle årsregnskab for [virksomhed3] ApS, efterlader en usikkerhed om hvorvidt [virksomhed3] ApS faktisk har modtaget et lån på 800.000 kr. fra [person1]. Såfremt der var sket rettidig afdrag og forrentning af lånet, skulle restgælden den 31. december 2009 være 790.044,05.

SKAT skønner på baggrund af alt det ovenstående, at den kurs som en uafhængig tredjemand ville betale for fordringen den 11/6 2011 ikke vil overstige kurs 10.

På baggrund heraf vurderer SKAT, at kursværdien af fordringen/pantebrevet på overdragelsestids- punktet 11. juni 2011 (nom. 755.110), må sættes til kurs 10, dvs. 75.511 kr.

Forskellen mellem overdragelsessummen på 755.110 kr. og kursværdien på 75.511 kr., dvs. 679.599 kr. har SKAT anset for udlodning til hovedanpartshaver, jf. ligningsloven § 16 A.

Tab på fordring for [virksomhed2] ApS kan herefter opgøres således:

Da selskabet har selvangivet tab på debitorer med 742.267 kr., og SKAT har opgjort det skattemæssige tab til 679.599 kr., skal forskellen tilbageføres i skatteopgørelsen med 679.599 kr.

Beløbet på 679.599 kr. er fremkommet som således:

Med [virksomhed1] ApS´s køb af ejendommen måtte [finans1] tabsføre det eksisterende lån på kr. 2.008.000, da [virksomhed1] ApS kun påtog sig et kreditforeningslån på kr. 1.354.722.

Vedr. ejendommens værdi må SKAT fastholde, at den offentlige ejendomsvurdering skal anvendes, da der ikke er fremlagt en uvildig sagkyndig vurdering af ejendommens handelsværdi pr. 11. juni 2011.

Selskabets egen vurdering anses ikke for at kunne træde i stedet for en uvildig sagkyndig vurdering på tidspunktet for overdragelsen af pantebrevet fra [person1] til [virksomhed2] ApS. [finans1]s vurdering af ejendommens værdi på kreditforeningens udlånstidspunkt i 2006, er ligeledes irrelevant for ejendommens handelsværdi pr. 11. juni 2011.

SKAT fastholder herefter, at der ikke var sikkerhed i ejendommen [adresse1]A for pantebrevet, på tidspunktet for overdragelsen af pantebrevet 11. juni 2011, da ejendommens værdi var mindre end gælden (1.prioritet).

Ved en tvangsauktion vil pantebrevet først blive fyldestgjort efter [finans1]s krav, hvorfor det anses for yderst tvivlsomt om pantebrevet vil blive fyldestgjort.

På baggrund af den manglende sikkerhed, debitors insolvens og driftsunderskud samt de øvrige vilkår, må SKAT fastholde at kursen på pantebrevet på anskaffelsestidspunktet 11. juni 2011 kun var 10, hvorfor det selvangivne tab på pantebrev (fra kurs 100 til kurs 0) ikke kan godkendes.

Direktøren for [virksomhed2] ApS har ved skrivelse af 4. marts 2015, anmodet om at hele det selvangivne tab tilbageføres i skatteopgørelsen, da han ikke mener at der er et tab.

På baggrund af de nu fremlagte oplysninger om, at der pr. 1. august 2012 skete et debitorskifte fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS, finder SKAT at pantebrevets kursværdi pr. 30. juni 2013 derved steg til kurs 100. Debitorskiftet skete i forbindelse med at [virksomhed1] ApS købte ejendommen fra [virksomhed3] ApS.

SKAT kan derfor imødekomme selskabets ønske om, at hele det selvangivne tab på 742.267 kr. tilbageføres i skatteopgørelsen.

SKAT har derfor forhøjet selskabets skattepligtige indkomst før fradrag af underskud fra tidligere år, med 742.267 kr., jf. kursgevinstloven § 25 og § 26.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets indkomst nedsættes til 0 kr. Det er gjort gældende, at SKATs afgørelse er ugyldig, fordi SKAT ikke har sendt en agterskrivelse forud for, at SKAT traf afgørelse. SKAT fremsendte oprindeligt en agterskrivelse, hvori SKAT foreslog at forhøje selskabets indkomst med 679.599 kr. SKAT har forhøjet selskabets indkomst med 742.267 kr. Der er ikke fremsendt en varsling forud for gennemførelsen af forhøjelsen.

Selskabets repræsentant har efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling bl.a. udtalt, at SKAT i sagen har inddraget [virksomhed3] ApS, som ejede den omhandlede ejendom, [virksomhed3] ApS´s økonomiske situation og den efterfølgende konkurs. Dette er ikke korrekt, idet panthaverne i de enkelte ejendomme ved en konkurs kan holde sig til pantet og dermed holde ejendommen uden for ejerselskabets konkurs, hvilket også skete. Panthaverne har efterfølgende forhandlet om, hvorledes deres tilgodehavende skulle fordeles på de enkelte ejendomme, hvilket medførte, at [finans1] A/S nedskrev sit pantesikrede tilgodehavende til 1.350.000 kr., og pantebrevet med rest 755.000 kr. herefter alene respekterede nævnte beløb.

Den samlede gæld i ejendommen udgjorde herefter 2.100.000 kr., hvoraf forrentning til [finans1] udgør ca. 2 %. Ejendommens driftsresultat er rigeligt til at dække samtlige udgifter, herunder renter og afdrag på [virksomhed2] ApS´s pantebrev. Kursen på pantebrevet på overdragelsestidspunktet var derfor 100. Såfremt [person1] Olsen/[virksomhed2] ApS ikke får medhold heri, anmodes om fuld omkostningsgodtgørelse til afholdelse af syn og skøn med henblik på at få fastslået kursen på pantebrevet på opr. 800.000 kr. i forbindelse med overdragelsen fra [person1] til [virksomhed2] ApS i juni 2011.

Repræsentanten har endvidere udtalt, at [person1] allerede inden forslaget til kendelsen fremkom havde anmodet om at få tabet tilbageført på grund af daværende revisors fejl, ville det have været bedst stemmende med skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1 og 3, at der slet ikke havde været udarbejdet en agterskrivelse.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, 1. pkt. at skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, 2. pkt., at 1. pkt. ikke omfatter fordringer omfattet af § 4.

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato stadfæstet SKATs afgørelse i sagen vedrørende ansættelsen af selskabets anpartshavers udlodningspligtige indkomst i forbindelse med overdragelsen af pantebrevet til [virksomhed2] ApS. Sagen har sagsnr. [...].

I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse i sag nr. [...] ansætter Landsskatteretten [virksomhed2] ApS´s anskaffelsessum på pantebrevet til 75.511 kr. pr. 30. juni 2011, svarende til kurs 10.

Gælden i henhold til pantebrevet blev overtaget af [virksomhed1] ApS i forbindelse med køb af ejendommen [adresse1], [by1]. Da [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS er koncernforbundne, skal [virksomhed2] ApS, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 3, 2. pkt., anvende realisationsprincippet på gevinst og tab på pantebrevet. Det betyder, at [virksomhed2] ApS skal beskattes af de efterfølgende afdrag på fordringen efter kursgevinstlovens § 26, stk. 3. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at selskabet ikke i 2013 har realiseret et tab på pantebrevet på 742.267 kr., hvorfor det selvangivne tab ikke kan godkendes.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om SKATs afgørelse er gyldig.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 26, stk. 2, at gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielse gennem afdrag medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, at såfremt skatteforvaltningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomstskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige underrettes om den påtænkte afgørelse.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 3, at underretning som nævnt i stk. 1 og 2 kan undlades, i det omfang afgørelse træffes efter anmodning fra sagens parter og skatteforvaltningen fuldt ud kan imødekomme anmodningen eller skatteforvaltningen og sagens parter i øvrigt er enige om afgørelsen.

Da SKAT fremsendte agterskrivelsen den 5. februar 2015, var SKAT ikke bekendt med debitorskiftet, og SKAT gik derfor ud fra, at pantebrevet var indfriet i forbindelse med [virksomhed3] ApS opløsning den 27. maj 2013.

Ved brev af 5. marts 2015 anmodede [person1] på vegne af [virksomhed2] ApS om, at det fratrukne tab på 742.267 kr. blev tilbageført. SKAT imødekom selskabets anmodning om tilbageførsel af tabet. SKAT har under disse omstændigheder ikke haft pligt til at sende en ny agterskrivelse. Landsskatteretten finder derfor, at SKATs afgørelse er gyldig.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.