Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2022

Journalnr. 15-2544688

Journalnr. 15-2544688

SKAT Inddrivelse har iværksat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 6.

Landsskatteretten stadfæster SKAT Inddrivelses afgørelse dog med den ændring, at det overlades til Gældsstyrelsen at træffe særskilt afgørelse vedrørende tilskrivning af inddrivelsesrenter.

Faktiske oplysninger

Klageren havde på tidspunktet for den påklagede afgørelse gæld til det offentlige vedrørende tilslutningsbidrag, gebyr, renter, inddrivelsesgebyr og inddrivelsesrenter.

Gælden blev ved SKATs afgørelse af 5. juni 2015 opgjort til 28.690,56 kr.

Gælden vedrørende tilslutningsbidraget ses at være stiftet den 23. januar 2009.

Den 23. januar 2009 sendte [by1] Kommune en faktura på 30.387,50 kr. til klageren vedrørende tilslutningsbidraget.

[by1] Kommune har oplyst, at restancen vedrørende tilslutningsbidraget blev sendt til inddrivelse hos SKAT Inddrivelse via Rekvirentnet den 23. april 2009. Rekvirentsagen fik nr. [sag1].

[by1] Kommune har endvidere oplyst, at der i 2009 ved overdragelse af fordringer til inddrivelse blev anvendt en standardskrivelse med følgende ordlyd:

”På grund af manglende henvendelse/indbetaling eller overholdelse af indgået aftale er din restance nu oversendt til inddrivelse ved SKAT.

Gebyr kr. 250,00 for denne skrivelse er inkluderet i saldoen.

Du kan ikke længere indbetale denne restance til kommunen, men skal indbetale til Skat jf. den skrivelse du vil modtage derfra.

Med venlig hilsen

Betaling”

I 2009 modtog restanceinddrivelsesmyndigheden SKAT fordringer til inddrivelse fra kommunale fordringshavere i inddrivelsessystemet KMD/IND.

Af referatarket for KMD/IND fremgår det, at rekvirentsag med sagsnummer [sag1] blev kvitteret den 23. april 2009.

Det fremgår endvidere af SPEC Inddrivelse EFI-arkiv, at fordringen ved overdragelsen udgjorde 32.049,13 kr., samt at fordringen var påført fordringshaveridentifikation art 72. I restanceinddrivelsesmyndighedens oversigt ”Q2”, der indeholder en oversigt over de kravtyper, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver, fremgår det, at art. 072 er ”Gæld med fortrinsret til kommunen”.

Den 14. maj 2009 traf [Skattecentret] afgørelse om modregning i overskydende skat for indkomståret 2008 på 6.340 kr. til dækning af gælden vedrørende tilslutningsbidraget.

Den 19. maj 2009 sendte [Skattecentret] et rykkerbrev til klageren om, at gælden vedrørende tilslutningsbidraget var modtaget til inddrivelse. Der blev pålagt et gebyr på 250 kr. for rykkerbrevet. Det fremgik endvidere af brevet, at gælden, der udgjorde 25.959,13 kr. skulle betales inden 14 dage.

Den 14. september 2009 foretog [Skattecentret] udlæg for gælden vedrørende tilslutningsbidraget samt rykkergebyret for i alt 25.959,13 kr. Det fremgår af udlægsforretningen, at kloaktilslutningsbidraget forfaldt til betaling den 9. februar 2009.

Den 19. november 2009 sendte [Skattecentret] et indbetalingskort til klageren. Af brevet fremgår følgende:

”Som aftalt fremsendes indbetalingskort til betaling af ejendomsskat 1.-2. rate 2009

og omkostninger, i alt 7.094,24 kr. (se nedenstående specifikation), til omgående

betaling.

Restanceart

Beløb

Omkost. fortrinsberettigede krav

250,00

Gebyr for ejendomsskat

250,00

Retsafgift for ejendomsskat

310,00

Ejendomsskat 1.-2. rate 2009

6.284,24

[adresse1]

Nr: 85 [...]

I alt

7.094,24

Henstand bevilges til den 1/4 2010 med betaling af jeres restance vedrørende

kloaktilslutningsbidrag, som efter [by1] kommunes opskrivning med

morarenter, udgør i alt 27.215,38 kr., dog under forudsætning af, at ovennævnte

restance vedrørende ejendomsskat indbetales omgående.

(...)”

Den 18. februar 2010 sendte SKAT en begæring om tvangsauktion vedrørende klagerens ejendom beliggende [adresse1], [by2] til advokat [person1]. Af anmodningen fremgår følgende vedrørende gælden:

”Restanceart

Gæld, med fortrinsret til kommunen Kloaktilslutningsbidrag matr.nr.

85, [...]

Beløb

25.709,13

Forfalden 9/2-2009

Omkost. fortrinsberettigede krav

250,00

Gebyr for ejendomsskat

250,00

Retsafgift for ejendomsskat

310,00

Ejendomsskat 1. rate 2009

4.225,03

[adresse1] 91

Nr: 85 [...], STEPPING

I alt

30.744,16

[by1] kommune har herudover sendt følgende til inddrivelse ved SKAT. Ejendomsskat 2. rate 2009 kr. 2059,21

Renter m.m. vedr. kloaktilslutningsbidrag kr. 1506,25

Der er ikke foretaget udlæg for disse krav, men de bedes medtaget på en evt. auktionsbegæring.”

Den 23. marts 2010 traf SKAT afgørelse om modregning i overskydende skat for indkomståret 2009 blandt andet til dækning af gæld med fortrinsret til kommunen. Ved modregningen blev der dækket 131,00 kr. vedrørende restancen på tilslutningsbidraget.

Ved brev af 14. juni 2010 fra [virksomhed1] advokatfirma til klageren, fremgår det, at klageren skulle afvikle en restance på 45.077,20 kr. med 9 afdrag af 5.000 kr. pr. md., hvoraf første afdrag forfaldt til betaling den 1. juli 2010. Af brevet fremgår det, at restancen vedrører ”Ejendomsskatterestance – [adresse1], [...], [by2].

Den 2. november 2010 fremgår det af SPEC EFI Inddrivelses arkiv, at et beløb på 27.084,38 kr. blev trukket ud af inddrivelsessystemet KMD/IND.

Af KMD/IND referatark fremgår det, at betalingsart 72 blev slettet den 3. november 2010. Af referatarket fremgår det, at SKAT den 5. november 2010 har oplyst følgende til [virksomhed1] advokatfirma:

”Oplyst, at [by1] km. har tilbagekaldt art. 072.00 (formentlig pga. af overførsel til A/S)”

Den 5. januar 2011 har [virksomhed1] advokatfirma returneret 5.000 kr. til klageren, og oplyst, at sagen vedrørende ejendomsskat for ejendommen [adresse1], [...], [by2] var afsluttet, idet restancen var betalt.

I et skema til manuel overdragelse af restancer til inddrivelse dateret den 23. august 2011 fremgår det, at [virksomhed2] A/S overdrog en restance vedrørende tilslutningsbidrag med en restgæld på 29.721,74 kr. Det fremgår endvidere, at renterne pr. 22. september 2010 var opgjort til 5.055,24 kr. samt at gælden skulle forrentes fra den 23. september 2010. Det er endvidere oplyst, at gælden var forfalden til betaling den 23. januar 2009.

Ved faktura af 7. december 2011 fra [virksomhed2] A/S til klageren, fremgår det, at et beløb på 29.092,99 kr. skulle betales via PBS den 2. januar 2012.

Ved brev af 5. januar 2012 fra klageren til [virksomhed2] A/S, gjorde klageren gældende, at gælden vedrørende tilslutningsbidraget var blevet inddrevet af en advokat i forbindelse med inddrivelse af en restance vedrørende ejendomsskat. Klageren henviste i brevet til, at han havde modtaget en afdragsydelse retur fra advokaten og var blevet oplyst om, at restancen er betalt.

Den 23. januar 2012 traf SKAT Inddrivelse afgørelse om at tilføje klagerens gæld til [virksomhed2] A/S, til en allerede igangværende lønindeholdelse hos klageren på 5 %. Det fremgår af afgørelsen om lønindeholdelse, at den samlede gæld, der blev tilføjet, bestod af 32.485,78 kr.

I et brev fra [virksomhed1] advokatfirma af 30. januar 2012 til klageren, fremgår det, at klageren i juni 2010 havde indgået en afdragsordning med aftale om at afdrage 5.000 kr. om måneden, med første betaling den 1. juli 2010. Af brevet fremgår det endvidere, hvordan beløbet på daværende tidspunkt blev opgjort, samt hvilke oplysninger advokatfirmaet havde givet til klageren om fordringen vedrørende tilslutningsbidraget. Der fremgår følgende af brevet:

”(...)

Ejendomsskat 2009 (opgjort pr. 19.03.2010)

kr.

6.523,32

Ejendomsskat 2010 (opgjort pr. 19.03.2010)

kr.

5.083,63

Tilslutning til offentlig kloak (opgjort pr. 19.03.2010)

kr.

28.417,75

Omkostninger til SKAT

kr.

250,00

Inkassoomkostninger

kr.

2.762,50

TIngbogsattest

kr.

240,00

Gebyr auktionsbegæring

kr.

800,00

Salær auktionsbegæring

kr.

1.000,00

I alt

kr.

45.077,20”"

I mellemtiden modtager vi underretning fra SKAT om, at tilslutningsbidraget tilbagekaldes fra inkassosagen, idet kravet ikke længere er fortrinsberettiget. Det betyder, at kravet ikke opkræves herfra men efterfølgende fra [virksomhed2].

Jeg skal beklage, at I ikke bliver informeret om, at kravet overgår til [virksomhed2], og at tilslutningsbidraget skal betales dertil.

Eftersom tilslutningsbidraget ikke længere opkræves herfra, har jeres indbetalinger dækket følgende restancer og omkostninger:

Ejendomsskat 2009 (opgjort pr. 30.11.2010)

kr.

7.001,48

Ejendomsskat 2010 (opgjort pr. 30.11.2010)

kr.

8.966,31

Omkostninger til SKAT

kr.

820,00

Overført aconto til [virksomhed2] til dækning af tilslutning til offentlig kloak (pr. 19.03.2010 opgjort

kr.

9.254,71

19.03.2010 opgjort til kr. 28.417,75)

Incassoomkostninger

kr.

2.762,50

Onllnetjenesten tingbogsoplysninger

kr.

300,00

Salær auktionsbegæring inkl. moms

kr.

1.000,00

Gebyr tvangsauktionsbegærlng

kr.

800,00

Salær indkaldelse til vejledningsmøde inkl. moms

kr.

500,00

Salær vejledningsmøde inkl. moms

kr.

1.250,00

Ejendomsoplysning

kr.

470,00

Salær for indhentelse af oplysninger til

saigsopstilling kr. Inkl. Moms kr. 1.875,00

Afregnet til debitor kr. 5.000,00

Indbetalt i alt af debitor kr. 40.000,00

Det er derfor korrekt, at der fortsat skyldes tilslutningsbidrag til [virksomhed2], og I

bedes tage kontakt til dem for at aftale nærmere omkring afvikling heraf.”

Gældsstyrelsen har til [virksomhed1] advokatfirmas brev af 30. januar 2012 oplyst, at beløbet på 9.254,71 kr., der blev dækket ved klagerens afdragsordning, ikke blev modtaget i restanceinddrivelsesmyndigheden, men i stedet blev fremsendt til [by1] Kommune, der videresendte beløbet til [virksomhed2] A/S.

Ved faktura af 17. februar 2012 fra [virksomhed2] A/S til klageren blev der blandt andet opkrævet et beløb på 20.467,04 kr. vedrørende tilslutningsbidrag til kloak. Det samlede beløb, der skulle betales ved fakturaen var 23.801,40 kr. Det fremgik endvidere, at sidste rettidige betalingsdato var den 20. marts 2012.

Den 7. februar 2012 indgav klageren en klage til SKAT Inddrivelse vedrørende afgørelsen om lønindeholdelse af 23. januar 2012 til dækning af gæld til [virksomhed2] A/S.

Den 19. april 2012 sendte [virksomhed2] A/S et rykkerbrev til klageren vedrørende manglende betaling af fakturaen med sidste rettidige betalingsdato den 20. marts 2012. Det fremgår af rykkerbrevet, at beløbet var blevet tilskrevet rykkergebyr og renter, og at beløbet, der skulle betales udgjorde 24.072,11 kr. Beløbet skulle betales inden 8 dage fra den 17. april 2012.

Den 26. maj 2012 sendte SKAT Inddrivelse klagen over afgørelsen om lønindeholdelse til [virksomhed2] A/S, og bad [virksomhed2] A/S om at tage stilling til klagen og træffe en afgørelse om kravet.

Samme dag sendte SKAT Inddrivelse et brev til klageren, hvoraf det fremgår, at SKAT Inddrivelse har sendt klagen til besvarelse hos kreditor, der skal træffe afgørelse om kravets berettigelse.

Den 11. juli 2012 sendte [virksomhed2] A/S et brev til klageren vedrørende et møde, der havde været afholdt mellem [virksomhed2] A/S og klageren den 4. juli 2012. Af brevet fremgår det, at [virksomhed2] A/S præciserer over for klageren, at gælden vedrørende tillslutningsbidraget ikke blev dækket fuldt ud i forbindelse med afdragsordningen. [virksomhed2] A/S henviser i brevet til, at klageren er blevet oplyst herom ved [virksomhed1]s advokatfirmas brev til klageren af 30. januar 2012.

SKAT Inddrivelse sendte den 20. september 2012 en rykkerskrivelse til klageren vedrørende manglende betaling af et gebyr på 250 kr., som SKAT Inddrivelse havde modtaget til inddrivelse. Ved rykkerskrivelsen blev der pålagt et yderligere gebyr på 250 kr. Det fremgår, at den samlede restance skulle betales inden 14 dage fra den 20. september 2012.

Den 16. marts 2015 anmodede klageren om fuld aktindsigt hos SKAT Inddrivelse i materialet som SKAT Inddrivelse var i besiddelse af vedrørende fordringer fra [virksomhed2] A/S.

Den 19. marts 2015 traf SKAT Inddrivelse afgørelse om at give klageren fuld aktindsigt i det anmodede materiale. Afgørelsen om aktindsigt var vedlagt sagens akter.

Ved brev af 6. april 2015 fra klageren til SKAT Inddrivelse gjorde klageren gældende, at det er hans opfattelse, at han ikke har modtaget alt materialet, som han havde anmodet om i forbindelse med aktindsigten. Han bad derfor SKAT Inddrivelse om at sende det resterende materiale.

Den 13. april 2015 besvarede SKAT Inddrivelse klagerens henvendelse og oplyste, at klageren havde modtaget det materiale, som SKAT Inddrivelse havde vedrørende fordringerne fra [virksomhed2] A/S. SKAT Inddrivelse oplyste endvidere, at SKAT Inddrivelse generelt ikke modtager fysiske dokumenter i forbindelse med, at krav overdrages til inddrivelse. SKAT Inddrivelse oplyste herudover, at klageren kunne rette henvendelse til [virksomhed2] A/S, hvis han mente, at der var dokumenter vedrørende fordringerne, som han ikke havde modtaget.

Den 12. maj 2015 kvitterede klageren for modtagelsen af aktindsigten og oplistede, hvilke dokumenter klageren havde modtaget ved aktindsigten.

Det fremgår af et udskrift fra inddrivelsessystemet DMI, at der er foretaget lønindeholdelse og rentetilskrivning på fordringerne vedrørende tilslutningsbidrag og gebyr. Lønindeholdelserne ses at være foretaget i perioden fra den 28. november 2014 til den 31. august 2015.

Inddrivelses afgørelse

SKAT Inddrivelse har truffet afgørelse om lønindeholdelse for gæld vedrørende kloaktilslutningsbidrag, gebyr og renter.

SKAT Inddrivelse har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen. Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Anmodning om supplerende oplysninger:

SANST har anmodet om svar:

? Er kravene som er omfattet af lønindeholdelsen retskraftige?
? Har det af Kammeradvokaten i pkt. 3.1.3 anførte om anvendelse af helt aktuelle oplysninger om klagerens indkomstforhold ved fastsættelsen af indkomst, betydning for den fastsatte lønindeholdelse?

Sagens faktiske forhold

[person2] klager over lønindeholdelse, idet klager anfører at han ikke er enig i gælden vedrørende spildevand.

SKAT får den 19/11-2011 (bilag 1), oversendt kravet til inddrivelse. Gælden er omfattet af forældelseslovens § 3, som angiver en 3 årig forældelse beregnet fra forfaldstidspunktet. Forfaldstidspunktet er den 23/1-2009.

SKAT foretager udlæg den 16/11-2009 (bilag 2), som afbryder forældelsen jf. forældelseslovens § 18. stk. 2.

Der fremsendes afgørelse om lønindeholdelse den 28/1-2012 (bilag 3), som afbryder forældelsen i 3 år jf. forældelseslovens § 18. stk. 4.

Der fremsendes igen afgørelse om lønindeholde den 5/6-2015 (den påklagede), som afbryder forældelsen i 3 år jf. forældelseslovens § 18. stk. 4. Forældelsen er herefter tidligst den 5/6-2018. Gælden er herefter omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18a.

Klager har tidligere fremsendt indsigelser mod gælden den 7/2-2012 (bilag 4), som videresendes til fordringshaver til besvarelse (bilag 5) den 28/2-2012 (bilag 5). Fordringshaver fremsender svar 11/7-2012 med fastholdelse af gælden (fremgår af bilag 5).

Afgørelse om lønindeholdelse den 5/6-2015, er foretaget med udgangspunkt i klagers indkomst for april 2015 med 11.883 kr. Klager modtager sociale ydelser med en fast bruttoindkomst på 15.947,00 kr. (bilag 6).

Ad 1:

Ja, gæld som er omfattet af lønindeholdelsen af 5/6-2015 er retskraftig.

Ad 2:

Klagers indkomst er fast og har ingen betydning for beregning af lønindeholdelsesprocenten.

SKAT´s afgørelse og begrundelse herfor

SKAT anfører, at afgørelsen er materiel korrekt, hvilket jf. retspraksis bør føre til, at afgørelsen ikke erklæres ugyldig.

(...)”

Gældsstyrelsen (tidligere SKAT Inddrivelse) er den 6. februar 2019 kommet med følgende supplerende udtalelse:

” 5. Gældsstyrelsens begrundelse for at § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven er opfyldt.

Gebyr 250,00 kr.

Klager har generelt gjort gældende, at der skulle ske orientering om overdragelse til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden,jf. § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven. Det er ikke Gældsstyrelsens opfattelse, at der skal underretning om overdragelse af gebyr kr. 250, da gebyret er pålagt af Restanceinddrivelsesmyndigheden.

Tilslutningsbidraget

Klager har gjort gældende, at [virksomhed2], som fordringshaver skulle have orienteret om at fordringen blev sendt til inddrivelse den 22.08.2011, og at alle krav vedrørende tilslutningsbidraget efter fordringen blev overdraget til inddrivelse den 22.08.2011 fra [virksomhed2] er ugyldige, som følge af en manglende orientering fra [virksomhed2].

Klager har også gjort gældende, at der ikke er modtaget nogen rykker eller oplysninger om rykker og datoer i aktindsigt fra SKAT og har i den forbindelse, henvist til § 4, i bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige.

På baggrund af ovenstående er det klagers opfattelse, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig, da gældende love for overdragelsen til inddrivelse, § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven og § 4 i bekendtgørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige, ikke er overholdt.

Klager indsigelse vedrørende § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven vil blive behandlet i afsnit I og klagers Indsigelse vedrørende § 4 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige vil blive behandlet i afsnit II.

I. Klagers ugyldigheds indsigelse vedrørende overdragelse af tilslutningsbidraget

Det er ikke Gældsstyrelsen opfattelse, at [virksomhed2] er forpligtiget i henhold til § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven til at underrette om overdragelse af inddrivelse af gælden vedrørende herunder hovedfordringen, forsyningsbidrag, (fordrings id [...14]) og den accessoriske fordring, Gebyr, (fordrings id [...21])

For det første, fordi skyldner allerede er blevet orienteret om overdragelse af hovedfordringen til inddrivelse oprindelige fordringshaver, [by1] Kommune.

For det andet, fordi en ”teknisk returnering” fra det ene it system, KMD/IND, til det andet IT system, RIS, ikke medfører at skyldner, igen skal orienteres om at fordringen er overdraget til inddrivelse, jf. § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven. Skiftet var alene begrundet i et fordringshaverskift og fordringstype skift,

For det tredje, fordi tilslutningsbidraget ikke har været tilbagesendt til fordringshaver efter reglerne i gældsinddrivelsesloven, og da det endvidere er tvivlsomt om der i § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven og i forarbejderne dertil, er hjemmel til at pålægge fordringshaver, endnu en gang, at orientere om overdragelse til inddrivelse.

For det fjerde, må fordringshaver, [by1] Kommune, underretning om overdragelse til inddrivelse af hovedfordringen og Restanceinddrivelsesmyndighedens, SKAT’s, overtagelse af kreditorbeføjelserne, jf. § 3 i gældsinddrivelsesloven, medfører, at der ikke skal ske særskilt underretning om overdragelse af renter i perioden opgjort af fordringshaver i perioden indtil den 1. august 2013, hvor EFI blev sat i drift.

Der er i de nedenfor anførte, afsnit 1-4, nærmere redegjort for Gældsstyrelsens opfattelse, af [virksomhed2] ikke er forpligtiget til at orientere om overdragelse til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

  1. Underretning om oversendelse af tilslutnings bidraget til inddrivelse af [by1] Kommune

Det fremgår af [by1] Kommunes oplysninger, at de der blev sendt rykkerskrivelse til skyldners folkeregister adresse den 17.03.2009 og den 16.04.2009.

Den seneste rykkerskrivelse, blev sendt 23.04.2009 var på kr. 32.049,13 og at det er oplyst, at det fremgik af [by1] kommunes standardskrivelser, at der blev oplyst, at hovedfordringen blev overdraget til inddrivelse hos SKAT. [by1] Kommune har oplyst, at tilslutningsbidraget, er sendt til inddrivelse hos SKAT med nr. [sag1] i Rekvirentsag.

SKAT modtog rekvirent sag [sag1] den 23.04.2009 til inddrivelse. Det fremgår af også af arkivrapporten, SPEC EFI Inddrivelse, at der er modtaget 32.049,13 kr. til inddrivelse hos [by1] Kommune, er blevet registret som en art 072, en fortrinsberettiget fordring til kommunen.

Efterfølgende har hovedfordringen været omfattet af to afgørelser om modregningen. Der har været foretaget udlæg for fordringen og der har været anmodet om tvangsauktion på baggrund af fordringen.

Der er således ikke tvivl om, at hovedfordringen er overdraget til inddrivelse, af [by1] kommune, før den 22.08.2011, som klager gør gældende.

Gebyr (Fordrings id [...21]) Renter tilskrevet indtil den 22.09.2010 kr.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke er enig i at renter påløbet efter overdragelse til inddrivelse den 23.04.2009, ikke er omfattet af § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven, se nærmere nedenstående, punkt 4. gør Gældsstyrelsen følgende gældende:

En restance i forarbejdernes forstand må anses for at være hovedfordringen med de tilknyttede accessoriske fordringer. Det må derfor være tilstrækkeligt, hvis det fremgår, at hovedfordringen vil blive overdraget til inddrivelse, idet det må være klart, at det er hele fordringen med de tilknyttede accessoriske fordringer som overdrages til inddrivelse, medmindre fordringshaver klart har tilkendegivet at det ikke er hele restancen.

Det fremgår af [by1] Kommunes standardskrivelse, at det er restancen, dvs. hele fordringen inklusiv restance, som er overdraget til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det vil være imod forarbejdernes hensigt om, at en fordringer først overdrages til inddrivelse når fordringen har udviklet sig til en restance, hvis accessoriske opkrævningsrenter som tilskrives efter overdragelsen til inddrivelse af hovedfordring, skulle anses som ”separate restancer”.

2. Ændring i retsgrundlaget medførte et skift af IT inddrivelsessystem

Det fremgår af materialet i sagen, at der er sket et skift i fordringshaver, og at tilslutningsbidraget, havde mistet sin status som en fordring med fortrinsret i forbindelse med tvangsauktion.

Fortrinsretten for tilslutningsbidrag var hjemlet i § 10 i bekendtgørelse af lov nr. 281 af 22/3-2017 om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v., og fortrinsretten blev ophævet ved § 3 nr. 34 i lov nr. 460 af 12/6-2009 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning, lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. og forskellige andre love.

Fortrinsretten ophævelse for tilslutningsbidrag medførte at fordringen ikke længere kunne indgå i en afdragsaftale, som var indgået med henblik at afværge en tvangsauktion. Fordringen var dermed ikke længere var omfattet af en fordringskategori, som havde en fortrinsberettiget stilling. Fordringen blev derfor trukket tilbage fra advokaten.

[by1] Kommunes udskillelse af forsyningsvirksomheden i et selvstændigt selskab, medførte, at fordringen ikke længere kunne være registreret i SKAT inddrivelsessystem KMDIND, som et fortrinsberettigede krav, da dette var forbeholdt kommunerne. Fordringen skulle derfor registreres i Restancemyndighedens andet inddrivelsessystem, RIS, i fordringskategorien. PFT.

Der blev som følge her af foretaget en modpostering i KMD/IND, så fordringen blev trukket ud af KMD/IND og fordringen kunne registreres i RIS med af den nye fordringshaver, [virksomhed2].

Da årsagen til at fordringer tilbagekaldelse fra KMD/IND skyldtes at der er sket fordringshaverskift fra [by1] kommune til [virksomhed2], og at fordringen har mistet sin fortrinsberettigede stilling, er fordringen ikke været returneret af Restanceinddrivelsesmyndigheden.

Årsagen til at fordringen blev trukket tilbage fra inkassosagen har været kendt af klager. Det fremgår af advokatens brev (bilag 5 side 1) advokaten at har modtaget ”underretning fra SKAT om, at tilslutningsbidraget tilbagekaldelse fra inkassosagen, idet kravet ikke længere er fortrinsberettiget. ”

Der ses ikke at være hjemmel til en udvidende fortolkning af kravet om underretning om oversendelse til inddrivelse i § 2, stk. 4 i hverken ordlyden af bestemmelsen, forarbejderne eller formålet med bestemmelsen til også at omfatte de situationer, hvor en fordringshaver har tilbagekaldt en fordring fra Gældsstyrelsen inddrivelsessystem, for at berigtige fejl, eller ændrede oplysninger om fordringen, eller på grund af andre systemtekniske årsager.

En ”teknisk” returnering af fordringen til fordringshaver med henblik på at fordringen oprettes korrekt, som en ikke fortrinsberettiget fordring, PFT fordring i det korrekte inddrivelses system, (RIS) som den nye fordringshaver har adgang til, kan ikke medføre, at den nye fordringshaver igen skal gennemgå en ny opkrævningsprocedure og en ny forpligtigelse til at underrette skyldner om at fordringen vil blive overdraget til inddrivelse.

En eventuelt ny forpligtigelse om underretning om overdragelse af fordringen til inddrivelse må som minimum kræve, at fordringen faktisk er tilbagesendt efter gældsinddrivelsesloven regler om henstand.

3. Fordringen har ikke været tilbagesendt til fordringshaver efter gældsinddrivelseslovens regler

Det fremgår af § 2, stk. 10 i gældsinddrivelsesloven, at

Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skal, såfremt denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens forhold efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, underrette restanceinddrivelses-myndigheden herom og kan i den forbindelse anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen eller at sende sagen tilbage til fordringshaveren, med henblik på at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen

Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 5 i lov nr. 429 af 06/06-2005,

Det fremgår af forarbejderne til § 2, (lovforslag nr. 429 af 06/06/2005) følgende

”Det er en betingelse for overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at skyldneren underrettes skriftligt af fordringshaveren om overdragelsen. Det kan i praksis ske på den sidste rykkerskrivelse eller på bekræftelsen af en indgået afdragsordning eller lignende. På tilsvarende vis skal fordringshaveren give skyldneren besked, hvis fordringen ”tilbagekaldes” og der ydes henstand”

Det fremgår også af forarbejderne til § 2 (lovforslag nr. 429 af 06/06/2005), at der ikke er en generel ubetinget adgang til at tilbagekalde fordringen, når først fordringen er overdraget til inddrivelse

...

For det tredje lægges der op til, at de enkelte fordringshavere, hvis de bliver bekendt med, at skyldnerens forhold er ændret væsentligt efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Fordringshaverne kan i den forbindelse anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at tilbagesende sagen med henblik på, at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen

Betingelserne i forarbejderne for at en fordringshaver kan tilbagekalde en fordring fremgår også af § 1,

stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1365 af 19/12/2008. Der fremgår følgende af bestemmelsen

”Hvis ændringerne i skyldnerens forhold afstedkommer forværrede økonomiske forhold, kan fordringshaveren samtidig med underretningen enten anmode restanceinddrivelses-myndigheden om at give henstand eller tillade afdragsvis betaling, eller i det omfang fordringen ikke er omfattet af refusionsret fra statskassen, anmode restanceinddrivelses-myndigheden om, at sagen tilbagesendes til fordringshaveren med henblik på, at denne kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen . Fordringshaveren skal skriftligt underrette skyldneren, hvis fordringen efter anmodning tilbagesendes til fordringshaveren

Fordringshaverne, [by1] Kommune eller [virksomhed3] ApS, ikke skriftligt meddelt skyldnere, at fordringen er trukket tilbage fra inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden, SKAT med henblik på henstand.

Det fremgår heller ikke notaterne i sagen, at [virksomhed3] eller [by1] Kommune har anmodet om sagen tilbagesendes med henblik på henstand overfor skyldner, eller at Restanceinddrivelsesmyndigheden har tilbagesendt fordringen (forsyningsbidraget) med henblik på en sådan.

Fordringen er således ikke tilbagesendt efter reglerne i § 2, stk. 10 i gældsinddrivelsesloven, og der kan derfor allerede af den grund, ikke skulle ske fornyet underretning efter § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven.

4. Ingen særskilt underretning om overdragelse af renter efter overdragelsen til inddrivelse

Klager har gjort gældende, at

”Endvidere bemærkes der, at da kravet blev oversendt til SKAT d. 22-08.2011, der overtager SKAT fordringen if. lov. Om inddrivelse af gæld til det offentlige § 3. Der overtager SKAT kreditorbeføjelserne fra [virksomhed2], derved er alle krav sendt fra [virksomhed2] vedr. tilslutningsbidraget/afgift ugyldige. ”

...

Efter at vi d. 05-01.2011, jf. bilag 2, havde betalt restancen, har vi ikke modtaget nogen rykker eller erindringsskrivelser/rykker.

Endvidere i ”Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige” § 2, der bl.a. siger, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanligt rykkerprocedure forgæves er gennemført, samt inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen”.

Klager har også generelt henvist til, at [virksomhed2], som fordringshaver skulle have orienteret om, at fordringen var blevet overdraget til inddrivelse jf. § 2, stk. 4.

Gældsstyrelsen har forstået klagers indsigelse, således at klager er af den opfattelse, at fordringshaver ikke kan tilskrive renter efter tilslutningsbidraget, ifølge klager er overdraget til inddrivelse hos SKAT.

jf. § 3, stk.1, i gældsinddrivelsesloven, og at der eventuelle accessoriske fordringer (renter) til tilslutningsbidraget, at der også skulle være foretaget orientering om overdragelse til inddrivelse hos SKAT af [virksomhed2].

Gældsstyrelsen er dog af den opfattelse, at der ikke sket overdraget til inddrivelse den 22.08.2011, som klager ligger til grund for sin opfattelse, men derimod den 23.04.2009 af [by1] Kommune, hvorfor Gældsstyrelsen holdning til klagers indsigelser i henhold til § 3 og § 2, stk. 4 er behandlet med et overdragelsestidspunktet til inddrivelse, værende den 23.04.2009.

Der fremgår følgende af § 3, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven

Ved overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne

Der fremgår følgende af forarbejderne til bestemmelsen

”Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser, der er tilknyttet de enkelte fordringer m.v., til brug for kravets afvikling. Det vil bl.a. sige, at de inddrivelsesredskaber, som den enkelte fordring er tillagt i lovgivningen, eller andre kreditorbeføjelser, som følger af praksis, kan anvendes af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det drejer sig bl.a. om udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, dækningsrækkefølge, indtrædelsesret, tiltrædelse af akkordordninger og gældssaneringsforslag, indgivelse af konkursbegæring, indberetning til kreditoplysningsbureauer og eftergivelse og henstand.

Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræder i samtlige rettigheder, der er tilknyttet de enkelte fordringer til brug for kravets afvikling. Det medfører bl.a., også at Restanceinddrivelsesmyndigheden indtræder i retten til at opkræve renter. Det er en del af kravets afvikling, at den samlede restance, hovedfordringer og accessorisk rentefordringer kan afvikles samlet, når hovedfordringen er sendt til inddrivelse hos Restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår følgende af forarbejderne til § 2, stk. 4. 1. pkt. i lov nr. 429 af 06/06/2005 (lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer) i punkt 4.

Det er en betingelse for overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at skyldneren underrettes skriftligt af fordringshaveren om overdragelsen. I praksis kan underretningen ske som led i opkrævningsproceduren, f.eks. på selve opkrævningen eller - såfremt der praktiseres en rykkerprocedure - sidste rykkerskrivelse inden overdragelsen. På tilsvarende vis skal fordringshaveren give skyldneren besked, hvis fordringen tilbagesendes til fordringshaveren f.eks. med henblik på at give midlertidig henstand med betalingen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kommer først ind i billedet, når fordringshaveren har udtømt mulighederne for at opkræve fordringen. Dvs., når en skyldner ikke overholder betalingsfristen eller misligholder en aftale om betaling i rater på trods af en eller flere rykkerskrivelser. Først på dette tidspunkt har fordringen udviklet sig til en restance, som fordringshaveren overdrager til restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på afvikling

Formålet med en orientering om overdragelse til inddrivelse, er at en skyldner kan afværge, at der sker inddrivelse ved at indbetale det skyldige beløb. Det fremgår af forarbejderne, at hensigten er at der skal ske overdragelse til inddrivelse, når fordringen har udviklet, sig til en restance.

SKAT overtager kreditorbeføjelserne når fordringen er overdraget til inddrivelse, herunder også retten til at tilskrive renter. Fordringshaver kan således ikke forsætte med, med at opkræve renter og danne nye ”restancer”, som vedrører en hovedfordring, når hovedfordringen allerede er overdraget til inddrivelse.

Gældsstyrelsen er således enige med, at klager i, at fordringshaver ikke selvstændigt kan tilskrive renter, efter at en ”restance” er overdraget til inddrivelse.

Det er derimod ikke Gældsstyrelsen opfattelse, at renter tilskrevet fra hovefordringens overdragelse til inddrivelse til EFI blev taget i brug, er omfattet af § 2, stk. 4 gældsinddrivelsesloven med den virkning, at der skulle gives særskilt underretning for accessorisk rentefordringer af fordringer, som vedrører en periode efter at hovedfordringen blev overdraget til inddrivelse og indtil EFI blev taget i drift den 01.08.2013.

Der er i § 1, stk. 2. i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordring fast sat regler om rentetilskrivningen af fordringer under inddrivelse.

”Reglerne i anden lovgivning om opkrævning og inddrivelse af fordringer som nævnt i stk. 1, herunder om udpantningsret, lønindeholdelse, modregning, indtrædelsesret, dækningsrækkefølge, renter, gebyrer og afgifter, eftergivelse og henstand m.v., finder anvendelse”

Der fremgår også af forarbejderne til § 2, stk. 4. 1. pkt. i lov nr. 429 af 06/06/2005 (lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer);

Til § 2

...

Det er en betingelse for overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at skyldneren underrettes skriftligt af fordringshaveren om overdragelsen. Det kan i praksis ske på den sidste rykkerskrivelse eller på bekræftelsen af en indgået afdragsordning eller lignende. På tilsvarende vis skal fordringshaveren give skyldneren besked, hvis fordringen ”tilbagekaldes” og der ydes henstand

De enkelte fordringer forrentes efter gældende regler, jf. forslaget i § 1, stk. 2. Rentetilskrivningen forestås og indberettes af de enkelte fordringshavere. Skatteministeren fastsætter i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 6 nærmere regler herom bl.a. under hensyntagen til de IT-tekniske muligheder, indtil et nyt samlet restancesystem kan tages i brug.

Skatteministeren gav Restanceinddrivelsesmyndigheden, SKAT, mulighed for at fastsætte nærmere retningslinjer for hvem der varetager forretning af gælden til inddrivelse i § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1365 af 19.12.2008 om inddrivelse af gæld til det offentlig. Bestemmelsen blev videreført som § 4, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 922 af 24.08.2011 indtil bestemmelsen blev ophævet ved ændrings bekendtgørelse

nr. 945 af 04/07/2013 med virkning fra den 1. august 2013.

”Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinjer for, hvem der varetager forrentningen af gælden”

Det fremgår således af forarbejderne til § 2, og af ovennævnte bestemmelse i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, at SKAT kunne delegere kompetence til fordringshaver, til at varetage forretningen af fordringshaver gæld til inddrivelse indtil EFI kunne tages i brug, hvilket IT systemet, EFI/DMI blev den 01.08.2013.

Fordringshavers foreståelse og indberetning af renterne, kr.4.890,24 til SKAT, af en allerede overdragen hovedfordring under inddrivelse, er er en delegeret kompetence af kreditor beføjelserne jf. § 3 i gældsinddrivelsesloven til at forstå og indberette renter til Restanceinddrivelsesmyndigheden af allerede overdragne hovedfordringer.

Der er ikke tale om overdragelse af en fordring til inddrivelse, når fordringshaver indberetter renter, kr. 4.890,24, (Bilag 12 side 19), som klager har henvist til i sin klage. Renterne er registreret i EFI/DMI, som Gebyr - Fordrings id [...21].

Der er således ikke en betingelse, at der skal ske underretning om overdragelse om inddrivelse, jf. § 2, stk. 4. i gældinddrivelsesloven, for renter som er påløbet en hovedfordring, mens fordringen er til inddrivelse.

II. Klagers indsigelse om ugyldighed som følge af manglende oplysninger om fordringen .

Klager har gjort gældende at overdragelsen til Restanceinddrivelsesmyndigheden er ugyldig og skal erklæres ugyldig, som følge af, ”

”At Skat har tilsidesat Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2 og samt bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 4, er en tilsidesættelse af retssikkerhedsgarantier.”

Det er klagers opfattelse at § 4 i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentliges ordlyd, medfører, at ” fordringshaver skal ved overdragelsen af fordringen d.22.08.2011 til restanceinddrivelsesmyndigheden skal give alle oplysninger om udsendte erindringsskrivelser og deres udsendelse datoer.

Det fremgår følgende af § 4, i bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1365 af 19.12.2008) som var gældende på tidspunktet for overdragelsen den 23.04.2009

”Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinjer for elektronisk dataudveksling med fordringshaverne. Det kan herunder fastsættes, at fordringer kan overdrages manuelt eller elektronisk til restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan fastsætte nærmere retningslinjer for, hvem ger forrentningen af gælden”

Fra den 30. august 2011 trådte bekendtgørelse nr. 922 af 24.08.2011, hvorefter § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen havde følgende ordlyd.

Stk. 2. Ved overdragelse af fordringen til restanceinddrivelses-myndigheden skal fordringshaveren eller dennes repræsentant benytte skyldners cpr-nr. eller cvr-nr. som journalnummer. Oplysninger om cpr-nr. eller cvr-nr. kan dog undlades, hvis fordringshaveren eller dennes repræsentant godtgør, at det ikke har været muligt at fremskaffe sådanne oplysninger.

Fordringshaveren skal ved overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle oplysninger, som efter restanceinddrivelsesmyndighedens bestemmelse er nødvendige for inddrivelsen, herunder oplysning om fordringens stiftelsestidspunkt, forfaldstidspunkt, sidste rettidige betalingstidspunkt, rentesats, hovedstol, tilskrevne renter, gebyrer og omkostninger samt udsendte erindringsskrivelser og deres udsendelsesdatoer.

Allerede fordi at bekendtgørelse nr. nr. 922 af 24.08.2011 ikke var trådt i kraft den 22.08.2011, kan der ikke stilles krav, om at Restanceinddrivelsesmyndigheden skulle være i besiddelse af udsendte erindringsskrivelser og disses udsendelsesdatoer fra hverken [by1] Kommune eller [virksomhed2], for at der kan foretages inddrivelseskridt.

Det fremgår heller ikke af den ændrede bestemmelsen i § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 922 af 24.08.2011, at Restanceinddrivelsesmyndigheden, som en gyldighedsbetingelse for at kunne foretage inddrivelsen, er forpligtiget til at indhente samtlige oplysninger om erindringsskrivelser og deres udsendelsesdatoer,

Restanceinddrivelsesmyndigheden må som udgangspunkt kunne ligge til grund, at andre offentlige myndigheder har opfyldt betingelserne for overdragelse til inddrivelse, herunder også betingelsen i § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven, medmindre der i den konkrete sag er holdepunkter for det modsatte.

På baggrund af det tidligere fremført i punkt 5, er det derfor fortsat Gældsstyrelsens opfattelse, at betingelsen i § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven er opfyldt og der er i modsætning til SKM2017.661 sket skriftlig orientering om overdragelse til inddrivelse.

Anmodning om at sagen sendes til Gældsstyrelsen med henblik på ændring af afgørelsen.

Såfremt Skatteankestyrelsen kommer frem til, at betingelsen i § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven er opfyldt, skal Gældsstyrelsen anmode om sagen returneres til Gældsstyrelsen med henblik på ændring af afgørelse om lønindeholdelse af 5. juni 2015,

I afgørelse af da afgørelsen er der omfattet renter på 1.073,19 kr. Renterne er inddrivelsesrenter og består af to inddrivelses fordringer, fordrings id på kr. 332,72 og fordrings id 740,48 kr., som er beregnet af:

? Tilslutningsbidraget (Fordrings id [...14]) 23.916,50 kr.
? Gebyr (Fordrings id [...21]) 4.890,24 kr.

Der vedlægges udskrift af DMI til dokumentation som bilag 6.

Da gebyr kr. (fordrings id [...21]) er fejlkonverteret fra RIS til EFI som et gebyr og ikke som en accessorisk rentefordring til Tilslutningsbidraget er der fejlagtigt tilskrevet inddrivelsesrenter på rentebeløb på 740,48 kr. som følge af fejlkonverteringen.

Da der er uoverensstemmelser imellem de beløb, som Gældsstyrelsen har registret til inddrivelse vedrørende tilslutningsbidraget, og det beløb, som [virksomhed2] har registret til inddrivelse, anmoder Gældsstyrelsen, om at klagen sendes retur med henblik på, at yderligere oplysning af sagen.

(...)”

Gældsstyrelsen har den 4. juli 2021 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Gældsstyrelsen har modtaget Skatteankestyrelsens indstilling af sagen af 18. juni 2021 den 21. juni 2021, med anmodning om Gældsstyrelsen udtalelse til sagen.

Det er fortsat Gældsstyrelsen opfattelse, at afgørelsen om lønindeholdelse af 5. juni 2015 er sket med rette og at der er givet skriftlig meddelelse, jf. § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven af [by1] kommune.

Det fremgår af Skatteankestyrelsen udtalelse, side 3, at det lægges til grund, at tilbagekaldelsen ikke sket med henblik på at foretage modregning efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6 og at der på daværende tidspunkt ses tilbagekaldelse af fordringer ikke at være yderligere lovreguleret.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens udtalelse, at Skatteankestyrelsen, anser fordringen for at være ”de facto” tilbagekaldt.

Fordringshaver kan ikke frit tilbagekalde en fordring

Der var imidlertid ikke hjemmel for en fordringshaver for at foretage en tilbagekaldelse af fordringer, udover § 2, stk. 6 i gældsinddrivelsesloven, hvor der sker tilbagekaldelse med henblik på fordringshaverens afgørelse om modregning.

Der fremgår af § 2, stk. 5 i lov om visse fordringer, den nugældende gældsinddrivelseslov § § 2, stk. 11

”Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skal, såfremt denne bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyldnerens forhold efter overdragelsen af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom og kan i den forbindelse anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelsen eller at sende sagen tilbage til fordringshaveren, med henblik på at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen.

Det fremgår af bestemmelsen, at en fordringshaver skal underrette og anmode om Restanceinddrivelsesmyndigheden om at intensivere inddrivelse eller sende sagen tilbage med henblik på at fordringshaver efterfølgende meddeler henstand.

Det fremgår af forarbejderne til § 2 i lov om visse fordringer, at baggrunden for bestemmelsen i § 2, stk. 5 sammenholdt med pligten til at orientere hvis fordringen tilbagesendes med henblik på henstand hos fordringshaver, var at fastholde den gældende praksis på området for lov om aktiv socialpolitik.

” Til § 2

På områder, hvor der allerede er eller vil blive fastsat opkrævningsregler svarende til den foreslåede betalings- eller henstandsordning i stk. 3, eller som indeholder en tilsvarende fleksibel opkrævningsprocedure, vil disse regler finde anvendelse i stedet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2

.

Det gælder f.eks. de foreslåede tilbagebetalingsregler efter lov om aktiv socialpolitik, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag om konsekvensændringer som følge af samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet.

Her foreslås fastsat regler om i skematisk form at videreføre den gældende praksis på området, hvorefter der som altovervejende hovedregel ikke indgås betalingsaftaler med personer, der fortsat modtager hjælp, eller som har en indtægt, der ikke overstiger niveauet for hjælpen. Er indtægten over dette niveau, fastsættes en tilbagebetalingsordning, der dog ikke må betyde, at den pågældendes månedlige indtægt falder til under niveauet for hjælpen. Er der indgået en tilbagebetalingsaftale, og kommer personen senere i en situation, hvor der ydes hjælp, eller hvor indtægten falder til niveauet for hjælpen, gives der henstand.

...

I stk. 5 foreslås, at de enkelte fordringshavere hvis de bliver bekendt med, at skyldnerens forhold er ændret væsentligt efter overdragelse af fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal underrette restanceinddrivelsesmyndigheden herom. Fordringshaverne kan i den forbindelse anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at tilbagesende sagen med henblik på, at fordringshaveren kan tillade afdragsvis betaling eller henstand.Fordringshaveren skal give skyldneren besked, hvis fordringen efter anmodning tilbagesendes. Fordringer omfattet af refusionsret fra statskassen kan dog ikke sendes tilbage til fordringshaveren, eller den, der på vegne af fordringshaveren, har forestået opkrævningen.

..

Som alternativ til en tilbagesendelse af fordringen til fordringshaveren kan fordringshaveren anmode restanceinddrivelsesmyndigheden om at indgå en betalingsaftale eller henstandsaftale med skyldneren

Der fremgår følgende af forarbejderne til bestemmelsen, § 2 i lov nr. 429 af 06/06/2005 om visse fordringer

”Det er en betingelse for overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden, at skyldneren underrettes skriftligt af fordringshaveren om overdragelsen. Det kan i praksis ske på den sidste rykkerskrivelse eller på bekræftelsen af en indgået afdragsordning eller lignende. På tilsvarende vis skal fordringshaveren give skyldneren besked, hvis fordringen ”tilbagekaldes” og der ydes henstand”

Restanceinddrivelsesmyndigheden returnerer således alene en fordring som følge af en underretning om væsentlige ændringer i skyldners forhold og deraf følgende anmodning om at returnere fordringen til fordringshaver.

Der er ved angivelsen af citationstegn, ved ordet ”tilbagekaldelse”, at der netop ikke er tale om en reel valgmulighed for en fordringshaver at tilbagekalde en fordring, men at fordringshaver alene kan anmode Gældsstyrelsen herom.

Det fremgår også af § 2, stk. 1 i gældsinddrivelsesloven, at det er SKAT, der er inddrivelsesmyndighed, og af § 2, stk. 2, 1. punkt, at det er fordringshaver, der er opkrævningsmyndighed.

Det står således ikke frit for en fordringshaver at tilbagekalde fordringen med henblik på inddrivelse, ud over de muligheder, som er angivet i gældsinddrivelsesloven.

Da der ikke er sket tilbagekaldelse med henblik på modregning, jf. § 2, stk. 6 i gældsinddrivelsesloven, og fordringen ikke har været returneret med henblik på fordringshavers meddelelse af henstand, jf. § 2, stk. 5 i gældsinddrivelsesloven, har der ikke været lovhjemmel for en fordringshaver, til at tilbagekalde fordringen.

Gældsstyrelsen har ligeledes heller ikke tilbagesendt fordringen jf. § 2, stk. 2, 4. punktum i gældsinddrivelsesloven.

Fordringen har således fortsat været til inddrivelse i perioden, fra den blev slettet i KMD systemet, og indtil fordringen blev registeret i RIS systemet, og sletningen kan således ikke anses som en ”de facto tilbagekaldelse, som anført af Skatteankestyrelsen.

Formålet med orienteringen om overdragelse til inddrivelse er ikke til stede

Formålet med en underretning om at fordringen oversendes til inddrivelse, er at orientere skyldner om at fordringen vil blive tvangsinddrevet, på et tidspunkt hvor fordringen er under opkrævning eller når en fordring har været tilbagesendt med henblik på meddelelse af henstand hos fordringshaver, at fordringen nu vil blive inddrevet.

I denne sag har fordringshaver ikke orienteret skyldner om at fordringen er returneret til fordringshaver og at fordringshaveren yder henstand i henhold til praksis om aktiv social politik, da fordringen ikke er returneret.

Formålet med en underretning om overdragelse til inddrivelse eksisterer således ikke når der ikke er givet meddelelse om at fordringen er returneret til fordringshaver og der ikke er meddelt henstand af fordringshaver eller fordringen ikke er tilbagekaldt med henblik på modregning, jf. § 2, stk. 6.

På den baggrund kan der ikke i § 2, stk. 4 i gældsinddrivelsesloven, gælde et krav om at [virksomhed2] A/S skal foretage en fornyet underretning om at fordringen sendes til inddrivelse.

En ændring af hvem der er fordringshaver i gældsinddrivelsesloven forstand i henhold til § 2, stk. 2, ses ikke at kunne bevirke, at der skulle give en fornyet orientering til skyldner, jf. § 2, stk. 4, da der jo netop ikke, er sket en ændring i hvem der har kreditorrettighederne imellem fordringshaver og restanceinddrivelsesmyndigheden eller om fordringen er under inddrivelse.

Det er fortsat Gældsstyrelsen opfattelse, at afgørelsen om lønindeholdelse af 5. juni 2015 er sket med rette.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig og skal ophæves.

Der er til støtte herfor blandt andet anført følgende:

Klage over "Afgørelse om lønindeholdelse til dækning af gæld til [virksomhed2] A/S".

Denne klage gælder for afgørelse af d. 05-06-2015, Journal-nr.: 4347419, jf. bilag 21.

Der skal bemærkes at der er anmodet om fuld aktindsigt ved [virksomhed2].

Denne klage er en klage over en afgørelse fra Skat om at inddrive en påstået gæld til [virksomhed2], derfor er det vigtigt at være bekendt med alle dokumenter der vedrører [virksomhed2], herunder også en fuld aktindsigt fra [virksomhed2].

D. 23-04-2015 blev der anmodet om fuld aktindsigt ved [virksomhed2], jf. bilag 23.

Til trods for at det har været en meget omfattende proces med en del korrespondance samt møder, har [virksomhed2] endnu ikke skrevet nogen afgørelse om der er givet fuld aktindsigt.

Pr. d. 18-08-2015 er der modtaget aktindsigt af 4 gange, og kun med en vag formulering om at [virksomhed2] "anser det som opfyldt'', jf. bilag 24, men ingen afgørelse om, at der er givet fuld aktindsigt.

Såfremt at Skatteankestyrelsen finder at brev af d. 18-08-2015 er en afgørelse og/eller bekræftelse på at [virksomhed2] har givet fuld aktindsigt, jf. bilag 24, så gøres der gældende at [virksomhed2] ikke kan bidrage med supplerende oplysninger eller dokumenter end der er nævnt i vores brev af d. 17-09-2015, jf. bilag 25, og da Skat gav fuld aktindsigt afd. 19-03-2015, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15, som blev bekræftet i brev af d. 12-05-2015, jf. bilag 19.

Eller hvis Skatteankestyrelsen ikke finder at brev afd. 18-08-2015 er en afgørelse og/eller bekræftelse på at [virksomhed2] har givet fuld aktindsigt, så gøres der gældende at klager ikke kan udfærdige en klage uden at være bekendt med alle dokumenter samt at der formodes at Skatteankestyrelsen ikke kan afgøre klagen uden at være bekendt med alle dokumenter

Der anmodes derfor om at klagefristen afbrydes.

I dette tilfælde tages der forbehold for at denne klage kan ændres.

Påstande:

1) Afgørelse ugyldig, da gældende love for denne overdragelse ikke er overholdt.

Og/eller.

2) Afgørelse ugyldig, da fordringen er betalt.

Og.

3) Tilbage betaling af beløb trukket ved lønindeholdelse.

I 2009 og 2010 fik vi ikke betalt ejendomsskat og tilslutning til offentlig kloak, disse 3 blev sendt til Skat, der sendte det videre til advokat [virksomhed1], der kalder hele sagen for ejendomsskatterestance/ejendomsskat, da fordringen vedr. tilslutning til offentlig kloak var blandet sammen med fordringer vedr. ejendomsskat. Juni 2010 blev der lavet en afdragsordning med [virksomhed1], som vi betalte.

Klagen omhandler hvad der skete efter d. 05-01-2011.

1) Afgørelse ugyldig. da gældende love for denne overdragelse ikke er overholdt.

Vi modtog en kvittering af d. 05-01-2011, da sagen vedr. ejendomsskat er sluttet, da restancen er betalt, og det sammen med at der blev returneret kr. 5.000,00 pr. check, jf. bilag 2.

Til trods for at det er betalt så modtog vi et brev af d. 07-12-2011, som er en regning (Ikke en rykker) på kr. 29.092,99, for tilslutningsbidrag/afgift til kloak, jf. bilag 3.

Fra vi fik brev afd. 05-01-2011 og frem til vi modtog brev afd. 07-12-2011, 11 måneder senere, der har vi intet modtaget vedr. tilslutningsbidrag/afgift, herunder heller ikke nogen rykker.

D. 05-01-2012, blev der gjort indsigelser mod den uberettigede regning afd. 07-12-2011, på tilslutningsbidrag/afgift, jf. bilag 4.

Vi modtog en regning af d. 17-02-2012, for spildevandsbidrag/forbrug, hvor [virksomhed2] har blandet tilslutningsbidrag/afgift på kr. 20.467,04, ind i regnskabet for det alm. spildevandsbidrag/forbrug, jf. bilag 6, S. 2. Tilslutningsbidraget der er tilføjet, er ikke noget der skyldes.

Til trods for at vi ikke skylder for tilslutningsbidrag/afgift samt at der er gjort indsigelser afd. 05-01-2012, så fastholder [virksomhed2] et urigtigt krav på kr. 20.467,04, ved at de sender en rykker af d. 19-04-2012, jf. bilag 7, regning afd. 17-02-2012, jf. bilag 6, S. 2, samt regning afd. 07-12-2011, jf. bilag 3

Rykker afd. 19-04-2012 er sendt efter at [virksomhed2] oversendte kravet til Skat d. 22-08-2011, jf. bilag 12, S. 19.

Endvidere bemærkes der at da kravet blev oversendt til Skat d. 22-08-2011, der over tager Skat fordringen if. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 3.

Der overtager Skat kreditorbeføjelserne fra [virksomhed2], derved er alle krav sendt fra [virksomhed2] vedr. tilslutningsbidrag/afgift ugyldige.

Ved brev afd. 19-03-2015 gav Skat fuld aktindsigt, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15,

Ved gennemgang af dokumenterne i den fulde aktindsigt fra Skat, blev der konstateret at [virksomhed2] har sendt overdragelse af restance d. 22-08-2011, der er modtaget af Skat d. 23-08-2011, jf. bilag 12, S. 19, der blev indberettet kr. 23.916,50 med tillæg af omkostninger.

Ved et andet tidspunkt var der gjort indsigelse mod et andet krav fra [virksomhed2], som de fast holdt, da de oversendte kravet til Skat.

Senere har Skat krævet at [virksomhed2] trak denne fordring tilbage pga. at der ikke var sendt rykker inden kravet blev oversendt til Skat.

Dette har Skat bekræftet i mail afd. 12-06-2015, jf. bilag 22.

I "Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige" § 4. som bl.a. siger at fordringshaver skal ved overdragelsen af fordringen d. 22-08-2011,til restanceinddrivelsesmyndigheden give alle oplysninger om udsendte erindringsskrivelser og deres udsendelsesdatoer.

Vi har hverken modtaget nogen rykker eller oplysninger om rykker og datoer i den fulde aktindsigt fra Skat afd. 19- 03-2015, jf. bilag 10, 11.12, 13, 14, 15. Der kan ses nærmere beskrivelse vedr. aktindsigt sidst i denne klage.

Efter at vi d. 05-01-2011, jf. bilag 2. havde betalt restancen, har vi ikke modtaget nogen rykker eller erindringsskrivelser/rykker.

Endvidere i "Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige" § 2, der bl.a. siger at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført samt inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen.

Efter at vid. 05-01-2011, jf. bilag 2, har betalt restancen, har vi ikke modtaget nogen underretning om overdragelsen. Endvidere kan der ses på brev afd. 17-12-201,1som er en regning (ikke en rykker) på kr. 29.092,99, at betalingsfristen er d. 02-01-2012, jf. bilag 3.

Der bemærkes at [virksomhed2] sendte fordringen til overdragelse d. 22-08-2011, jf. bilag 12, S.19.

Men som tidligere nævnt, så skyldes der ikke noget.

At Skat har tilsidesat Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige § 2 samt Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 4, er en tilsidesættelse af retssikkerhedsgarantier.

Der gøres derfor gældende at overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden er ugyldig og skal erklæres ugyldig.

2) Afgørelse ugyldig. da fordringen er betalt.

Vi fik en bekræftelse i brev afd. 14-06-2010, på at der vedr. en ejendomsskatterestance er et skyldigt beløb inkl. renter og omkostninger på i alt kr. 45.077,20, som skal afdrages over 9 afdrag med kr. 5.000 pr. mdl., jf. bilag 1. Vi betaler afdragene som aftalt

Der bemærkes at sagens titel er "Ejendomsskatterestance"samt at alle breve fra advokat [virksomhed1] har sagsnr. [sag2].

Den skyldige ejendomsskat eller ejendomsskatterestance på kr. 45.077,20 dækker over ejendomsskat 2009, ejendomsskat 2010, tilslutning til offentlig kloak ([virksomhed2]) samt diverse omkostninger, og er fremkommet som nedenstående tabel, jf. bilag 5, S. 1:

D. 05-01-2011,modtog vi en kvittering, da sagen vedr. ejendomsskat på kr. 45.077,20 (Er inkl. tislutning til offentligkloak), er slutte da restancen er betalt, og det sammen med at der blev returneret kr. 5.000,00pr. check, jf. bilag 2. Dette er en kvittering for betaling af ejendomsskat 2009, ejendomsskat 2010, tilslutning til offentlig kloak ([virksomhed2]) og diverse omkostninger samt at det er inkl. renter og omkostninger.

Mere end et år senere i brev af d. 30-01-2012, fremkommer advokat [virksomhed1], med påstand om at kravet tilbagekaldes, da det skal opkræves af [virksomhed2], jf. bilag 5, S, 1.

Da som nævnt at brevet fremkommer mere end et år senere, er advokatens påstand om tilbagekaldelse samt beklagelse uden betydning og ikke gældende.

Der er bemærket at advokat [virksomhed1] har ændret flere beløb i en opgørelse, jf. bilag 5, S. 2, i forhold til udspecificeringen, der giver et skyldigt beløb på kr. 45.077,20, jf. bilag 5, S. 1, dette er til trods for at der i brev afd. 14-06-2010, blev bekræftet en afdragsordning, hvor der skulle afdrages en gæld på i alt kr. 45.077,20 inkl. renter og omkostninger, jf. bilag 1.

Beløbene kan ikke ændres efter at der er indgået en afdragsordning.

Andre dokumenter ved gennemgang af fuld aktindsigt.

Der blev konstateret at Skat har modtaget en mail fra advokat, som skriver: "restancen er nu betalt'', jf. bilag 11, S. 6, samt at Skat har skrevet som nedenstående tabel, i deres system, jf. bilag 14, S. 4-5:

Fordringshaver

Indbetalings - art

Hovedstol - beløb

Dækning - beløb

Restgæld - beløb

[by1] Kommune

32.049,13

0,00

Indbetaling

6.340,00

Indbetaling

131,00

Modregning

27.084,38

Der bemærkes her at 6.340 + 131,00 + 27.084,38 er i alt 33.555,38 samt at restgæld er 0,00. Indbetaling på kr. 6.340 samt kr. 131 er modregning i overskydende skat.

Endvidere ses der at beløbet 33.555,38 er større end 32.049,13 med 1.506,25.

Til trods for at fordringen blev betalt d. 05-01-2011, kan der her bemærkes at [virksomhed2] har forskellige påstande om fordringens størrelse.

D. 22-08-2011 er der et beløb på kr. 23.916,50, jf. bilag 12, S.19.

D. 07-12-2011 er der et beløb på kr. 29.092.99, jf. bilag 3.

D. 17-02-2012 er der et beløb på kr. 20.467.04, jf. bilag 6, S. 2.

I brev afd. 11-07-2012 bekræfter [virksomhed2] at de har modtaget kr. 9,254,71, jf. bilag 8, S.1.

I brev afd. 14-06-201O er der et total skyldigt beløb på kr. 45.077,20 inkl. renter og omkostninger, jf. bilag 1.

I brev afd. 30-01-2012 er restancen for tilslutning til offentlig kloak på kr. 28.417,75, jf. bllag 5, S. 1, og dette er if. brev afd. 14-06-2010, inkl. renter og omkostninger, jf. bilag 1.

Kr. 28.417,75 med fradrag af det beløb på kr. 9.254,71, som [virksomhed2] har bekræftet

Såfremt at dette havde været korrekt, så måtte der formodes at [virksomhed2] ville have fundet et restbeløb på kr. 19.163.04.

Men ingen af de 4 forskellige beløb stemmer med at det er betalt.

Da Skat har bemyndigelse til at inddrive fordringer, må man formode at de kontrollerer at fordringerne er berettiget samt korrekte.

Kvittering afd. 05-01-2011, jf. bllag 2, er en kvittering for betaling af den skyldige ejendomsskatterestance på kr. 45.077,20, jf. bilag 1, der er inkl. tilslutning til offentlig kloak" jf. bilag 5, S.1.

Der gøres derfor gældende at kvittering afd. 05-01-2011. er en kvittering for at den skyldige ejendomsskatterestance. der indeholder ejendomsskat 2009, ejendomsskat 2010, tilslutning til offentlig kloak ([virksomhed2]) samt diverse omkostninger og sammenlagt i alt på kr. 45.077.20 samt at det er inkl. renter og omkostninger. er betalt og derved at overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden er ugyldig og skal erklæres ugyldig.

3) Tilbage betaling af beløb trukket ved lønindeholdelse.

Da fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden er ugyldig, da gældende love ikke er overholdt og/eller fordringen er betalt, så gøres der gældende at det totale beløb der er trukket ved lønindeholdelse, skal tilbagebetales. Pr. d. 02-03-2015, jf. bilag 11, S. 34, er det sammenlagt kr. 9.513,00.

Samt tilkendelse af takstmæssigt salær.

Afslutningsvis skal der bemærkes at Skat har givet fuldt aktindsigt uden feil samt bekræftet det flere gange.

D. 16-03-2015 blev der anmodet om fuld aktindsigt ved Skat vedr. [virksomhed2], jf. bilag 9.

Skat giver i brev afd. 19-03-2015 fuld aktindsigt, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15, vi formodede at der var sket en fejl, da det så ud til at vi ikke havde modtaget en fuld aktindsigt, derfor sendte vi mail afd. 06-04-2015, jf. bilag 16.

I brev afd. 13-04-2015, svarer Skat på vores brev afd. 06-04-2015, hvor de skriver at der "er givet fuld aktindsigt i forhold til kravet fra [virksomhed2]", derved bekræftes der også at der ikke er sket nogen fejl, jf. bilag 17.

I samme brev skriver Skat endvidere, hvorfor at de ikke kan sende yderligere materiale, som de også skriver i mail af d. 09-04-2015, jf. bilag 18, S. 1.

D. 12-05-2015 bekræfter vi hvilke dokumenter der er modtaget, dette bliver skrevet for hvert dokument i listeform, jf.

bilag 19.

D. 18-05-2015 bekræfter Skat modtagelse af vores brev afd. 12-05-2015 vedr. vores bekræftelse på hvilke dokumenter der er modtaget af os, jf. bilag 20.

Der bemærkes her at Skat havde godkendt listen ved ikke at kommentere den.

Da der er givet fuld aktindsigt afd. 19-03-2015, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15, så kan Skat ikke bidrage med supplerende oplysninger.

Såfremt at der mod forventning fremkommer supplerende oplysninger, vil det være ensbetydende med at det vil være nødvendigt med endnu en klage over Skat for at være utroværdig, da de gav en af fuld aktindsigt afd. 19-03-2015.

Såfremt at den skriftlige del af klagen ikke giver anledning til medhold, så bedes der om møde med

Skatteankestyrelsen ved Skat i [by3].”

Klageren er den 7. september 2017 kommet med følgende bemærkninger:

Bemærkninger til klagen med Jeres sagsnr.: 15-2544688.

Jeres brev af d. 22-08-2017 er modtaget d. 25-08-2017.

For god ordens skyld, er der vedhæftet alt der er modtaget i Jeres brev af d. 22-08-2017, jf. bilag 26.

Udtalelsen fra Skat af ukendt dato er ugennemskueligt, jf. bilag 26, S. 2-20.

Bilagsnumre i beskrivelse passer ikke med bilagslisten samt at både beskrivelsen og bilagslisten ikke passer med bilagene.

Desuden er der bemærket at ét bilag er ulæseligt, flere af bilagene er gentagelser samt at der mangler bilag iht. Beskrivelsen og bilagslisten.

Bemærkningerne fra Skat er som Skat har behandlet sagen, i strid med gældende lov.

Skat skriver: ”Klagers indkomst er fast og har ingen betydning for beregning af lønindeholdeIsesprocenten.”, jf. bilag 26, S. 3.

Hvis disse 3 sider er dokumentation for betydning for den fastsatte lønindeholdelse, jf. bilag 26, S. 18-20.

Så gøres der gældende at disse sider ikke kan danne dokumentation for betydning for den fastsatte lønindeholdelse, da disse dokumenter ikke er indeholdt i aktindsigt fra Skat, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 20.

Skat skriver ”SKAT foretager udlæg den 16/11 -2009 (bilag 2), som afbryder forældelsen jf. forældelses lovens § 18. stk. 2.”, jf. bilag 26, S. 2.

Kopi af ”Fogedbog for Pantefogeden er ikke indeholdt i aktindsigt fra Skat, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15, 17, 19, 20.

Derudover er der bemærket at dokumentet ikke vedrører undertegnede.

Skat skriver ”SKAT anfører, at afgørelsen er materiel korrekt, hvilket jf. retspraksis bør føre til, at afgørelsen ikke erklæres ugyldig.”, jf. bilag 26, S. 3.

En så ugennemskuelig sagsbehandling samt udtalelses fra SKAT er i modstrid med at være ”Materiel korrekt”.

Skat skriver: ”Ja, gæld som er omfattet af lønindeholdelsen af 5/6-20 15 er retskraftig.”, jf. bilag 26, S. 3. Når Skat har tilsidesat gældende love, kan lønindeholdelsen ikke være retskraftigt. – Jf. klagen af d. 18-09- 2015, side 1-2.

Der gøres derfor gældende at udtalelsen fra Skat af ukendt dato afvises som dokumentation.

Efter at klagen for ca. 2 år siden, blev indgivet, er der fundet nye dokumenter.

Påstand 1) Afgørelse ugyldig, da gældende love for denne overdragelse ikke er overholdt.

Der er flere forskellige dokumenter der viser lige så mange forskellige tidspunkter, hvor kravet er oversendt til inddrivelse.

Kravet er oversendt til inddrivelse d. 22-08-2011, jf. bilag 12, S. 19.

Kravet er oversendt til inddrivelse d. 19-11-2011, jf. bilag 26, S. 2.

Efter at vi d. 05-01-2011, jf. bilag 2, havde betalt restancen og frem til d. 22-08-2011 eller d. 19-11-2011, har vi ikke modtaget nogen rykker eller erindringsskrivelser/rykker eller andet vedr. kloaktilslutningsbidrag.

Vi har hverken modtaget nogen rykker eller oplysninger om rykker og datoer i den fulde aktindsigt fra Skat, jf. bilag 10, 11, 12, 13, 14, 15.

Skat har ikke overholdt Skat´s egne retningslinjer

Ved inddrivelse af fordringer ved IC (Skat), har Skat sine egne retningslinjer, jf. bilag 31, disse retningslinjer har Skat Ikke overholdt.

Punkt 3. ”Bestrides kravet, skal tvisten afgøres, eventuelt ved rettens hjælp, før restancen overgives”.

Punkt 4. ”Detskaltydeligtfremgå,atderstilleskravombetalingafrenter.Derskalsendeskopiafbrevet,hvisdererstilletkravomforrentning.” – Samt resten af punkt 4.

Punkt 6. ”Som grundlag for kravet skal vedlægges fakturaer, seneste rykkere m.v., i kopi”.

Punkt 8. ”Hvis skyldner har indsigelser over gældens eksistens eller størrelse, som ikke umiddelbart kan afvises, skal kreditor derfor behandle indsigelsen. Vi vil videresende indsigelsen til besvarelse”. Og

Afgørelsen skal begrundes, og der skal gives klagevejledning, hvis der kan klages over afgørelsen. Hvis der ikke kan klages over afgørelsen, skal dette oplyses”.

Denne ”Afgørelse”, jf. bilag 8, S. 1, er et brev vedr. ”Somopfølgningmøde.”, og blev ikke betragtet som en afgørelse, desuden indeholder dette brev / ”Afgørelse” ej heller nogen klagevejledning.

At Skat har tilsidesat ”Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige”, ”Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige” samt ikke har overholdt egne retningslinjer, er en tilsidesættelse af retssikkerhedsgarantier.

Der gøres derfor gældende at overdragelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden er ugyldig og skal erklæres ugyldig samt at der jf. påstand 3, er et skyldigt beløb med tillæg af renter, der skal betales til klager.

Påstand 2) Afgørelse ugyldig, da fordringen er betalt.

Klager modtager brev af d. 19-02-2010, fra advokat [virksomhed1] vedr. skyldig ejendomsskat, og brevets overskrift ”Ejendomsskatterestance”. jf. bilag 28.

Advokat [virksomhed1] skriver ”Da Kommunens tilgodehavende endnu ikke er betalt, er undertegnede anmodet om at begære tvangsauktion over ejendommen”.

Advokat [virksomhed1] handler altså på vegne af Skat.

Endvidere står der at ” Skyldig ejendomsskat i henhold til udlæg” kr. 30.744,16.

Denne skyldige ejendomsskat i henhold til udlæg fremkommer som nedenstående tabel, jf. bilag 27, S. 2. Skyldig ejendomsskat og/eller ejendomsskatterestance er if. Advokat [virksomhed1], Kloaktilslutningsbidrag og ejendomsskat.

I brev af d. 11-07-2012 fra [virksomhed2], hvor de skriver ”.præciseresdethermedatdetaleneerdenrestanceduharhafttil[by1]Kommunevedr.skyldigeejendomsskatterdererafsluttet.” samt

”Det er således alene sagen vedr. skyldige ejendomsskatter til [by1] Kommune der er afsluttet, hvilket også fremgår af brev af 5. januar 2011 fra [virksomhed1].”, jf. bilag 8, S. 1.

Dette er ikke korrekt, som Advokat [virksomhed1] også skriver i deres brev af d.19-02-2010, ”Skyldig ejendomsskat i henhold til udlæg kr. 30.744,16.”, jf. bilag 28, hvor beløbet er hentet fra brev fra Skat af d. 18-02-2011, jf. bilag 27, S. 2.

Der gøres derfor gældende at når advokat [virksomhed1] skriver ”Ejendomsskatterestance”, ”Skyldig ejendomsskat” er det betydende med at det er ”Kloaktilslutningsbidrag”, ”Diverse omkostninger som gebyrer og afgifter” og ”Mindst én ejendomsskat”.

Når kvittering af d. 05-01-2011, jf. bilag 2, indeholder ord som ”Ejendomsskatterestance”, ”Skyldig ejendomsskat” er det betydende med at det er ”Kloaktilslutningsbidrag”, ”Diverse omkostninger som gebyrer og afgifter” og ”Mindst én ejendomsskat” er betalt, samt at der jf. påstand 3, er et skyldigt beløb med tillæg af renter, der skal betales til klager.

Såfremt at Skatteankestyrelsen fastholder at ”Det er således alene sagen vedr. skyldige ejendomsskatter til [by1] Kommune der er afsluttet, hvilket også fremgår af brev af 5. januar 2011 fra [virksomhed1].”, så skal Skatteankestyrelsen redegøre for hvordan at én ejendomsskat, kan blive til kr. 30.744,16.

Påstand 2a) Der gøres gældende at der er indbetalt kr. 40.000,-, af en gæld inkl. renter og omkostninger på i alt kr. 45.077,20.

Her er der også gældende at Advokat [virksomhed1] handler på vegne af Skat.

I brev af d. 14-06-2010 bekræfter advokat [virksomhed1] at der vedr. skyldig ejendomsskatterestance er et skyldig beløb inkl. renter og omkostninger på i alt kr. 45.077,20, som skal afdrages over 9 afdrag med kr. 5.000 pr. mdl., jf. bilag 1.

Det er en bindende aftale, vi betaler afdragene som aftalt.

Vi har accepteret denne aftale ved at betale som aftalt, så derfor kan beløbene der i alt giver kr. 45.077,20, ikke efterfølgende ændres.

Der bemærkes at sagens titel er ”Ejendomsskatterestance” samt at alle breve fra advokat [virksomhed1] har sagsnr. [sag2].

D. 05-01-2011, modtog vi en kvittering, da sagen vedr. ejendomsskat på kr. 45.077,20 (Er inkl. tilslutning til offentlig kloak), er sluttet, da restancen er betalt, og det sammen med at der blev returneret kr. 5.000,00 pr. check, jf. bilag 2. Dette er en kvittering for betaling af ejendomsskat 2009, ejendomsskat 2010, tilslutning til offentlig kloak ([virksomhed2]) og diverse omkostninger samt at det er inkl. renter og omkostninger.

Advokat [virksomhed1] arbejder på vegne af [virksomhed2] / Skat, så skal [virksomhed2] / Skat overholde Aftaleloven § 35, der gør at [virksomhed2] / Skat er bundet af denne kvittering.

Mere end ét år senere i brev af d. 30-01-2012, fremkommer advokat [virksomhed1], med påstand om at kravet tilbagekaldes, da det skal opkræves af [virksomhed2], jf. bilag 5, S. 1.

Da som nævnt at brevet fremkommer mere end ét år senere, er advokatens påstand om tilbagekaldelse samt beklagelse uden betydning og ikke gældende.

I nedenstående tabel er der opgjort at der pr. d. 05-01-2011, var en samlet restgæld på kr. 10.077,20, jf. bilag 2. I aktindsigt fra Skat kan der ses at der er indbetalt ved lønindeholdelse et beløb på i alt kr. 11.705,00, jf. bilag 30.

Såfremt at Skat / [virksomhed1] ikke havde returneret kr. 5.000,00 samt havde standset afdragsordningen, så havde hele gælden på kr. 45.077,20, været helt afviklet pr. d. 01-02-2011, med en betaling på kr. 5.077,20. Vi er helt uden skyld i at det ikke gik sådan, og skal derfor ikke have ekstra omkostninger pga. at Skat / [virksomhed1] har handlet som de gjorde.

Der gøres derfor gældende at gælden er indfriet ved brev af d. 05-01-2011, jf. bilag 2, samt at der jf. påstand 3, er et skyldigt beløb med tillæg af renter, der skal betales til klager.

Påstand 3) Tilbagebetaling af beløb trukket ved lønindeholdelse.

Såfremt at der gives medhold i påstand 1 og/eller 2.

Vedr. at fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden er ugyldig, da gældende love ikke er overholdt og/eller fordringen er betalt.

Der gøres derfor gældende at det totale beløb der er trukket ved lønindeholdelse, skal tilbagebetales. Pr. d. 22-02-2016, jf. bilag 30 , er det sammenlagt kr. 11.705,00, med tillæg af renter.

Såfremt at der gives medhold i påstand 2a.

Vedr. at der er indbetalt kr. 40.000 og betalt kr. 5.000 til sagsøger samt at der er trukket for meget ved lønindeholdelse, ang. tilslutning til offentlig kloak.

Der gøres derfor gældende at gælden er indfriet samt at Skat skylder os kr. 1.627,0, med tillæg af renter.

Såfremt at den skriftlige del af klagen ikke giver anledning til medhold, så bedes der om møde med Skatteankestyrelsen ved Skat i [by3].

Der anmodes om at denne sag indbringes for Landsskatteretten.

Ved modtagelsen af hele mailen af d. 07-09-2017, inkl. vedhæftede filer, må sagen anses for at være fuldt oplyst. Der forventes derfor en afgørelse inden 1 måned.

(...)”

Klageren er ligeledes den 24. maj 2018 kommet med følgende bemærkninger:

Bemærkninger til klagen med Jeres sagsnr.: 15-2544688.

Jeres brev af d. 08-05-2018 er modtaget d. 14-05-2018.

I skriver bl.a.:

Sagen skal afgøres af Skatteankestyrelsen, der skal afgøre din sag inden 1 måned fra det tidspunkt, hvor sagen er fuldt oplyst.

Der erindres om at i bemærkning fra klager af d. 07-09-2017 er anmodet at denne sag indbringes for landsskatteretten.

Der fastholdes at sagen indbringes for landsskatteretten.

Der erindres om at i klagen af d. 18-09-2015, er der anmodet om partshøring/møde. Anmodningen om partshøring/møde fastholdes.

I har afventet afgørelse i en anden sag og skriver 2 sagsnumre, SKM2018.169.LSR og SKM2018.171.LSR.

SKM2018.169.LSR

Lansdskatteretten tager ikke stilling til kravets størrelse og eksistens, men der tages stilling til det månedlige afdrag. I sagsnr.: 15.2544688, klages der over kravets størrelse og eksistens samt tilbagebetaling af beløb trukket ved lønindeholdelse., men ikke over det månedlige afdrag.

Der gøres derfor gældende at denne sag ikke kan danne præcedens/grundlag for sagsnr.: 15.2544688.

SKM2018.171.LSR

Lansdskatteretten tager stilling til betalingsevne.

I sagsnr.: 15.2544688, klages der over kravets størrelse og eksistens samt tilbagebetaling af beløb trukket ved lønindeholdelse., men ikke over betalingsevne og det månedlige afdrag.

Der gøres derfor gældende at denne sag ikke kan danne præcedens/grundlag for sagsnr.: 15.2544688.

I begge ovenstående sager er der henvisninger til Kammeradvokatens rapport,

Da klager ikke er jurist, anmodes der om at der bevilges fri proces til advokat og revisor.

Der er 3 andre sager der kan danne præcedens/grundlag for sagsnr.: 15.2544688.

1) SKM2012.85.LSR

Forvaltningslovens § 19, stk. 1, har følgende ordlyd:

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

I nærværende sag (sagsnr.: 15.2544688) har SKAT truffet afgørelsen om tvungen betalingsordning uden forudgående partshøring.

I afgørelse fra Landsskatteretten af 07. februar 2012, offentliggjort i SKM2012.85.LSR fandt Landsskatteretten at SKATs afgørelser om pålæg af lønindeholdelse blev anset for ugyldige, da SKAT

ikke havde afholdt personligt møde med klageren. Der gøres derfor gældende at sag SKM2012.85.LSR kan danne præcedens/grundlag for sagsnr.: 15.2544688.

2) SKM2012.228.LSR

I sagsnr.: 15.2544688:

Fordringshaver og Skat har ikke overholdt flere lovkrav vedr. inddrivelse, jf. klagen af d. 18-09-2015, påstand 1.

Ved inddrivelse skal fordringshaver og Skat også imødekomme anmodning om aktindsigt og når dette ikke bliver overholdt så anser Landsskatterent en inddrivelse for ugyldig, offentliggjort i SKM2012.228.LSR.

Der gøres derfor gældende at sag SKM2012.228.LSR kan danne præcedens/grundlag for sagsnr.: 15.2544688.

3) SKM2014.218.BR

I sagsnr.: 15.2544688:

Fordringshaver har i sagen opgjort et påstået skyldigt beløb på mange forskellige måder, jf. klagen af d. 18-09-2015, side 4.

Opgørelserne i sagen (sagsnr.: 15.2544688) er generelt ugennemskuelige. Rettens begrundelse og afgørelse ” i SKM2014.218.BR:

Der kan selvfølgelig ikke foretages lønindeholdelse for krav, som ikke består.

Retten finder, at det er en væsentlig svaghed, at der ikke foreligger opgørelse fra SKAT, indeholdende en nøjagtig opgørelse år for år af kravenes størrelse med evt. tilskrevne renter og opgørelse år for år, hvad der er afdraget, lønindeholdt og modregnet, således at sagsøger - og retten - havde mulighed for at forholde sig hertil.

Der gøres derfor gældende at sag SKM2014.218.BR kan danne præcedens/grundlag for sagsnr.: 15.2544688.

Manglende svar fra Skat

I brev af d. 24-09-2015 skriver Skatteankestyrelsen til Skat.

SKAT bedes derfor vurdere sagen igen på grundlag af klagen for at overveje, om SKAT eventuelt vil genoptage og ændre sin afgørelse. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, 2. pkt. Hvis SKAT ikke ønsker at genoptage og ændre afgørelsen, anmodes SKAT om inden 6 uger at indsende en udtalelse om sagen og sende alt materiale, der er indgået i grundlaget for afgørelsen.

Skat har ikke svaret inden for de 6 uger (D. 05-11-2015) og ej heller skrevet til klager at Skat ønsker at genoptage og ændre afgørelsen.

Pr. d.d. er denne afgørelse endnu ikke modtaget.

Skatteankestyrelsen har i brev af d. 22-08-2017 sendt Skat´s bemærkning af ukendt dato (Næsten 2 år for sent)

Da Skat har udeladt at svare senest d. 05-11-2015, anses sagen pr. d. 05-11-2015 for at være fuldt oplyst

Der fastholdes at Skat´s bemærkninger skal udelades af sagen.”

Den 10. juli 2018 blev der afholdt møde mellem klageren, klagerens samlever, klagerens tidligere repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandlere. På mødet redegjorde klageren for sagens faktiske oplysninger og sine påstande i sagen.

Klageren har den 22. juli 2021 indsendt følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens erklæringssvar af 4. juli 2021:

”Vedr. Skatteankestyrelsen´s såkaldte vurdering.

Jeres brev af d. 05-07-2021 med bilag af d. 18-06-2021 samt bilag af d. 02-07-2021, er modtaget d. 12-07-2021.

Vedr. bilag af d. 18-06-2021 (5 sider).

Dette er ikke i overensstemmelse med sandheden og loven.

Dette bilag ”Forslag til sagens afgørelse”, afvises og kan ikke accepteres.

Der skal her henvises til alle sagens akter, herunder også efterfølgende skrivelser.

Skatteankestyrelsen bedes oplyse, om hvilken instans, der har skrevet disse 5 sider.

Endvidere bedes Skatteankestyrelsen oplyse om hele eller dele af sagen, har været behandlet af Landsskatteretten.

Vedr. bilag af d. 02-07-2021 (5 sider).

Dette er ikke i overensstemmelse med sandheden og loven.

Dette bilag afvises og kan ikke accepteres.

Der skal her henvises til alle sagens akter, herunder også efterfølgende skrivelser.

Det skal ikke kun være Skatteankestyrelsen´s usandheder om ”Underretning om overdragelse”, der skal indbringes for Landsskatteretten.

Det er alle sagens akter, herunder også efterfølgende skrivelser, der skal indbringes for Landsskatteretten.

Evt. bemærkninger og spørgsmål vil blive fremlagt under retsmødet i Landsskatteretten.

Vedr. krav om retsmøde i Landsskatteretten.

Der fastholdes krav om retsmøde i Landsskatteretten.

Skatteankestyrelsen bedes tydeligt bekræfte at dette brev er modtaget og forstået samt at besvare brevet..”

Klageren har endvidere den 14. december 2021 sendt følgende bemærkninger til sagen:

”Bemærkninger vedr. Retsmøde i Landsskatteretten d. 07-01-2022.

Skatteankestyrelsen skriver ”Eventuelle nye oplysninger eller dokumentation, der undtagelsesvis ønskes fremlagt på retsmødet, bør sendes til Skatteankestyrelsen senest 14 dage før mødets afholdelse”.

ALLE bemærkninger samt ALLE bilag i denne skrivelse, skal sendes til Landsskatteretten samt sagens parter.

Landsskatteretten bedes træffe en afgørelse ud fra ALLE sagens dokumenter og bilag.

Se punkt 1.

Landsskatteretten bedes træffe en afgørelse om Gældsstyrelsen er utroværdig pga. at de laver fejl eller at Skatteankestyrelsen laver dokumentfalsk.

Se punkt 2.

Landsskatteretten bedes træffe afgørelse om ”Øvrige dokumenter” skal være inkluderet, når der anmodes om aktindsigt, der skal indeholde ALLE dokumenter, ALLE bilag og alt andet.

Se punkt 3.

Gældsstyrelsen bedes redegøre for en påstået gæld vedr. [virksomhed2] / Blue[by1].

Se punkt 4.

Skatteankestyrelsen bedes redegøre for, hvorfor at denne sag indtil nu har taget over 6 år.

Se punkt 5.

1)

D. 27-09-2021 blev Skatteankestyrelsen anmodet om aktindsigt vedr. ”Alle dokumenter, alle bilag og alt andet, som Landsskatteretten har modtaget vedr. denne sag.”, Bilag. ”2021-09-27-Aktindsigt-Sendt- Landsskatteretten”

I brev af d. 04-10-2021 gav Skatteankestyrelsen en meget mangelfuld aktindsigt, Bilag. ”2021-10-04-Fra-Skat-anke- Aktindsigt”.

Den giver absolut ikke noget indtryk af, hvad Skatteankestyrelsen har sendt til Landsskatteretten.

Derfor SKAL ALT indhold her, sendes til Landsskatteretten samt sagens parter. Se liste nederst i denne skrivelse.

Der vil under retsmødet komme kommentarer samt spørgsmål vedr. det fremsendte.

2)

D. 05-07-2021 blev der anmodet Gældsstyrelsen om ”Fuld aktindsigt – Bilag, ”2021-07-05-Anmodning om aktindsigt”

Iflg. Gældsstyrelsen giver de fuld aktindsigt d. 07-07-2021 – Bilag, ”2021-07-07-Fra Gældst-Aktindsigt”

Klager formoder at der mangler noget i den givne fulde aktindsigt og beder Gældsstyrelsen bekræfte at de har sendt en ”Fuld aktindsigt”. – Bilag, ”2021-07-07-Aktindsigt-Gældst” og ”2021-07-22-Aktindsigt-Gældst-Mail”

I brev af d. 29-07-2021 skriver Gældsstyrelsen ”Ved gennemgang af det fremsendte materiale ses der ikke at være udeladt dokumenter.”, Gældsstyrelsen har her bekræftet, at der ikke er sket nogen fejl. - Bilag, ”2021-07- 29-Fra Gældst-Ikke-udeladt-i-aktindsigt”.

I brev af d. 05-07-2021 fra Skatteankestyrelsen, ser det ud til at Skatteankestyrelsen d. 18-06-2021, har skrevet til Gældsstyrelsen, det ser endvidere ud til at Gældsstyrelsen har svaret Skatteankestyrelsen d. 02-07-2021. – Bilag, ” 2021-07-05-Fra-Skat-anke-Vurdering”

Det skal her bemærkes at alle ovenstående datoer er før d. 07-07-2021, hvor Gældsstyrelsen gav fuld aktindsigt.

Ovenstående skrivelse fra Skatteankestyrelsen til Gældsstyrelsen samt skrivelse fra Gældsstyrelsen til Skatteankestyrelsen er ikke indeholdt i aktindsigt af d. 07-07-2021. - Bilag, ”2021-07-07-Fra Gældst-Aktindsigt”

I brev af d. 29-07-2021 skriver Gældsstyrelsen ”Ved gennemgang af det fremsendte materiale ses der ikke at være udeladt dokumenter.”, Gældsstyrelsen har her bekræftet, at der ikke er sket nogen fejl. - Bilag, ”2021-07- 29-Fra Gældst-Ikke-udeladt-i-aktindsigt”.

Når Gældsstyrelsen ikke har modtaget og sendt ovenstående 2 skrivelser, er skrivelserne i brev af d. 05-07-2021, -

Bilag, ” 2021-07-05-Fra-Skat-anke-Vurdering”, at betragte som dokumentfalsk.

Landsskatteretten bedes træffe afgørelse om Gældsstyrelsen har udeladt noget i den aktindsigt de har givet eller om Skatteankestyrelsen har lavet dokumentfalsk.

Landsskatteretten bedes træffe afgørelse om Skat, Gældsstyrelsen, Skatteankestyrelsen samt Landsskatteretten, kan træffe afgørelse om lønindeholdelse, når klager ikke er fuldt bekendtgjort med ALLE sagens akter.

3)

Der blev d. 27-09-2021 anmodet om aktindsigt ved Skatteankestyrelsen, ”Alle dokumenter, alle bilag og alt andet, som Landsskatteretten har modtaget vedr. denne sag.”. – Bilag, ”2021-09-27-Aktindsigt-Sendt- Landsskatteretten”

Skatteankestyrelse skriver:

”Du får ikke aktindsigt i akt O "Bilagsdokument", Dette skyldes, at der er tale om en teknisk samling af sagens øvrige dokumenter, og dette ikke ses omfattet af din anmodning.” – Bilag, ” 2021-10-04-Fra-Skat-anke- Aktindsigt”.

Landsskatteretten bedes træffe afgørelse om ”Øvrige dokumenter” skal være inkluderet, når der anmodes om aktindsigt, der skal indeholde ALLE dokumenter, ALLE bilag og alt andet.

4)

Gældsstyrelsen bedes læse vedr. en gæld, der er betalt på kr. 45.077,20, - Bilag, ”Bilag-27 - 2010-02-18”, ”Bilag- 28 - 2010-02-19”, ”Bilag-1-2010-06-14” samt ”Bilag-2-2011-01-05”.

Gældsstyrelsen har d. 22-09-2021 sendt et brev vedr. ”...oplysninger om din gæld til det offentlige.”.

Gældsstyrelsen har lavet en ny opgørelse om en fiktiv gæld på kr. 39.945,45, - Bilag, ”2021-09-22-Fra-Gældst- Fiktiv-gæld”.

Gældsstyrelsen bedes redegøre for ovenstående gæld, der er betalt på kr. 45.077,20, hvordan denne gæld kan blive til kr. 39.945,45.

5)

Klager indsendte klage d. 18-09-2015 og indtil nu har denne sag taget over 6 år, og dette er meget længere end en sag må tage.

Klager har rykket mange gange for at få en afgørelse. – Bilag, ”2019-11-18 - Rykker - For afgørelse”, ”2019-12-02 - Rykker 2 - For afgørelse”, ”2019-12-16 - Rykker 3 - For afgørelse”, ”2020-01-06 - Rykker 4 - For afgørelse”, ”2020-01-20 - Rykker 5 - For afgørelse”, ”2020-02-03 - Rykker 6 - For afgørelse”, ”2020-02-18 - Rykker 7 - Vedr klage”, ”2020-03-03 - Rykker 8 - Vedr klage”, ”2020-03-30 - Rykker 9 - Vedr klage”, ”2020-04-27 - Rykker 10 - Vedr klage”, ”2020-05-11 - Rykker 11 - Vedr klage”, ”2020-05-25 - Rykker 12 - Vedr klage”, ”2020-06-08 - Rykker 13 - Vedr klage”, ”2020-06-29 - Rykker 14 - Vedr klage”, ”2020-06-29 - Redegørelse for, at I ignorerer klager”, ”2020-07-27 - Rykker 15 - Vedr klage” samt ”2020-07-27 - Manglende afgørelse på klage over sagsbehandling”

Skatteankestyrelsen bedes redegøre for, hvorfor at Skatteankestyrelsen ignorerer rykkere samt, hvorfor at denne sag indtil nu har taget over 6 år.

Skatteankestyrelsen bedes tydeligt bekræfte at dette brev er modtaget og forstået.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klageren gentog på retsmødet sin påstand om, at afgørelsen om lønindeholdelse er ugyldig og skal ophæves, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren klagede herudover over behandlingen af hans aktindsigtsanmodninger og sagsbehandlingstiden i Skatteankestyrelsen.

Gældsstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at SKATs afgørelse stadfæstes dog med den ændring, at spørgsmålet om tilskrivning af inddrivelsesrenter overlades til Gældsstyrelsen for særskilt afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har blandt andet gjort indsigelse mod SKAT Inddrivelses behandling af klagerens anmodninger om aktindsigt og generelt SKAT Inddrivelses behandling af klagerens sag. Klagerens indsigelser må forstås som kritik af SKAT Inddrivelses sagsbehandling.

Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af sagsbehandlingen ved SKAT Inddrivelse, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT Inddrivelse har begået en sådan fejl.

Indsigelser vedrørende SKAT Inddrivelse, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til Administrations- og Servicestyrelsen. Der henvises herved til Skatteforvaltningens meddelelse, som er offentliggjort under SKM2018.349.SKTST på www.SKAT.dk. Det fremgår heraf, at sådanne indsigelser skal rettes til Administrations- og Servicestyrelsen, [adresse2], [...], [by4] eller mailboks [...@...dk].

Såfremt klagerens indsigelser om SKAT Inddrivelses behandling af klagerens anmodning om aktindsigt, skal forstås som en særskilt klage over SKAT Inddrivelses afgørelse af 19. marts 2015 vedrørende fuld aktindsigt, skal klageren rette henvendelse herom til Skatteankestyrelsen.

Efter § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Klageren gør indsigelse om, at gælden vedrørende tilslutningsbidrag er betalt, og at SKAT Inddrivelses afgørelse af 5. juni 2015 om lønindeholdelse er ugyldig, da fordringerne vedrørende tilslutningsbidrag og renter ikke var korrekt overdraget til inddrivelse.

Indsigelser vedrørende et kravs eksistens og størrelse, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, skal efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 2, rettes til fordringshaveren, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling til klagerens indsigelser om kravets eksistens eller øvrige indsigelser om fordringshaveren [virksomhed2] A/S og deres behandling af sagen.

Indsigelser vedrørende inddrivelsesrenter vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, hvorfor Landsskatteretten kan tage stilling hertil. Det fremgår dog af Gældsstyrelsens udtalelse i sagen, at Gældsstyrelsen ikke har taget stilling til spørgsmålet vedrørende tilskrivningen af inddrivelsesrenter, hvorfor det overlades til Gældsstyrelsen at træffe særskilt afgørelse herom.

Landsskatteretten tager herefter alene stilling til klagerens indsigelser om den påklagede afgørelses ugyldighed som følge af, at fordringerne vedrørende tilslutningsbidrag og renter ikke var korrekt overdrage til inddrivelse.

§ 2, stk. 4 og stk. 6, i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2009, har følgende ordlyd:

Ӥ2. (...)

Stk. 4. Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

(...)

Stk. 6. Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan helt eller delvis kalde en fordring tilbage, der er oversendt til inddrivelse, med henblik på at foretage modregning for kravet.”

Det lægges til grund, at gælden vedrørende tilslutningsbidraget blev overdraget til inddrivelse den 23. april 2009, og at klageren, ved overdragelsen af fordringen til inddrivelse, blev underrettet herom, jf. gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4.

Fordringen vedrørende tilslutningsbidraget blev den 3. november 2010 registreret som slettet i inddrivelsessystemet KMD/IND, og det fremgår af det tilhørende referatark, at SKAT Inddrivelse har oplyst, at fordringen blev tilbagekaldt af [by1] Kommune. Det lægges til grund, at tilbagekaldelsen ikke skete med henblik på at foretage modregning efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6.

Landsskatteretten kan tiltræde det af Gældsstyrelsen anførte om, at der alene har været tale om en teknisk returnering af fordringen i forbindelse med et skift mellem to IT-systemer.

Da der ikke var tale om en tilbagekaldelse af fordringen fra inddrivelse, foreligger der ikke et krav om fornyet underretning, hvorfor afgørelsen af 5. juni 2015 ikke kan være ugyldig på dette grundlag.

Det af klageren anførte om, at han ikke fuldt ud har fået aktindsigt i sagen, mens den verserede ved Gældsstyrelsen og Skatteankestyrelsen, kan ikke føre til andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT Inddrivelses afgørelse dog med den ændring, at det overlades til Gældsstyrelsen at træffe særskilt afgørelse vedrørende tilskrivning af inddrivelsesrenter.