Kendelse af 29-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2016

Sagen skyldes, at SKAT har givet afslag på en anmodning om genoptagelse af ansættelsen af moms for 2. kvartal 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomhed 1) blev den 1. august 2004 momsregisteret. Aktiviteterne i virksomhed 1 bestod i salg af byggematerialer og konsulentydelser til [virksomhed2] ApS (herefter benævnt virksomhed 2). Direktøren i virksomhed 1 var ligeledes direktør i virksomhed 2.

SKAT blev i forbindelse med en bilagsgennemgang i virksomhed 2, i 2008, opmærksom på, at virksomhed 1, i perioden 31. marts 2006 til og med 1. juli 2006, havde udstedt 5 fakturaer for konsulentarbejde og byggematerialer til virksomhed 2 uden at pålægge moms. Virksomhed 1 har bestridt dette og anført, at SKAT i 2006 blev gjort opmærksom på, at de 5 fakturaer var annulleret. Det er dog ubestridt, at der på 4 af de 5 fakturaer med håndskrift var påført, at de var betalt og at betalingsdato var angivet. Virksomhed 1 bestrider generelt at være SKAT noget beløb skyldig, idet der henvises til, at disse 5 fakturaer blev annulleret og der aldrig fandt betaling sted.

Det er ubestridt, at SKAT, ved en afgørelse truffet i 2008, forhøjede momstilsvaret for virksomhed 1 med 91.884,10 kr., idet SKAT lagde vægt på, at de nævnte 5 fakturaer var udstedt i perioden 31. marts 2006 til og med 1. juli 2006 uden at være pålagt moms. Det er videre ubestridt, at det fremgik af afgørelsen, at virksomhed 1 ikke skulle være momsregisteret i Danmark, hvis der var tale om ”udleje” af arbejdskraft fra virksomhed 1 til virksomhed 2, og at afgørelsen om forhøjelse af afgiften kunne påklages til Landsskatteretten, hvis virksomhed 1 var uenig i afgørelsen. Det er endvidere ubestridt, at virksomhed 1 ikke påklagede afgørelsen og ikke afmeldte sin momsregistrering.

Den 27. februar 2014 anmodede virksomhed 1 SKAT om genoptagelse af ansættelsen af moms for 2006, idet virksomhed 1 henviste til en byretsdom, hvoraf det fremgik, at virksomhed 1 ikke burde have været momsregisteret i Danmark. Virksomhed 1 gjorde gældende, at de udbetalte konsulenthonorarer kom af, at virksomhed 1 havde udført konsulentarbejder for virksomhed 2 i form af markedsundersøgelser vedrørende muligheder for salg af træhuse i andre østeuropæiske lande. Virksomhed 1 anførte hertil, at disse konsulentarbejder skulle der ikke afregnes moms af og sådan blev de også bogført.

SKAT afslog den 15. april 2014 at genoptage virksomhed 1s ansættelse af moms for 2006. SKAT lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke var oplyst særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af den almindelige 3-årsfrist. Forinden havde et forslag til afgørelse, dateret den 27. marts 2014, været sendt i partshøring hos virksomhed 1. Det er ubestridt, at virksomhed 1 ikke kom med bemærkninger hertil, og at SKAT den 15. april 2014 traf afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag med vejledning om, at afgørelsen kunne påklages til Landskatteretten med en frist på tre måneder fra afgørelsestidspunktet. Virksomhed 1 påklagede ikke afgørelsen.

Den 4. februar 2015 skrev den daværende juridiske rådgiver for virksomhed 1 til SKAT, at virksomhed 1 var uforstående overfor, at der i perioden 31. marts 2006 til og med 1. juli 2006 skulle være udstedt 5 fakturaer, som nævnt af SKAT i afgørelse af 15. april 2014. Rådgiveren bad om at få sendt kopi af de nævnte 5 fakturaer og kopi af kontoudtog for virksomhed 1s momsindbetalinger i perioden 2005 til og med 2012. Rådgiveren anførte hertil, at det kunne medgives, at virksomhed 1s direktør burde have reageret i 2008, da virksomhed 1 fik meddelelse om afgørelsen, men at travlhed og rejseaktivitet havde bevirket, at afgørelsen blev glemt.

SKAT sendte herefter i marts 2015 kopi til rådgiveren af de 5 fakturaer og kontoudtog. Virksomhed 1 har bestridt dette og har anført i klagen, at virksomheden helt frem til klagens indgivelse - den 13. juli 2015 - ikke havde modtaget kopi fra SKAT.

Ved brev af den 14. april 2015 skrev den daværende juridiske rådgiver for virksomhed 1 til SKAT og takkede for modtagelse af kopi af de 5 fakturaer. Rådgiveren oplyste, at de 5 fakturaer aldrig var blevet betalt af virksomhed 2, idet fakturaerne var blevet tilbagekaldt på baggrund af en udtalelse fra virksomhed 1s revisor [navn på dansk revisor udeladt] om, at konsulentarbejde skulle udføres uden for Danmark for at være momsfrit. Rådgiveren anførte videre, at virksomhed 1 havde gennemgået materialet og havde konstateret, at fakturaerne aldrig var blevet betalt af virksomhed 2. Rådgiveren anførte videre, at det ved en gennemgang af virksomhed 1s kontoudtog kunne have været konstateret af SKAT, at virksomhed 2 ikke havde betalt de 5 fakturaer, hvorfor SKAT ikke havde udvist den fornødne omhu på afgørelsestidspunktet i 2008.

Den 29. april 2015 skrev SKAT i et brev til den daværende juridiske rådgiver for virksomhed 1 og spurgte, hvorfor virksomhed 1 ikke tidligere havde bestridt de 5 fakturares realitet. SKAT anførte i den forbindelse, at virksomhed 1s direktør også var direktør i virksomhed 2 på afgørelsestidspunktet i 2008. SKAT bad videre rådgiveren om at sende kopi af den nævnte udtalelse fra revisoren samt kopi af de kreditnotaer, der var blevet udstedt til tilbagekaldelse af fakturaerne samt kopi af de nye fakturaer med moms, der var blevet udstedt til erstatning for de tilbagekaldte.

Ved brev af den 26. maj 2015 oplyste den daværende juridiske rådgiver for virksomhed 1 til SKAT, at virksomhed 1 flere gange havde bedt SKAT om kopi af de 5 fakturaer, men at virksomhed 1 aldrig modtog kopi. Følgeligt fik virksomhed 1 først kendskab til grundlaget for forhøjelsen af afgiftstilsvaret i marts 2015, hvor SKAT sendte kopi til virksomhed 1.

Rådgiveren anførte videre, at alle betalinger mellem virksomhed 1 og virksomhed 2 foregik via bankoverførsler, og at det fremgik af kontoudtogene, at der ikke fandt bankoverførsler sted svarende til de 5 fakturaer. Rådgiveren anførte videre, at virksomhed 1 annullerede fakturaerne, og der formelt burde have været udstedt kreditnotaer, men at virksomhed 1 ikke havde tænkt herpå.

SKATs afgørelse

SKAT har den 3. juli 2015 truffet afgørelse, hvorefter anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. kvartal 2006 ikke imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

SKAT henviser blandt andet til følgende (uddrag):

”(...)

En virksomhed, der ønsker genoptagelse af moms, skal senest 3 år efterdettidspunkt, hvor momsen skulle angives komme med oplysninger, derkanbegrunde ændringen, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk.2.

SKAT kan uanset fristen give tilladelse til genoptagelse, hvis der er særlige omstændigheder, der taler for en genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr.4.

SKATkankungivetilladelsetilgenoptagelse,hvisvirksomhedenharbedtomgenoptagelsesenest6månederefter,atdenharfåetkendskabtildet,derbegrunder,at3-årsfristenkanoverskrides.SKATharmulighedforatsebortfra6-månedersfristen,hvisderersærligeomstændigheder,jf.skatteforvaltningslovens§32,stk.2.

Desærligeomstændigheder,somkanbegrundegenoptagelse,skalværeudefrakommendebegivenheder/forhold,somikkekanbebrejdesvirksomheden /dennesrådgiver,ogdetervirksomheden,derskaldokumentereellersandsynliggøredisse.

Detforhold,atvirksomheden harmisforståetreglerneellerglemtet fradrag,erefterfastpraksisikkeforhold,derkanbegrundeenfravigelseaffristerne.

S KAT s begrundelse

Fristen for at ændre jeres moms for 2. kvartal 2006 er udløbet, fordi vihar modtaget jeres anmodning om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 17. august2006.

Vi kan derfor kun genoptage ansættelsen for denne og for tidligere perioder, hvis der er særligeomstændigheder.

Detforhold,atvirksomhedenhartilbagekaldtsinefakturaerellerat [virksomhed2] ApS ikke måttehavehonoreretdem,udgørefterSKATsopfattelseikkesådannesærligeomstændigheder,dergiveradgangtilgenoptagelseefter3-årsfristensudløb.

Vifinderikke,atSKATharbegåetfejliforbindelsemedsinbilagsgennemgang,uansetomfakturaernesbetalingunderdenneblevkonstateretellerej. Momspligtenfølgerafleveringenafmomspligtigeydelser,ogspørgsmåletomhvorvidtfakturaerneer betaltellerombeløbetfortsaterskyldigtharsåledesingenbetydningformomspligten.

DertilkommeratIallerededaSKATforhøjedejeresmomsansættelsehavdeellerburdehavehaftkendskabbådetildentilbagekaldelseaf fakturaerne,somI oplyser,ersket(udendogpådettidspunktat gøreopmærksomherpå)ogtilden manglendebetalingheraf.Iharderforhellerikkeanmodetomgenoptagelse indenfor6månederfra dettidspunkt,hvorviblevbekendtmedellerburdeværebekendtmedde forhold, somImener,kanbegrundeenekstraordinærgenoptagelse,ligesomIikkeharanførtsærligeforhold,derskullekunnebegrundeenfravigelseaf6-månedersfristen.

Vi afviser derfor at genoptage jeres momsansættelse allerede fordi frister herfor er overskredet og fordi, I ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne for at fravige fristerne er tilstede.

Vi bemærker dog, at der efter vores opfattelse heller ikke materielt er grundlag for at ændre momsen. Dette skyldes, at virksomheden - som det fremgår af SKATs upåklagede afgørelse vedrørende momstilsvaret - har leveret momspligtige ydelser til [virksomhed2] ApS. Momspligten afhænger ikke af,om virksomheden udstederfakturaforydelserne,omdissetillæggesmomsellerej,omdetilbagekaldesellerhonoreres.

Endeliggørviopmærksompå,at Iikkehardokumenteret,at IfleregangetidligereiforløbetforgævesharbedtomkopiafdefakturaerIharudstedti2.kvartal2006.Hensettil,atderer taleomfakturaerudstedtafjerselvogfakturaer,somerudleverettilSKATaf [navn på direktør udeladt],der vardirektørbådefor [virksomhed2] ApS og jer tillægger vi dog ikke forholdetbetydning.

(...)”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har SKAT ved et brev af den 12. oktober 2015 blandt andet udtalt:

”(...)

Jeg gør opmærksom på, at SKAT allerede den 15. april 2014 – med sædvanlig klagevejledning – har afslået genoptagelse af momsansættelsen for 2006. Denne afgørelse blev ikke påklaget, og fristen herfor er selvsagt for længst udløbet.

Nærværende klagesag vedrører således alene spørgsmålet om, hvorvidt efterfølgende er fremkommet sådanne nye oplysninger, at disse selvstændigt kan udgøre et grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhed 1 har i sin klage af den 13. juli 2015 nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse af momstilsvaret for 2. kvartal 2006 skal imødekommes.

Virksomhed 1 henviser til støtte herfor til følgende i klagen:

”(...)

Sagen drejer sig om Skats påstand om skyldige moms. I2006.

Detdrejersigom5fakturaersomblevannulleret,eftersamtalemedrevisor [navn på dansk revisor udeladt],somsåbetødatdemomsbeløberblevi[virksomhed2] ApS.somvorfirma[virksomhed1]Sp.zo.ohavdesamarbejdemed. Dissebeløbererhellerikkebogførti[virksomhed1],detharvidokumenteretiformafudtalelsefra[virksomhed1],srevisor,samt,at[virksomhed1],alleredesidsti2006,gavbeskedtilSkat.Allebetalingertil[virksomhed1],erforegåetsombankoverførslerogdisseafSkatpåståedebeløber,findesikkepåkonto,tilhørende[virksomhed1].

[virksomhed1], havde flere gange bedt om kontoudtog fra skat, for at kunnekontrollere

betalinger, de er aldrig modtaget, heller ikke tildato.

(...)”

Virksomhed 1 er blevet partshørt over SKATs brev af den 12. oktober 2015 og har den 16. oktober 2015 udtalt:

”(...)

Tilføjelse til klagen:

Da skat først i 2014 havde sendt deres påståede tilgodehavende til inkasso, som skulle stammer fra år 2006, da vi så klagede over den, blev der sagt, at klagen kom for sent, dvs., at vi så var afskåret af, at klage, så alene af den grund, burde skats påståede tilgodehavende annulleres.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landskatteretten skal indledningsvist bemærke, at det fremgår af dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2, nu § 35a, stk. 1 og 3, at en klage skal være modtaget af Landskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

Da virksomhed 1 ikke inden for nævnte 3-månedersfrist har indbragt SKATs afgørelse fra 2008 vedrørende virksomhedens afgiftstilsvar og SKATs afgørelse af den 15. april 2014, vedrørende afslag på ekstraordinær genoptagelse af virksomhed 1s afgiftstilsvar for 2006 for Landskatteretten, er Landsskatteretten følgeligt afskåret fra at tage stilling til disse to afgørelser.

Der skal herefter tages stilling til, om det var med rette, at SKAT ved afgørelse af den 3. juli 2015 afslog at give dispensation fra 6-månedersfristen og genoptage virksomhed 1s afgiftstilsvar for 2. kvartal 2006 jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Af skatteforvaltningsloven § 32 fremgår:

”§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)
2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.
(...)4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Det er Landsskatterettens opfattelse, at 6-månedersfristen i ovennævnte § 32, stk. 2, 1. pkt. var sprunget, da den daværende juridiske rådgiver for virksomhed 1 den 27. februar 2014 anmodede SKAT om genoptagelse af afgiftstilsvaret for 2. kvartal 2006, og at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for en dispensation efter ovennævnte § 32, stk. 2., 2. pkt.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at virksomhed 1 i sin klage med bilag har medgivet, at virksomheden modtog SKATs afgørelse om forhøjelse af afgiftstilsvar for 2. kvartal 2006 i 2008, og at det ikke er bestridt, at det fremgik heraf, at årsagen til forhøjelsen var 5 konkrete fakturaer for konsulentarbejde og byggematerialer leveret til virksomhed 2, som var udstedt af virksomhed 1 i perioden 31. marts 2006 til og med 1. juli 2006. Landskatteretten finder på denne baggrund, at 6-månedersfristen for genoptagelse således allerede var sprunget, da virksomhed 1 den 27. februar 2014 første gang bad om genoptagelse.

Landsskatteretten bemærker, at det er anført i klagen med bilag, at de nævnte 5 fakturaer blev annulleret, og at virksomhed 1 klagede til SKAT i 2006, men at SKAT ikke synes at have kendskab til klagen, og at virksomhed 1 flere gange bad om kopi af kontoudtog fra skat, men aldrig modtog kopi – heller ikke på tidspunktet for klagens indgivelse i juli 2015.

Landskatteretten har lagt vægt på, at det fremgår af de bilag, der er medsendt klagen, at virksomhed 1s daværende juridiske rådgiver i brev af den 14. april 2015 takkede SKAT for kopi af de 5 fakturaer. Retten har videre lagt vægt på, at det tillige fremgår af samme brev, at virksomheden gennemgik materialet, og at SKAT burde have kontrollet bankudtoget inden afgørelsen af 2008, da en sådan gennemgang ville have vist, at virksomhed 2 ikke havde betalt de 5 fakturaer. På den baggrund lægger Landsskatteretten til grund, at virksomhed 1 senest i april 2015 modtog kopi fra SKAT af kontoudtog og fakturaer.

Uden dog at tage stilling til, om der i 2006 var tale om momspligtige leverancer, skal Landsskatteretten hertil for god ordens skyld bemærke, at momspligt ikke afhænger af, om der udstedes faktura eller ej eller om fakturaen bliver betalt eller annulleres. Udstedes en faktura før tidspunktet for gennemførslen af den momspligtige leverance, indtræder momspligten på tidspunktet for fakturaens udstedelse. Såfremt en momspligtig handel annulleres, er virksomheden forpligtet til at udstede en kreditnota, og både kreditnotater og fakturaer skal opbevares af den afgiftspligtige person. Der henvises herved til momslovens §§ 52a og 52c.

Henset til, at der er tale om fakturaer udstedt af virksomhed 1 for leverancer til virksomhed 2, og at det er ubestridt, at de to virksomheder havde samme direktør i 2008, findes det forhold, at virksomhed 1 ud fra det oplyste først modtog kopi af fakturaerne og kontoudtogene fra SKAT i 2015, ikke at udgøre en sådan særlig omstændighed, der kan give grundlag for dispensation fra 6-månedersfristen.

Landskatteretten bemærker, at det fremgår af klagen med bilag, at årsagen til, at virksomhed 1 ikke påklagede afgørelsen af 2008, var forglemmelse på grund af travlhed og rejseaktivitet. Forglemmelse er ikke en sådan særlig omstændighed, der kan give grundlag for en dispensation fra 6-månedersfristen. Der henvises her til SKM2008.48BR.

Landskatteren har endelig lagt vægt på, at selvom der var et sagsforløb mellem SKAT og virksomhed 1 i 2008 og igen i 2014, så ses virksomhed 1 først med brev af den 14. april 2015 til SKAT at have gjort gældende, at de nævnte 5 fakturaer var annulleret. Landskatteretten finder det således ikke godtgjort, at virksomhed 1 allerede i 2006 oplyste til SKAT, at de nævnte 5 fakturaer var annulleret. Landskatteretten finder det videre ikke godtgjort, at virksomhed 1 klagede over afgiftstilsvaret allerede i 2006.

Landsskatteretten har videre lagt vægt på, at det er ubestridt, at virksomhed 1 modtog korrekt klagevejledning både ved SKATs afgørelse i 2008 og igen i 2014, men at virksomheden ikke udnyttede klagemuligheden. Spørgsmål om eventuel forældelse i forbindelse med inddrivelse af de underliggende fordringer er ikke i sig selv et forhold, der selvstændigt kan danne grundlag for en dispensation fra 6-månedersfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Retten skal afslutningsvist bemærke, at selvom virksomhed 1 har fremlagt en udtalelse fra virksomhedens polske bogholder, så er denne udtalelse dateret 10. juli 2015. Der ses ikke i sagens materiale at være fremlagt kopi af den udtalelse, som hævdes at være udarbejdet af virksomhed 1s danske revisor i tiden før og op til 2008, hvoraf det skulle fremgå, at de 5 nævnte fakturaer skulle annulleres. Det bemærkes, at SKAT den 29. april 2015 bad den daværende rådgiver for virksomhed 1 om kopi af denne udtalelse, men en sådan kopi ses ikke at være tilgået hverken SKAT eller Landskatteretten.

Efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den afgiftspligtiges forhold, finder Landskatteretten herefter, at der ikke er fremkommet sådanne særlige forhold, at der skal gives dispensation fra 6-månedersfristen.

Det findes således at være med rette, at SKAT ved afgørelse af den 3. juli 2015 fandt, at 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. var sprunget, og at der ikke var grundlag for at dispensere herfra.

SKATS afgørelse stadfæstes.