Kendelse af 08-01-2020 - indlagt i TaxCons database den 29-02-2020

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 84.450 kr. for perioden 25. januar 2013 til 31. december 2014.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed8], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, var en enkeltmandsvirksomhed, som blev drevet af [person1], herefter klageren. Virksomheden var aktiv i perioden fra den 25. januar 2013 til den 8. september 2016. Virksomheden har været registreret under branchekoden 522990 ”Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport”.

Virksomheden har fremlagt resultatopgørelse for 2013 og kontospecifikationer for 2013.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar – 31. december 2013 fremgår, at virksomheden havde en nettoomsætning på 339.162 kr. Udgifterne til vareforbrug udgjorde 241.200 kr.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 bogført underleverandørudgifter på bogføringskonto 1410,00 ”Fremmed arbejde” på i alt 241.200 kr. ekskl. moms. Virksomheden har angivet købsmoms med i alt 60.900 kr.

For indkomståret 2014 har virksomheden angivet købsmoms med i alt 24.150 kr.

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 84.450 kr. for perioden 25. januar 2013 til 31. december 2014. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til nedenstående underleverandører.

For årene 2013 og 2014 er der fremlagt fakturaer fra underleverandørerne [virksomhed1] ApS, herefter [virksomhed1], [virksomhed2] ApS, herefter [virksomhed2], og [virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3]. Købsmomsen for disse er opgjort til henholdsvis 60.300 kr. i 2013 og 35.700 kr. i 2014.

I forbindelse med sagen er følgende fakturaer indgået i SKATs behandling af sagen:

*Forkert dato oplyst i SKATs afgørelse. I SKATs afgørelse er anført den 13. oktober 2014.

Der fremgår følgende oplysninger vedrørende de angivne underleverandører:

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2]

[virksomhed1] blev stiftet den 13. maj 2011 under navnet [virksomhed4] ApS. [virksomhed1] ændrede herefter navn til [virksomhed1] ApS den 11. juni 2012. [virksomhed1] har været registreret under branchekode 412000 ”Opførelse af bygninger”. [virksomhed1] ophørte den 7. november 2014. [virksomhed1] blev opløst efter konkurs. Der er ingen oplysninger om ansatte for den omhandlede periode.

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...3]

[virksomhed2] blev stiftet den 16. maj 2011 under navnet [virksomhed5] ApS. [virksomhed2] ændrede herefter navn til [virksomhed2] ApS den 27. marts 2013. [virksomhed2] har været registeret under branchekode 731190 ”Anden reklamevirksomhed”. [virksomhed2] ophørte den 26. oktober 2015. [virksomhed2] blev opløst efter konkurs. Der er ingen oplysninger om ansatte for den omhandlede periode.

Det fremgår endvidere af oplysninger fra det centrale virksomhedsregister, herefter CVR, at [person2] indtrådte i direktionen i selskabet den 14. oktober 2013. Der fremgår ingen oplysninger om, hvornår han fratrådte i direktionen.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...4]

[virksomhed3] blev stiftet den 10. oktober 2013. [virksomhed3] har været registreret under branchekode 461500 ”Agenturhandel med tekstiler, beklædning, pelsværk, fodtøj og lædervarer”. [virksomhed3] ophørte den 19. april 2016. [virksomhed3] blev opløst efter konkurs. Der er ingen oplysninger om ansatte for den omhandlede periode.

Af CVR fremgår, at [person2] indtrådte i direktionen den 1. november 2013 og fratrådte den 20. oktober 2015.

Klageren har over for SKAT oplyst, at [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3] alle var administreret af [person2].

Klageren har endvidere over for SKAT oplyst, at alle fakturaerne er betalt kontant. Klageren har videre oplyst til SKAT, at kontanterne er hævet i banken og derefter betalt kontant til [person2].

Der er endvidere fremlagt kontoudtog fra [finans1] for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2014. Det fremgår af kontoudtogene, at der er foretaget en række kontanthævninger i perioden. Endvidere fremgår det, at der den 6. marts 2013 er sket overførsel af et beløb på 13.500,00 kr. med detaljeringstekst ”betaling fakt. 34,00. [virksomhed1] ap”.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar for indkomstårene 2013 og 2014 med i alt 84.450 kr. for nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har bedt om at se dit regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, du har angivet for perioden 01.01.13. – 31.12.14, og den indkomst, du har selvangivet for 2012 og 2013.

Resultatet er, at du skal betale 90.677 kr. mere i moms, og at den indkomst bliver ændret med i alt 366.200 kr.

Selvom vi har gennemgået oplysningerne, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på regnskabsmaterialet igen.

Virksomhedens se-/cvr-nr. er [...1].

Virksomhedens navn er [virksomhed8].

(...)

Moms år 2013 og 2014:

Købsmoms af fakturaer, som overstiger 10.000 kr. inklusive moms, som er betalt kontant, kan ikke fratrækkes.

Specifikation af ændring af moms i 2013

Angivet købsmoms 2013: 60.900 kr.

Købsmoms i øvrigt: - 600 kr.

Ikke godkendt fradrag købsmoms for år 2013 (moms af fremmed arbejde): 60.300 kr.

Specifikation af ændring af moms i 2014

Angivet købsmoms: 24.150 kr.

Købsmoms i øvrigt: - 0 kr.

Ikke godkendt fradrag købsmoms for år 2014 (moms af fremmed arbejde): 24.150 kr.

Angivet salgsmoms 2014: 29.473 kr.

Salgsmoms, jf. udstedte fakturaer: -35.700 kr.

Manglende angivelse af salgsmoms for år 2014: 6.227 kr.

SKAT nedsætter købsmomsen for år 2013 med 60.300 kr. samt købsmomsen for år 2014 med 24.150 kr. Derudover mangler der ifølge SKATs opgørelse, at blive angivet 6.227 kr. i salgsmoms for år 2014. Der henvises til nedenstående begrundelse.

(...)

(...)

3. Ikke godkendt fradrag for købsmoms

3.1. De faktiske forhold

Du har i år 2013 og 2014 nogle udgiftsbilag fra selskaberne [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Købsmomsen af disse udgifter er opgjort til 60.300 kr. i 2013 og 35.700 kr. i 2014.

(skema)

(skema)

Du oplyser til SKAT, at du har betalt alle fakturaerne kontant. Det er således ikke muligt at følge transaktionen eller identificere modtageren af beløbene.

Du oplyser, at du har hævet kontanterne i banken, hvorefter du har betalt kontant til [person2]. Udgifterne til fremmed arbejde dækker ifølge dine oplysninger udenlandsk arbejdskraft.

Du oplyser, at du er invalidepensionist og modtager invalidepension. Du synes, det er kedeligt at sidde derhjemme hele tiden, og vil derfor gerne køre som chauffør til Norge og Sverige bare for at opleve lidt. Du kan selv køre lastbilen, men ikke udføre manuelt arbejde. Du har derfor lejet fremmed arbejdskraft til at hjælpe på dine ture. Det har været forskellige mænd fra Polen og Estland, som har kørt med på turene. Du kan ikke oplyse identiteten på nogle af de personer, som har været på tur med dig. Du kender ikke deres navne, og det har sjældent været samme person, der var med på flere ture.

Da det spørges til, om SKAT kan finde identiteten på disse personer ved at kontakte [virksomhed6] for at høre hvilke personer, der har været medpassagerer i lastbilen, oplyser du, at du aldrig har betalt for at få nogle ekstra personer med færgen.

Det kan ikke overfor SKAT dokumenteres, at der reelt har været fremmed arbejde med i lastbilen, og SKAT kan ikke få oplyst identitet på personerne eller følge en transaktion bag betaling af ydelsen. Udfra tachografudskrifter ser det alene ud til, at du har været fører i lastbilen. Det ser ikke ud til at der har været fremmed arbejde, der har kørt lastbilen. SKAT har endvidere ikke fået dokumentation på eller oplyst af [virksomhed7] ApS, at der skulle have været 2 medarbejdere på turene i den lastbil, som du har kørt. Der er tværtimod med kryds angivet på kørselsrapporter, at der har været 1 mand på turene.

3.2. Dine bemærkninger

Advokat [person3] oplyser, at I ikke er enige i SKATs foreslåede ændringer i moms og skat. Der er ikke modtaget konkrete indsigelser eller kommentarer til SKATs talmæssige opgørelser. Da SKAT har oplyst, at sagen kan blive videresendt til vurdering af ansvar, vurderes det, at der er risiko for at du selvinkriminerer dig selv, og [person3] ønsker at SKAT frafalder at sende sagen til ansvarsvurdering efter den skatte- og afgiftsmæssige behandling.

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT behandler i denne sag alene skatte- og afgiftsmæssige aspekter. Det er en almindelig del af SKATs procedurer at oplyse en skatteyder om, at sagen vil blive videresendt til ansvarsvurdering, når sagen er færdigbehandlet, hvilket din advokat er blevet orienteret om pr. telefon den 19. maj 2015. SKAT kan ikke frafalde at videresende sagen til ansvarsvurdering, men vi opfordrede jer til at forholde jer til talmæssige opgørelser og øvrige bemærkninger i det omfang det var muligt uden at selvinkriminere.

SKAT har ikke modtaget yderligere bemærkninger til udsendt forslag af den 13. marts 2015, og sender derfor en afgørelse svarende til forslaget.

SKAT kan ikke følge betalingen af ydelsen til fremmed arbejde, og finder ikke at det er dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sket betaling af en ydelse, der er anvendt til virksomhedens leverancer. SKAT kan derfor ikke godkende fradrag for købsmoms på 60.300 kr. i 2013 og 35.700 kr. i 2014.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 96.000 kr. for perioden 25. januar 2013 til 31. december 2014.

Til støtte herfor har repræsentanten fremført følgende:

”Som advokat for [person1] indbringer jeg herved ovennævnte afgørelse for Skatteankestyrelsen med påstand om, at der ikke sker indkomstforhøjelse i 2012 og 2013, ligesom der heller ikke skal ske ændringer i moms for årene 2013 og 2014.

Store dele af forhøjelserne baserer sig på et skøn fra SKATs side, hvor SKAT ikke redegør nærmere for baggrunden.

(...)”

Repræsentanten er ved skrivelse af 7. december 2015 fremkommet med yderligere anbringender:

(...)

Helt overordnet forholder det sig således, at nærværende sag i realiteten er udløst af den ulykkelige situation, at min klient er på førtidspension, og at han i betydelig grad er hæmmet i forhold til fysisk udfoldelse, mulighed for social kontakt m.v., hvorfor hans kørselsaktivitet for [virksomhed7] APS i det væsentligste er udløst af ønsket om at komme ud og opleve noget.

(...)

Han valgte således at lade sig momsregistrere og fortsætte aktiviteten, og for at det overhovedet gav mening, var det nødvendigt at spare mest muligt, og min klient registrerede således ikke Østeuropæerne i forbindelse med færgetransporter.

Under sagen er der fremlagt behørig dokumentation for alle udgifterne til Østeuropæere, i form af faktura [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, som alle er betalt og afregnet.

Min klient var ikke opmærksom på, at der var indført en regel om at sådanne fakturaer ikke måtte betales kontant, hvilket min klients revisor i øvrigt heller ikke var opmærksom på, hvorfor min klients eneste fejl er, at han betalte beløbene kontant, og ikke ved bankoverførsel.

Det kan således notorisk lægges til grund, at beløbene er afregnet, herunder moms, som det må forventes at SKAT faktisk allerede har indtægtsført i forbindelse med min klients betaling.

Det forekommer helt absurd, at man nu står i den situation, at fakturaernes/omkostningernes rigtighed på den ene side bestrides og på den anden side har SKAT modtaget moms af samtlige beløb.

Der bør således indrømmes min klient fradrag for udgiften til den medhjælp han har haft for at kunne erhverve indtægten.

SKAT har ved flere lejligheder undret sig over, at min klient i forbindelse med køresedlerne har oplyst, at der kun har været tale om en mand, men det skal forstås på den måde, at der i realiteten kun har været en chauffør, og [virksomhed7] ApS har alene skulle betalte for en mand, og min klient har således selv måttet afholde omkostningen til ”handicaphjælp”.

Ved en gennemlæsning af nærværende sag, samt efterfølgende drøftelser med min klient, efterlades man helt overordnet med et indtryk af, at skatteansættelsen er helt ude af proportioner i forhold til det faktiske hændelsesforløb.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens købsmoms for udgifter til fremmed arbejde.

Af dagældende momslovs § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af dagældende momslovens § 46, stk. 10, fremgår følgende:

”En registreret aftager, der modtager varer eller ydelser fra en virksomhed her i landet, hvor betaling ikke sker via et pengeinstitut eller betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, hæfter solidarisk for betaling af afgiften, såfremt betalingsmodtageren har unddraget afgiften af leverancen, medmindre betalingen samlet udgør højest 10.000 kr. inklusive afgift. ”

Sidstnævnte bestemmelse beror på lovforslag 2012-04-25 nr. 170. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Den solidariske hæftelse over for køber bliver det nøjagtige krav, der i den givne situation er gjort gældende over for leverandøren. Køber vil kunne gøre et regreskrav gældende over for leverandøren i overensstemmelse med de almindelige formueretlige regler. Kravet må i tilfælde af manglende enighed rejses ved domstolene.

Et generelt problem ved beregning af køberens vederlag er muligheden for at opdele en faktura således, at hver faktura kommer under beløbsgrænsen på 10.000 kr. Hvis flere fakturaer indbyrdes er forbundet således, at de samlet set må antages at vedrøre levering af én og samme ydelse eller evt. varer sammen med ydelse foreslås det, at der foretages en samlet vurdering af fakturaerne i forhold til beløbsgrænsen.

Ved levering af løbende ydelser f.eks. af løbende ugentlige rengøringsydelser, der løbende faktureres under beløbsgrænsen, foreslås det, at leverancerne vurderes samlet således, at hvis faktureringerne set over et kalenderår overstiger beløbsgrænsen, vil disse være omfattet af hæftelsesbestemmelsen, selvom delfakturaerne er under beløbsgrænsen. Med løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer dermed anses som én samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen på 10.000 kr., når det sker inden for samme kalenderår. Med løbende ydelser forstås aftaler, abonnementer, m.v., som løber indtil de opsiges af én af parterne. Eksempler på sådanne aftaler kan være telefoni, licenser, vagt, husleje, vedligeholdelsesaftaler, revision, regnskabsføring, rengøring, m.v.

Af dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, § 84 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 61 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 663 af den 16. juni 2006, §§ 58 og 40, gældende for perioden forud for 1. juli 2013.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EU-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har angivet et fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 60.300 kr. for perioden 25. januar 2013 til 31. december 2013. For perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 har virksomheden angivet købsmoms til 24.150 kr.

Som dokumentation herfor har virksomheden for perioden 25. januar 2013 til 31. december 2013 fremlagt 7 fakturaer fra [virksomhed1], 2 fakturaer fra [virksomhed2] og 2 fakturaer fra [virksomhed3]. Momsen på disse fakturaer udgør i alt 60.300 kr. For perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 har virksomheden fremlagt 10 fakturaer fra [virksomhed3]. Momsen på disse fakturaer udgør i alt 35.700 kr.

Retten finder, at der på baggrund af de fremlagte fakturaer ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har herved lagt vægt på, at virksomheden for underleverandørerne ikke har fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden. Retten bemærker, at de enkelte fakturaer savner en fyldestgørende angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser.

De fremlagte fakturaer vedrørende underentreprenørerne [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3] indeholder alle fakturanumre, som er angivet i beløbsformat, således at de fortløbende fakturanumre har et komma og to nuller efter selve fakturanummeret, eksempelvis ”34,00” og ”2.117,00”. Dette til trods for, at der er tale om tre uafhængige underleverandører.

Derfor finder retten, at der er tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Klageren har over for SKAT oplyst, at alle fakturaerne er betalt kontant. Retten skal hertil bemærke, at klageren hæfter solidarisk for afgiften på de fakturaer, som ikke er betalt via elektronisk overførsel, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler i henhold til ordlyden af § 46, stk. 10, i dagældende momslov, hvorfor retten finder, at det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for de anførte udgifter.

For så vidt angår faktura nr. 2.211,00 fra [virksomhed3] udgør fakturaens beløb 8.750,00 kr. inkl. moms. Retten finder, at der ligeledes skal nægtes fradrag herfor. Fakturaen må ses i sammenhæng med de øvrige fakturaer fra [virksomhed3] for indkomståret 2014 og skal således betragtes som én leverance, da de udspringer af samme aftalegrundlag mellem virksomheden og underleverandøren [virksomhed3], hvilket er i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget 2012-04-25 nr. 170.

Det forhold, at faktura nr. 34,00 til [virksomhed1] ifølge bankkontoudtog er betalt ved elektronisk pengeoverførsel den 6. marts 2013, kan ikke i sig selv udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises til praksis herom, jf. retten i [by1] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

SKAT har for virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2014 foretaget følgende opgørelse:

Specifikation af ændring af moms i 2014

Angivet købsmoms: 24.150 kr.

Købsmoms i øvrigt: - 0 kr.

Ikke godkendt fradrag købsmoms for år 2014 (moms af fremmed arbejde): 24.150 kr.

Angivet salgsmoms 2014: 29.473 kr.

Salgsmoms, jf. udstedte fakturaer: -35.700 kr.

Manglende angivelse af salgsmoms for år 2014: 6.227 kr.

Retten finder, at SKATs opgørelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 2014 beror på en fejl, idet de fremlagte fakturaer, som vedrører nægtelsen af fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde, er medtaget under virksomhedens salgsmoms. Retten nedsætter derfor momstilsvaret for 2014 med 6.227 kr.

Landsskatteretten ændrer på baggrund af ovenstående SKATs afgørelse.