Kendelse af 05-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.600.000 kr. for perioden fra 1. november 2014 til 31. december 2014, idet SKAT har anset selskabets køb af en grund med en bygning som en momsfritaget levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, som havde startdato den 31. marts 2011. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 681000 Køb og salg af egen fast ejendom. Videre er selskabet registreret med bibrancher under branchekoden 429900 Anden anlægsvirksomhed i.a.n. Selskabet blev momsregistreret den 1. november 2014.

Af en underskrevet slutseddel dateret den 12. november 2014 fremgår det, at selskabet købte en ejendom beliggende [adresse1], [by1], [by2] (herefter benævnt ejendommen), af [virksomhed2] ApS (herefter benævnt sælgeren). Det fremgår af CVR, at sælgeren blev opløst efter konkurs den 28. august 2017.

Følgende fremgår videre af slutsedlen af 12. november 2014:

”...

2. EJENDOMMEN:

...

Ejendommen/Grundstykket er overtaget med henblik på udvikling af medfølgende byggeprojekt lavet af [virksomhed3] nuværende bygninger vil på sigt nedrives.

...

3. OVERTAGELSE:

Ejendommen overtages den 31. December 2014, og henstår fra og med denne dato for købers risiko.

...

8. KØBESUMMEN:

Købesummen er aftalt kr. 33.000.000,00 kontant, skriver kroner tretitremillioner og 00/100 inkl. moms

Beløbet berigtiges således:

Hovedstol kr. 2.636.000,00 – restgæld kr. 2.000.000,00

Restkøbesummen erlægges som en friværdi via en anden handel –

[adresse2], [by3], matr.nr. [...1] og [...2], [by3] By, [by3].

Der er lavet selvstændige dokumenter herpå.

Købesummen i alt inkl. momskr. 32.000.000,00

Købesummen ønskes ikke offentliggjort.

Det er i øvrigt aftalt mellem parterne, at købesummen fordeles således:

Grundkr. 26.400.000,00

Momskr. 6.600.000,00

...

11. BEMÆRKNINGER I ØVRIGT:

11.1 Underskrevne parter, der er myndige og har fuld rådighed over vore boer/selskaber, erklærer herved at have handlet nævnte ejendom på ovenfor fastsatte vilkår, og vi forpligter os til at opfylde denne slutseddel i alle dens ord og punkter.

Det påhviler parternes økonomiske rådgivere, i forbindelse godkendelse, rådgivning og ekspedition af handlen at sikre, at ovennævnte forhold opfyldes.

12. ØVRIGE BETINGELSER

12.1 Det er en betingelse for nærværende handel, at handlen vedrørende ejendommen [adresse2], [by3] gennemføres samtidig.

12.2 Nærværende handel er betinget af at købers advokat kan godkende handlen i sin helhed evt. indsigelser skal være [virksomhed4], [by4] i hænde senest d. 20 november 2014

12.3 Handlen er tillige betinget af, at køber kan opnå gældsovertagelse på eksisterende kreditforeningslån.

(...)”.

Af faktura nr. 01 udstedt af sælgeren den 26. november 2014 fremgår det, at selskabet blev faktureret 33.000.000 kr. for ”Køb af grundprojekt beliggende [adresse1][by1], [by2]...”, hvoraf 6.600.000 kr. udgjorde moms. Videre fremgår det, at betalingsdatoen var den 31. december 2014.

Den 7. januar 2015 angav selskabet indgående afgift af ejendomshandlen for perioden fra 1. november 2014 til 31. december 2014 på 6.600.000 kr. Den 15. januar 2015 udbetalte SKAT den indgående afgift til selskabet.

Af kreditnota nr. 010115 udstedt af sælgeren den 29. april 2015 fremgår det, at sælgeren krediterede selskabet 33 mio. kr. med beskrivelsen ”Vedr. ophævelse af handel”.

I mail af 14. september 2015 fra sælgeren til selskabet fremgår bl.a. følgende:

”...

Jeg kan forstå på Skat, at I ikke anerkender at handlen er hævet.

Handlen kan ikke ikke i juridisk forstand betragtes som værende endelig, alene fordi køber af [adresse1], [by2], ikke har gældsoverdraget indestående lån jf. punkt 12.3 i købsaftalen (og vice versa punkt 14.3. i anpartsoverdragelsesaftalen). Punkt 5.2 i anpartsoverdragelsesaftalen ses ej heller at være opfyldt.

Herudover er der en lang række øvrige forhold som I sin helhed vil være at betragte som en ophøjelsesbeføjelse, herunder punkt 2 i allongen i anpartsoverdragelsen.

Hører jeg ikke fra her omgående vil der blive udtaget stævning i sagen, med krav om at I forpligtes at anerkende ophævelsen.

(...)”.

Selskabets direktør har under sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst, at ejendomshandlen endnu ikke er gennemført, da Landsskatterettens afgørelse i sagen afventes. Videre har selskabets direktør oplyst følgende om selskabets betaling:

”...

Endelig skulle jeg sende noget omkring den pengestrøm der har været. Jeg har ikke umiddelbart fundet oplysningerne til Skat, men jeg har fundet de beløb der har været afholdt.

Vi har betalt kr. 750.000 til indfrielse af et banklån i [finans2], som skulle indfries i forbindelse med handlen. Vi har også betalt kr. 1.000.000 som en udbetaling i handel. Endelig har vi også betalt mægler fuldt ud, selvom sælger skulle betale 50 % af denne.

(...)”.

Selskabets direktør har videre under sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst, at SKAT over for sælgeren har truffet afgørelse om, at ejendomshandlen er momspligtig. Direktøren har som dokumentation herfor fremlagt konkursbegæring af 11. december 2015, hvorved Kammeradvokaten på vegne af SKAT har begæret sælgeren konkurs, idet sælgeren bl.a. skyldte 6.600.000 kr. i moms for 4. kvartal 2014. Videre har direktøren fremlagt kæreduplik af 12. april 2016, hvoraf det bl.a. fremgår:

”...

Replikken og bilag 8-9 dokumenterer ikke, at ejendomshandlen er ophævet.

Det bestrides, at SKAT v/[person1] har vurderet, at handlen er hævet. Af mailkorrespondancen mellem [virksomhed2] ApS og SKAT v/[person1] (bilag 9) fremgår det, at SKAT v/[person1] anmodede om dokumentation for, at ejendomshandlen var ophævet. Dokumentationen for handlens ophævelse er ikke sendt til SKAT, ligesom dokumentationen ikke er fremlagt i denne sag.

Af mail af 22. september 2015 fra [virksomhed2] ApS v/[person2] til [virksomhed1] ApS (bilag 9, side 4) fremgår:

”Jeg hører intet fra jer omkring denne sag.

Jeg har netop overført et beløb til selskabets advokat, som i første ombæring vi søge at få dom for at handlen vedr. [adresse1] jf. vedhæftede tingbog aldrig har fundet sted.”

Mailen understøtter, at [virksomhed2] ApS var bekendt med, at det ville være nødvendigt med en domstolsafgørelse for at få handlen ophævet. Der er ikke oplysninger om, at der skulle udtaget stævning med henblik på at få handlen ophævet.

Det fastholdes derfor, at ejendomshandlen er endelig og bindende, og at SKAT har et moms- og skattekrav, der kan danne grundlag for afsigelsen af konkursdekretet.

(...)”.

Selskabets direktør har endvidere under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagt en underskrevet købsaftale af 30. juni 2015, hvoraf det fremgår, at selskabet solgte ejendommen til et anpartsselskab. Selskabets direktør har oplyst, at ejendomshandlen ikke blev gennemført.

SKATs afgørelse

SKAT har den 22. juni 2015 forhøjet selskabets momstilsvar med 6.600.000 kr. for perioden fra 1. november 2014 til 31. december 2014, idet SKAT har anset selskabets køb af en grund med en bygning som en momsfritaget levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:

Momsfrit salg af fast ejendom:

Det fremgår af slutseddel (bilag 2), at selskabet den 31. december 2014 har købt landbrugsejendommen [adresse1], [by2] for en købesum på 26.400.000 kr. plus moms på 6.600.000 kr.

Det fremgår herudover af slutsedlen, at: ”Ejendommen er overtaget med henblik på udvikling af medfølgende byggeprojekt lavet af [virksomhed3]. Nuværende bygninger vil på sigt nedrives”.

Det er SKATs opfattelse, at ejendommen i momslovens forstand ikke er en byggegrund, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, jf. momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, med deraf følgende momspligt. SKAT finder, at parternes erklærede fælles hensigt om, at bygningerne på sigt skal nedrives, ikke understøttes ved objektive beviselementer.

Dette begrundes med, at sælgeren eller køberen af ejendommen inden salgstidspunktet ikke har indhentet kommunens tilladelse til nedrivning af bygningerne, ligesom der heller ikke er ansøgt om en byggetilladelse, jf. bilag 9. SKAT har endvidere ved observation på adressen [adresse1], [by2] den 7. oktober 2014 i forbindelse med en tidligere sag konstateret, at ejendommen fremstår som en landbrugsejendom, hvor der ikke er påbegyndt nedrivning.

Herudover fremgår det af slutsedlens punkt 6 (bilag 7), at ”ejendommen overtages med eksisterende lejemål dog under forudsætning af at sælger indestår for at lejer til enhver tid kan opsiges med rimelig fraflytningsvilkår dog maks. 12 mdr. I alle tilfælde i forhold til evt. fraflytningsomkostninger og dertil evt. opsigelsesgodtgørelse afdækkes disse omkostninger af sælgerne”.

SKAT finder derimod, at der er tale om et momsfrit salg af en ejendom, jf. momslovens §§ 3, stk. 1 og 13, stk. 1, nr. 9. Dette medfører, at der er tale om en ulovligt opkrævet salgsmoms.

Ingen fradragsret for ulovligt opkrævet moms:

Selskabet har for november- og december måned 2014 indberettet moms med en salgsmoms på 0 kr., en købsmoms på 6.600.000 kr. og et negativt momstilsvar på -6.600.000 kr. Købsmomsbeløbet vedrører, at selskabet har fratrukket en købsmoms på 6.600.000 kr. af det ovenstående køb af landbrugsejendommen, som er en ulovlig opkrævet moms.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er fradragsret for en moms, som sælgeren har opkrævet i strid med momslovens regler, jf. momslovens § 37, stk. 1. Dette begrundes med, at en momsregistreret virksomhed kan fradrage ”afgiften efter denne lov” for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms efter momslovens § 13.

Som anført ovenfor er salget af ejendommen fritaget for moms efter momslovens § § 3, stk. 1 og 13, stk. 1, nr. 9. SKAT finder derfor, at selskabet ikke kan fradrage det opkrævede momsbeløb på 6.600.000 kr. for november og december måned 2014, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Ingen reel handel

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke er tale om reel handel. Det begrundes med, at der ikke er indsendt skøde på handlen vedrørende [adresse1], [by2] ligesom handlen heller ikke er tinglyst.

Direktør [person3] har tidligere i april kvartal 2014 som direktør i et andet selskab indberettet et negativt momstilsvar på 6.400.000 kr. på den samme ejendom [adresse1], [by2], hvor SKAT nægtede momsfradrag med samme begrundelse som i denne sag.

...

SKAT fastholder brev af 27. marts 2015 om ”Forslag til ændring af selskabets moms for 2014” med i alt 6.600.000 kr., idet det vurderes, at der ikke kommet nye oplysninger frem i brev af 14. maj 2015 fra [person3], som kan begrunde en ændring.

Endvidere har SKAT lagt vægt på, at sælger af ejendommen [adresse1], [virksomhed2] ApS har ophævet handlen og udstedt en kreditnota til berigtigelse momsen.

(...)”.

Under sagens behandling har SKAT den 2. oktober 2015 bl.a. anført følgende:

”...

Sælger af ejendommen [adresse1], Vejle, [virksomhed2] ApS" ved direktør [person2] har bl.a. i mail af 14. september 2015 oplyst, at handlen vedrørende [adresse1], [by2] er ophævet og handlen ikke i juridisk forstand kan betragtes som endelig, idet flere punkter ikke er opfyldt. Han vil derfor foretage stævning i sagen med krav om, at [virksomhed1] ApS skal forpligtes til at anerkende ophævelsen. Mail af 14. september 2015 vedlægges som bilag 1.

SKAT har i forbindelse med sagen fra [by2] Kommune i brev fået oplyst, at der den 11. august 2015 ikke verserer byggesager, herunder nedrivningssager hos Teknik & Miljø i [by2] Kommune, jf. bilag 2.

SKAT mener ikke der er kommet nye oplysninger fra revisor [person3] i forbindelse med klagen om, at ejendommen [adresse1], [by2] er omfattet af reglerne omkring moms på grundsalg i forhold til SKA Ts afgørelse af 22. juni 2015.

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til sagen.

(...)”.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har selskabet bl.a. anført:

”...

Det er vores klare opfattelse, at ejendommen er 100 % omfattet af reglerne omkring moms på grundsalg, hvorfor der skal gives fradrag for momsen.

Jeg har tidligere skrevet mine argumenter til Skat, med henvisning til både afgørelser fra domstolene i Danmark og EU samt til Skats egen vejledning, men jeg har desværre ikke fundet lydhør for mine argumenter.

Jeg henviser derfor til den korrespondance der har været fra min side.

Med hensyn til Skats punkt 1.5 kan jeg oplyse, at det er helt korrekt, at Sælger har ønsket at ophæve handlen, men dette har vi nægter, da handlen er bindende for alle parter. Dette er blevet afvist via mail adskillige gange, og jeg vedlægger en af disse mails som dokumentation for dette. Endvidere fremgår det af handelsdokumenterne, at der ikke er nogle af parterne som har forbehold for handlen, hvorfor denne er bindende.

Sælger oplyser, at der ikke er foretaget pengeoverførsler i forbindelse med handlen. Dette er ikke korrekt, da alle parter i handlen har fået deres penge. I øvrigt er det begrænset hvor mange penge der har skullet betales, da det omhandlede grundstykke indgik i en byttehandel.

At Sælger oplyser "at det udelukkende er [person3], som har krævet at der var moms på handlen", så er det ikke korrekt. Det eneste jeg har anført - både overfor sælger, Skat m.v. er, at den omhandlede grundhandel efter min allerbedste overbevisning ikke kan handles uden moms, hvorfor vi selvfølgelig har lagt moms på handlen.

Jeg tilbageviser derfor alle de påstande som Skat anfører, at sælger har oplyst.

...

Til slut vil jeg lige kommentere Skats påstand om, at dette ikke er "en reel handel". Jeg kan oplyse, at vi - efter lange forhandlinger - har solgt grundstykket igen til et firma, som agter at opføre bebyggelse på arealet. Denne handel er lige ved at blive afsluttet på nuværende tidspunkt, så at påstå, at handlen ikke er reel direkte forkert.

Skat er under hele sagen blevet gjort opmærksom på, at før der kunne udstedes skøde, så skulle der udmatrikuleres et stykke af jorden til de oprindelige ejere. Denne proces er nu ved at være afsluttet, men da grundstykket er solgt videre til 3. mand, så har vi valgt at lave hele skødebehandlingen i en arbejdsgang, således at ejendomme kun skal skødes en gang. Denne proces er den berigtigende advokat i gang med nu, og ville formentlig have kunnet afslutte dette nu, hvis der ikke havde været sommerferie.

Der vil selvfølgelig kunne fremlægges dokumentation på denne her handel også, hvis dette er nødvendigt.

(...)”.

Selskabet har videre anført følgende i brev af 9. oktober 2015 til Skatteankestyrelsen:

”...

Jeg kan dog sige, at handlen på ingen måde er annulleret - det har sælger ingen mulighed for.

Jeg vil dog sige, at jeg er noget forvirret over Skats argumentation i denne her sag, da de på den ene side argumenterer for, at handlen er ophævet, og på den anden side siger, at der ikke er moms på grundsalget.

Skat anfører endvidere, at der ikke er ansøgt om nedrivningstilladelse. Dette argument er også tidligere fremlagt, men jf. Skats egen vejledning fra maj 2013, så fremgår det på side 16 under referatet af Sag C-461/08 Don Bosco (EU-domstolen), at det er underordnet hvor langt arbejdet med nedrivningen af de gamle bygninger er - altså det er ikke et argument for at der IKKE er moms på grundhandlen.

Der findes endvidere adskillige afgørelser, hvor Skat bekræfter, at salg af en udlejet ejendom kan være - se bl.a. SKM2013.309.SR, hvor en udlejet ejendom ikke er momsfritaget. Endvidere fremgår det af Skats egen vejledning fra maj 2013 - se side 14 - at "salg af arealer i landzone, hvortil der gives landzonetilladelse med henblik på udstykning, der muliggør opførelse af bygninger, er således omfattet af momspligten".

Som det fremgår af ovenstående, så strider Skats afgørelse imod Skats egen vejledning og imod den af EU-domstolen afsagte kendelse. Jeg fastholder derfor, at der er moms på handlen.

(...)”.

Selskabet har endvidere anført følgende i brev af 9. november 2015 til Skatteankestyrelsen:

”...

Med hensyn til bilag 1 - mail fra [person2] til Skat - så virker den som et "bestillingarbejde". Det fremgår tydeligt af [person2]s besked til [person1], at disse 2 parter har haft en samtale inden mailen til [person4] og undertegnede bliver sendt.

[person2] henviser i mailen til 3 punkter som han mener gør at handlen er ophævet: Punkt 12.3 i købsaftalen henviser til gældsovertagelsen. Det er korrekt, at der ikke er gældsovertaget. Gældsovertagelsen sker til endelig køber af grundstykket, hvorfor dette ikke er et punkt som på nogen som helst måde kan berettige til en ophævelse af handlen.

Punkt 5.2 i anpartshaveroverdragelsen henviser til overlevering af dokumenter på selskabet. Dette vil selvfølgelig ske, lige så snart handlen er faldet fuldstændig på plads. Heller ikke en ophævelsesgrund.

Punkt 2 i allongen kan jeg ikke se har nogen betydning for en ophævelse - i hvert fald ikke fra [person2]s side.

Vi har - adskillige gange - oplyst [person2] om, at vi ikke ønsker handlen ophævet, at der ikke er nogen ophævelsesbegrundelse og at vi anser handlen for at være fuldt gyldig.

I øvrigt mener jeg, det er påfaldende, at [person2], som er uddannet ejendomsmægler, skulle være gået ind i en handel, som han efterfølgende fortryder. Han burde kende konsekvenserne af dette.

Med hensyn til bilag 2 - brev fra [by2] Kommune til Skat - så vil jeg gøre opmærksom på, at [by2] Kommune anfører, at der har været en udmatrikuleringssag på grunden, ganske som vi har påpeget. Det er en af de begrundelser der har været for at handlen har trukket i langdrag.

Bilag 12 - kreditnota fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS - så er denne selvfølgelig set af os, men den er - som tidligere nævnt - afvist fuldt ud.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at de forskellige udmatrikuleringer nu er tilendebragt, og at der er ved at blive tinglyst skøde på ejendommen til køber, hvilket helt klart viser, at vi har med en reel ejendomshandel at gøre, som på grund af den tidsmæssige ekspedition af udmatrikuleringer og videre salg har trukket ud.

(...)”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.600.000 kr. for perioden fra 1. november 2014 til 31. december 2014.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a), og artikel 14, stk. 1, hvoraf der fremgår:

”Artikel 2

Følgende transaktioner er momspligtige:

(...).

Artikel 14

Ved ”levering af varer” forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode”.

Begrebet ”levering af en vare” er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal defineres uafhængigt af de enkelte medlemsstaters civilretlige definition på ejendomsrettens overgang, og som omfatter enhver form for overdragelse af et materielt gode foretaget af en afgiftspligtig person, som bemyndiger en anden person til faktisk at råde over godet, som om den pågældende var ejer heraf, jf. herved EF-Domstolens dom i sag C-320/88 (Safe), præmisserne 7 og 8.

Følgende fremgår af momslovens § 37 (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

(...)”.

Momslovens § 37, implementerer momssystemdirektivets artikel 167 og 168, hvoraf der fremgår (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

(...)”.

Af momssystemdirektivets artikel 63, fremgår det, at afgiftspligten indtræder, og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted.

EU-Domstolen udtalte i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH), præmis 34, at fradraget som omhandlet i sjette direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i sjette direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

EF-Domstolen fastslog i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet blev registreret i CVR bl.a. under branchekoden 681000 Køb og salg af egen fast ejendom. Det fremgår af faktura nr. 01, at selskabet købte et grundprojekt for 33.000.000 kr., hvoraf 6.600.000 kr. udgjorde moms. Grundprojektet bestod af tre matrikler med bygninger. Selskabet angav indgående afgift på 6.600.000 kr. for ejendomshandlen, hvilken SKAT udbetalte.

Selskabets direktør har oplyst, at ejendomshandlen endnu ikke er gennemført. Videre har selskabets direktør oplyst, at selskabet indfriede et banklån på 750.000 kr. og betalte 1.000.000 kr. i udbetaling. Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for dette.

Landsskatteretten finder ikke, at selskabet har dokumenteret, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37 er opfyldt.

Selskabet har ikke dokumenteret, at der er sket en overdragelse af den omhandlede ejendom, hvorved selskabet har opnået bemyndigelse til som ejer at råde over ejendommen, som om den pågældende var ejer heraf. Selskabets anmodning om fradrag af den indgående afgift i henhold til faktura nr. 01 kan således allerede af den grund ikke imødekommes, idet det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt godtgjort, at varen er leveret til selskabet, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Det af selskabet anførte om, at SKAT over for sælgeren traf afgørelse om, at ejendomshandlen var momspligtig og det af selskabet fremlagte dokumentation herfor, ændrer ikke herved.

Videre ændrer det af selskabet anførte om, at ejendomshandlen var bindende på fradragstidspunktet, og at ejendomskøbet ifølge SKATs Juridiske Vejledning, praksis fra Skatterådet og EU-domstolens dom i sag C- 461/08, Don Bosco, skal kvalificeres som et afgiftspligtigt salg af en byggegrund, ikke herved.

Det er således med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 6.600.000 kr. for perioden fra 1. november 2014 til 31. december 2014.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.