Kendelse af 13-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2020

Klagen skyldes, at SKAT har afmeldt virksomheden for momsregistrering fra og med den 1. oktober 2015, idet SKAT ikke har anset virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysningerne i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [person1] (herefter indehaveren) er registeret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden) under branchekode ”016200 Serviceydelser i forbindelse med husdyravl”. Virksomheden havde startdato den 1. februar 1994 og blev momsregistreret samme år.

Det er oplyst, at virksomheden driver stutterivirksomhed med bl.a. opdræt og salg af især dressurheste, avlsarbejde, samt opstaldning og pasning heste.

Virksomheden drives fra ejendommen [virksomhed1], som er opdelt i en privat og en erhvervsmæssig del. Ejendommen er registeret som bebygget landbrug med et grundareal på 82.524 m². Beboelsesdelen med haveanlæg er beliggende i ejendommens sydlige del, og erhvervsdelen med stalde, lade, ridehal, rytterstue, udendørs dressurbane, folde, mødding m.v. er beliggende i ejendommens nordlige del.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber og øvrige oplysninger, at virksomhedens indtægter i perioden fra 2001 til 2015 bl.a. fordelte sig således:

Øvrige indtægter omfatter bl.a. salg af ridehuskort og salg af beslagsmedeydelser. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden fra og med 2010 ikke foretog en opdeling mellem indtægter fra opstaldning og øvrige indtægter.

Virksomheden havde i perioden fra 2001 til 2014 momsangivet således:

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for perioden fra 2001 til 2009, at virksomheden i perioden solgte 11 heste. Repræsentanten har hertil anført, at virksomheden solgte 14 heste i perioden fra 2010 til 2015, ingen salg havde i 2016, solgte to heste til i alt 125.000 kr. i 2017, og solgte en hest til 300.000 euro i 2018. Virksomheden indkøbte 24 heste i perioden fra 2010 til 2015 og 10 heste i perioden fra 2016 til 2018.

Til dokumentation for virksomhedens køb og salg af heste har repræsentanten bl.a. fremlagt tre købsfakturaer udstedt til indehaveren i perioden fra 2016 til 2018 og tre salgsfakturaer udstedt af virksomheden i perioden 2013 til 2018.

Repræsentanten har fremlagt en oversigt over virksomhedens hestebeholdning for2009 til 2018. Det fremgår af oversigten, at virksomhedens hestebeholdning i perioden udgjorde ca. 20-25 heste. Indehaveren havde i perioden ligeledes en beholdning privatanvendte heste, som i 2019 bestod af 10 heste. Indehaverens private hestebeholdning og udgifter hertil indgår ikke i virksomhedens regnskaber.

Repræsentanten har oplyst, at virksomheden ikke udarbejdede budgetter eller forretningsplaner i forhold til virksomhedens drift. Virksomhedens drift blev løbende gennemgået med repræsentanten med udgangspunkt i virksomhedens årlige regnskabsaflæggelser.

Repræsentanten har videre oplyst, at indehaveren altid har været interesseret i heste, hvilket bl.a. var motivationen for at opstarte stutterivirksomheden. Indehaveren har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi og har ikke haft anden beskæftigelse sideløbende med virksomhedsdriften. Indehaveren har gennem alle år ønsket, at virksomheden skulle give overskud. Virksomhedens underskud er blevet dækket af indehaverens egne midler.

Det fremgår af CVR-registeret, at virksomheden i perioden fra 1999 til 2018 har haft op til 4 medarbejdere ansat og 5-9 medarbejdere ansat i 3. kvartal 2015. Videre fremgår det af virksomhedens årsrapporter for perioden fra 2001 til 2015, at virksomhedens årlige personaleomkostninger udgjorde mellem 94.655 kr. i 2008 og 767.516 kr. i 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har den 27. maj 2015 truffet afgørelse, hvorefter SKAT har afmeldt virksomheden for momsregistrering fra og med den 1. oktober 2015, idet SKAT ikke anser virksomheden for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momsloven § 3, stk. 1.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

1.4.2 Begrundelse

1.4.2.1 Generelt

Ud fra en samlet vurdering af virksomhedens hidtidige drift er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke er en afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed i momslovens forstand og derfor skal afmeldes for momsregistrering.

Begrundelsen hviler på forudsætningen, at for at være omfattet af et afgiftssystem som merværdiafgiftssystemet, der beskatter merværdi, må det som udgangspunkt antages, at der i systemet er indbygget en forudsætning om, at der over en udefineret tidshorisont, med en vis sandsynlighed bliver en merværdi at beskatte, således at en konsekvent ”mindreværdi” (negativ værditilvækst) alene på den baggrund bør give anledning til overvejelser om foreneligheden med et merværdiafgiftssystem.

Denne forudsætning begrundes med, at selvom direktivet giver begrebet økonomisk virksomhed et vidt anvendelsesområde, er det SKATs opfattelse - i modsætning til den opfattelse revisor gør gældende, at økonomisk virksomhed omfattet af momsloven skal være båret af en realistisk hensigt om overskud, hvorved der således er tale om erhvervsmæssig virksomhedsdrift med gevinst for øje i mere traditionel forstand.

Dette er dels begrundet med formuleringen af, hvad der jf. direktivet forstås ved økonomisk virksomhed – ”Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”,

Den understregede formulering omhandler virksomhedsformer, som man naturligt forventer drives med overskud for øje, og indikerer dermed en forudsætning om erhvervsmæssig virksomhed i traditionel forstand.

Dels finder forudsætningen begrundelse/støtte i flere EU-domme, blandt andet C-230/94Renate Enkler.

Domstolens anvendelse af formuleringen ”økonomisk udnyttelse” i præmisse 27 gør det nærliggende at konkludere, at godet anskaffes med henblik på at skabe en økonomisk gevinst. I præmisse 28 peger domstolen på muligheden af at sammenligne med hvordan ”tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves”. Uanset hvad man definerer ordet tilsvarende peger denne sammenligning også klart mod virksomheder, der drives med gevinst for øje. I præmisse 29 peger domstolen endvidere på, at realiserede forhold så som kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan inddrages i vurderingen af, om der drives økonomisk virksomhed.

Generaladvokaten har hertil i præmisse 20 i forslag til afgørelse af Enkler sagen desuden bedt domstolen påpege, at en begrænset kundekreds eller beskedne eller ubetydelige indtægter ikke i sig selv betyder, at der ikke har været tale om en hensigt til opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Disse omstændigheder kan blot betyde, at der har været en hensigt, men at denne ikke har kunnet realiseres. Generaladvokaten henviser herved til direktivets definition af en afgiftspligtig person, hvorefter der ikke lægges vægt på resultatet af den pågældende virksomhed.

I traktatbrudssagen mod Frankrig C-50/87, der handler om statens påtvungne begunstigende medfinansiering i kraft af tilbagebetaling af negativet momstilsvar som følge af for lav prisfastsættelse, kan domstolens bemærkninger i præmisse 21

”Det skal i den forbindelse konstateres, at for at imødegå situationer som dem, der er fremhævet af Den Franske Republik, hjemler artikel 20 i sjette direktiv en berigtigelsesordning. Når man på grund af lejens ringe størrelse må anse en udlejning som en gave, og ikke som en økonomisk aktivitet i direktivets forstand, kan det oprindeligt foretagne fradrag berigtiges inden for en frist, der kan udstrækkes til ti år.”

tolkes som udtryk for, at økonomisk virksomhed forudsætter, at virksomheden drives med gevinst for øje og ikke må være drevet af andre ikke-forretningsmæssige motiver.

I C-155/94 Wellcome Trust, der handlede om, hvorvidt en fond der, handlede med værdipapirer var en afgiftspligtig person. Domstolen konkluderede i præmisse 35, at da fonden, grundet de fondsretlige regler var afskåret fra at udøve sin virksomhed på kommerciel basis, var der ikke tale om økonomisk virksomhed. Det var således udslagsgivende, at fonden ikke kunne handle kommercielt eller med andre ord med gevinst for øje.

I C-142/ Floridienne og Berginvest opstiller domstolen i præmisse 28 tre kriterier for økonomisk virksomhed hvor det tredje er, at virksomheden gennemføres ”med driftsformål eller med en kommerciel målsætning, der navnlig er karakteriseret ved et ønske om rentabilisering af den investerede kapital”. I den engelske udgave af dommen er det formuleret tydeligere: ”and provided that it is carried out with a business or commercial purpose characterised by, in particular, a concern to maximise returns on capital investment”. Domstolen efterlader her ingen tvivl om, at økonomisk virksomhed i momslovens forstand, forudsætter at driftsformålet er at maksimere afkastet af virksomheden.

Det er meget vigtigt for momsens neutralitet, at der ikke sker akkumulation af momsen, hvilket er en risiko, hvis der i en handelskæde, er en virksomhed, der af den ene eller anden grund ikke kan fradrage momsen. Det er heller ikke hensigten, at momsen skal påvirke erhvervenes eller kundernes valg. Af den grund har momsen naturligt et meget bredt anvendelsesområde, som det også indledningsvist er nævnt.

Del-konklusion jf. ovenstående argumentation:

Denne del-konklusion støttes af en gennemgang af de momenter, der i praksis jf. punkterne 1 - 9 har været lagt vægt på:

(Nedenstående numre henviser til punkterne nævnt under afsnittet praksis).

...

Kommerciel drift

De fleste virksomheder, der arbejder for en forrentning af den investerede kapital (økonomisk virksomhed), anvender forskellige værktøjer til at optimere mulighederne for at nå dette mål, det er f.eks. budgetter, forretningsplaner med strategier, der skal styre, hvornår der skal investeres, og hvornår man skal begrænse tab.

For et stutteri kunne en sådan forretningsplan f.eks. gå ud på, at en hest sælges, hvis man kan gøre det med fortjeneste, at man hurtigst muligt kommer af med tabsgivende heste, og navnligt at udgifter justeres efter indtægter osv.

Man kan ud fra den tidligere viste oversigt over momsoplysningerne se, at [virksomhed1] i gennemsnit pr. år i perioden har momsbelagte omkostninger i form af anskaffelse, forædling, foder samt drift og vedligeholdelse på 3.339.875 kr, hvortil kommer ejendomsskatter, vand- og elafgifter, lønninger, afskrivninger/ nedskrivninger og øvrige omkostninger, der ikke har indflydelse på momsangivelsen, der efter købmandsprincippet skal dækkes, inden virksomheden giver overskud.

Da stutteriet – noget forsimplet - råder over 35 staldbokse, skal hver staldboks i gennemsnit generere en indtægt på mindst 100.000 kr.(3.339.875 divideret med 35) hvert år blot for, at virksomheden balancere økonomisk. På købmandssprog kan man sige, at det koster stutteriet mindst 100.000 kr.om året at have en hest ”på lager”.

I henhold til momsoplysningerne er den gennemsnitlige årlige indtægt 598.546 kr.– svarende til en indtægt pr. staldboks på 17.100 kr.

Det er oplyst, at virksomheden opkræver 5.750 kr.pr måned for leje af en staldboks – en udlejet staldboks genererer således en omsætning/indtægt på 69.000 kr.pr år altså 4 gang så mange indtægter pr. boks som egne heste, virksomheden kunne således optimere indtægterne, men stadig ikke nok til at finansierer driften.

Det er således nærliggende at konkludere, at når virksomheden vælger at fortsætte en løbende underskudsgivende drift, kan det være begrundet med andre ikke-forretningsmæssige motiver.

Som det fremgår af den tidligere konklusion omkring økonomisk virksomhed, er en ”ganske enkelt ikke en rentabel forretning”, som udgangspunkt ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde!

1.4.2.2 SKATs kommentarer til virksomhedens bemærkninger

Ad punkt 1

Det er naturligvis ikke SKATs opfattelse vi mangler oplysninger om virksomheden eller at beskrivelsen af virksomheden er mangelfuld, hvilket også var vor begrundelse for ikke at afholde det møde revisor henviser til.

Ad punkt 1.3

Revisor savner henvisning til dansk retspraksis og henvisning til Juridisk. Det bemærkes, at der i sagsforløbet er gennemlæst adskillelige i kendelser fra afgørelsesdatabasen, der har imidlertid ikke været nogen, der efter vor opfattelse har været tilstrækkelig relevante i herværende sag. Af samme grund gennemgås det mere historiske materiale.

SKAT er i øvrigt enig i, at den momsmæssige og skattemæssige vurdering ikke altid er sammenfaldende. Det bemærkes dog, at formuleringen ”ikke altid er” antyder, at den faktisk ofte er sammenfalden. Yderligere må antages, at efter SKM282.2011.SKAT er den ”oftere” sammenfalden end tidligere.

Det står uklart, hvad revisor mener med udtrykket ”lempelig tilgang” som han anvender ved omtale af styresignalet. Formålet med styresignaler er efter en juridisk vurdering at klargøre SKATs opfattelse retstilstanden – hvilket efter vor opfattelse aldrig kan føre til ”lempelige tilgange”.

Ad punkt 1.4

Revisor bemærker, at økonomisk virksomhed ikke er betinget af eller stiller krav om, at virksomheden skal have overskudsgivende drift - dog uden at begrunde det nærmere og uden at tage udgangspunkt i SKATs begrundede opfattelse.

Revisor henviser endvidere til C-219/12Fuchs, og undrer sig over, at den ikke er medtaget i SKATs overvejelser.

Hertil skal SKAT uddybende bemærke, at:

”Sagen handler om, at Fuchs havde installeret et solcelleanlæg, solgte hele produktionen til el-nettet og blev derfor momsregistreret (som enkeltmandsvirksomhed). Da han bad om fradragsret for moms af erhvervelsesomkostningerne blev myndighederne i tvivl om, hvorvidt han udøvede økonomisk virksomhed.

Grunden til tvivlen var, at han i den private husholdning havde brug for strøm, hvorfor han som privatperson købte strømmen fra det samme el-net, som han i sin virksomhed leverede strøm til. Da han i sin privat husholdning købte mere strøm, end han solgt i sin virksomhed, mente myndighederne ikke, at han udøvede økonomisk virksomhed.

Hertil konstaterede domstolen i præmisse 29, at: Denne konklusion berøres ikke af den omstændighed, som den forelæggende ret har anført, at mængden af elektricitet produceret på det nævnte anlæg altid er mindre end mængden af elektricitet, som operatøren forbruger til sin husholdnings behov. ”

Revisor fremhæver blandt andet sagen, fordi den ifølge ham giver konsekvent løbende underskud, men alligevel blive anset for økonomisk virksomhed.

Det er vor opfattelse, at denne underskudopfattelse er udtryk for en helhedsbetragtning, hvor den momspligtige virksomhed og forbruget i Fuchs privat husholdning bliver betragtet under et, hvilket netop er det domstolen i præmisse 29 siger, at man ikke kan.

I etableringsfasen, hvor Fuchs fradrager anskaffelsesomkostninger vil momsangivelsen naturligvis være negativ, men derefter må det vel antages, at momsen vedrørende salg af el, vil oversige den fradragsberettigede moms af f.eks. vedligeholdelsesomkostninger m.v., ganske som ved mange andre former for virksomhed.

Da underskuddet i herværende sag ikke har noget at gøre med forbruget i den private husholdning, findes sagen ikke relevant.

Ad 1.4.2.2

Revisor finder det bemærkelsesværdigt at sammenligne avl af heste med avl af andre husdyr.

I forslagets afsnit ”Virksomhedens driftsvilkår” konkluderer SKAT også netop, at en sådan sammenligning kun har ringe relevans.

Revisor beder desuden SKAT uddybe hvilke undersøgelser, der påviser, at virksomheden har et større underskud end andre og forudsætter at en sådan sammenligning skal ske med andre stutterier.

Hertil skal SKAT uddybende bemærke, at:

De bemærkes, at definitionsmæssigt er et stutteri et sted hvor der avles heste. Blandt opgaver der udføres af et stutteri hører bedækning og opdræt. Køb af hest med henblik på senere salg (som også foregår på [virksomhed1]) er ikke stutteridrift, men hestehandel. På samme måde er salg af overskydende græs, korn og halm ikke stutteridrift, men handel med korn og foder. Momsmæssigt kan det derfor være vanskeligt at udtale sig om det ”rene” stutteri.

Der er tilknyttet 30 avlsforbund til Landsudvalget for Heste, et af dem er f.eks. Dansk Varmblod, som er Danmarks største hesteavlsforbund med ca. 5.500 medlemmer. Set i forhold til hvor mange medlemmer der er i samtlige de 30 avlsforbund, kan man få det indtryk, at antallet af stutterier kan være temmelig stort.

Der er imidlertid ultimo 2013 - kun 908 momsregistrerede virksomheder branchekodet som ”01.43.00 - Avl af heste og dyr af hestefamilien”, hvoraf en hel del efter nærmere undersøgelse via f.eks. internettet er blandede virksomheder eller måske forkert branchekoderegistreret. Det er vurderingen, at man ikke kan udlede særlig meget om stutteriernes momsforhold heraf.

En anden udsøgning på SKAT’s database ultimo 2013 viste, at der var 289 momsregistrerede virksomheder, hvor ordet ”Stutteri” indgik i navnet samt 224 momsregistrerede virksomheder, hvor ordet ”Stald” indgår. Cirka 2/3 af disse virksomheder var enkeltmandsvirksomheder, resten fordelte sig på de forskellige andre driftsformer. Det er vurderingen at momsforholdene i disse virksomheder i højere grad er relevante.

Det bemærkes dog, at [virksomhed1] ikke indgår i nogle af udsøgningerne, da hverken branchekode eller navn viser, at der er tale om et stutteri.

Generelt skønnes det ud fra en samlet vurdering af ovenstående, at der ud over de momsregistrerede stutterier, der fremkommer ved ovennævnte udsøgninger, også er en del privatdrevne stutterier, der ikke er momsregistrerede. (Der er pt ikke formodning om, at det er udtryk for uregistreret virksomhed, snare at stutteriet eller deres rådgivere måske ikke anser det som økonomisk virksomhed.)

De to udsøgninger kan opsummeres således:

...

Af de 289 stutterier er der manuelt optalt 42, der har positiv værditilvækst – af de 42 er 21 af disse blandede virksomheder f.eks. hestepension eller diverse afgrøder. Af førstnævnte 42 virksomheder skønnes kun 5 – 10 (set ud fra momstallene) at kunne leve af det.

Branchen som den kommer til udtryk i ovennævnte udsøgninger har således i perioden 2005 til 2013 en gennemsnitlig negativ koefficient på omkring 20.

Som det fremgår af afsnittet ”Faktiske forhold”, har [virksomhed1] i perioden 2001 til 2013 en gennemsnitlig negativ koefficient på 458.

Uanset de svagheder, der er ved udsøgning og sammenligning af stutterier, er det SKATs opfattelse, at forskellen i koefficienter er så markant, at det er berettiget at påstå, at [virksomhed1] har et langt større underskud end andre.

Hvad angår revisors ønske om udskydelse af virkningstidspunktet grundet investeringsgodereglerne, kan SKAT ikke imødekomme revisor, men fastholder virkningstidspunktet.

Samlet konklusion

Ud fra en samlet vurdering af virksomedens hidtidige drift er det SKATs opfattelse, at virksomheden ikke er en afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed i momslovens forstand og derfor skal afmeldes for momsregistrering. Virksomhedens mangeårige underskudgivende drift er ikke forenelig med momslovens grundlæggende fortolkning af, hvad det vil sige som afgiftspligtig person, at drive økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3, stk. 1.

Virksomheden afmeldes derfor fra momsregistrering pr. 1. oktober 2015.

...”.

Under sagens behandling har SKAT den 10. september 2015 bl.a. videre anført følgende:

”...

Klager har ingen bemærkninger til SKATs hovedbegrundelse i afgørelsens afsnit 1.4.2.1 !

Klager giver imidlertid udtryk for, at SKAT ikke har givet en tilstrækkelig objektiv beskrivelse af virksomheden, hvortil bemærkes, at med undtagelse af overskrifterne og et skema med virksomhedens momsindberetninger, er SKATs beskrivelse af virksomheden citat fra virksomhedens revisors mails. SKAT er i øvrigt ikke uenig i klagers korte beskrivelse af virksomheden.

Klager giver endvidere udtryk for at mene, at

Det er SKATs opfattelse, at sagen bygger på en analyse af, om en virksomhed, der igennem 13 år

kan være omfattet af merværdiafgiftslovens begreb ”økonomisk virksomhed”, og dermed momslovens anvendelsesområde.

SKATs begrundelse består af en hovedbegrundelse i afgørelsens afsnit 1.4.2.1. Den tager udgangspunkt i EU-domme, der belyser rækkevidden af de definitioner, der ligger til grund for forståelsen af begrebet ”økonomisk virksomhed”. Hovedbegrundelsen støttes dels af en begrundet gennemgang af de momenter, der lægges vægt på ved vurderingen af hobbyvirksomhed, dels af en analyse af virksomhedens generelle driftsvilkår jf. afsnit 1.4.2.2, som nødvendiggøres af revisors påstand/udsagn ”at hesteavl ganske enkelt ikke er en rentabel forretning med mindre, der er tale om salg af topheste”. Endelig opsummeres, at alle begrundelser fører til sammen konklusion – nemlig at virksomheden, der igennem 13 år aldrig har haft positivt tilsvar og fået udbetalt knap 9 mio. kr.i negativt tilsvar og som i perioden har haft en negativ værditilvækst på over 35 mio. kr, ikke er en afgiftspligtig person, der driver økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Det bemærkes, at når SKAT mener, at revisor udsagn om, ” at hesteavl ganske enkelt ikke er en rentabel forretning med mindre, der er tale om salg af topheste” nødvendiggør en analyse af virksomhedens driftsvilkår, skyldes det blandt andet, at det er kontrolmæssigt velkendt, at visse brancher (som nævnt i afsnit 1.4.2.2) kan have negativt tilsvar og værditilvækst i lang tid uden, at SKAT stiller spørgsmålstegn ved, om de opfylder momslovens betingelser. Det er derfor af stor betydning for afgørelsens berettigelse, at analysere hestebranchens særlige vilkår med henblik på at konstatere, at disse branchers endelige resultat ikke er at fremstille en enkelt pakke piller eller en enkelt klump guld, der giver overskud, men derimod efter en kortere eller længere etableringsperiode at finde og fremstille et produkt, der kan genskabes og give et varigt resultat (rentabel drift).

SKAT har naturligvis haft overvejelser om det, klager kalder ” en gennemgang af historisk materiale”. Det er SKATs hensigt hermed at forklare baggrunden for de hobbybetragtninger, der anføres i moms momsvejledningerne og senere i Juridisk Vejlednings momsafsnit, dels er det en del af den praksis, der fører frem til SKM2011.282.SKAT. Ligesom det også bidrager til forståelsen af virksomhedens og dens revisors momsmæssige dispositioner igennem de ca. 20 år, virksomheden har været momsregistreret. Det er derfor SKATs opfattelse, at det alt i alt bidrager til en samlet forståelse til gavn for virksomheden og en korrekt afgørelse.

Klager bestrider SKATs afvisning af Fuchs afgørelsens relevans i denne sag, men kommenterer ikke SKATs begrundelse, nemlig at forbruget i den privat husholdning ikke har det mindste at gøre med underskuddet i denne virksomhed, som det var tilfældet i Fuchs, og argumenter heller ikke for, at denne dom skulle modsige konklusioner i de EU-domme, som SKAT anvender i sin hovedbegrundelse i afgørelsens afsnit 1.4.2.1.

Hvad angår virkningstidspunktet, som klager er utilfreds med, er det SKATs opfattelse, at hvis det var lovgivers hensigt, at der skulle være den af klager ønskede synkronitet imellem fradrag og regulering ville det fremgå af loven – og ikke af en rimelighedsvurdering.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at SKAT uberettiget har afmeldt virksomheden for momsregistrering.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Indledningsvist henleder vi opmærksomheden på, at vi betragter denne sag som principiel. En stadfæstelse af SKATs afgørelse vil resultere i en skærpet brug af momslovens regler om økonomisk virksomhed, som vil være direkte stridende med momslovens og momsdirektivets bagvedliggende hensyn og vil betegne en ændring af gældende praksis. Dette kan bevirke, at der for fremtiden vil være en overhængende risiko for, at der ikke bliver truffet ensartede afgørelser.

1. Beskrivelse af virksomheden - sagsfremstilling

Da SKAT ikke har givet en tilstrækkelig og objektiv sagsfremstilling, har vi valgt at give en samlet beskrivelse af virksomheden, således at Landsskatteretten kan få en tilstrækkelig objektiv beskrivelse af virksomheden for dermed at kunne give sagen en saglig bedømmelse.

Stutteri Lyng drives fra ejendommen [virksomhed1] beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen er registreret som bebygget landbrug med et grundareal på 82.524 m2.

Som det ses på det luftfoto, der er medtaget i SKATs afgørelse, er der tale om en ejendom, som er klart opdelt i en privat og en erhvervsmæssig del. I grundens sydlige ende findes beboelsesdelen med haveanlæg. Omkostninger på denne del af ejendommen indgår ikke i virksomhedens regnskab, og heller ikke i momsregnskabet. På den nordlige del af ejendommen findes erhvervsdelen med stalde, lade, ridehal, rytterstue, udendørs ridebane, folde, mødding m.v. Omkostninger vedrørende denne del af ejendommen medtages som udgangspunkt i virksomhedens regnskab og momsregnskab, ligesom maskiner m.v., der anvendes i erhverv, også medtages.

Der er på ejendommen opstaldningsmuligheder for 35 heste og denne kapacitet er som udgangspunkt altid fuldt udnyttet, enten til opstaldning af stutteriets egne heste eller ved udlejning af de overskydende bokse. Enkelte bokse er mere permanent anvendt til ejerens private heste eller heste tilhørende f.eks. familiemedlemmer, hvilket der løbende er blevet reguleret momsmæssigt for på basis af en skønsmæssig fordeling. Skønnet har været baseret på forholdet mellem antallet af hestebokse, der har været anvendt i den momspligtige virksomhed, og antallet af bokse, som har været anvendt privat/udenfor virksomheden. Kortvarigt tomme bokse har dermed været henført til den momspligtige virksomhed, da de løbende udlejes eller besættes med nyindkøbte heste til stutteriet.

Den daglige drift af virksomheden forestås af ejeren, som ikke udøver andet erhverv. Derudover beskæftiger virksomheden gennemsnitligt 3 fuldtidsansatte staldmedhjælpere, en hestepasser på fuldtid samt en deltidsberider. Øvrige nødvendige ydelser til virksomhedens drift indkøbes hos tredjemænd i form af f.eks. dyrlæger og beridere, ligesom virksomhedens bogføring varetages af en ekstern regnskabskonsulent og endeligt årsregnskab m.v. opstilles af revisor.

Det er disse forhold, der ligger til grund for vores beskrivelse af virksomheden som "et større professionelt stutteri".

2. Påstande

2.1 Primær påstand - SKATs afgørelse er ugyldig

SKATs afgørelse er ugyldig, da SKAT ikke har undersøgt og oplyst sagen tilstrækkeligt for at kunne træffe afgørelse. SKATs afgørelse er behæftet med væsentlige mangler, da begrundelsen er usaglig og subjektiv og savner en tilstrækkelig juridisk begrundelse. Der savnes således fuldstændig henvisning til gældende retspraksis, herunder til kendelser fra domstole og Landsskatteret samt henvisning til den juridiske vejledning. Klager opfordrer på den baggrund til, at Landsskatteretten afsiger kendelse om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

2.2 Sekundær påstand - forkert afgørelse

Hvis Landsskatteretten finder, at SKATs afgørelse uanset dens klare mangler er gyldig, gør Klager den sekundære påstand gældende, at den trufne afgørelse er forkert.

SKAT har ikke belæg for at træffe en afgørelse om at afmelde virksomheden for momsregistrering, da SKATs afgørelse bygger på en gennemgang af historisk materiale, som ikke længere kan anses for at være gældende praksis, og som i stort omfang allerede havde begrænset retskildeværdi på det tidspunkt, hvor det eventuelt måtte anses at have været en del af praksis.

SKAT fremhæver selv, at der i sagsforløbet ikke har været nogen sager fra afgørelsesdatabasen, der har været tilstrækkelig relevante i nærværende sag, hvorfor mere historisk materiale er blevet gennemgået:

"Det bemærkes, at der i sagsforløbet er gennemlæst adskillige i kendelse fra afgørelsesdatabasen, der har imidlertid ikke været nogen, der efter vor opfattelse har været tilstrækkelig relevante i herværende sag. Af samme grund gennemgås det mere historiske materiale."

En gennemgang af sådant historisk materiale har ingen retskildemæssig værdi, og kan derfor ikke påberåbes af skattemyndigheden. Retskilder som eksempelvis den juridiske vejledning, D.A.3.1.4.2.2 samt afgørelser af nyere dato, ville derimod have været relevante for bedømmelsen af sagen, men ifølge SKAT selv har sådant materiale altså ikke kunnet findes.

SKAT er enig i, at den momsmæssige og skattemæssige vurdering ikke altid er sammenfaldende, men trods dette vælger SKAT alligevel at bygge sin afgørelse på den praksis, der kendes fra skatteområdet:

"SKAT er i øvrigt enig i, at den momsmæssige og skattemæssige vurdering ikke altid er sammenfaldende. Det bemærkes dog, at formuleringen "ikke altid er" antyder, at den faktisk ofte er sammenfalden. Yderligere må antages, at efter SKM282.2011.SKAT er den "oftere" sammenfalden end tidligere".

Som det fremgår af ovenstående udtalelse, foreligger der ingen dokumentation eller belæg for, at formuleringen "ikke altid er" kan fortolkes som, at den momsmæssige og skattemæssige vurdering ofte er sammenfaldende. Dette er alene SKATs helt subjektive antagelse, som hele sagens begrundelse derefter bygges op omkring. Det fremgår tydeligt af Den juridiske vejledning D.A.3.1.4.2.2, at en virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, godt kan være en økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Klager opfordrer derfor SKAT til på behørig vis at dokumentere ovenstående påstand, og at der dermed er belæg for at anvende de skattemæssige afgrænsninger til bedømmelse af momslovens regler om økonomisk virksomhed, hvilket er i direkte strid med praksis, som fastslår, at den momsmæssige bedømmelse skal ske efter momslovens regler.

At SKAT finder, at sag C-219/12, Fuchs ikke har relevans for sagen, bestrides. Dommen fastslår netop meget klart, at begrebet økonomisk virksomhed ikke er betinget af, at virksomheden skal have overskudsgivende drift, da såvel formål som resultat af den økonomiske virksomhed ikke er afgørende, men derimod, at der opnås indtægter af en vis varig karakter.

Interessant er desuden SKATs udtalelse om, at det: "momsmæssigt derfor kan være vanskeligt at udtale sig om det "rene stutteri". Uden belæg herfor konkluderer SKAT alligevel, at stutteri definitionsmæssigt kun er hesteavl og ikke er hestehandel. Det er betænkeligt, at SKATs afgørelse alene er bygget på sammenligninger på baggrund af en branchekode, og ikke indeholder en helhedsvurdering af den konkrete virksomheds faktiske forhold.

Samlet set har SKAT ikke belæg for at afmelde virksomheden for momsregistrering. SKATs afgørelse er dels usaglig, subjektiv og ubegrundet, dels bygger den på en regelopfattelse, der strider mod gældende retspraksis. Klager opfordrer derfor til, at Landsskatteretten ændrer afgørelsen og fastslår, at der er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Vi gør i øvrigt opmærksom på, som også anført i vores kommentarer til SKATs afgørelsesforslag, at afgørelsen med hensyn til virkningstidspunkt strider mod neutralitetsprincippet, idet den med baggrund i reguleringsreglerne i momslovens §§ 43 og 44 fratager virksomheden en stor del af dens fradragsret for moms med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015.

...”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 1. oktober 2015 bl.a. videre anført følgende:

”...

1. SKATs hovedbegrundelse 1.4.2.1

SKAT anfører, at Klager ingen bemærkninger har til SKATs hovedbegrundelse i afgørelsens afsnit

1.4.2.1. Det skal bemærkes, at Klager ikke finder det nødvendigt at kommentere SKATs hovedbegrundelse, når Klager allerede har kommenteret på hovedbegrundelsen i forbindelse med SKATs forslag til afgørelse, da det vil fremstå som en ren gentagelse. For god ordens skyld vedlægger vi SKATs forslag til afgørelse af 23. marts 2015 samt vores kommentarer til SKATs forslag til afgørelse af 27. april 2015.

2. SKATs hovedbegrundelse

Af SKATs kommentar til klagen fremgår følgende:

"Hovedbegrundelsen støttes dels af en begrundet gennemgang af de momenter, der lægges vægt på ved vurderingen af hobbyvirksomhed. dels af en analyse af virksomhedens generelle driftsvilkår." (Vores fremhævelse)

Det bemærkes, at hobbyvirksomhed er et rent skatteretligt begreb, som efter klagers vurdering ikke er relevant for sagens afgørelse. Som tidligere fremhævet fremgår det tydeligt af den juridiske vejledning D.A.3.1.4.2.2, at en virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, godt kan være en økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Klager bestrider derfor, at SKAT anvender de skattemæssige afgrænsninger til bedømmelse af momslovens regler om økonomisk virksomhed.

En analyse af virksomhedens "generelle driftsvilkår" kan heller ikke danne grundlag for en konklusion eller fungere som begrundelse. Begrundelsen må naturligvis støttes på de faktiske forhold i den konkrete virksomhed. Det skal endvidere bemærkes, at vi flere gange har opfordret SKAT til at møde virksomheden, for at fa et nærmere indblik i virksomhedens drift, hvilket SKAT ikke har imødekommet.

I nærværende sag er der ikke tvivl om, at Klager udøver økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Klager har bl.a. ansatte, herunder gennemsnitligt 3 fuldtidsansatte staldmedhjælpere, en hestepasser på fuldtid samt en deltidsberider, ligesom Klager selv deltager intensivt i virksomhedens drift. Endvidere foretages der løbende arbejde og investeringer på driftsbygninger, som er begrundet i driftsmæssige forhold.

Klager tager således løbende sådanne aktive skridt til økonomisk udnyttelse af virksomhedens aktiver i form af ejendom og heste, at det udgør økonomisk virksomhed i momslovens forstand, jf. f.eks. præmisserne i de forenede sager C-180/10 og C-181/80, Slaby og Kuc.

3. SKATs kommentar til virksomhedens underskud

Det er bemærkelsesværdigt, at SKAT gentagne gange føler sig nødsaget til at påpege underskuddets størrelse i en sag, der handler om definition af afgiftspligtig person, set i forhold til momsdirektivets artikel 9, som specifikt nævner, at resultatet af den økonomiske virksomhed, herunder hvorvidt denne genererer et overskud eller et underskud, er uden betydning for vurderingen.

4. SKATs kommentar til gennemgang af historisk materiale

Det er SKAT opfattelse, at en gennemgang af det historiske materiale,

".. alt i alt bidrager til en samlet forståelse til gavn for virksomheden og en korrekt afgørelse." (Vores fremhævelse)

Klager bestrider, at en gennemgang af historisk materiale kan bidrage til en samlet forståelse til gavn for virksomheden eller til sagens korrekte afgørelse. Som tidligere fremhævet har historisk materiale ingen retskildemæssig værdi, og bidrager på ingen måde til en samlet forståelse. Retskilder som den juridiske vejledning D.A.3.1.4.2.2 samt afgørelser af nyere dato ville derimod have været mere relevant og mere juridisk korrekt at henvise til.

Med andre ord bidrager en gennemgang af historisk materiale ikke til en korrekt afgørelse, som anført af SKAT, men derimod til en afgørelse, som bygger på et forkert grundlag, da materialet er forældet.

5. SKATs kommentar til C-219/12Fuchs

Når vi har henvist til Fuchs dommen, er det fordi der er tale om en relativt ny EU-dom, og fordi denne dom konkret førte til, at Danmark måtte ændre sin praksis i forhold til alternative energianlæg, som indtil dommen blev anset for at udgøre ikke-økonomisk virksomhed. Vi mener således, at dommen illustrerer momsdirektivets brede tilgang til begreberne afgiftspligtig person og økonomisk virksomhed.

SKAT har naturligvis helt ret i, at fakta i Fuchs-dommen er forskellig fra fakta i den foreliggende sag, præcis som det er tilfældet med de ældre EU-domme, som SKAT på den anden side påberåber sig til støtte for, at indehaveren af [virksomhed1] ikke er en afgiftspligtig person.

6. Virkningstidspunktet

Med hensyn til virkningstidspunktet bygger vores synspunkt ikke som anført af SKAT på en rimelighedsvurdering. Vi mener, at SKAT er forpligtet til ved deres afgørelser at sikre, at momspligtige virksomheders helt grundlæggende ret til momsfradrag for alle omkostninger anvendt i momspligtig virksomhed, respekteres. Denne parallelitet mellem momspligt og fradrag kan kun opnås i den foreliggende sag, hvis ophøret af momspligt sker med udgangen af et regnskabsår.

...”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, og har følgende bemærkninger:

Vi er enige i, at Klager anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, og at Klagers momsregistrering derfor ikke burde være afmeldt.

Ugyldighed

Vi er ligesom Skatteankestyrelsen enige i, at daværende Skats afgørelse om afmelding af klagers virksomhed for momsregistrering er tilstrækkeligt begrundet.

Der er i vurderingen lagt vægt på, at afgørelsen henviser til momssystemdirektivets artikel 1, 2 og 9, samt momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 37, stk. 1. Der er endvidere henvist til Departementsafgørelse 952 af januar 1986 og et styresignal fra daværende SKAT offentliggjort som SKM2011.282.SKAT, samt EU-Domstolens afgørelser i sagerne C-230/94 (Renate Enkler), C-50/87 (Kommissionen mod Frankrig), C-155/94 (Wellcome Trust Ltd) og C-142/99 (Floridienne og Berginvest).

Der er i afgørelsen henvist til at Klager ud fra en samlet vurdering ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. I begrundelsen har Skat bl.a. henset til hestebranchen generelt, bl.a. med en sammenligning af, hvordan stutterivirksomhed generelt drives, samt virksomhedens drift, herunder indtægter og udgifter.

Der er således henvist fyldestgørende til retsregler, samt redegjort for sagens faktiske omstændigheder som er tillagt væsentligt betydning for afgørelsen.

Momsregistrering – økonomisk virksomhed

Vi er – med samme begrundelse som Skatteankestyrelsen – enige i, at Klager driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Begrebet afgiftspligtig person i ML § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er derfor uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Den subjektive hensigt med den pågældende virksomhed – hvorvidt der f.eks. er et gevinst-, erhvervsmæssigt eller andet formål med virksomheden, er således irrelevant for vurderingen af økonomiske virksomhed (jf. C-268/83 Rompelman, pr. 19), ligesom det er irrelevant, hvorvidt virksomheden rent faktisk er overskuds- eller underskudsgivende, idet det er uden betydning, hvad resultatet af virksomheden er (jf. C-412/03 Scandic Gåsaback).

Vurderingen af om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.

Skattestyrelsen har i nærværende sag lagt vægt på, at Klager i perioden 2001 til 2015 har haft årlige indtægter på mellem 377.558 kr. og 1.175.202 kr. fra salg af heste, opstaldning, salg af ridehuskort samt beslagsmedeydelser, hvorfor klager må anses for at have haft en vis varig indtægt.

Det indgår ligeledes i vurderingen, at Klager i perioden fra 200 til 2009 ses at have solgt 11 heste, i perioden 2010 til 2015 solgt 14 heste (efter det af repræsentanten oplyste), og i 2017 solgt to heste til i alt 125.000 kr., ligesom klager i 2018 har solgt en hest til 300.000 euro.

Hertil kommer at Klager indkøbte 24 heste i perioden fra 2010 til 2015 og 10 heste i perioden fra 2016 til 2018.

Vi har ligeledes lagt vægt på antallet af ansatte medarbejder for perioden, samt det forhold at Klager ikke på noget tidspunkt har haft anden beskæftigelse ved siden af.

Efter en samlet vurdering, har Klager således efter vores opfattelse, dokumenteret at have til hensigt at skabe en vis varig indtægt i momsmæssig forstand, hvorfor klager anses for at være en afgiftspligtig person. Klagers virksomhed burde derfor ikke være blevet afmeldt fra momsregistrering.

...”.

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Vi har gennemgået indstillingen fra Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsens kommentar til denne, som blev sendt til os den 11. februar 2020. Vi er enige i indstillingen.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal indledningsvist tages stilling til, om SKATs afgørelse om afmeldelse af virksomheden for momsregistrering er ugyldig, som påberåbt af repræsentanten.

Af forvaltningsloven § 22 fremgår følgende:

”En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold”.

Af forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2, fremgår følgende:

”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen”.

SKATs afgørelse skal opfylde begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og 2, jf. bl.a. Landsskatterettens kendelse af den 28. november 1995 gengivet i TfS 1996, 120.

SKAT har sin afgørelse henvist til og gengivet ordlyden i momssystemdirektivets artikel 1, 2 og 9, samt momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 37, stk. 1. SKAT har videre henvist til Departementsafgørelse 952 af januar 1986 og et styresignal fra SKAT offentliggjort som SKM2011.282.SKAT, samt EU-Domstolens afgørelser i sagerne C-230/94 (Renate Enkler), C-50/87 (Kommissionen mod Frankrig), C-155/94 (Wellcome Trust Ltd) og C-142/99 (Floridienne og Berginvest).

SKAT har videre anført, at virksomheden ud fra en samlet vurdering ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. I sin begrundelse har SKAT bl.a. henset til hestebranchen generelt, bl.a. med en sammenligning af, hvordan stutterivirksomhed generelt drives, samt virksomhedens drift, herunder indtægter og udgifter.

På baggrund heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at SKAT har begrundet afgørelsen tilstrækkeligt. Der er herved henset til, at SKATs afgørelse efter rettens opfattelse indeholder en fyldestgørende henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, og at SKAT har redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen af, at virksomheden afmeldes for momsregistrering. Der er videre henset til, at bedømmelsen af, om en virksomhed driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, beror på en konkret vurdering.

Det af repræsentanten anførte om, at begrundelsen i SKATs afgørelse er usaglig, subjektiv og uden tilstrækkelig begrundelse, kan således ikke tages til følge.

Landsskatteretten finder således, at SKATs afgørelse om afmeldelse af virksomheden for momsregistrering opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24, stk. 1 og 2.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er med rette, at SKAT har afmeldt virksomheden for momsregistrering, beror herefter på en materiel vurdering.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler virksomheden at godtgøre, at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at (daværende) sjette direktivs artikel 4, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter. Det fremgår af dommen præmis 24.

Det er således virksomheden, der skal dokumentere, at den har til hensigt at drive eller driver afgiftspligtig virksomhed.

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

EU-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) bl.a. videre udtalt følgende i præmis 26-29:

”26. I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27. Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for ”økonomisk virksomhed”, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der — idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder — sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.”

Ifølge det oplyste er virksomheden registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”016200 Serviceydelser i forbindelse med husdyravl”. Virksomheden havde startdato og blev momsregistreret den 1. februar 1994.

Det er oplyst, at virksomheden driver stutterivirksomhed med bl.a. opdræt og salg af især dressurheste, avlsarbejde, samt opstaldning og pasning heste.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber og øvrige oplysninger, at virksomheden i perioden fra 2001 til 2015 har haft årlige indtægter på mellem 377.558 kr. og 1.175.202 kr. fra salg af heste, opstaldning, salg af ridehuskort og salg af beslagsmedeydelser.

Virksomheden havde i hele perioden fra 2001 til 2014 angivet negative momstilsvar på mellem

-222.723 kr. og -1.528.154 kr.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber for perioden fra 2001 til 2009, at virksomheden i perioden solgte 11 heste. Repræsentanten har hertil anført, at virksomheden solgte 14 heste i perioden fra 2010 til 2015, ingen salg havde i 2016, solgte to heste til i alt 125.000 kr. i 2017, og solgte en hest til 300.000 euro i 2018. Virksomheden indkøbte 24 heste i perioden fra 2010 til 2015 og 10 heste i perioden fra 2016 til 2018.

Til dokumentation for virksomhedens køb og salg af heste har repræsentanten bl.a. fremlagt tre købsfakturaer udstedt til indehaveren i perioden fra 2016 til 2018 og tre salgsfakturaer udstedt af virksomheden i perioden 2013 til 2018.

Repræsentanten har fremlagt en oversigt over virksomhedens hestebeholdning fra 2009 til 2018. Det fremgår af oversigten, at virksomhedens hestebeholdning i perioden udgjorde ca. 20-25 heste. Indehaveren havde i perioden ligeledes en beholdning privatanvendte heste, som i 2019 bestod af 10 heste. Indehaverens private hestebeholdning indgår ikke i virksomhedens regnskaber.

Repræsentanten har oplyst, at virksomheden ikke udarbejdede budgetter eller forretningsplaner i forhold til virksomhedens drift. Virksomhedens drift blev løbende gennemgået med repræsentanten med udgangspunkt i virksomhedens årlige regnskabsaflæggelser.

Repræsentanten har videre oplyst, at indehaveren altid har været interesseret i heste, hvilket bl.a. var motivationen for at opstarte stutterivirksomheden. Indehaveren har en kandidatgrad i erhvervsøkonomi, og har ikke haft anden beskæftigelse sideløbende med virksomhedsdriften. Indehaveren har gennem alle år ønsket, at virksomheden skulle give overskud. Virksomhedens underskud er blevet dækket af indehaverens egne midler.

Det fremgår af CVR-registeret, at virksomheden i perioden fra 1999 til 2018 havde op til 4 medarbejdere ansat og 5-9 medarbejdere ansat i 3. kvartal 2015. Videre fremgår det af virksomhedens årsrapporter for perioden fra 2001 til 2015, at virksomhedens årlige personaleomkostninger udgjorde mellem 94.655 kr. i 2008 og 767.516 kr. i 2015.

Landsskatteretten finder ud fra en samlet konkret helhedsvurdering, at den af virksomheden udøvede aktivitet udgør selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der er herved særligt henset til, at virksomheden i perioden fra 2001 til 2015 har haft årlige indtægter på mellem 377.558 kr. og 1.175.202 kr. fra salg af heste, opstaldning, salg af ridehuskort og salg af beslagsmedeydelser, hvorved virksomheden har haft indtægter af en vis varig karakter.

Det af SKAT anførte om, at virksomhedens underskudsgivende drift ikke er forenelig med momslovens § 3, stk. 1, kan således ikke tages til følge. Dette henset til, at virksomhedens resultat er uden betydning for, om virksomheden kan anses som en afgiftspligtig person, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Det af SKAT i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Det findes således at være urette, at SKAT har afmeldt virksomheden for momsregistrering fra og med den 1. oktober 2015.

SKATs afgørelse ændres dermed.