Kendelse af 22-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Sagen vedrører spørgsmålet om udbetaling af godtgørelse af registreringsafgift for en Toyota Avensis 2,0 CDT SD, der er en del af SKATs afgørelse af 23. juni 2015.


Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår den omhandlede bil.

Faktiske oplysninger

Ved anmodning om genoptagelse anmodede repræsentanten den 29. maj 2015 om tilbagebetaling af 836.871 kr. i registreringsafgift for en række køretøjer eksporteret af selskabet i årene 2008 – 2014, herunder for sagens køretøj, en Toyota Avensis 2,0 CDT SD.

SKAT afslog ved afgørelse af 23. juni 2015 at udbetale yderligere godtgørelse af registreringsafgift.

Den 30. juni 2015 klagede repræsentanten over afgørelsen, idet man angav, at klagen blev indsendt for at afbryde forældelsen af kravene vedrørende de ovennævnte køretøjer, mens man afventede dom fra Højesteret i en lignende sag.

Højesteret afsagde dom i den lignende sag den 16. august 2016. Repræsentanten ønskede dog at opretholde klagen i nærværende sag, da der ifølge repræsentanten foreligger nye omstændigheder.

Den foreliggende sag handler om køretøjet Toyota Avensis Toyota Avensis 2,0 CDT SD, [...].

Sagens køretøj blev afmeldt fra Køretøjsregisteret den 16. juni 2011. Køretøjet er registreret som eksporteret den 26. september 2011.

SKATs afgørelse

SKAT afslog ved afgørelse af 23. juni 2015 at udbetale yderligere godtgørelse af registreringsafgift.

SKAT anførte følgende begrundelse for sin afgørelse:

”Genoptagelse af afgørelser om udbetaling af eksportgodtgørelse

SKAT har anset din henvendelse for at være en anmodning om genoptagelse af SKATs afgørelser om udbetaling af eksportgodtgørelse til din klient.

Reglerne om genoptagelse af en afgørelse om afgiftsgodtgørelse fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt. Herefter skal oplysninger, der kan begrunde en ændring af afgørelsen fremlægges senest 3 år efter angivelsesfristens udløb.

SKAT finder på den baggrund, at der ikke er adgang til genoptagelse af afgiftsgodtgørelsen for de biler, for hvilke afgørelsen om udbetaling af eksportgodtgørelse er truffet for mere end 3 år siden, dvs. før 29. maj 2012.

For så vidt angår disse biler afviser SKAT at foretage en ordinær genoptagelse af afgiftsgodtgørelsen, idet anmodningen er fremsat efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

SKAT finder ikke, det der på nuværende tidspunkt er adgang til ekstraordinær genoptagelse af afgiftsgodtgørelsen, jf. § 32, stk. 1.

For så vidt angår de biler, hvor SKAT har truffet afgørelse om udbetaling af eksportgodtgørelse efter den 29. maj 2012, finder SKAT, at der er adgang til ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Det er imidlertid fortsat SKATs opfattelse, at SKAT har hjemmel til at fradrage 15 %, dog mindst 8.500 kr. for personbiler og 4.500 kr. for motorcykler, i den eksportgodtgørelse, der kan komme til udbetaling efter registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 1 og 2, jf. § 7b, stk. 3.

SKAT finder ikke, at eksportfradraget i § 7b, stk. 3, er i strid med EU-retten.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for at genoptage afgiftsgodtgørelsen for de biler, for hvilke afgørelsen om eksportgodtgørelse er truffet efter den 29. maj 2012. SKAT har lagt vægt på, at der ikke i din anmodning er fremkommet med oplysninger, der kan begrunde en ændring af afgørelserne.

SKAT afviser på den baggrund at tilbagebetale 836.871 kr. til din klient, [virksomhed1].

Afbrydelse af forældelse

Du har i dit brev endvidere anmodet om, at SKAT bekræfter, at den formueretlige forældelse af kravet anses for at være afbrudt med din anmodning om tilbagebetaling af 29. maj 2015.

Du har i den forbindelse anført, at sagen [virksomhed2] A/S mod Skatteministeriet er indbragt for Højesteret. Hvis [virksomhed2] A/S mod medhold ved Højesteret vil din klient have krav på ekstraordinær genoptagelse af afgørelserne om eksportgodtgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Et krav, der er afledt af en ekstraordinær genoptagelse har en forældelsesfrist på 10 år, jf. skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4. Denne forældelsesfrist svarer til den absolutte forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 3.

Forældelsen kan alene afbrydes med de skridt, der er nævnt i forældelseslovens kapitel 5 og 6, herunder foretagelse af retslige skridt mod skyldneren.

Efter § 34a, stk. 2, vil en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, medføre en foreløbig afbrydelse af forældelsen, således at anmodningen skal følges op inden for et år efter afgørelsen, med mindre den almindelige frist først udløber på et senere tidspunkt.

SKATs ovenstående afgørelse om afvisning af genoptagelse af afgiftsgodtgørelsen, vil således medføre en foreløbig afbrydelse af forældelsen, hvis afgørelsen følges op inden for et år, med mindre den almindelige frist først udløber senere.

Det er således SKATs opfattelse, at den 10-årige forældelsesfrist er midlertidigt afbrudt, for så vidt angår de afgørelser om eksportgodtgørelser, der er truffet efter den 29. maj 2012, såfremt nærværende afgørelse om nægtelse af genoptagelse af disse krav, følges op inden for et år, eksempelvis med indbringelse for højere administrativ myndighed.

SKATs afgørelse om at nægte genoptagelse af de afgørelser, der er truffet før den 29. maj 2012, som følge af, at anmodningen blev fremsat efter udløbet af de ordinære frister i § 31, stk. 2. kan imidlertid ikke anses for at være afbrudt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har klaget over SKATs afgørelse af 23. juni 2015.

Af klagen fremgår følgende:

”Hermed påklages SKATs afgørelse af 23. juni 2015.

PÅSTAND

SKAT tilpligtes at anerkende, at [virksomhed1] har ret til tilbagebetaling af 836.871 kr. i registreringsafgift for perioden 2008-2014, såfremt [virksomhed2] A/S opnår medhold i Højesterets sag 117/2015.

SAGSFREMSTILLING OG ANBRINGENDER

Beløbet i påstanden vedrører ulovligt tilbageholdt registreringsafgift i forbindelse med godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af køretøjer for perioden 2008-2014.

[virksomhed1] har eksporteret bilerne oplistet i to excel-ark, der er fremsendt til SKAT. Beløbet i påstanden kan udledes af disse to excel-ark. Excel-arkene kan fremsendes efter anmodning.

I den forbindelse har SKAT udbetalt registreringsafgift reduceret med 15 % - dog mindst 7.500 kr. (forhøjet til 8.500 kr.) for personbiler og 4.000 kr. (forhøjet til 4.500 kr.) for motorcykler og varebiler.

Det gøres gældende, at det er i strid med EU-retten at tilbageholde 15 %-beløbet eller de angivne minimumsbeløb.

Dette spørgsmål er genstand for prøvelse i Højesterets sag 117/2015, [virksomhed2] A/S mod Skatteministeriet. Der er anmodet om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Såfremt [virksomhed2] A/S i Højesteret får medhold, har [virksomhed1] krav på ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 1.

Med henblik på at afbryde den formueretlige forældelse, jf. skatteforvaltningsloven § 34 a, stk. 4, har vi anmodet SKAT om at anerkende tilbagebetaling af ovenstående beløb samt renter, betinget af, at [virksomhed2] A/S opnår medhold i Højesterets sag 117/2015.

SKAT har ved afgørelse af 23. juni 2015 anført, at forældelsen kan afbrydes ved påklage af SKATs afgørelse af 23. juni 2015. Nærværende klage er derfor nødvendig for at fastholde afbrydelsen af forældelsen.

Vi anbefaler, at nærværende sag berostilles, indtil der foreligger dom i Højesterets sag 117/2015.”

Repræsentanten har den 13. august 2018 videre anført følgende:

”Jeg henviser til min påklage i ovenstående sag.

En stor del af kravet er ikke forældet uanset Højesterets dom i SKM2016.608.HR.

For så vidt angår de eksporter, der ikke forældet, gøres det gældende, at der er pligt til at forelægge et spørgsmål for EU-Domstolen, jf. EU-Domstolens dom af 5. juli 2018 i C- 544/16, Marcandi.

Dommen er afsagt efter SKM2016.608.HR, og Marcandi slår fast, at der er pligt til forelæggelse, da to myndigheder i to forskellige medlemsstater er nået til to forskellige resultater i det samme spørgsmål vedrørende eksportrefusion.

De to domme med forskelligt resultat er SKM2016.608.HR og domme afsagt af den østrigske Verfasungsgerichtshof, der vedhæftes.

DE ØSTRIGSKE DOMME

Verfassungsgerichtshof afsagde første gang dom 30. november 2005, der vedrørte eksport af en bil ejet af en erhvervsdrivende.

Verfassungsgerichtshof bekræftede ved dom af 29. november 2014, at der skulle refunderes registreringsafgift for biler eksporteret ud af Østrig ejet af private.

Begge domme er baseret på EU-retten.

MARCANDI-DOMMEN

Marcandi-dommen vedrørte en forelæggelse af en engelsk domstol vedrørende den momsmæssige behandling af såkaldte ”penny auctions”.

Ved en penny auction betales blandt et lille beløb, hver gang der bydes på auktionsgenstanden, såkaldte ”betalinger for kreditter”.

Marcandi udbød både penny auctions i Tyskland og i England.

I England fandt de engelske skattemyndigheder, at betalingerne for kreditterne var momspligtige, mens de tyske skattemyndigheder indtog det modsatte standpunkt.

Af præmis 24 i Marcandi fremgår:

Den forelæggende ret har endvidere anført, at Finanzamt [by1] (skatte- og afgiftsmyndigheden i [by1], Tyskland) i en afgørelse af 9. juli 2014 fastslog, at [virksomhed3]s salg af ”kreditter” hverken udgjorde en levering af varer eller tjenesteydelser med hensyn til moms. Ifølge den nævnte myndighed er [virksomhed3] momspligtig i Tyskland for levering af varer til brugere i denne medlemsstat. Modværdien af disse leveringer af varer omfatter ikke kun den pris, der betales af kunden for den erhvervede vare, dvs. den pris, som varen er blevet bortauktioneret til, hvilken pris følger af anvendelsen af ”køb nu”-funktionen eller prisen efter fradrag af den ”optjente rabat”, men ligeledes værdien af de ”kreditter”, der gøres brug af med henblik på erhvervelse af denne vare, dvs. værdien af de ”kreditter”, som gjorde det muligt at vinde auktionen eller at opnå en nedsættelse af prisen gennem funktionerne ”køb nu” eller ”optjent rabat”. Hvad angår de brugere, der har købt ”kreditter” og har deltaget uden at vinde auktionen, er skatte- og afgiftsmyndigheden i [by1] af den opfattelse, at der kun udføres en tjenesteydelse til fordel for disse, såfremt brugerne ikke foretager noget køb ved at anvende modværdien af de ”kreditter”, der gjorde det muligt for dem at afgive bud. Modydelsen for denne tjenesteydelse, der er undergivet moms i Det Forenede Kongerige, svarer til værdien af de pågældende ”kreditter”.” (mine understregninger)

Af præmis 61-66 i dommen fremgår:

”61 Med det tredje spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om retterne – i det tilfælde, at to medlemsstater behandler en transaktion forskelligt i momsmæssig henseende – i en af disse medlemsstater, når de fortolker de relevante bestemmelser i EU-retten og i national ret, skal tage hensyn til kravet om at undgå en dobbeltbeskatning eller dobbelt ikke-beskatning af transaktionen på baggrund navnlig af princippet om afgiftsneutralitet.

62 I denne forbindelse bemærkes, at der med artikel 267 TEUF er indført en mekanisme til præjudiciel forelæggelse, som netop har til formål at forebygge forskelle i fortolkningen af EU-retten, som de nationale retter skal anvende (jf. i denne retning dom af 21.7.2011, Kelly, C-104/10, EU:C:2011:506, præmis 60 og den deri nævnte retspraksis).

63 Artikel 267 TEUF giver de nationale retter adgang og efter omstændighederne pligt til at foretage en præjudiciel forelæggelse, alt efter om deres afgørelser ifølge de nationale retsregler kan appelleres eller ej, hvis de skønner, at en for dem verserende sag frembyder problemer vedrørende fortolkningen af EU-retlige bestemmelser, som de nødvendigvis må træffe afgørelse om (jf. i denne retning dom af 21.7.2011, Kelly, C-104/10, EU:C:2011:506, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).

64 Følgelig har en medlemsstats retter, der forelægges en tvist, som rejser spørgsmål om fortolkning af EU-rettens bestemmelser, og som kræver en afgøre-se fra disse retter, når de konstaterer, at den samme transaktion er genstand for forskellig afgiftsmæssig behandling i en anden medlemsstat, mulighed for eller endog pligt til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.

65 I øvrigt skal det præciseres, at det forhold, at der i en eller flere andre medlemsstater anlægges tilgange, der er forskellige fra den, som er anlagt i den pågældende medlemsstat, under alle omstændigheder ikke kan føre til, at retterne i denne sidstnævnte stat skal foretage en fejlagtig fortolkning af bestemmelserne i momsdirektivet.

66 På baggrund af ovenstående betragtninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at de retter i en medlemsstat, der, når de fortolker de relevante bestemmelser i EU-retten og i national ret, konstaterer, at den samme transaktion behandles forskelligt i momsmæssig henseende i en anden medlemsstat, har mulighed for eller endog pligt til, alt efter om deres afgørelser ifølge de nationale retsregler kan appelleres eller ej, at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.” (mine understregninger)

Af ovenstående fremgår, at der er pligt til forelæggelse, da den samme transaktion – eksport af biler – behandles forskellige i henhold til EU-retten i forbindelse med refusion af registeringsafgift. ”

Repræsentanten har endvidere den 5. februar 2020 fremført følgende bemærkninger:

”Anmodningen til SKAT [om genoptagelse] er fremsendt 11. september 2014 [...]

Der er ikke noget anmodningstidspunkt den 23. juni 2015.

SKAT foreslog, at anmodningen [...] blev genfremsendt efter Højesterets dom [117/2015 HR].

Som følge af risiko for forældelse, blev anmodningen genfremsendt 29. maj 2015, [...]

Dvs. inden for ét års fristen, som også nævnes i SKATs afgørelse af 23. juni 2015.

Det gøres derfor gældende, at for de køretøjer, hvor SKAT har udbetalt eksportgodtgørelse

efter den 11. september 2011, var fristen for ordinær genoptagelse i henhold til

skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt., på anmodningstidspunktet den 11. september

2014 overholdt.

Køretøjet med stelnr. [...] er eksporteret 14. september 2011, hvorfor

dette køretøj må være det første køretøj, der er omfattet af ordinær genoptagelse.

Nærværende sags køretøj, [reg.nr.1], er eksporteret 25. oktober 2013, hvorfor reglerne om

ordinær genoptagelse også finder anvendelse på dette køretøj.

Såfremt det følger af EU-retten, at der er krav på eksportgodtgørelse, har klager derfor

krav på eksportgodtgørelse.

EU-RETTEN

En lang række lande har indført eksportgodtgørelse baseret på EU-retten:

Holland

Holland indførte i 2006 regler om tilbagebetaling af registreringsafgift ved eksport i artikel

14a i den hollandske lov om registreringsafgift, ”BPM”-loven, jf. bilag 4-9.

Reglerne var en følge af EU-retten, herunder EU-Domstolens kendelse i en fra Holland

hidrørende sag, C-242/05, van de Coevering, afsagt 27. juni 2006.

Artikel 14a samt forarbejder er i bilag 4-9 oversat i uddrag til engelsk med markeringer.

Såfremt Skatteankestyrelsen ønsker det, kan de fulde forarbejder m.v. fremsendes,

herunder på hollandsk. Lov og forarbejder er på hollandsk benævnt ”Kamerstuk 30804”.

Tilblivelsen af en hollandsk lov består i, at lovforslag fremsættes med bemærkninger fra

relevante minister, hvorefter bl.a. Statsrådet rådgiver om lovforslaget.

I det oprindelige forslag var refusion af registreringsafgift ved eksport af biler ikke

medtaget.

Statsrådet fandt, at manglende refusion ved eksport udgjorde en hindring for den fri

bevægelighed til andre EU-medlemsstater (bilag 4, side 7):

“As a counterpart to the time-proportional BPM, it is difficult to reconcile that when

a passenger car registered in the Netherlands is exported, the tax on passenger cars

and motor vehicles is not refunded on the residual value. This can also be seen as an obstacle to free movement, since it discourages the transfer of passenger cars to

another Member State.” (mine understregninger)

Det fremgår heraf, at manglende eksportgodtgørelse af Statsrådet anses for at være i strid

med EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed.

Bl.a. Statsrådets rådgivning og kritiske høringssvar fra en række interessenter førte til et

ændringsforslag, hvorefter registreringsafgiften skulle refunderes ved eksport til andre EUlande,

jf. artikel 14a i BPM-loven.

Af forarbejderne fremgik (bilag 7, side 3f):

“The new proposal includes a full levy of BPM for vehicles registered abroad, rented

by residents of the Netherlands, at the start of road use in the Netherlands. The

exemption for short-term use from the original proposal is being extended from one

week to a month. At the same time, a refund of BPM for export is foreseen, taking

into account a depreciation percentage to be determined by ministerial regulation

that depends on the useful life. This refund will also apply to Dutch motor vehicles.

The refund scheme will apply to motor vehicles with a registration date or date of

commencement of use of the road in the Netherlands on or after October 16, 2006

and only for exports to a Member State of the European Union or a State that is a

party to the European Union Agreement Economic Area (hereinafter: EU member

states and EEA states). European law does not require an extension of the scheme to

third countries. Incidentally, such an extension is, in my opinion, not desirable in view

of the enforcement aspects.” (mine understregninger)

Heraf fremgår, at reglen om eksportgodtgørelse var krævet (”required”) i henhold til EUretten,

og at lovgiver ikke ønskede at udstrække eksportgodtgørelsen udover, hvad der var

krævet i henhold til EU-retten.

Spanien

Spanien indførte 22. december 2010 tilbagebetaling af ”registreringsafgift” ved eksport, jf.

bilag 10, art. 66, stk. 1-3 i lov 38/1992 af 28. december om særlige afgifter.

Jeg henviser særligt til afsnittene markeret med gult i bilag 10. Vi har oversat udvalgte

afsnit af disse gule afsnit i bilag 10:

Spansk

Dansk

Ley 39/2010, de 22 de diciembre, de

Presupuestos Generales del Estado para el

año 2011

Lov 39/2010 af 22. december om de

generelle statsafgifter for året 2011

Artículo 82. Adecuación al ordenamiento

comunitario de la regulación del Impuesto Especial sobre Determinados Medios de

Transporte.

Con efectos desde 1 de enero de 2011 y

vigencia indefinida, se introducen las

siguientes modificaciones en la Ley

38/1992, de 28 de diciembre, de

Impuestos Especiales:

Artikel 82. Tilpasning til den

fællesskabsretlige retsorden af reglerne om den særlige afgift på visse

transportmidler.

Med virkning fra 1. januar 2011 og med

ubegrænset gyldighed sker der følgende

ændringer i lov 38/1992 af 28. december

om særlige afgifter:

Cinco. Se modifican los apartados 1 a 3 del

artículo 66, que quedan redactados de la

siguiente forma:

5. Stykkerne 1-3 i artikel 66 ændres som

følger:

3. Los empresarios dedicados

profesionalmente a la reventa de medios

de transporte tendrán derecho, respecto

de aquéllos que acrediten haber enviado

con carácter definitivo fuera del territorio

de aplicación del impuesto antes de que

hayan transcurrido cuatro años desde la

realización del hecho imponible, a la

devolución de la parte de la cuota

satisfecha correspondiente al valor del

medio de transporte en el momento del

envío. El envío con carácter definitivo fuera

del territorio de aplicación del Impuesto

del medio de transporte se acreditará

mediante la certificación de la baja en el

registro correspondiente expedida por el

órgano competente en materia de

matriculación.

3. De virksomheder, der professionelt

beskæftiger sig med videresalg af

transportmidler, har ret til – under

forudsætning af, at de bekræfter definitivt

at have eksporteret dem uden for

territoriet for anvendelse af afgiften,

inden de har været anvendt i fire år efter

berigtigelsen af det afgiftspligtige forhold

– tilbagebetaling af den del af den betalte

afgift, der svarer til værdien af

transportmidlet på eksporttidspunktet.

Den definitive eksport uden for territoriet

for anvendelse af afgiften godtgøres ved

hjælp af et certifikat for værdinedgangen i

det tilsvarende register, udarbejdet af det

kompetente organ for indregistrering.

[mine understregninger]

Heraf fremgår, at de spanske regler om eksportgodtgørelse er indført for at tilpasse spansk

lovgivning til EU-retten.

Norge

Norge har også indført refusion af registreringsafgift ved eksport af biler som følge af EØSretten,

jf. bilag 11, side 12:

”Refusjonsordningen innføres for å fjerne et hinder for handel med varer mellom

Norge og andre EØS-land.”

[...]

Delkonklusion

Det fremgår af ovenstående, at disse lande behandler ”samme retlige spørgsmål”

anderledes end Danmark.

Det fremgår af delkonklusionen, at i hvert fald tre EU-lande behandler ”samme retlige

spørgsmål” anderledes end Danmark.

Nærværende sag vedrører eksport af en bil fra én medlemsstat til en anden medlemsstat.

De hollandske regler vedrører eksport af en bil fra én medlemsstat til en anden

medlemsstat.

De spanske regler vedrører eksport af en bil fra én medlemsstat til en anden medlemsstat.

De norske regler vedrører eksport af en bil fra én medlemsstat til en anden medlemsstat.

Der er i alle disse lande tale om ”samme transaktion”, dvs. eksport af en bil fra én

medlemsstat til en anden medlemsstat.

Derfor er Marcandi-dommen, præmis 64, meget relevant, jf. mit indlæg af 13. august

2018.

Der er i øvrigt også tale om samme type virksomhed i Danmark, Holland, Spanien og

Norge: en virksomhed, der eksporterer biler. Det kan ikke blive mere simpelt.

Der er i øvrigt tale om ”samme pengestrøm” i Danmark, Holland, Spanien og Norge, dvs.

refusion af registreringsafgift. [...] ”

Repræsentanten har den 10. februar 2020 fremsat følgende yderligere bemærkninger:

”Jeg henviser yderligere til Højesterets kendelse af d.d.:

http:// www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/12663-19-kendelse.pdf

I denne sag var der også fremlagt oplysninger, der indikerede, at andre medlemslandes

myndigheder havde en anden opfattelse end Danmark, jf. hertil kendelsen:

"Der er under sagen fremlagt oplysninger, der indikerer, at skattemyndighederne i Storbritannien,

Sverige og Tyskland er af den opfattelse, at kontrolgebyrer for overtrædelse af vilkår for parkering

på privat område ikke er momspligtige."

Højesteret valgte at forelægge spørgsmålet for EU-Domstolen”

Linket er til Højesterets kendelse af 7. februar 2020 i sagen BS-12663/2019-HJR.

Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsen har den 16. oktober 2020 indsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Der er ikke i sagen, for så vidt angår udbetalinger af eksportgodtgørelse, adgang til ordinær genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 idet der ikke kunne fremlægges oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en godtgørelse af afgiften.

Der er ikke i sagen adgang til genoptagelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 idet betingelserne herfor ikke er opfyldt. ”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at betingelserne for ordinær genoptagelse er opfyldt, og at Landsskatteretten bør foretage en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen omkring, hvorvidt en tilbageholdelse af 15 %-beløbet ved eksportgodtgørelse er i strid med EU-retten.

Det blev yderligere anført, at:

Det er ikke relevant at tage stilling til ekstraordinær genoptagelse som anført i Skatteankestyrelsens indstilling.
2005-dom fra Østrig (nævnt i præmisserne) – bør gennemgås før EU-dommen fra 2014. Gengivelsen af 2005 dommen er ikke korrekt.
EU-dommen fra 2014 (C-544/16, Marcandi): repræsentanten er ikke enig i den meget indskrænkende fortolkning og mener, at Skatteankestyrelsen har læst dommen forkert. I Skatteankestyrelsens fortolkningen anvendes ikke præmissernes ordlyd. I dommen nævnes ”samme transaktion” og i præmisserne konkluderer Skatteankestyrelsen, at dette kan sidestilles med ”samme led/samme retssubjekt”. Dette mener repræsentanten er en meget indskrænkende fortolkning, da man stort set aldrig vil kunne ramme samme retssubjekt i de forskellige EU-lande.
Repræsentanten finder, at præmisserne i sin nuværende form ikke er i overensstemmelse med fortolkning af EU-retten.
Repræsentanten bemærkede, at reglerne for registreringsafgift ikke er harmoniseret, men at dette ikke er ensbetydende med, at SKAT (Danmark) kan gøre hvad de vil. Repræsentanten henviste til leasingområdet hvor der heller ikke er harmoniserede regler, og bemærkede at dette område følger EU-domme.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Hertil bemærkede Motorstyrelsen, at:

Der var ikke grundlag for en ordinær genoptagelse, jf. SFL § 31, da der ikke var fremlagt nye oplysninger på tidspunktet for SKATs afgørelse.
Det er ikke relevant at tale om ekstraordinær genoptagelse.
EU-dommen fra 2014 (C-544/16, Marcandi) kan ikke anvendes, da dommen vedrører harmoniserede regler (moms). For registreringsafgiften har man (Danmark) ikke søgt harmonisering i EU.

På spørgsmål fra retsformanden oplyste Motorstyrelsen, at SKATs afgørelse vedrører ordinær genoptagelse og ikke ekstraordinær genoptagelse. Der er i den oprindelige afgørelse foretaget en materiel prøvelse af eksportgodtgørelsen for det pågældende køretøj.

Landsskatterettens afgørelse

Registreringsafgift kan godtgøres, når et køretøj er afmeldt af Køretøjsregisteret og udført af landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1. I henhold til bestemmelsens stk. 3, fratrækkes godtgørelsen 15 pct., dog mindst 8.500 kr. for personbiler (tidligere 7.500 kr.).

I Højesterets dom af 16. august 2016, gengivet i SKM2016.608.HR, udtalte Højesteret:

”Sagen angår reglen i den dagældende registreringsafgiftslov § 7 b, stk. 3, 1. pkt., om reduktion

af afgiftsgodtgørelsen med 15 %, når et køretøj, som er afgiftsberigtiget til varig anvendelse

i Danmark, afmeldes fra motorregisteret og udføres af landet. Spørgsmålet er, om det er

i strid med EU-retten, at den beregnede restafgift reduceres med 15 % ved opgørelsen af

godtgørelsesbeløbet – den såkaldte ”eksportgodtgørelse”.

EU-Domstolen har bl.a. ved dom af 21. november 2013 i sag C-302/12 fastslået, at der bortset

fra visse undtagelser endnu ikke er sket en harmonisering af EU-landenes regler om registreringsafgift, og at medlemsstaterne derfor frit kan udøve deres beskatningsbeføjelse på dette

område under overholdelse af EU-retten.

Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, jf. f.eks. dom af 29. juni 1978 i sag 142/77 (Larsen og Kjerulff), at det – når bortses fra harmoniserede afgifter – ikke i sig selv giver grundlag for et retskrav på afgiftsrefusion, afgiftsgodtgørelse eller afgiftslempelse i det land, hvorfra varen eksporteres, at der opkræves en tilsvarende afgift af den samme vare i det land, som varen eksporteres til.

Domstolen har også fastslået, at der – uanset ugunstig virkning for det indre marked af dobbelt afgift – ikke gælder et EU-retligt forbud mod, at samme bil belastes med fuld registreringsafgift i flere lande, når bilen i det væsentlige skal anvendes varigt i de pågældende lande, jf. f.eks. den nævnte dom af 21. november 2013 i sag C-302/12.

På baggrund af det anførte finder Højesteret, at det for biler, der ved indregistreringen i det væsentlige skal anvendes varigt i et medlemsland, og som derfor med rette er blevet afgiftsberigtiget til varig anvendelse i dette land, følger af EU-retten, at der ikke gælder et almindeligt princip om, at registreringsafgiften skal stå i passende forhold til den faktiske anvendelse af bilerne i dette land, eller at der skal ydes refusion af den lovligt opkrævede afgift i tilfælde af eksport til et andet land.

Da det er ubestridt, at de omhandlede biler med rette er afgiftsberigtiget med fuld registreringsafgift ved indregistreringen i Danmark, finder Højesteret herefter, at det ikke er i strid med EU-retten, at der efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, skal foretages reduktion med 15 %. Det gælder, uanset om reduktionen betyder, at restafgiften ikke godtgøres fuldt ud.

Der er efter det anførte ikke grundlag for præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-Domstolen.

[...] ”

Under henvisning til Højesterets dom af 16. august 2016 finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at imødekomme repræsentantens anmodning om tilbagebetaling af godtgørelse af registreringsafgift for det omhandlede køretøj. Højesteret har således ved dommen slået fast, at det ikke er i strid med EU-retten, at der efter registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 3, skal foretages en reduktion med 15 pct. Samtidig har Højesteret udtalt, at der efter det anførte ikke var grundlag for præjudiciel forelæggelse af spørgsmål for EU-domstolen.

Repræsentanten har anført, at Landsskatteretten bør forelægge spørgsmålet præjudicielt for EU-domstolen.

Repræsentanten har herved henvist til 3 sager, der tidsmæssigt ligger efter Højesterets dom af 16. august 2016, G99/05, G153/2014 og BS-12663/2019-HJR.

For så vidt angår sag EU-domstolens dom i sag nr. C-544/16 (Marcandi) bemærkes, at EU-Domstolen i præmis 64 udtalte:

”Følgelig har en medlemsstats retter, der forelægges en tvist, som rejser spørgsmål om fortolkning af

EU-rettens bestemmelser, og som kræver en afgørelse fra disse retter, når de konstaterer, at den

samme transaktion er genstand for forskellig afgiftsmæssig behandling i en anden medlemsstat,

mulighed for eller endog pligt til at forelægge Domstolen et præjudicielt spørgsmål.”

Den af repræsentanten fremlagte sag fra Østrig i 2005 (G99/05) omhandler et spørgsmål om, om en østrigsk lovregel om begrænsning af afgiftsgodtgørelsen for leasingkøretøjer i kontrast til øvrige køretøjer var i overensstemmelse med den østrigske forfatning.

Den ligeledes af repræsentanten fremlagte sag fra Østrig i 2014 (G153/2014) omhandler spørgsmålet om, hvorvidt det var i overensstemmelse med den østrigske forfatning at behandle erhvervsmæssigt og privat anvendte køretøjer forskelligt, når det kom til tilbagebetaling af brændstofafgift i forbindelse med eksport af køretøjer.

Henset til den klare dom fra Højesteret ses der ikke med de af repræsentanten fremførte domme m.v. at være opstået en sådan tvivl om fortolkningen af EU-rettens bestemmelser, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for en præjudiciel forelæggelse herom for EU-domstolen.

Landsskatteretten stadfæster af ovenstående grunde SKATs afgørelse for så vidt angår den omhandlede bil.