Kendelse af 11-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet fradrag for købsmoms af leverance af fødevarer. Momstilsvaret er dermed forhøjet med 154.100 kr. for perioden fra den 1. september 2013 til 31. december 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, er oprettet den 27. august 2013. Selskabets formål er at drive virksomhed med køb og salg af it og dataudstyr, mandskabsudlejning samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

Selskabet er momsregistreret fra 1. september 2013. Selskabet er også registreret som importør og eksportør samt som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

Selskabet er brancheregistreret som ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer. Som bibrancher er registreret ”kombinerede serviceydelser”, ”detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser” og ”nedrivning”.

Selskabet har for 4. kvartal 2013 angivet salgsmoms på 480.114 kr., købsmoms på 461.561 kr. Momstilsvaret udgør således 18.553 kr.

SKAT har den 17. juni 2014 indkaldt selskabets regnskabsmateriale for 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014 med frist den 1. juli 2014.

Regnskabsmaterialet blev indleveret den 4. august 2014.

Selskabet har indkøbt varepartier hos [virksomhed2] ApS, CVR [...2] henholdsvis [virksomhed3], CVR [...3], og de er blevet videresolgt til en række forskellige aftagere i Danmark, primært [virksomhed4] A/S, CVR [...4] og [virksomhed5] ApS, CVR [...5].

Selskabet har ved videresalget tillagt en avance på mellem 0,20 kr. til 0,70 kr. pr. kg. Dog er enkelte delpartier videresolgt med tab.

Indkøb og videresalg er forløbet således:

Som det fremgår er der for så vidt angår vareparti 4 vedrørende leverance fra [virksomhed3] ikke overensstemmelse mellem den indkøbte og den videresolgte mængde. Købsfakturaen angiver, at der er leveret 23.000 kg, mens salgsfakturaerne angiver, at der er videresolgt 28.496,87 kg.

Selskabet har via revisor (navn undladt) oplyst overfor SKAT, at ”der har været fejl i leverandørfakturaen fra [virksomhed3], da de anførte antal kg, og enhedsprisen er forkert.

Ifølge revisoren, har selskabet forudbetalt for et "læs" bestående af 20 til 28 ton afhængig af pallernes pakning og lastbilens størrelse, og på det tidspunkt var det endelige antal kg ikke fastlagt. De eksakte kg kunne først opgøres ved den endelige levering.

Det korrekte antal var i alt 28.510,64 kg. til en enhedspris på 21,62 kr., og ikke som der står fejlagtigt 23.000 kg. på fakturaen fra leverandøren.”

SKAT har efterfølgende anmodet om selskabets vurdering af den hævdede nye afregningspris, som må anses for at være markant under markedsprisen på daværende tidspunkt.

Selskabet har via revisor (navn undladt), overfor SKAT oplyst, at grunden til at kg.prisen er faldet fra 26-27 kr. til 21,62 kg. var at selskabet fik et godt tilbud.

Selskabet oplyser ifølge SKAT, at ostehandelen kan foregå på 2 måder, enten spotpris eller kontraktpris.

Spotprisen er markedsprisen bestemt af udbud og efterspørgsel i den pågældende periode og kontraktprisen er en aftale om køb af x antal kg. fra mejerierne eller leverandørerne til en fast pris, men levering i forskellige intervaller.

Ovenstående betyder, at markedsprisen kan svinge og variere fra forhandler til forhandler i selv samme periode. Da nogle forhandler kan købe ind til spotpris, mens andre kan have købt ind til kontraktpris og derfor stadigvæk sælge til lav pris.”

Selskabet har ikke fremsendt ny faktura vedrørende leverancen fra [virksomhed3].

SKAT har på baggrund af kontrol af de to leverandører [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] konstateret, at de varer, som indgår i vareparti 4 stammer fra to udenlandske leverandører.

[virksomhed10] AB (Sverige) har stået for en delleverance, idet der i november 2013 er solgt 8.879,43 kg. Gouda ost til [virksomhed2] ApS. Leverancen omfatter 8 paller med nettovægt på 7.105,99 kg og 2 paller med nettovægt på 1773,49 kg. Kiloprisen var SEK 34,50 svarende til 28,63 kr. ved en omregningskurs på SEK 100 = DKK 83.

Varepartiet på 7.105,99 kg er ifølge fragtseddel fra [virksomhed10] AB leveret til [virksomhed5] ApS, mens varepartiet på 1.773,44 kg er ifølge fragtseddel fra [virksomhed10] AB leveret til [virksomhed7]. Dvs., at varerne er leveret direkte til [virksomhed1] ApS’s kunder.

[virksomhed11] (Holland) har stået for to delleverancer, idet der i december 2013 er solgt 17.516,01 kg. henholdsvis 3.878,76 kg. Gouda ost til [virksomhed3]. Kiloprisen er for begge delleverancer på EUR 3,94 svarende til 29,39 kr. ved en omregningskurs på EUR 100 = DKK 746.

SKAT har i øvrigt konstateret, at [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ikke har indbetalt moms vedrørende 4. kvartal 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet momsfradrag for en faktura fra [virksomhed3] og har som følge heraf forhøjet momstilsvaret med 154.100 kr. for perioden 1. september 2013 til 31. december 2013.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Vi forhøjer jeres momstilsvar med 154.100 kr. idet vi ikke kan godkende momsfradrag i forbindelse med en leverance, som I ifølge det forelagte regnskabsmateriale har indkøbt hos [virksomhed3], jf. momslovens § 37.

I har i momsregnskabet for 4. kvartal 2013 bl.a. medregnet købsmoms i henhold til faktura 61.580 fra [virksomhed3], hvoraf fremgår, at der er leveret 23.000 kg. Gouda ost til en kilopris på 26,80 kr.

Fakturabeløb ekskl moms udgør 616.400 kr. og momsbeløb udgør 154.100 kr. Fakturabeløb inkl moms udgør således 770.500 kr.

Vi lægger til grund, at fakturaen ikke vedrører en momspligtig leverance til jer, uanset at det af fakturaen fremgår, at der skulle være tale om leverance af fødevarer (ost), og uanset at I foretaget betaling til [virksomhed3].

Vi skal i den forbindelse bemærke, at fakturaen fra [virksomhed3] angiveligt er udstedt den 21. november 2014. Imidlertid fremgår det af oplysninger, som SKAT har modtaget fra [virksomhed11] (Holland), at de delleverancer, som I har solgt til [virksomhed4] A/S (jeres faktura 23065 og 23066) først er faktureret af [virksomhed11] i december 2014.

Vi lægger videre til grund, at leverancerne har indgået i momskarruselhandel, hvor varerne allerede i forbindelse med indkøb i udlandet har været bestemt for jeres kunder. Der er i forbindelse med handlerne ikke angivet og indbetalt moms til SKAT af de virksomheder, som har foretaget indkøbene i udlandet.

Vi har konstateret, at varerne stammer fra to udenlandske leverandører, som har solgt varerne til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3]. Vi har videre konstateret, at kilopriserne fra de udenlandske leverandører (28,63 kr. hhv. 29,39 kr.) er væsentligt højere end den pris, som fremgår af den faktura fra [virksomhed3], som I har fremlagt som dokumentation for indkøbet (26,80 kr.). Kilopriserne fra de udenlandske leverandører er også højere end jeres videresalgspriser (26,40 kr. til 27,00 kr.).

[virksomhed10] AB (Sverige) og [virksomhed11] (Holland) har tilsammen modtaget betaling på omkring 885.010 kr. ekskl. moms for de pågældende varepartier, idet [virksomhed10] AB har modtaget 256.150 kr. (SEK 308.840), mens [virksomhed11] har modtaget 628.860 kr. (EUR 84.295,39)

I har ifølge fakturaen betalt 616.400 kr. ekskl. moms, hvilket er 268.610 kr. lavere end det beløb, som [virksomhed10] AB (Sverige) og [virksomhed11] (Holland) har udfaktureret forudgående handelsled.

Vi skal i den sammenhæng også bemærke, at den betaling som I har foretaget på 770.500 kr., hvoraf moms angiveligt skulle udgøre 154.100 kr. også er markant lavere end varernes værdi på omkring 885.010 kr. Det beløb som I har betalt til [virksomhed3] dækker således ikke varernes værdi.

Det er som anført ovenfor oplyst, at fakturaen reelt vedrører en leverance på i alt 28.510,64 kg. til en enhedspris på 21,62 kr. Denne faktura er dog ikke forelagt SKAT. SKAT skal bemærke at en faktura med denne kilopris forekommer usandsynlig i betragtning af de kilopriser, som der er afregnet til i de forudgående handelsled.

Af disse grunde anser vi fakturaen fra [virksomhed3] for at være uden realitet.

Vi kan på denne baggrund ikke efter momslovens § 37, stk. 1 godkende momsfradrag for det momsbeløb på 154.100 kr., som I har fratrukket på baggrund af fakturaen, da der ikke er tale om en momspligtig leverance. ”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for fakturaen fra [virksomhed3] på 770.500 kr., hvoraf momsen udgør 154.100 kr.

Selskabet har nedlagt subsidiær påstand om, at SKAT skal godkende fradrag for de 23.000 kg Gouda forholdsmæssigt.

Selskabet har til støtte herfor anført:

”...

Påstande

SKAT ville IKKE godkende købsfakturaer fra [virksomhed3], da det ikke har været muligt for SKAT at få bekræftet samhandlen.

Samhandel

Da det er selskabets forretningside, at formidle engroshandel med fødevarer til opkøbere, har selskabet en lang række underleverandører.

Selskabet tilstræber, at have faste kundeforhold og så vidt muligt, at betjene disse kunder med faste underleverandører.

Det er samtidigt karakteristisk for branchen, at underleverandørerne ofte er mindre én-mandsfirmaer og indehaverne har ofte liden uddannelse ud i regnskabsføring og lign.

Aldrig påtale fra SKAT

Selskabet har stedse forsøgt at følge SKATs anvisninger og kontrollere samhandelspartner.

Der er fra CVR registeret indhentet oplysninger om momsregistrering og antal ansatte. Det fremgår, at oplysningerne om antal ansatte kommer fra Danmarks Statistik, der bygger på tal fra SKATs E-indkomst register.

Der har fra [virksomhed3] været en fejl på faktura hvor man ved en fejltagelse har skrevet 23.000 kg. GoudaOst i stedet for 28.000 kg.

Dette kan også bekræftes til dem som [virksomhed1] ApS har videresolgt partiet til.

[virksomhed1] ApS har endvidere følgesedler og e-mail korrespondance med [virksomhed3], men har desværre ikke kunne få en korrigeret faktura med det korrekte antal kg. ost. Desuden foreligger der også korrespondance på bekræftelse fra kunderne.

Afslutning

Vi gør også opmærksom på, at der ikke generelt er et kædeansvar for moms og beskatning for leverandører, og der derfor er et særligt beviskrav til SKAT for at selskabet skulle være medvirkende til eller vidende om (eventuelt burde være vidende) om at leverandørerne ikke opfyldte deres pligter over for SKAT.

Vi mener med ovenstående, at have dokumenteret, at selskabet ikke har været vidende om, at visse leverandører ikke overholdt deres pligter over for SKAT, og ikke har udvist manglende agtpågivenhed over leverandørernes overholdelse af skatte- og afgiftsregler. Derfor foreslår vi at selskabet får fradrag for fakturaen fra [virksomhed3] på 770.500 kr. får 28.000 kg. hvori momsen udgøre 154.100 kr.

Subsidært bedes SKAT godkende de 23.000 kg. ost, som der er dokumentation på. ”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. september 2013 til 31. december 2013 med 154.100 kr. som følge af, at SKAT ikke har godkendt momsfradrag for en af selskabets fakturaer, jf. momslovens § 37.

Der skal nærmere tages stilling til, om de leverede varer (Goudaost), som det er anført af SKAT, ikke kan anses for at være leveret til selskabet.

Der fremgår følgende af momslovens § 4, stk. 1:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering”.

Momslovens § 4, stk. 1, 2. punktum, er en implementering af momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1, hvoraf der fremgår følgende:

”1. Ved ”levering af varer” forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode”.

Af momslovens § 37, fremgår:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37, implementerer momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

(...)”

Reglerne for, hvornår den fradragsberettigede afgift forfalder, følger af momslovens § 23, stk. 1, hvoraf der følgende fremgår:

”Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet)”.

Momslovens § 23, stk. 1, er en implementering af momssystemdirektivets artikel 63, hvoraf der følgende fremgår:

”Afgiftspligten indtræder og afgiften forfalder på det tidspunkt, hvor levering af varer eller ydelser finder sted”.

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Momssystemdirektivets artikel 167 fastsætter, at fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder. Dette er i medfør af momssystemdirektivets artikel 63, tilfældet, når leveringen af varerne finder sted. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momssystemdirektivets artikel 14, stk. 1.

EU-Domstolen har i de forenede sager C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane SNC) udtalt, at fradragsretten således er knyttet til den faktiske gennemførelse af leveringen af den pågældende vare, og omvendt opstår der ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen af godet eller tjenesteydelsen ikke har fundet sted, jf. dommens præmis 35 og 36.

EU-Domstolen udtalte videre, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, og at det følger heraf, at retten til momsfradrag er betinget af, at de hertil knyttede transaktioner faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 39 og 40. EU-Domstolen udtalte endvidere, at sjette direktivs artikel 17 (nu momssystemdirektivs artikel 167), skal fortolkes således, at det med henblik på at nægte en afgiftspligtig person, der modtager en faktura, retten til at fradrage den på fakturaen angive moms er tilstrækkeligt, at myndighederne godtgør, at de transaktioner, som denne faktura vedrører, ikke faktisk er blevet gennemført, jf. dommens præmis 47.

Der foreligger fra de udenlandske leverandører, [virksomhed11] ([virksomhed11]) og [virksomhed10], fakturaer og fragtsedler som angiver mængder og kilopriser, som ikke stemmer overens med selskabets forklaring.

Af den fremlagte faktura fra [virksomhed10] til [virksomhed2] ApS fremgår det, at der er solgt 8.879,43 kg til en kilopris på 28,63 kr. Af de vedlagte fragtsedler fremgår det, at [virksomhed10] selv har foretaget delleverancer til [virksomhed5] ApS på 7.105,99 kg og til [virksomhed7] på 1.773,44 kg.

Fra [virksomhed11] er der fremlagt 2 fakturaer på henholdsvis 3.878,76 kg og 17.516,67 kg. Disse partier er solgt til [virksomhed3] til en kilopris på 29,39 kr.

SKAT har nægtet fradrag for selskabets købsmoms af 23.000 kg gouda ost. Nægtelsen er sket under henvisning til, at fakturaen ikke kan anses at vedrøre en momspligtig leverance til selskabet, uanset at det af fakturaen fremgår, at der skulle være tale om en leverance af fødevarer (ost), og uanset at der er sket betaling til [virksomhed3].

Selskabets repræsentant har gjort gældende, at det beror på en fejl, at fakturaen fra [virksomhed3] anfører en mængde på 23.000 kg, hvor der rettelig skulle have været anført 28.000 kg Gouda ost.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at selskabet har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold momslovens § 37, er opfyldte.

Der er herved særligt henset til, at selskabet ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at selskabet har opnået retten til som ejer at råde over de omhandlede varer, jf. momslovens § 4, stk. 1, 2. pkt. Der er ved vurderingen heraf henset til, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at varerne (23.000 kg eller 28.510 kg Gouda ost) faktisk er leveret til selskabet. Videre er der henset til, at varerne allerede i forbindelse med importen fra de udenlandske leverandører, har været tiltænkt de endelige kunder. Fakturaen fra den svenske leverandør, [virksomhed10], er vedhæftet fragtsedler, som anfører den endelige slutkunde for leverancerne, uden om selskabet, som påstår fradrag herfor.

Retten finder ikke, at det af selskabet anførte om, at indkøbet rettelig vedrører leverance af 28.510,64 kg ost til en enhedspris på 21,62 kr. pr. kg, taler for, at selskabet har modtaget en leverance af det pågældende vareparti.

Landsskatteretten bemærker desuden, at SKAT med rette har fastholdt betalingspligten for den fakturerede salgsmoms. Der henvises herved til, at det fremgår af momslovens § 46, stk. 7, at betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til SKAT.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten således SKATs afgørelse.