Kendelse af 05-04-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-05-2022

Journalnr. 15-2156801

Klagen vedrører SKATs opkrævning af ølafgift på 50.512 kr., emballageafgift på 8.074 kr. samt erhvervelsesmoms på 56.855 kr., i alt 115.441 kr., der er fastsat skønsmæssigt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

SKAT foretog den 16. januar 2015 et uanmeldt kontrolbesøg på adressen [adresse1], [by1]. På adressen findes et lager. Ejeren af lageret havde udlejet et lagerlokale til virksomheden [virksomhed1] ApS, [adresse2], [by2] med CVR-nummer [...1]. Ved SKATs ankomst var der to personer til stede på lageret, herunder klageren, [person1].

Virksomheden [virksomhed1] ApS er ikke registreret som oplagshaver, varemodtager eller vareafsender efter vin- og ølafgiftsloven eller som oplagshaver efter emballageafgiftsloven.

Ved kontrollen konstaterede SKAT, at der på lageret befandt sig afgiftspligtige varer heriblandt dåseøl og sodavand i dåser og i flasker af 1,5 liter.

Klageren oplyste ved kontrollen, at han ikke ejer drikkevarerne, men at de ejes af virksomheden [virksomhed1] ApS. Ifølge CVR-registeret var [person2] direktør i selskabet på kontroltidspunktet. Klageren har oplyst, at han havde bestilt drikkevarerne, men at han intet har haft at gøre med betalingen. Derudover har klageren oplyst, at han skulle ansættes i virksomheden, men at han startede en måned inden kontroltidspunktet.

SKAT har efter et skøn opgjort afgiftstilsvaret til 115.441 kr. Skønnet er udøvet på baggrund af en optælling af afgiftspligtige varer i lokalet på kontroltidspunktet. Ifølge SKAT var varerne fordelt således: 23 paller i lagerlokalet og nogle paller, der hver bestod af to paller stablet ovenpå hinanden med Faxe Kondi i 1,5 l flasker samt otte paller, der ligeledes bestod af to paller stablet ovenpå hinanden med Faxe Kondi i 1/2 l flasker. SKAT har derudover medregnet 262 flasker med mineralvand a 150 cl. SKAT har skønnet, at der på adressen var 59.400 dåser øl af 33 cl af mærkerne Tuborg og Carlsberg, 20.088 dåser sodavand af 33 cl af mærkerne Coca Cola, Pepsi Max, Faxe Kondi m.fl. og 262 flasker sodavand af mærket Faxe Kondi i 1,5 l plastflasker. På baggrund af optællingen af varer har SKAT vurderet, at varerne kan videresælges i Danmark for et beløb på 168.834 kr. Dertil kommer afgifter på 58.586 kr., og SKAT har herefter beregnet et erhvervelsesmomsbeløb på 56.855 kr.

Ved kontrollen fandt SKAT desuden forskellige fakturaer, der omhandler [virksomhed1] ApS. Heriblandt var der tre fakturaer fra butikken [virksomhed2], [adresse3], [by3], Tyskland. Fakturaerne vedrører datoerne 8. december 2014, 19. december 2014 og 15. januar 2015. Der er blevet leveret hhv. 33 paller, 31 paller og 33 paller med drikkevarer for hhv. 169.367,78 kr., 163.954,66 kr. og 170.372,22 kr. Ifølge modtagerfeltet på fakturaerne blev varerne leveret til [virksomhed1] ApS på adressen [adresse2], [by2].

Retten i [by4] har ved dom af 31. august 2016 fundet, at klageren har unddraget statskassen for afgifter og moms. Af dommen fremgår følgende:

”Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen fik anpartsselskabet [virksomhed1] ApS dette navn den 5. december 2013, hvor selskabet samtidig ændrede adresse til [adresse2], [by2], hvor [virksomhed3] efter det oplyste driver lagerhotel. Det fremgår endvidere af udskriften, at [person2] den 5. december 2013 tiltrådte som selskabets direktør, og at [person2] havde adresse c/o [person1], [adresse4], [by5].

SKAT har i forbindelse med sagen indhentet fakturaer, fragtbreve og betalingskvitteringer m.v. for køb foretaget af [virksomhed1] ApS hos den tyske grossist [virksomhed2] i perioden fra den 1. marts 2014 til den 31. december 2014, og på et af bilagene er med håndskrift anført "[person1]".

Retten lægger efter vidneforklaringen afgivet af [person3] til grund, at SKAT ikke har skrevet dette på bilaget, men at bilaget så sådan ud, da SKAT fik det fra [virksomhed2]. Der er endvidere på en ordrebekræftelse fra [virksomhed2] til [virksomhed1] ApS med håndskrift skrevet telefonnummeret 0045 51 83 41 14. Materialet fra [virksomhed2] indeholder endvidere mailkorrespondance mellem [virksomhed2] og mailadressen [...@...dk], hvoraf fremgår blandt andet, at der fra mailadressen [...@...dk] den 21. august 2014 vedrørende ordre nr. 437 (25) blev skrevet om 70 kasser dåser og paller retur, et beløb på 106.905 kr. i alt og frigivelse. Det fremgår endelig, at [virksomhed2] tidligere samme dag havde skrevet til mailadressen [...@...dk] vedrørende samme ordre nr. med besked om, at varerne blev frigivet, når betalingen var modtaget.

Retten lægger efter oplysningerne fra SKAT til grund, at [virksomhed1] ApS ikke har svaret emballage- og ølafgift i 2014, og at der ikke er svaret erhvervelsesmoms af de køb, selskabet ifølge oplysningerne fra [virksomhed2] har købt hos [virksomhed2] i Tyskland, og som er leveret til selskabet i Danmark, samt at statskassen herved blev unddraget det i forhold 1 angivne beløb.

Det fremgår af anmeldelsesrapport af 29. august 2014, at [person1] den 27. august 2014 politianmeldte, at han havde haft indbrud på [adresse5] i [by6], og at der var blevet stjålet 11 paller sodavand til en samlet værdi af ca. 110.000 kr., og [person1]s telefonnummer er i anmeldelsesrapporten angivet som værende [...]. Politibetjent [person4] har om anmeldelsen forklaret, at anmelderen oplyste, at han havde en virksomhed, der hed [virksomhed1], som solgte sodavand, og at anmelder levede af at sælge sodavand videre.

Vidnet [person5] har forklaret blandt andet, at SKAT fandt ud af, at [virksomhed1] havde et lager på [adresse5] i [by6], og at SKAT foretog observationer af lageret på [adresse5] i slutningen af 2014, hvor [person1]s Iveco kassevogn blev set.

Retten finder det på baggrund af ovennævnte og bevisførelsen i øvrigt bevist, at tiltalte [person1] var ansvarlig for firmaet [virksomhed1] ApS, og at [person1] gennem [virksomhed1] ApS importerede og videresolgte øl og sodavand i det i forhold 1 nævnte omfang uden at angive det over for SKAT.

[person1] findes som følge heraf skyldig i dette forhold.

(...)

Forhold 2

Den 16. januar 2015 foretog SKAT kontrol på et lager beliggende [adresse1] i [by1]. Efter bevisførelsen, herunder vidnet [person5]s forklaring lægger retten til grund, at SKAT på lageret traf de tiltalte [person1] og [person6], og at SKAT beslaglagde 33 paller med drikkevarer, samt at der på lageret endvidere var nogle paller med 11/2 liter Faxe Kondi sodavand med falske etiketter, som SKAT lod stå.

Retten lægger efter [person5]s vidneforklaring endvidere til grund, at tiltalte [person1] havde nøgle til lageret, at [person1] oplyste, at det var ham, der havde bestilt drikkevarer, der var blevet leveret til lageret samme dag, at SKAT fandt en faktura vedrørende den pågældende dags leverance fra [virksomhed2] i Tyskland, at drikkevarerne ifølge modtagerfeltet på fakturaen skulle leveres til virksomheden [virksomhed1] ApS, at SKAT fandt limstifter og en tændt bærbar pc, og at [person1] oplyste, at PC’en tilhørte ham.

På baggrund af ovennævnte og bevisførelsen i øvrigt finder retten det efter en samlet vurdering bevist, at [virksomhed1] ApS drev virksomhed fra lageret, og at [person1] var ansvarlig for virksomheden. Tiltalte [person1] findes på den baggrund skyldig i overtrædelse af de i forhold 2 nævnte bestemmelser i perioden fra begyndelsen af januar 2015 til den 20. oktober 2015 vedrørende de af SKAT konstaterede 11/2 liter Faxe Kondi sodavand med falske etiketter.

Retten bemærker, at forholdet efter en konkret helhedsbedømmelse af omstændighederne, hvorunder forholdet er begået, herunder det professionelle præg, samt antallet af falske etiketter henføres under straffelovens § 172, stk. 2, og § 299 b.

Efter de foreliggende oplysninger finder retten, at der ikke er ført det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte [person6] har gjort sig skyldig i dette forhold. Det forhold, at [person6] befandt sig på lageret, da SKAT kom dertil og opdagede de falske etiketter, kan ikke føre til andet resultat. [person6] frifindes derfor.

(...)

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen afgivet af [person5], til grund, at SKAT den 26. oktober 2015 på lageret fandt 1.098 1 1/2 liter Faxe Kondi sodavand med falske etiketter, et stempel med teksten [virksomhed1] ApS, [adresse2], [by2], cvr. [...1], breve stilet til virksomheden [virksomhed1] ApS, [adresse5] i [by6], forsikringspapirer stilet til [person6], [adresse6] i [by1], og limstifter.

Retten lægger endvidere efter den dokumenterede videoovervågning af 18. og 19. oktober 2015 fra lageret til grund, at [person1] kørte drikkevarer på en palleløfter ind på lageret, at [person6] var til stede i forbindelse hermed, og at [person6] aflåste lageret den 19. oktober 2015.

Herefter, og efter bevisførelsen i øvrigt, finder retten det bevist, at de tiltalte [person1] og [person6] i det anførte omfang er skyldige i forhold 6, som efter antallet af falske etiketter og omstændighederne, hvorunder forholdet er begået, herunder forholdets professionelle karakter, efter en konkret helhedsbedømmelse henføres under straffelovens § 172, stk. 2, og § 299 b.

Straffastsættelse

(...)

[person1] straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81 og øl- og vinafgiftslovens § 25 samt emballageafgiftslovens § 18, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 7 a, stk. 5, straffelovens § 172, stk. 2, jf. § 171, jf. til dels § 21, og straffelovens § 299 b, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 2, og varemærkelovens § 42, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 4 og EU-varemærkeforordningen art. 9, jf. til dels straffelovens § 21, og straffelovens § 122, jf. straffelovens § 89.

[person1] skal endvidere betale en tillægsbøde på 3.950.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden faststættes til fængsel i 60 dage.

Retten har ved fastsættelsen af fængselsstraffen navnlig lagt vægt på karakteren og omfanget af de begåede forhold.

Tillægsbøden er fastsat efter størrelsen af de unddragne moms- og afgiftsbeløb.

(...)

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer.

(...)

Thi kendes for ret:

Tiltalte [person6] straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte [person1] straffes med fængsel i 2 år og 3 måneder.

Tiltalte [person1] skal betale en tillægsbøde på 3.950.000 kr.”

Afgørelsen blev anket til Østre Landsret, som den 18. januar 2017 stadfæstede byrettens dom.

Af dommen fremgår følgende:

”Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet

Forhold 1a-1e (moms- og punktafgiftssvig)

Efter forklaringerne fra skattemedarbejder [person3] og skattemedarbejder [person5] samt indholdet i SKATs afgørelse af 23. november 2015 og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder landsretten det bevist, at selskabet [virksomhed1] ApS har unddraget moms og punktafgifter som angivet i det berigtigede anklageskrifts forhold 1a-1 c, hvilket heller ikke er bestridt af tiltalte.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det endvidere af de grunde, som byretten har anført bevist, at tiltalte var den reelle leder af [virksomhed1] ApS, og at tiltalte er skyldig i forhold 1a-1c.

(...)

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at straffen er fastsat som sket.

(...)

Byrettens dom i sagen mod [person1] stadfæstes.”

SKATs afgørelse

SKAT har på baggrund af en skønsmæssig opgørelse ændret klagerens afgiftstilsvar for ølafgift til 50.512 kr., emballageafgift til 8.074 kr. samt erhvervelsesmoms til 56.855 kr., i alt 115.441 kr. Skønnet er foretaget på baggrund af en optælling af varer på lageret på adressen [adresse1], [by1] ved kontrollen den 16. januar 2015.

Som begrundelse har SKAT anført følgende:

”Den 16. januar 2015 var vi på besøg i din virksomhed.

Ved kontrolbesøget blev det konstateret, at du har købt afgiftspligtige varer i udlandet.

Du er ikke registreret for afgifterne hos SKAT og har ikke betalt afgift af varerne - se øl- og vinafgiftslovens § 4 og § 6, stk. 1 og emballageafgiftslovens § 7a, stk. 1.

Ved kontrolbesøget blev det konstateret, at du har afgiftspligtige varer, som du ikke kan dokumentere, at der er betalt afgift af.

Hvis man køber afgiftspligtige varer, der ikke er betalt afgift af, skal man betale afgiften - se øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9, og emballageafgiftslovens § 22.

Endvidere skal du betale erhvervelsesmoms - se momslovens § 11.”

Endvidere fremgår følgende af SKATs sagsfremstilling af 30. april 2015:

”1) Ølafgift

Produkt

Antal

Størrelse

Alkoholprocent

Liter alkohol i alt

Afgift i kr.

Tuborg

28.512

33 cl.

4,6

432,81

24.246,14

Tuborg Classic

21.384

33 cl.

4,6

324,61

18.184,60

Carlsberg

9.504

33 cl.

4,6

144,27

8.082,05

I alt

50.512,79

SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

SKAT har på baggrund af optælling den 16. januar 2015 efter et skøn opgjort ølafgiften til 50.512 kr. Beløbet er efter reglerne i øl- og vinafgiftsloven opgjort sådan:

(...)

2) Emballageafgift

SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

SKAT har på baggrund af lageroptælling den 16. januar 2015 efter et skøn opgjort emballageafgift til 8.074 kr. Beløbet er opgjort sådan:

Produkt

Antal

Størrelse

Afgift pr. dåse

Afgift i kr.

Øl

59.400

33 cl.

0,10 kr.

5.940,00

Mineralvand

20.088

33 cl.

0,10 kr.

2.008,80

Mineralvand

262

150 cl.

0,48 kr.

125,76

I alt

8.074,56

(...)

3) Erhvervelsesmoms

SKATs forslag til ændring og talmæssig opgørelse

Virksomheden har indkøbt drikkevarer i Tyskland med henblik på videresalg i Danmark for et skønsmæssigt beløb på 168.834 kr. Med tillæg af de beregnede afgifter på 58.586 kr., kan der beregnes et erhvervelsesmomsbeløb på 56.855 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke er den reelle ejer af virksomheden, og den skønsmæssige forhøjelse af afgifts- og momsansættelsen skal nedsættes med 115.441 kr., subsidiært at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af afgifts- og momsansættelse på 115.441 kr.

Til støtte herfor har klageren anført:

”Nærværende sag drejer sig i første række om, hvorvidt [person1] kan anses for at være den reelle ejer og drivkraft bag en - efter SKATs opfattelse - uregistreret engrosvirksomhed, som drives under dække af en fiktiv anvendelse af selskabet [virksomhed1] ApS. I anden række omhandler sagen spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at opkræve øl- og emballageafgift samt erhvervelsesmoms på baggrund af optælling af varer i forbindelse med et kontrolbesøg hos virksomheden.

Det er SKATs overordnede opfattelse, at [person1] er den reelle ejer bag en - efter SKATs opfattelse - uregistreret virksomhed, som ifølge SKAT drives under dække af en fiktiv anvendelse af selskabet [virksomhed1] ApS. Det er endvidere SKATs opfattelse, at virksomheden har købt afgiftspligtige varer, der ikke er betalt afgift af i henhold til øl- og vinafgiftslovens § 27, stk. 9, og emballageafgiftslovens § 22. Det er ligeledes SKATs opfattelse, at virksomheden skal betale erhvervelsesmoms i henhold til momslovens § 11, idet der ifølge SKAT er tale om køb af afgiftspligtige varer fra udlandet.

SKAT har herefter opgjort virksomhedens moms- og afgiftsansættelse på baggrund af et skøn.

Heroverfor er det vores overordnede opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse [person1] for at være den reelle ejer og drivkraft bag virksomheden, idet virksomhedens reelle ejere var [person7] og [person2].

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person1] for at være den reelle ejer af virksomheden, idet virksomheden ejes af [person7] og [person2].

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at [person1] er den reelle ejer af virksomheden, gøres det i anden række gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgifts- og momsansættelse med kr. 115.441.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens har den 30. oktober 2020 modtaget Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 31. august 2020 i sagen. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling for så vidt angår øl- og emballageafgift, men har bemærket, at momstilsvaret skal nedsættes til 0 kr.

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger:

”Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster efteropkrævningen af ølafgift og emballageafgift.

Skattestyrelsen er også enig med Skatteankestyrelsen i, at det var berettiget, at der i den påklagede afgørelse er opgjort en betalingspligtig erhvervelsesmoms. Skattestyrelsen er dog efter en konkret vurdering af sagens forhold af den opfattelse, at klager skal indrømmes et tilsvarende fradrag for denne erhvervelsesmoms, som købsmoms, hvorefter forhøjelsen af momstilsvaret omfattet af den påklagede afgørelse nedsættes til 0 kr.

Klager har drevet uregistreret virksomhed, hvorigennem han har indkøbt og videresolgt et stort antal afgiftspligtige varer. Der er ikke dokumentation for, at klager har angivet eller betalt afgift af de pågældende varer, og klager har ikke udarbejdet et regnskabsmateriale, som kan danne grundlag for opgørelsen af klagers afgiftstilsvar, hvorfor det har været berettiget, at Skattestyrelsen har ansat klagers afgiftstilsvar skønsmæssigt efter reglerne i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

De skønsmæssige opgørelser af afgiftstilsvar for ølafgift, emballageafgift og erhvervelsesmoms i den påklagede afgørelse er foretaget på baggrund af lageroptælling i forbindelse med kontrolbesøg d. 16. januar 2015. Varerne er ud fra sagens oplysninger indført uden afgift fra Tyskland.

Lageret blev ved kontrolbesøget beslaglagt efter miljøbeskyttelseslovens § 111a med henblik på lovliggørelse.

Forhøjelse af ølafgift

Klager har indkøbt øl i Tyskland med henblik på videresalg i Danmark, som der efter øl- og vinafgiftslovens § 4 skal betales afgift af i forbindelse med indførslen.

Eftersom klager ikke har dokumenteret, at der er betalt afgift af de ved kontrollen fundne afgiftspligtige varer, er afgiften opgjort ud fra et skøn baseret på den foretagne lageroptælling.

Skattestyrelsen fastholder dette skøn som et forsigtigt skøn. Klager selv eller dennes repræsentant har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Forhøjelse af emballageafgift

Klager har indkøbt øl i Tyskland med henblik på videresalg i Danmark. Efter reglerne i emballageafgiftslovens § 7a, stk. 1, skal der betales afgift af emballager, som modtages fra udlandet.

Eftersom klager ikke har dokumenteret, at der er betalt afgift af de ved kontrollen fundne afgiftspligtige varer, er afgiften opgjort ud fra et skøn baseret på den foretagne lageroptælling.

Skattestyrelsen fastholder dette skøn som et forsigtigt skøn. Klager selv eller dennes repræsentant har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Forhøjelse af momstilsvar

Klager har indkøbt drikkevarer i Tyskland med henblik på videresalg i Danmark.

Klager anses i den forbindelse for at være en afgiftspligtig person, og de indkøbte varer er derfor afgiftspligtige erhvervelser jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Klager er betalingspligtig for momsen af erhvervelserne jf. momslovens § 46, stk. 4.

Erhvervelsesmomsen er opgjort efter et skøn over købsprisen af de ved kontrollen forefundne drikkevarer. Da der ikke foreligger regnskabsmateriale, der konkret dokumenterer købsprisen for de forefundne varer, er skønnet foretaget på baggrund af indkøbspriser fra grænsebutikkernes hjemmeside sammenholdt med de faktisk optalte varer.

Når varerne er indkøbt med henblik på videresalg, har klager i udgangspunktet momsfradrag for den opgjorte erhvervelsesmoms jf. momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 2.

Eftersom det udøvede skøn over klagers indkøb af varer fra Tyskland både danner grundlag for opgørelsen af betalingspligtig erhvervelsesmoms og resulterende fradragsberettiget købsmoms, anser Skattestyrelsen det skønsmæssige fradrag hos klager for dokumenteret i samme omfang som betalingspligten er dokumenteret, uanset klager ikke har kunnet fremlægge dokumentation i henhold til momsbekendtgørelsens § 82.

Den skønnede EU erhvervelsesmoms er således neutral ved opgørelsen momstilsvaret efter momslovens § 56, da beløbet også tillægges købsmomsen for afgiftsperioden.

Da afgørelsen er afgrænset til de på kontrolbesøget fundne varer og disse beslaglægges, er der ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af salgsmoms.

Skattestyrelsen indstiller forhøjelsen af klagers momstilsvar omfattet af klagesagen for nedsat til 0 kr.”

Skattestyrelsen har den 11. januar 2022 fremsendt en fornyet udtalelse til Skatteankestyrelsen, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Forhøjelse af momstilsvar

Klager har indkøbt drikkevarer i Tyskland med henblik på videresalg i Danmark.

Klager anses i den forbindelse for at være en afgiftspligtig person, og de indkøbte varer er derfor afgiftspligtige erhvervelser jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Klager er betalingspligtig for momsen af erhvervelserne jf. momslovens § 46, stk. 4.

Erhvervelsesmomsen er opgjort efter et skøn over købsprisen af de ved kontrollen forefundne drikkevarer. Da der ikke foreligger regnskabsmateriale, der konkret dokumenterer købsprisen for de forefundne varer, er skønnet foretaget på baggrund af indkøbspriser fra grænsebutikkernes hjemmeside sammenholdt med de faktisk optalte varer.

Skattestyrelsen fastholder dette skøn som et forsigtigt skøn. Klager selv eller dennes repræsentant har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan klager ikke indrømmes momsfradrag for den skønnede erhvervelsesmoms efter momslovens § 37, stk. 1, nr. 2. Klager har ikke fremlagt dokumentation i form af fakturaer for købet jf. momsbekendtgørelsens § 82 eller i øvrigt fremlagt objektiv dokumentation, der kan underbygge et skønnet momsfradrag, ligesom klager ikke har sandsynliggjort, at købet faktisk er foretaget til brug for momspligtige leverancer. Se SKM2021.456.LSR.

Det bemærkes, at det udøvede skøn over betalingspligtig erhvervelsesmoms foretaget på baggrund af fundne og optalte drikkevarer og købspriser i grænsehandelsbutikker ikke kan anses for at udgøre objektiv dokumentation i forhold til indrømmelse af et momsfradrag hos klager.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 31. august 2020 og Skattestyrelsens høringssvar af 30. oktober 2020 har været sendt til udtalelse hos klageren.

Klageren har ikke fremsendt bemærkninger hertil.

Retsmøde i Landsskatteretten

Klageren forklarede, han følte sig gjort til syndebuk af SKAT. Klageren forstod ikke, hvordan denne sag kan dukke op så lang tid efter straffesagerne, og han frygter, at der kommer flere krav om betaling. Klageren mener, at alle krav er gjort op og medtaget i straffesagen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes i overensstemmelse med de tidligere retssager, hvor klageren er dømt for at have drevet uregistreret virksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Østre Landsret har den 18. januar 2017 afsagt dom om, at klageren har drevet uregistreret virksomhed gennem [virksomhed1] ApS som den reelle ejer, og klageren er bl.a. dømt for unddragelse af moms og afgifter.

Er det ikke muligt på baggrund af regnskaber fra en virksomhed at fastslå størrelsen af det afgiftstilsvar, som påhviler virksomheden, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014 med senere ændringer).

Under de foreliggende omstændigheder, hvor det er konstateret, at der er indført og videresolgt et stort antal afgiftspligtige varer, uden at der er angivet nogen afgift, og uden at der er udarbejdet et egentlig regnskabsgrundlag, hvilket klageren er ansvarlig for at udarbejde, må klageren dokumentere eller sandsynliggøre, at afgiftstilsvaret ikke skal opgøres skønsmæssigt.

Idet klageren ikke har fremlagt en sådan dokumentation, er det ikke Landsskatterettens opfattelse, at SKAT skulle have anvendt en anden ansættelsesmetode.

Retten bemærker, at SKAT har foretaget en skønsmæssig opgørelse af afgiftstilsvaret, idet opgørelsen ikke kunne foretages på grundlag af klagerens regnskaber.

Skønnet er foretaget på baggrund af en optælling af afgiftspligtige varer på lageret på kontroltidspunktet. Ved vurderingen af, om skønnet er forsigtigt og virkelighedsnært, er der lagt vægt på, at der ved kontrollen, foruden drikkevarer, blev fundet fakturerer, hvoraf det fremgår, at der er bestilt drikkevarer fra Tyskland for hhv. 169.367,78 kr., 163.954,66 kr. og 170.372,22 kr. mindre end to måneder før kontrolbesøget. Vedrørende momstilsvaret er SKATs skøn på 56.855 kr., og retten har lagt vægt på, at det er vurderet, at varerne kan videresælges for et beløb på 168.834 kr. SKAT har optalt 79.750 stk. drikkevarer, hvilket medfører, at SKAT har skønnet, at hver vare kan videresælges for 2,12 kr. pr. stk. (uden afgift). Retten finder på denne baggrund, at SKAT har foretaget et forsigtigt og virkelighedsnært skøn.

Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en efteropkrævning af ølafgift på 50.512 kr., emballageafgift på 8.074 kr. samt erhvervelsesmoms på 56.855 kr., i alt 115.441 kr.

Skattestyrelsen har i udtalelse af 30. oktober 2020 indstillet til, at forhøjelsen af klagerens momstilsvar nedsættes til 0 kr., da det er Skattestyrelsens opfattelse, at den skønsmæssigt fastsatte fradragsberettigede købsmoms er dokumenteret i samme omfang som den skønsmæssigt fastsatte salgsmoms. Skattestyrelsen har den 11. januar 2022 fremsendt en fornyet udtalelse, hvoraf det fremgå, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ikke kan indrømmes momsfradrag for den skønnede erhvervelsesmoms efter momslovens § 37, stk. 1, nr. 2. Retten bemærker, at der ikke kan godkendes et momsfradrag på 56.855 kr. ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt. Der henvises herved til Landsskatterettens afgørelse af 26. august 2021, offentliggjort som SKM2021.456.LSR.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse af 30. april 2015.