Kendelse af 02-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 07-08-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 28.882 kr. for perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2013.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed stiftet den 1. januar 1986, registreret under branchekoden ”742000 Fotografisk virksomhed”.

Virksomheden har i perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2013 afholdt diverse udgifter vedrørende video, herunder leasing af videoudstyr, varekøb med moms, kontorartikler, telefon og småanskaffelser.

Det er af SKAT oplyst, at virksomheden i indkomståret 2012 har modtaget 114.894 kr. fra [virksomhed2] som A-indkomst samt 79.760 kr. i indkomståret 2013 som A-indkomst vedrørende timer for foto og video.

SKAT har ved telefonsamtale med virksomhedens repræsentant den 10. april 2015 anmodet virksomheden om at godtgøre, i hvilket omfang videoudstyret er anvendt til momspligtig omsætning, A-indkomst og andre private formål.

Som dokumentation er der fremlagt bilagsoversigt med overskriften ”[virksomhed1] 2011 & [virksomhed3] 2011” vedrørende perioden 2. januar 2011 til 31. december 2011, bilagsoversigt med overskriften ”[virksomhed1] 2012 & [virksomhed3] 2012” vedrørende perioden 2. januar 2012 til den 31. december 2012, bilagsoversigt med overskriften ”[virksomhed1] 2013 & [virksomhed3] 2013” vedrørende perioden 2. januar 2013 til den 31. december 2013 og bilagsoversigt med overskriften ”[virksomhed1] 2014 & [virksomhed3] 2014” vedrørende perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014.

Der er endvidere fremlagt to leasingaftaler vedrørende leasing af kameraudstyr, henholdsvis leasingaftale nr. 666154 og leasingaftale nr. 692460, dateret den 31. marts 2011 og den 12. december 2012. Begge leasingaftaler er uopsigelige for et tidsrum af 36 måneder. Hertil er der fremlagt udskrift af betalingsoversigt fra [finans1] for indkomståret 2012, hvoraf det fremgår, at der månedligt er indbetalt et beløb mellem 3.124,33 kr. og 3.141,24 kr. På samme vis er der for indkomståret 2013 fremlagt udskrift af betalingsoversigt fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der månedligt er indbetalt et beløb mellem 4.456,22 kr. og 4.466,18 kr.

Herudover er der fremlagt en faktureringsoversigt for indkomstårene 2014-2019 vedrørende fakturering til [virksomhed4] I/S og [virksomhed2].

Virksomheden har under sagens behandling ved Skatteankestyrelsen oplyst, at videoudstyret anvendes til brug for virksomheden, herunder produceres der videoer til undervisningsformål i form af jagttræning, hundetræning og diverse øvrige fotoopgaver.

SKATs afgørelse

SKAT har den 4. maj 2015 truffet afgørelse om at forhøje virksomhedens momstilsvar med 17.192 kr. for perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2012 og 11.690 kr. for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2013 for så vidt angår købsmoms vedrørende video, herunder leasing af videoudstyr, varekøb med moms, kontorartikler, telefon og småanskaffelser.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført, at:

”...
Video.,
Udgifterne til varer og ydelser medregnet vedrørende video, er anvendt både til fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til virksomheden uvedkommende formål. Derfor kan der jf. momslovens § 38, stk.2 udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.
Indtægter fra [virksomhed2], udbetalt som A-indkomst, har du selv anset for at være ikke momspligtige indtægter. Da SKAT ikke har modtaget en anmodning om at få indtægterne ændret til momspligtig omsætning med tilbagevirkende kraft eller i øvrigt er i besiddelse af oplysninger, som gør at SKAT selv mener indtægterne er momspligtige, vil der ikke efter momslovens § 37 være fradragsret for udgifter, der kan henføres til disse ikke momsbelagte indtægter fra [virksomhed2].
Den del af udgifterne, som kan henføres til fradragsberettigede formål i forbindelse med erhvervelse af momspligtige videoindtægter har vi skønnet for årene 2012 og 2013 til at udgøre henholdsvis 8 % og 6 %. Vi er fremkommet til fordelingen ved at sætte de momspligtige indtægter i forhold til momspligtige indtægter + lønindtægter for foto og video.

Udgifter til leasing af videoudstyr er bogført med 100 % under driftsgrenen "video", medens andre udgifter (kontorartikler, telefon m.v.) er fordelt på de enkelte driftsgrene. SKAT har ikke modtaget konkrete oplysninger, som reelt belyser i hvilket omfang videoudstyret anvendes til driftsgrenene fodersalg, kennel og træning i forhold til den øvrige anvendelse, herunder evt. privat anvendelse.

Ud fra de modtagne oplysninger om, at videoudstyret i et vist omfang er anvendt i virksomhedens øvrige driftsgrene kan der godkendes et yderligere fradrag for andel af moms, som kan henføres hertil. I mangel af konkrete oplysninger skønnes anvendelsen til at udgøre 40 %.
Momsfradrag for udgifter vedrørende video, herunder anvendelse i andre driftsgrene, udgør herefter:

Du skal betale mere i moms, end du har angivet for perioden 01.01.2012 – 31.12.2013 med 32.291 kr.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der skal godkendes fradrag for perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2013 vedrørende video, herunder leasing af videoudstyr, varekøb med moms, kontorartikler, telefon og småanskaffelser i overensstemmelse med det angivne – dog korrigeret for forsikringsudgifterne.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 med 6.984 kr. og for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013 med 6.131 kr.

Der er til støtte for den principale påstand anført, at:

”På vegne af min klient [virksomhed1] v/[person1] skal jeg hermed påklage Skats ændring af indgående moms foretaget ved afgørelse af 4/5 2015 for årene 2012 og 2013.

Klagen vedrører Skats regulering af indgående moms, idet Skat har ment, at min klient driver 4 virksomheder i stedet for 1 virksomhed. På denne baggrund har Skat foretaget ændring af min klients indgående moms.

Vi er ikke enige i Skats opfattelse hvad angår antallet af virksomheder og henviser til min indsigelse overfor Skat dateret 22. april 2015”

Virksomhedens repræsentant har ved brev til SKAT den 22. april 2015 oplyst, at:

”Med henvisning til telefonisk aftale kan jeg oplyse, at jeg d.d. har gennemgået sagen sammen med [person1] på mit kontor.

Min umiddelbare konklusion på vores møde er, at vi ikke kan acceptere Skats holdning angående opdeling i flere virksomheder. Det er vores· opfattelse, at der er sammenhæng mellem hundekennel, hundetræning, salg af hundefoder og fotovirksomhed som for en dels vedkommende benyttes i driften af hundekennel og hundetræning samt i mindre omfang i forbindelse med salg af hundefoder. Vi betragter derfor virksomheden med CVR nr. [...1] som en samlet virksomhed. Vi er naturligvis opmærksomme på, at der skal foretages en justering af virksomhedens branchekode.

På denne baggrund må vi protestere mod Skats forslag til ændring af momsbetaling for 2012 og 2013. Det er vores opfattelse, at der skal godkendes momsfradrag i overensstemmelse med de angivelser som er indsendt af virksomheden - dog korrigeret med den fejlagtige afløftning af moms på forsikringsudgifter med hhv. kr. 1.688 og kr. 1.721.

Vi er helt klar over, at videoudstyret er benyttet til at skabe en lønindtægt fra [virksomhed2]. Det er tidligere oplyst, at denne rettelig skulle have været faktureret med moms, men da de omtalte udgifter i virksomheden tillige er afholdt for at opnå den omtalte ekstra lønindtægt, finder vi det naturligt, at udgifterne godkendes. Med hensyn til moms og manglende moms på lønindtægt, finder vi det ligeledes naturligt, at dette forhold godkendes, idet momstilbagebetaling vedr. de omtalte udgifter ligeledes i fremtiden vil være afholdt for at skabe yderligere momspligtig indtægt. ”

Under sagens behandling i Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant ved brev af 12. august 2019 til støtte for den subsidiære påstand anført følgende:

”De påklagede punkter er Skats ændring af købsmoms for 2012 og 2013 med hhv. kr. 17.192 og kr. 11.690. Jeg har udarbejdet en opgørelse, der vedlægges som bilag, hvor det fremgår, hvorledes skat efter min opfattelse burde have foretaget ændringen.

Det er min opfattelse, at fordelingen skal foretages som anført i vedlagte bilag.

Jeg skal derfor meddele, at min klients efterbetaling af moms for henholdsvis 2012 og 2013 skal nedsættes med hhv. kr. 6.984 og kr. 6.131

...

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 12. september 2019 har været sendt til udtalelse hos Skattestyrelsen, der har tiltrådt indstillingen med følgende bemærkninger:

”Vi er enige i, at der ikke er grundlag for at ændre det af daværende SKAT udøvede skøn, og vi fastholder således at klagers købsmoms skal nedsættes med i alt 28.882 kr. for perioden.

Klager er efter det oplyste registreret med branchekoden for fotografisk virksomhed. Driften omfatter både salg af hundefoder, hundekennel, hundetræning og foto/videoproduktion.

Klager har for afgiftsåret 2012 taget fradrag for købsmoms på i alt 22.148,45 kr., og i for 2013 for i alt 17.068,52, kr. Klager har som dokumentation for sine fradrag, fremlagt en betalingsoversigt, to leasingaftaler, betalingsoversigt, samt faktureringsoversigt vedr. fakturering vedr. fakturering af [virksomhed2].

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering, at daværende SKAT skønsmæssigt har ansat klagers virksomhed i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 2. idet der i skønsudøvelsen er taget hensyn både til de momspligtige indtægter set i forhold til A-indkomst samt leasing af udstyr i mangel af konkrete oplysninger omkring anvendelsen heraf.

Det af klager fremlagte materiale, herunder opgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar udarbejdet af klager, ændre ikke herved.

Vi fastholder således vores afgørelse af 4. maj 2015, hvorefter klager købsmomsnedsættes med i alt 28.882 kr. for afgifts perioden. ”

Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens udtalelse til indstillingen har været sendt til udtalelse hos virksomhedens repræsentant, der har anført, at:

”Med henvisning til skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen, skal jeg fastholde, at min opgørelse foretaget og fremsendt den 12/8 2019 vil være den mest korrekte beregning, idet denne følger normal praksis for regulering af indgående afgift, ved såvel momspligtig som ved momsfri omsætning. Det er min opfattelse, at Skattestyrelsens skønsmæssige regulering er mere fokuseret på delelementer i min klients omsætning.

Jeg skal derfor fastholde, at min klients efterbetaling af moms for henholdsvis 2012 og 2013 skal nedsættes med hhv. kr. 6.984 og kr. 6.131.”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 4. maj 2015 ikke har godkendt fradrag for samlet 28.882 kr. for perioden 1. januar 2012 til den 31. december 2013 vedrørende købsmoms henført til video, herunder leasing af videoudstyr, varekøb med moms, kontorartikler, telefon og småanskaffelser.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6”.

Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 2:

”Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed. ”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er endvidere en forudsætning for fradraget, at udgiften er direkte henførebar til den momspligtige aktivitet.

Såfremt en udgift både vedrører den afgiftspligtige virksomhed og virksomheden uvedkommende formål, skal fradragsretten opgøres efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at det påhviler den afgiftspligtige at dokumentere, at betingelserne for fradrag er opfyldte.

I henhold til det oplyste har virksomheden afholdt diverse udgifter til videoproduktion, herunder leasing af videoudstyr, varekøb med moms, kontorartikler, telefon og småanskaffelser.

I forbindelse hermed har virksomheden angivet købsmoms med 22.148,45 kr. for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 og 17.068,52 kr. for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt betalingsoversigt for perioden 2. januar 2011 til 30. juni 2014, to leasingaftaler henholdsvis leasingaftale nr. 666154 og leasingaftale nr. 692460, betalingsoversigt fa [finans1] vedrørende indkomstårene 2012 og 2013 samt en faktureringsoversigt vedrørende fakturering af [virksomhed4] I/S og [virksomhed2] for indkomstårene 2014-2019.

Endvidere er det oplyst, at virksomheden i indkomstårene 2012 og 2013 har modtaget henholdsvis 114.894 kr. og 79.760 kr. i A-indkomst fra [by1] Kommune vedrørende timer for foto og video, hvorfor SKAT har anmodet virksomheden om en opgørelse af, i hvilket omfang udgifterne er afholdt i forbindelse med momspligtig omsætning, A-indkomst og andre private formål.

SKAT har skønsmæssigt ansat virksomhedens momsfradrag i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 2. SKAT har ved udøvelsen af skønnet vedrørende varekøb med moms, kontorartikler, telefon og småanskaffelser henset til de momspligtige indtægter set i forhold til lønindtægter fra [virksomhed2], og for så vidt angår leasing af videoudstyr ansat et skønsmæssigt fradrag på 40 % i mangel af konkrete oplysninger omkring anvendelse af videoudstyret.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag, at det af SKAT udøvede skøn over momsfradraget er foretaget i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 2, og på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger om virksomheden, og at der ved udøvelsen af skønnet er taget tilstrækkeligt højde for, i hvilket omfang videoudstyret er anvendt i virksomhedens øvrige driftsgrene. Landsskatteretten finder derfor, at der ikke er grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn.

Det af virksomheden fremlagte materiale i form af betalingsoversigter, leasingtaler og faktureringsoversigter ændrer ikke herved.

For så vidt angår fradrag for udgifter til diverse småanskaffelser, finder Landsskatteretten efter en samlet konkret vurdering, at fradragsretten herfor forhøjes fra det af SKAT skønsmæssigt fastsatte, henholdsvis 8 % i 2012 og 6 % i 2013, til 40 %.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.