Kendelse af 16-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-04-2021

Klagen skyldes, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af ombygningsudgifter på 63.489 kr. for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Udlejningsejendommen [adresse1] v/[person1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed, der havde startdato den 14. august 2009. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Videre var virksomheden registreret med bibrancher under branchekoden 620100 Computerprogrammering. Virksomheden blev frivilligt registreret den 14. august 2009 og ophørte den 5. marts 2018.

[person1] (herefter benævnt indehaveren) ejede i den omhandlede periode en ejendom beliggende [adresse1], [by1] (herefter benævnt ejendommen). Ejendommen tjente til privat bolig for indehaveren.

Fra 2009 og frem udlejede virksomheden en del af ejendommen til (herefter benævnt lejeren), hvis legale ejer var indehaveren. Fra 2009 til 2011 udlejede virksomheden ligeledes en del af ejendommen til en ergoterapeutvirksomhed, som var ejet af indehaverens ægtefælle. Der er ikke fremlagt lejekontrakter eller fakturaer udstedt af virksomheden.

Under sagens behandling ved SKAT oplyste virksomhedens daværende revisor, at den del af ejendommen, som blev udlejet, udgjorde en selvstændig bygning.

Den 4. juni 2009 foretog SKAT et kontrolbesøg hos lejeren, hvor indehaveren var til stede. SKAT oplyste til mødet, at en ombygning af ejendommen ikke kunne fratrækkes, men at den skulle tillægges ejendommens værdi.

Senere i 2009 blev ejendommen ombygget. Ombygningen vedrørte både den del af ejendommen, som indehaveren anvendte privat, og den del af ejendommen, som virksomheden udlejede.

Virksomheden angav købsmoms på 81.655 kr. for perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. september 2009 og 101.781 kr. for perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. december 2009.

Den 26. juni 2014 indsendte virksomhedens daværende revisor bl.a. en efterangivelse af købsmoms på -117.707 kr., som ifølge revisoren udgjorde købsmomsen af den private del af ombygningen. Dermed blev den for perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2009 angivne købsmoms nedsat til 65.739 kr. Heraf udgjorde 2.250 kr. købsmoms af en revisorudgift.

Som dokumentation for at ombygningsudgifterne vedrørte den udlejede del af ejendommen henviste virksomhedens daværende revisor til fakturaerne med numrene 2011, 2013, 2020 og 2023.

Af faktura nr. 2011 af 11. september 2009 fremgår det, at lejeren fakturerede virksomheden samlet 216.528,49 kr. for levering af arbejdsydelser og materialer, hvoraf 43.305,70 kr. udgjorde moms. Det fremgår af fakturaen, at den vedrørte ”Renovering af ejendom. August måned 2009”.Det fremgår ikke af fakturaen, hvilken del af ejendommen, fakturaen vedrørte.

Af faktura nr. 2013 af 29. september 2009 fremgår det, at lejeren fakturerede virksomheden samlet 136.739,58 kr. for levering af byggematerialer, arbejdsydelser m.v., hvoraf 27.347,92 kr. udgjorde moms. Det fremgår af fakturaen, at den vedrørte ”Renovering af ejendom. Arbejdsløn September måned 2009”. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilken del af ejendommen, fakturaen vedrørte.

Af faktura nr. 2023 af 9. november 2009 fremgår det, at lejeren fakturerede virksomheden samlet 46.637,50 kr. for VVS, hvoraf 9.327,50 kr. udgjorde moms. Det fremgår af fakturaen, at den vedrørte ”Renovering af ejendom. Oktober måned 2009”. Det fremgår ikke af fakturaen, hvilken del af ejendommen, fakturaen vedrørte.

Virksomheden har ikke fremlagt faktura nr. 2020.

SKATs afgørelse

SKAT har den 8. april 2015 ikke godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af ombygningsudgifter på 63.489 kr. for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:

”...

Der kan ikke godkendes fradrag for den fratrukne købsmoms vedrørende ombygningsomkostninger på ejendommen [adresse1], [by1], idet der er tale om et familiehus, uden en ejerboligfordeling. Boligen anvendes bl.a. til beboelse for ejer og familie.

Der er indberettet følgende købsmoms vedrørende CVR-nr. [...1], ejet af [navn udeladt]:

Perioden 01-07-2009 – 30-09-2009 81.665 kr.

Perioden 01-10-2009 – 31-12-2009101.781 kr.

I alt183.443 kr.

Jævnfør det indsendte regnskab for indkomståret 2009 har virksomheden alene afholdt udgift til revisor på 9.000 kr., svarende til en købsmoms på 2.250 kr.

Der er ikke indsendt bogføring, der kan forklarer/dokumentere den angivne købsmoms på i alt 183.446 kr.

Revisor har i forbindelse med sagsbehandlingen indsendt en efterangivelse for perioden 01-01-2009 – 31-12-2009 på -117.707 kr.

Revisor har i e-mail af 24. juni anmodet om at difference på 63.489 kr. godkendes fratrukket ud fra en rimelighedsbetragtning, idet det er 5. år siden fradraget blev foretaget og at en ombygningsudgift på 554.000 ikke virker urimelig.

SKAT har i denne forbindelse anmodet revisor i e-mail af 26-08-2014 forespurgt om yderligere begrundelse for at der skal godkendes fradrag for udgiften.

Der er ikke modtaget svar på denne henvendelse.

Da der ikke er indsendt dokumentation m.v. for differencen på 183.446 – 117.707 – 2.250 kr. = 63.489 kr. kan der med henvisning til momslovens § 42, stk. 1 nr. 2, ikke godkendes fradrag for den fratrukne købsmoms på 63.489 kr. idet udgiften efter SKATs vurdering er medgået til anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens ejer.

Der kan videre henvises til Momslovens § 52a, hvorefter en virksomhed er forpligtet til at opbevare kopier af de modtagne fakturaer. Dette sammenholdt med Momslovens§ 55 hvoraf det fremgår at der skal føres et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af afgiftsgrundlaget, gør ligeledes at der ikke kan godkendes fradrag for den afholdt udgift/købsmoms på 63.489 kr.

Jævnfør Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan Told- Skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, hvilket her er den 10-02-2013.

Det fremgår dog af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 at fristen forlænges hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Henset til at virksomheden på mødet afholdt mellem SKAT og dig samt din ægtefælle den 4. juni 2009 er orienteret om, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til ombygning/forbedring af din privatbolig, er det SKATs opfattelse, at du mindst har optrådt groft uagtsomt i forbindelse med angivelse af købsmoms m.v. for perioden 01-07-09 – 31-12-2009. Som følge af dette anser SKAT forholdet for omfattet af Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3.

Svar på mail af 3. oktober 2014.

Det fremgår af Momslovens § 39, stk. 2 at der er delvist fradragsret for:

Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, idet det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Det fremgår videre af Momslovens § 39, stk. 4 at:

Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.

Henset til at der ikke er indsendte dokumentation og opgørelse af det foretagne arbejde, således det er muligt at opgøre en samlet udgift for de udlejede lokaler, herunder en andel af de ikke direkte henfør bare omkostninger, kan der ikke godkendes fradrag for købsmomsen på 63.489 kr. med henvisning til momslovens § 42, stk. 1 samt Momslovens § 39.

Svar på mail af 14. januar 2015.

Den indsendte dokumentation samt redegørelse af 14-01-2015 ses ikke at kunne ændre SKATs forslag af 22. december 2014 ud fra følgende:

Jævnfør oplysninger fra din revisor er det foretagne fradrag vedrørende ombygning af ejendommen [adresse1], [by1] beregnet som værende ca. 1/3 af den samlede købsmoms for hele ombygningen.

Det er ikke oplyst/dokumenteret hvorledes revisor er fremkommet til denne fordeling.

Der er indsendt dokumentation for i alt 190.638,45 kr. plus moms på 47.670,86 kr. samt faktureret løn på 129.241 kr. plus moms på 32.310,25 kr. Ud over det indsendte materiale skulle der være yderligere løn på faktura 2020 med 81.237,20 kr. plus moms på 20.309,30 kr.(ej indsendt)

Den indsendte dokumentation udgør jævnfør ovenfor 401.161,65 kr. plus moms på 100.290,41 kr. Der er oplyst udført arbejde for i alt(købsmoms) 183.443 minus 2.250 kr. (bogført/dokumenteret udgifter i udlejningsejendom) = 181.193 kr., svarende til udgifter på 724.772 kr. eksklusiv moms.

Fakturaerne 2011, 2013 og 2023 er udstedt af selskabet [virksomhed1] ApS til Udlejningsejendommen [adresse1].

Den underliggende dokumentation er udstedt til [navn udeladt] selv med en enkelt undtagelse hvor der er indsendt et kontoudtog vedrørende [virksomhed1] ApS. En del af bilagene er ikke påført modtager.

Det fremgår ikke af bilagene hvor på ejendommen arbejdet er udført.

Nægtelse af fradraget fastholdes idet

Efter SKATs opfattelse kan ingen af de indsendte og dokumenterede udgifter direkte relateres til de erhvervsmæssigt anvendte bygninger.

Dette er ikke muligt da det ikke fremgår af den indsendte dokumentation hvor arbejdet er udført og hvor materialerne er anvendt og det er således ikke muligt at opdele de afholdte udgifter i henholdsvis udgifter afholdt på den private bolig og udgifter afholdte vedrørende hele ejendommen.(fællesudgifter)

Der er videre henset til at der er et interessefællesskab mellem [navn udeladt] og [virksomhed1] ApS, idet [navn udeladt] er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS og ejer af udlejningsejendommen [adresse1].

Der er ikke udarbejdet en egentlig bogføring i udlejningsejendommen [adresse1].

Ingen af byggeomkostningerne ses at være medtaget i udlejningsejendommen regnskab og bogføring.

Det er SKATs opfattelse på baggrund af ovennævnte at [navn udeladt] ikke har dokumenteret i hvilket omfang, her tænkes på anvendte materiale og arbejdstimer, der er anvendt på henholdsvis privatboligen og den erhvervsmæssige udlejede del af ejendommen. Der kan som følge af dette ikke godkendes fradrag for yderligere købsmoms med henvisning til Momslovens § 39, stk. 2 og 4, samt Momslovens § 42, stk. 1.

Svar på mail af 19-03-2015.

Som svar på din oplysning om at SKAT er velkommen til at besigtige udlejningsejendommen kan det oplyses at det er SKATs vurdering at dette ikke vil ændre vores indstilling/vurdering, idet SKAT ikke vil være i stand til at vurdere i hvilket omfang de to bygninger er ombygget og hvorledes byggeomkostningerne skal fordeles.

Vedrørende jeres primære påstand vedrørende afbrydelse af forældelsesfristen med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 31, fastholdes dette af SKAT, idet henvisningen til mødet mellem SKAT og 04-06-2009 alene skal anses for værende en skærpende omstændighed.

Det fremgår af SKATs referat/resume af mødet, at der blev drøftet flere spørgsmål rejst af [navn udeladt]. Her under blev der oplyst at udgift til ombygningen ikke kan fratrækkes, men skal tillægges ejendommes værdi.

Som følge af dette er det SKATs opfattelse at [navn udeladt] burde være klar over at der kunne være problemer med at fratrække udgifterne skatte- og momsmæssigt.

Der kan videre henvises til din revisors oplysning i mail af 24. juni 2014 om at din tidligere revisor har sendt en efterangivelse til dig for at du skulle underskrive den og efterfølgende indsende den til SKAT, hvilket du undlod. Efterangivelsen skulle vedrører den private andel af de samlede købsmoms vedrørende ombygningsudgifterne.

Dette er først sket i forbindelse med SKATs optagelse af sagen i sommeren 2014. Samlet er det SKATs opfattelse at [navn udeladt] mindst har optrådt groft uagtsomt og at betingelserne i Skatteforvaltningslovens § 32, stk.1 er opfyldt.

Din sekundære påstand vedrørende at der skal godkendes et skønsmæssigt fradrag med henvisning til momslovens § 39 hvoraf det fremgår ”at der er momsfradrag for den del af den samlede afgift til bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Det er SKATs opfattelse at ovennævnte citat vedrører Momslovens § 39, stk. 1, idet det alene er i dette stk. at der anvendes begrebet skønnes.

Denne henvisning kan ikke anvendes i denne situation, idet den vedrører opførelse af bygninger ikke ombygning af lokaler.

Paragraf 39, stk. 2 er der ikke uenighed om.

Af paragraf 39, stk. 3 fremgår det at

Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for sit arbejde.

Denne paragraf ses helle ikke at kunne ændre SKATs forslag jævnfør de nævnte grunde

Nægtelse af fradraget fastholdes idet

Efter SKATs opfattelse kan ingen af de indsendte og dokumenterede udgifter direkte relateres til de erhvervsmæssige anvendte bygninger.

Der er videre henset til at der er et interessefællesskab mellem [navn udeladt] og [virksomhed1] ApS, idet [navn udeladt] er hovedaktionær i [virksomhed1] ApS og ejer af udlejningsejendommen [adresse1].

Af paragraf 39, stk. 4 fremgår det

Afgift vedrørende ombygnings-, reparations-, og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningernes samlede etageareal.

Det er ikke muligt på baggrund af det indsendte materiale at anvende paragraf 39, stk. 4, idet der alene er indsendt dokumentation for en del af de samlede omkostninger, hvilket gør at der ikke kan beregnes en forholdsmæssig andel af de samlede omkostninger baseret på etagearealerne.

Det er således SKATs opfattelse at Momslovens § 39, stk. 1-4 ikke kan anvendes, bl.a. som følge af, at der ikke er indsendte en opgørelse og dokumentation for de samlede ombygningsomkostninger, herunder en fordeling af de ombygningsomkostningerne, der direkte kan henføres til de erhvervsmæssige anvendte arealer og dem der direkte kan henføres til den private andel af arealerne.

Det er korrekt at det fremgår af forslaget side 4, at fradraget ikke kan godkendes, idet udgiften efter SKATs vurdering er medgået til ejerboligen. Dette er yderligere kommenteret under svaret på mail af 14. januar 2014. Det samme gør sig gældende for jeres indsigelse til SKATs påstand om at der ikke er indsendt dokumentation for udgiften. Dette er ligeledes kommenteret under svaret på mail af 14. januar. 2015.04.08

SKATs henvisning til at det ikke fremgår af den indsendte dokumentation hvor på ejendommen arbejdet er udført refererer alene til den eksterne dokumentation der er fremvist, idet de fremsendte regninger fra selskabet [virksomhed1] ApS ikke anses for værende tilstrækkelig dokumentation pga. af interessefællesskabet mellem [virksomhed1] ApS og udlejningsejendommen [adresse1] idet [navn udeladt] er ejer af begge virksomheder/selskaber.

Der kan som følge af ovennævnte ikke forslås nogen ændring af det fremsendte forslag af 24. februar 2015.

(...)”.

Under sagens behandling har SKAT den 7. august 2015 bl.a. anført følgende:

”...

Det er SKATs opfattelse af forældelsesfristen i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, afbrydes med henvisning til Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3, idet [navn udeladt] ved mødet i virksomheden den 4. juni 2009 er orienteret om at der ikke kan godkendes fradrag for ombygningsudgifter jf. referat fra mødet.

Der er videre henset til at [navn udeladt] tidligere revisor i forbindelse med udarbejdelse af regnskaberne for regnskaberne 2009 - 2012 skulle have fremsendt en efterangivelse til underskrift til

[navn udeladt] vedrørende en del af byggeomkostninger. Dette er ikke sket.

Det er SKATs opfattelse på denne baggrund at [navn udeladt] som minimum har optrådt groft uagtsomt og at forældelsesfristen i Skatteforvaltningslovens som følge af dette kan suspenderes.

Revisors oplysning om at virksomheden på eget initiativ har indsendt efterangivelse efterfølgende er korrekt, men dette er først sket i forbindelse med SKATs sagsbehandling.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført:

”...

Det er vores og klientens påstand, at der principielt er indtrådt forældelse hvorfor det momsfradrag som oprindeligt er blevet anmeldt ikke kan ændres af SKAT.

Der foreligger ikke omstændigheder som gør at SKAT kan gå ud over den ordinære genoptagelsesfrist.

SKATs påstand om at [navn udeladt] har handlet groft uagtsomt, kan ikke tiltrædes.

Subsidiært er det vores påstand, at der skal indrømmes momsfradrag for den del af udgifterne der kan henføres til den erhvervsmæssige benyttelse. Vi skal i den forbindelse henvises til momslovens § 39.

Yderligere skal vi henvise til vores og klientens opfattelse og talmæssig opgørelse som fremgår af afgørelsen.

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 24. september 2020 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 10. september 2020 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Klager har i 2009 afholdt en række omkostninger til ombygning af den af indehaveren og dennes ægtefælle ejede ejendom beliggende [adresse1], [by1].

Ejendommen har dels tjent til privat beboelse for indehaveren og dennes ægtefælle, og den er i 2009 dels udlejet af virksomheden til , hvor klager var hovedanpartshaver og til ægtefællens ergoterapeutvirksomhed.

Den udlejede del af ejendommen udgjorde en selvstændig bygning, og udlejningen var omfattet af en frivillig momsregistrering for erhvervsmæssig udlejning.

Klager har oprindeligt angivet købsmoms på 81.655 kr. for perioden 010709-300909 og 101.781 kr. for perioden 011009-311209. Det fremgår i tilknytning hertil, at virksomhedens daværende revisor indsendte en efterangivelse 26. juni 2014, som nedsatte købsmomsen med 117.707 kr. Beløbet udgjorde ifølge revisoren købsmomsen af den private del af ombygningen.

Daværende SKAT har ved afgørelse af 8. april 2015 yderligere nægtet momsfradrag for købsmomsen af de resterende ombygningsomkostninger afholdt i 2009, svarende til 63.489 kr., da klager ikke har dokumenteret, at betingelserne for momsfradrag efter momslovens § 39 henholdsvis § 37 er opfyldt.

Der er lagt afgørende vægt på, at det ikke fremgik af fakturaerne, at udgifterne vedrørte den del af ejendommen, som virksomheden udlejede.

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har dokumenteret, at de afholdte omkostninger vedrører den momspligtige virksomhed.

Derudover fastholder Skattestyrelsen, at afgiftstilsvaret for 2009 har kunnet genoptages efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, da klager mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for perioden blev fastsat på et urigtigt grundlag jf. uddybningen i den påklagede afgørelse og redegørelsen i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

(...)”.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Klagerens repræsentant har den 22. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”...

Vores klient bestrider, at det daværende SKAT ved deres besøg i juni 2009 vejledte (udtalte sig om momsfradragsretten) om håndteringen af momsen på afholdte ombygningsudgifter. Der henvises til SKATs sagsresume af 4. juni 2009.

Det forhold, at SKAT dengang udtalte sig om den skattemæssige håndtering af ombygningsudgifter, er ikke ensbetydende med, at momsfradragsretten skal behandles på samme måde.

Skattemæssigt stilles der specielle krav til størrelsen af erhvervslokaler i tilknytning til privatboligen, herunder indretningen – hvilket ikke er tilfældet momsmæssigt.

Da SKAT tilbage i 2009 (juni måned) besøgte vores klient og dennes hustru, var ejendommen (erhvervsmæssige del) ikke omfattet af en frivillig momsregistrering.

Dette blev ejendommen den 14. august 2009 – 2 måneder efter SKATs besøg.

Når en ejendom (eller en del af en ejendom) er omfattet af en frivillig momsregistrering, er udlejer pligtig til at opkræve moms af lejeindtægten, ligesom udlejer har ret til momsfradrag.

Vores klient foretog momsfradrag på de afholdte momsbelagte udgifter som på daværende tidspunkt måtte anses for at vedrørende erhvervsdelen.

At tage et momsfradrag på afholdte udgifter som vedrører et momspligtigt formål, kan ikke kvalificeres som at have afgivet fejlagtige oplysninger eller fortiet oplysninger ved fastsættelsen af momstilsvaret.

Vi skal tillige gøre Skatteankestyrelsen opmærksom på, at SKAT tilbage i 2009 udbetalte negativ moms for 3. og 4. kvartal – dvs. at der blev afsagt administrative afgørelser hvorved der blev udbetalt købsmoms til vores klient. SKAT var bekendt med at vores klient tog fradrag, og godkendte fradragene ved udbetalingen af momsen.

Vi og vores klient kan således ikke tiltræde den foreløbige vurdering. En orientering i den skattemæssige behandling af ombygningsudgifter i 2009, og efterfølgende fejlagtige lovhenvisninger fra SKAT (f. eks henvisning til at der ikke er momsfradrag, jf. ML § 42, stk. 1, og ML § 39 jf. afgørelsen i 2015), kan ikke føre til at vores klient har handlet svigagtig.

Når der er tale om en selvstændig bygning, og denne bygning er frivillig momsregistreret, styres momsfradragsretten ud fra momslovens § 37, stk. 1.

I tilfælde hvor den kontrollerende myndighed ikke entydigt kan anføre retsgrundlaget, herunder betingelserne for momsfradrag, mener vi ikke, at vores klient ([person1]s udlejningsvirksomhed), bør stilles til ansvar for, ikke at have taget et korrekt momsfradrag.

SKATs (Skattestyrelsens) dokumentation for at have ”vejledt” vores klient om den momsmæssige håndtering er ikke tilstede, og derfor kan argumentet om, at vores klient bevidst har taget et fejlagtigt momsfradrag, ikke anvendes.

Der er således vores og klientens opfattelse, at der ikke er afgivet positive urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger ved angivelsen af momstilsvaret. Dermed skal spørgsmålet om genoptagelse alene behandles ud fra Skatteforvaltningslovens § 31.

(...)”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde nedlagde klagerens repræsentant påstande og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Videre anførte repræsentanten bl.a., at fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt, da SKAT allerede den 24. juni 2014, hvor SKAT blev bekendt med beløbet, kom til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. herved Landsskatterettens afgørelse i 11-0299745.

Skattestyrelsen indstillede til, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser. Videre anførte Skattestyrelsen, at SKAT ikke i juni 2014 havde tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om virksomheden havde handlet groft uagtsomt, hvorfor fristen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., ikke skal beregnes fra dette tidspunkt men skal beregnes fra oktober 2014.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af ombygningsudgifter på 63.489 kr. for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009.

Moms

Indledningsvist skal der tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af ombygningsudgifterne.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger videre af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, § 39 (uddrag) og § 42, stk. 1, nr. 2:

Ӥ 37.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

...

§ 39.

Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke

Stk. 3. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Stk. 4. Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.

...

§ 42

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

...

2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og personale,

(...)”.

Det bemærkes, at momslovens § 39, bl.a. omhandler opgørelse af den delvise momsfradragsret ved ombygnings-, reparations- og vedligeholdelsesarbejder på bygninger med blandede lokaler. Førend momslovens § 39, kan finde anvendelse, må der således være tale om en bygning indeholdende flere lokaler, hvoraf nogle lokaler anvendes til virksomhedens momspligtige aktiviteter, medens andre lokaler anvendes til virksomhedens momsfritagne aktiviteter eller til aktiviteter, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

EU-Domstolen har i sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge det oplyste var virksomheden registreret i CVR under bl.a. branchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Virksomheden var frivilligt registreret. Indehaveren ejede ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som dels tjente til privat beboelse for indehaveren, og som dels blev udlejet af virksomheden. Den udlejede del af ejendommen udgjorde en selvstændig bygning.

Videre er det oplyst, at hele ejendommen blev ombygget i 2009. Virksomheden angav købsmoms på 81.655 kr. for perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. september 2009 og 101.781 kr. for perioden fra den 1. oktober 2009 til den 31. december 2009. Virksomhedens daværende revisor efterangav den 26. juni 2014 købsmoms på -117.707 kr., som ifølge revisoren udgjorde købsmomsen af den private del af ombygningen.

Som dokumentation for at ombygningsudgifterne vedrørte den udlejede del af ejendommen fremlagde virksomheden fakturaerne nr. 2011, nr. 2013 og nr. 2023, hvoraf det fremgår, at virksomheden blev faktureret af lejeren for ombygningen af ejendommen. Det fremgår ikke af fakturaerne, hvilken del af ejendommen, fakturaerne vedrørte.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 39, er opfyldt. Der er herved henset til, at ombygningen ifølge det oplyste vedrørte en selvstændig bygning, hvorfra virksomheden udelukkende drev momspligtig virksomhed. Momslovens § 39, finder dermed ikke anvendelse.

Landsskatteretten finder videre, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, er opfyldt. Der er herved henset til, at det ikke fremgår af fakturaerne, at udgifterne vedrørte den del af ejendommen, som virksomheden udlejede. Virksomheden har dermed ikke dokumenteret, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til virksomhedens momspligtige transaktioner.

Det forhold, at fakturaerne er stilet til virksomheden, ændrer ikke herved.

Det er således med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for købsmoms af ombygningsudgifterne.

Genoptagelse

Dernæst skal der tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har genoptaget virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2012.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 (uddrag):

”Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb ... Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt...”

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 32 (uddrag):

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. ...”

Ifølge det oplyste foretog SKAT den 4. juni 2009 et kontrolbesøg hos lejeren, hvor indehaveren var til stede. SKAT oplyste til mødet, at en ombygning af ejendommen ikke kunne fratrækkes, men at den skulle tillægges ejendommens værdi.

Videre er det oplyst, at SKAT afsendte forslag til afgørelse den 24. februar 2015.

Angivelsesfristen for 4. kvartal 2009 var ifølge den dagældende momslovs § 57, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011), den 10. februar 2010. Fristen for ordinær genoptagelse af 4. kvartal 2009 var dermed den 10. februar 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Henset til at SKAT afsendte varsel om ændring af momstilsvaret efter udløbet af den ordinære genoptagelsesfrists udløb for 4. kvartal 2009, finder Landsskatteretten, at den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke er overholdt for så vidt angår perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, kan SKAT dog foretage en ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, i tilfælde, hvor den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at udøvelse af momspligtig virksomhed indebærer en påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov. Dette gælder også virksomheder, der ikke anser sig som regnskabskyndige eller er usikre på den momsmæssige kvalifikation af virksomhedens indtægter og udgifter. Det påhviler blandt andet momspligtige virksomheder at opgøre og angive korrekt momstilsvar efter momslovens §§ 56 og 57.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at virksomheden mindst groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for perioden fra den 1. juli 2009 til den 31. december 2009 blev fastsat på et urigtigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Der er herved henset til, at der ikke har været tvivl om fortolkningen af fradragsreglerne, og at reglerne har eksisteret i flere år forinden den omhandlede periode. Virksomheden havde dermed ikke nogen føje til at antage, at betingelserne for fradrag var opfyldt.

SKAT skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Videre skal ændringen af momstilsvaret foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Kundskabstidspunktet indtræder på det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3. Der henvises til Højesterets dom af den 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKAT ikke kan have kommet til kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse momstilsvaret førend tidligst ved modtagelsen af redegørelsen om købsmomsen fra virksomhedens revisor den 3. oktober 2014. Kundskabstidspunktet kan derfor tidligst være indtrådt den 3. oktober 2014. Eftersom SKATs forslag til afgørelse fremsendes til virksomheden den 24. februar 2015, har SKAT iagttaget 6-måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Herudover fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at en ændring af en afgiftsgodtgørelse skal ske senest 3 måneder fra varsling herom er afsendt.

SKAT traf afgørelse den 8. april 2015. Fristen på 3 måneder findes derfor ligeledes at være overholdt.

Det er således med rette, at SKAT har genoptaget virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2009.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.