Kendelse af 02-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-09-2020

Generelle oplysninger

SKAT har foretaget kontrolbesøg i virksomhederne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] Ltd med henblik på moms- og skattekontrol samt kontrol af registreringsforholdene.

SKAT har anset virksomhedens indehaver for at være rette modtager af momspligtige indtægter, der er tilgået en bankkonto tilhørende [virksomhed1] ApS i [finans1] A/S, idet indtægterne hidrører fra drift af uregistreret virksomhed i Danmark i forbindelse med, at indehaveren har drevet virksomheden [virksomhed2] Ltd fra sin adresse på [adresse1] i [by1] siden år 2006/2007.

[virksomhed2] Ltd har benyttet bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS, da [virksomhed2] Ltd ifølge det oplyste ikke har haft egen bankkonto. Udøvelsen af aktiviteterne i [virksomhed2] Ltd er af SKAT anset for at være en fortsættelse af aktiviteterne i [virksomhed3] ApS, der i marts 2007 blev taget under konkursbehandling. [virksomhed2] Ltd er et engelsk indregistreret selskab, der aldrig har været registreret i Danmark. SKAT har anset videreførelsen af de uregistrerede aktiviteter for at være foregået med henblik på omgåelse af de danske moms- og skatteregler vedrørende registrering og afregning af moms og skat. Indehaveren har hævet og afholdt udgifter fra ovennævnte bankkonto, der således også er blevet brugt til pleje af hans private og øvrige erhvervsmæssige aktiviteter. Da der er tale om uregistreret virksomhed i Danmark, og da bankkontoen ikke har været adskilt fra indehaverens private formue, har SKAT anset indtægterne fra [virksomhed2] Ltd for at være tilgået indehaveren personligt.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af oplysninger fra det engelske selskabsregister, at [virksomhed2] Ltd er stiftet den 7. juli 2006 med selskabs nr. [...1]. Af dokumentet ”Certificate of incorporation of a private limited company” fremgår, at [virksomhed2] Ltd tegnes og repræsenteres af indehaveren. [virksomhed2] Ltd er registreret på adressen [adresse2] i England, der er et kontorhotel (sekretariat). De fysiske aktiviteter for virksomhedens aktiviteter udøves alene fra adressen [adresse1] i [by1] (indehaverens adresse), hvorfra alt arbejdet udføres. Ifølge dokumentet ”Annual Return” af 7. juli 2013 er indehaveren ejer og direktør i [virksomhed2] Ltd

Indehaveren har oplyst til SKAT den 21. januar 2015, at [virksomhed2] Ltd ikke har nogen bankkonti, men at selskabet bruger bankkontoen, der er oprettet tilhørende [virksomhed1] ApS, konto [...44] i Bankkontoen benyttes således af begge virksomheder.

Der er i forbindelse med virksomhedens fakturering opkrævet dansk salgsmoms med 25 % med undtagelse af 2 fakturaer, hvor der er opkrævet moms med 20 %, som er bogført på konto 8261 for engelsk moms. På salgsfakturaerne er der alene anført det engelske selskabsnummer [...1]. Der er ikke anført nogen momsnr. eller VAT-numre, og indehaveren har oplyst til SKAT i f.m. møde i virksomheden, at der ikke er afregnet salgsmoms, da han mente, at virksomheden havde moms til gode.

Der er opkrævet salgsmoms med 20 % i forbindelse med fakturering d. 18.12.2013 til [virksomhed4] Ltd, [adresse3], [by1]. Afgiftsgrundlaget udgør ifølge fakturanr. 1516 kr. 25.000.

Virksomheden udfører efter det oplyste bogføring og opstiller regnskaber for danske kunder samt tilbyder oprettelse af engelske Limited selskaber. Der ydes assistance i forbindelse med selvangivelser samt momsregnskab m.v. SKAT har ved gennemgang af regnskabsmaterialet konstateret, at kunderne er danske med forretningsadresse i Danmark.

Der er ikke foretaget revision af virksomhedens egne regnskaber. Bogføringen er foretaget af ekstern bogholder.

Indehaveren har ingen autorisation som registreret eller statsautoriseret revisor.

Af invoice fra [virksomhed5], [adresse2] i England fremgår, at [virksomhed2] Ltd står anført med et VAT nr. [...2]. Dette VAT-nr. er efter det oplyste ikke validt og er lig med det CVR-nr., som vedrørte det tidligere danske anpartsselskab [virksomhed3] ApS, der blev taget under konkurs i marts 2007.

Af bogføringen fremgår, at der på konto ”8251 Salgsmoms” pr. 1.8.2011 er en kredit saldo (skyldig beløb) på 104.933 kr. vedrørende perioden fra før 1.8.2011. På konto ”8252 Købsmoms” pr. 1.8.2011 er der en debet saldo (tilgode beløb) på 41.710 kr. vedrørende perioden fra før 1.8.2011. Herudover er der på konto ”8254 Momsafregning” yderligere bogført et skyldigt beløb i kredit på 69.202 kr. pr. 1.8.2011. Således udgør den ifølge bogføringen skyldige moms i alt 132.425 kr. pr. 1.8.2011.

Ifølge virksomhedens egen bogføring er der pr. 31.7.2014 bogført skyldig moms med 279.987 kr., jf. bogføringsbalance pr. 31.7.2014, hvoraf 10.500 kr. er bogført som skyldig engelsk moms.

De eneste aktiviteter i [virksomhed1] ApS er oplyst som udleje af edb, kaffemaskine og kopimaskine til [virksomhed2] Ltd Indehaveren kontrollerer både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] Ltd, der tillige deler en bankkonto i [finans1] A/S. Der er ingen øvrige aktiviteter i [virksomhed1] ApS. Selskabet ejer en varebil, der anvendes vederlagsfrit til blandede formål, herunder også private.

SKAT har anset indehaveren for rette indkomstmodtager af de aktiviteter, der er udøvet gennem [virksomhed2] Ltd

SKAT har talmæssigt opgjort beløbsændringerne af momstilsvaret således:

*Beløbet fremgår af bogføringen på konto 8254 momsafregning som et skyldigt momsbeløb pr. 1. august 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret resultatet af virksomheden for årene 2011, 2012 og 2013 og har forhøjet momstilsvaret således:

SKAT har afholdt et møde med virksomhedens indehaver den 21. januar 2015, hvor følgende blev oplyst til SKAT:

Vedrørende [virksomhed2] Ltd, oplyste [person1] følgende:

-[person1] oplyste, at [virksomhed2] Ltd var ejet af hans datter [person4], sådan har det været siden opstart. Han ledte efter dokumentation, men fandt kun en dansk blanket til [...]

-På et tidspunkt blev de nødt til at sende nye regnskaber til England, da de andre regnskaber var blevet væk. Det var i 2009.

-Der er lavet en fejl i regnskabet for 11/12. Der er selvangivet et overskud på 200.000 kr. – det skulle rettelig være et underskud på 200.000 kr.

-Indkøb til [virksomhed2] Ltd sker via [virksomhed1] ApS – og bogføres som mellemregning.

-[virksomhed2] Ltd ligger i [udl-by1] og han arbejder på at få egen bankkonto derovre nu.

-Der er kun 5 kunder tilbage i Danmark i [virksomhed2] Ltd

-[virksomhed2] Ltd har adresse på et kontorhotel, hvor der er en ”secretary” ved navn [person6] (stavemåde ikke kendt)

har kontoradresse i Danmark på [adresse1] i [by1], hvorfra bogføring og det praktiske omkring [virksomhed2] Ltd foregår.

-Ejendommen [adresse1] var ejet af [person1]s datter og svigersøn som udlejede ejendommen til [virksomhed2] Ltd for ca. 9.000 kr. i husleje pr. måned + 275 kr. i el, vand og varme.

-Der var også fysisk aktivitet hos [person2] i [udl-by1]

-[person2] laver fakturaer til [virksomhed2] Ltd for hans udførte arbejde. [person1] har lavet en samarbejdsaftale med [person2], der har sit eget firma.

-Det post der modtages hos [virksomhed2] Ltd i Danmark – som er på engelsk – sendes til [person2], som skriver retur på dansk, hvad posten drejer sig om.

-[person1] fremlagde mail af 14.01.2010 fra SKAT ([person3]), hvoraf det fremgik af tilsendte L19, at hovedreglen fra 01.01.2010 er at udenlandske virksomheder ikke skal momsregistreres i Danmark, hvis de udelukkende sælger til momsregistrerede virksomheder her.

-Han har forsøgt, at få [virksomhed2] Ltd momsregistreret i Danmark tilbage i 2006-2007. Men SKAT nægtede registrering

-Hvis SKAT ønsker, at [virksomhed2] Ltd skal momsregistreres i Danmark – kan vi bare give ham et cvr-nummer

-[person1] mente, at han har moms tilgode i [virksomhed2] Ltd

-[person1] er i gang med nye projekter – eksport af olie til Nigeria, vindmølleproduktion i Nigeria, Tanzania og Congo samt import af kobber fra Kina

-Ejer af [virksomhed2] Ltd er [person4] og han arbejder som ulønnet direktør i [virksomhed2] Ltd

-Al indkøb sker i [virksomhed1] ApS

Som begrundelse for ændringen af indkomsten og momstilsvaret har SKAT anført følgende:

”(...)

Det fremgår af selskabsskatteloven, at selskaber er skattepligtige til Danmark, når selskaberne er hjemmehørende her i landet, hvilket er tilfældet, hvis ledelsen har sæde her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6. Der er herudover også skattepligt for selskaber med hjemsted i udlandet, når disse udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2. Aktiviteterne udøvet gennem [virksomhed2] Ltd er derfor skattepligtige til Danmark, både som følge af fast driftsted i Danmark, idet virksomhedens aktiviteter er sket fra [adresse1] i [by1] og for det andet som følge af, at [person1]’s i alle årene har haft sæde / fast bopæl her i Danmark. Den engelske adresse [adresse2] i England er således alene et kontorhotel for [virksomhed2] Ltd

Det fremgår herudover af momslovens § 47 stk. 5, at anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed og at virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57 stk. 3. [virksomhed2] Ltd har uden at være momsregistreret opkrævet dansk salgsmoms løbende igennem årene uden at afregne dette til statskassen.

SKAT anser [person1] for værende rette indkomstmodtager af de aktiviteter der er udøvet gennem [virksomhed2] Ltd, idet etableringen af [virksomhed2] Ltd i England alene anses for at have haft til formål at omgå de danske registreringskrav i.f.m. udøvelse af moms- og skattepligtig virksomhed i Danmark. Således er der ikke angivet moms eller indsendt selvangivelse til de danske skattemyndigheder vedrørende aktiviteterne i [virksomhed2] Ltd Den omstændighed, at der måtte være indsendt regnskaber til den engelske selskabsstyrelse ”[virksomhed6]” ændrer ikke på SKAT’s vurdering heraf. Der er ved SKAT’s vurdering i øvrigt lagt vægt på, at der ikke er andre ansatte end [person1], og at indkøb og vareforbrug i det væsentligste sker igennem [virksomhed1] eller betales kontant via [person1]. SKAT’s gennemgang af bogføringen og bankkontoen der anvendes af [virksomhed2] Ltd. har i øvrigt vist, at der heller ikke ses at være sket betaling af moms eller skatter til de engelske skattemyndigheder. [person1] har som direktør i [virksomhed2] Ltd og [virksomhed1] ApS haft den reelle rådighed over midlerne på bankkontoen, der anvendes af både [person1], [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] Ltd

SKAT kan i den forbindelse bl.a. henvise til Vestre Landsrets dom, jf. SKM2012.466 (SKM2011.177BR), hvor virksomheden fandtes drevet af sagsøgeren og ikke af de af skatteyder oprettede engelske selskaber og SKM2014.269, hvor Byretten anså skatteyderen for momspligtig af en række salgsfakturaer, og ydelserne ansås således ikke for leveret af 4 selskaber. Herudover kan henvises til SKM2007.183, hvor Højesteret anså klager for rette indkomstmodtager af vederlag / honorar overført til selskab på Bahamas. Der kan vedrørende rette indkomstmodtager i øvrigt henvises til afsnit C.D.2.2.1 i Den juridiske vejledning 2015.

Det fremgår af bankkontoen oprettet i navnet [virksomhed1] ApS, at denne har været anvendt til pleje af [person1]s private formueforhold, herunder også til betaling af private udgifter og gældsposter samt gældsposter m.v. i selskaber kontrolleret af [person1] eller dennes familiemedlemmer. Bankkontoen oprettet i [virksomhed1] ApS har således ikke reelt været adskilt fra [person1]s private formueforhold, og [person1] har haft uindskrænket adkomst hertil på lige vilkår med en almindelig privat bankkonto. Dertil kommer at der ikke har været andre driftsaktiviteter i [virksomhed1] ApS, udover udleje til [virksomhed2] Ltd af kopimaskine, edb, kaffe- og colamaskine. Udgifterne i.f.m. drift af aktiviteterne i [virksomhed2] Ltd er i de væsentligste indkøbt af [virksomhed1] ApS. Det engelske selskab [virksomhed2] Ltd har ikke egen bankkonto og den engelske adresse er alene en postadresse på et kontorhotel. Dertil kommer, at der heller ikke af bankkontoen ses at være blevet betalt moms eller skattebeløb til de engelske skattemyndigheder i øvrigt, hvorfor der i det hele taget mangler realitet i [virksomhed2] Ltd

SKAT anser på ovenstående grundlag derfor [person1] for værende den rette indkomstmodtager og skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 og § 6 sidste afsnit, af de skattepligtige indtægter, der er tilgået bankkontoen i [virksomhed1] ApS vedrørende aktiviteterne udøvet uregistreret gennem [virksomhed2] Ltd Indtægterne er tillige momspligtige, jf. momslovens § 1 og § 4. Det er konstateret, at der er opkrævet dansk salgsmoms i forbindelse med faktureringerne, og at salgsmomsen ikke er blevet angivet eller efterangivet overfor SKAT. Af momslovens § 52a stk. 6 fremgår, at afgiftspligtige person, der ikke er registeret, ikke på fakturaer må anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Af § 52a stk. 7 fremgår, at afgiftspligtige personer der i strid med stk. 6 (momslovens § 52a stk.6) på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. (Bestemmelsen i momslovens § 52a stk. 6 og 7 er ved lov 2012-03-27 nr. 277 blevet flyttet fra § 52, uden at der er ændret ved indholdet heraf).

SKAT efteropkræver derfor [person1] det manglende momstilsvar i.f.m. drift af uregistreret virksomhed, jf. opkrævningslovens § 5 stk. 1, jf. momslovens § 46 stk. 1.1 pkt., hvoraf fremgår, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

(...)

Gennemgang af regnskabsgrundlag:

SKAT har fået udleveret regnskabsbilag og bogføringen for [virksomhed2] Ltd for følgende regnskabsperioder:

1.8.2011-31.7.2012

1.8.2012-31.7.2013

1.8.2013-31.7.2014

Der er ikke udleveret årsregnskaber for nogen af årene. SKAT er dog i besiddelse af et urevideret regnskab for 1.8.2011-31.7.2012 fra [virksomhed6].

Bogføringen bærer ikke præg af at være ført løbende, hvilket kommer til udtryk ved at de tildelte bilagsnummer og bilagsdatoer ikke følges ad i løbet af bogføringsperioden. Det er ikke på baggrund af det udleverede materiale muligt at afstemme de i bogføringen anførte balanceposter til eksterne bilag, ligesom der ikke er underbilag til alle de i bogføringen anførte posteringer. Der er i bogføringen en del omposteringer og fejl rettelser, hvor der ikke nærmere er forklaringer om baggrunden for de pågældende posteringer. Det er i flere tilfælde ikke muligt at følge de enkelte indbetalinger fra kunder til konkrete salgsfakturaer, idet der ikke i alle tilfælde faktureres i.f.m. modtagelsen af acontobeløb.

Det regnskabsgrundlag, som er udleveret til SKAT, er mangelfuldt og utilstrækkeligt, hvilket også gør sig gældende for så vidt angår den bogføring, der er udleveret til SKAT. Bogføringsloven § 6 - § 9 anses ikke for opfyldt, idet bogføringen ikke er sket løbende, og da det ikke er muligt af følge bogføringen til et egentligt regnskab, ligesom det heller ikke er muligt at følge enhver registrering i bogføringen til et bilag. Bogføringen er således ikke tilrettelagt i overensstemmelse med god bogføringsskik. Dertil kommer, at der i bogføringen er en væsentlig sammenblanding med private transaktioner, og at det generelt ikke er muligt at afstemme balanceposter til eksterne dokumenter, ligesom der er konstateret væsentlige differencer i bogføringen af mellemregningsposteringer mellem [virksomhed2] Ltd og [virksomhed1] ApS i forbindelse med, at [virksomhed2] Ltd deler bankkonto med [virksomhed1] ApS. Herudover mangler regnskabsmateriale for 1.1.2011 til 31.7.2011. Der er i årene 2011-2013 løbende hævet kontanter fra bankkontoen med ca. 162.000 kr. i år 2011 og ca. 99.000 kr. i år 2012 og for ca. 123.000 kr. i år 2013, ligesom enkelte kunder har betalt med kontanter, uden at der er ført et afstemt kasseregnskab. Der kan i den forbindelse henvises til SKAT’s juridiske vejledning 2015, afsnit A.B.5.3.1. vedr. ”Krav om udarbejdelse af et ført og afstemt kasseregnskab”.

SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat med udgangspunkt i det tilstedeværende bogføringsmateriale sammenholdt med kendte transaktioner på bankkontoen i [virksomhed1] ApS og de udleverede bilag.

Der er ved opgørelsen af nettoomsætning i de enkelte indkomstår taget udgangspunkt i virksomhedens egen bogføring heraf. SKAT har herudover gennemgået virksomhedens udgiftsbilag og konstateret at disse indeholder en væsentlig andel af privatlignende udgifter herunder indkøb fra diverse dagligvarebutikker m.v. Som følge af denne sammenblanding er der foretaget en skønsmæssig vurdering af de enkelte udgiftsposter vedrørende fradragsberettigede udgifter til transport, gaver, repræsentation m.v.

Poster opgjort skønsmæssigt for år 2011:

Da der mangler bogføring og bilag for 1.1.2011-31.7.2011 er opgørelsen af indkomsten opgjort på baggrund at indbetalinger på bankkontoen i den pågældende periode. Der er givet et skønsmæssigt fradrag på 45 % af nettoomsætningen. Der er ved skønsudøvelsen henset til den talmæssige opgørelse for perioden 1.8.2011-31.12.2011, hvor de fradragsberettigede udgifter skønsmæssigt blev opgjort til ca. 34 % af nettoomsætningen samt til transaktionerne på bankkontoen i den pågældende periode.

Der er givet et skønsmæssigt fradrag for yderligere 40.000 kr. i det der i perioden fra 1.8.2011-31.12.2011 kun er bogført husleje 3 gange 9.200 kr., svarende til at der alt andet lige må mangle huslejeudgift for 2 måneder på i alt 18.400 kr. De resterende 21.600 kr. i skønsmæssigt fradrag dækker øvrige skønnede udgifter bl.a. fremmed arbejde, repræsentation m.v.

Poster opgjort skønsmæssigt for år 2012-2013:

SKAT har underkendt en lang række bilag i form af fakturaer og bonner fra diverse spisesteder, dagligvarebutikker m.v. Det er konstateret, at der i bilagsmaterialet indgår en lang række af udgiftsbilag der har privat karakter, og at der ikke er foretaget en korrekt adskillelse mellem virksomhedsrelaterede bilag og private bilag. På ingen af bilagene, særligt i.f.m. restaurationsbilagene, er der angivet oplysninger om formål og deltagere i.f.m. afholdelse af udgifterne. Det er på denne baggrund ikke muligt at konstatere, at der således har været tale om afholdelse af fradragsberettigede udgifter, jf. statsskattelovens § 6 litra a. Da virksomhedens bilag i et væsentligt omfang er sammenblandet med private transaktioner, har SKAT i stedet skønsmæssigt givet et fradrag på 5.000 i opgørelse af den skattepligtige indkomst vedrørende den erhvervsmæssige andel af de foretagne indkøb herunder udgifter til repræsentation, møder med kunder, forretningsforbindelser m.v. Bespisning af indehaver anses således ikke for en fradragsberettiget driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6a.

Poster opgjort skønsmæssigt for år 2011, 2012 og 2013 (udgifter til bil):

Der foreligger ingen fortegnelse over anvendelsen af biler og kørsel i.f.m. drift af virksomheden. SKAT har fået oplyst, at den varebil, der ejes af [virksomhed1] ApS anvendes både privat og erhvervsmæssigt af indehaveren. Da der ikke foreligger en kørebog over bilens erhvervsmæssige anvendelse, og da der ikke er egentlige driftsaktiviteter i [virksomhed1] ApS anses bilen i overvejende grad for at blive anvendt til private formål. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens aktivitet primært består i bogføring og regnskabsopstilling m.v. udøvet fra virksomhedens egen adresse i [by1]. Der udøves således ikke traditionel lovpligtig revision, hvorfor kørselsbehovet vurderes begrænset. Som følge heraf vurderes den erhvervsmæssige kørsel derfor skønsmæssigt til 25 % af de samlede driftsomkostninger.

Multimediebeskatning (år 2011) og fri telefon (år 2012 og 2013):

Det er SKAT’s vurdering, at klageren er omfattet af multimediebeskatning i.f.m. fri telefon for så vidt angår år 2011. Værdien heraf udgør 3.000 kr. jf. ligningslovens (lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009) § 16 stk. 1, jf. stk. 12 og 13. Fra og med indkomståret 2012 er reglerne om multimediebeskatning ændret og værdien af fri telefon er fastsat til 2.500 kr., jf. ligningsloven § 16 stk. 1, jf. stk. 12 og 14 (Lovbekendtgørelse 2014-09-15 nr. 1041). Det er konstateret, at der afholdes udgifter til en lang række mobil- og fastnet telefoner m.v. f.eks. nr. 26353840, 26353841, 26353842, 40731267, 40731268, 40731269, 75722334, 75722355, 75722337 og 51275673. Da der ikke er andre ansatte end klageren i virksomheden, er det således SKAT’s opfattelse, at de pågældende telefonabonnementer til dels også er til rådighed og anvendes af klageren til private formål.

Ej godkendt fradrag, jf. bilag A,B, og C

Vedrørende ej godkendte fradrag for udgifter i bogføringen for år 2011 kan der henvises til bilag A, (år 2011), bilag B (år 2012) og bilag C (år 2013). Deraf fremgår de enkelte bilag der ikke er godkendt som fradragsberettigede, idet der for hovedpartens vedkommende er tale om bilag som anses for at vedrører klageren privat eller som anses for at være virksomhedens drift uvedkommende. Herudover mangler der konkret dokumentation i form af bilag / dokumentation for visse posteringer i bogføringen, hvorfor der også af den grund ikke er godkendt fradrag.

Vedrørende tab på debitorer mangler der konkret dokumentation for, at der er tale om konstaterede tab, ligesom det ikke er muligt ud fra bogføringen at henføre tabene til tidligere beskattede indtægter.

Der er således ikke godkendt fradrag for ovennævnte udgifter, jf. statsskattelovens § 6a. der samlet for år 2011 udgør 60.427 kr. og for år 2012 udgør 33.089 kr. og for år 2013 udgør 59.847 kr.

Resultat af SKAT’s gennemgang:

SKAT har i henhold til den talmæssige opgørelse opgjort resultatet af den uregistrerede virksomhed [virksomhed2] Ltd til følgende beløb for indkomstårene 2011, 2012 og 2013:

Overskud år 2011 opgjort til kr. 308.301

Underskud år 2012 opgjort til kr. -39.470

Overskud år 2013 opgjort til kr. 235.112

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at SKATs ændring af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 07-07-2006 – 30-06-2014 nedsættes med i alt 307.606 kr.

Han har til støtte for sin påstand anført, at overskud af virksomhed for 2011/2012 viser +6.856,47 kr., for 2012/2013 viser et underskud på -22.871,09 kr. og for 2013/2014 et overskud på 45.615,10 kr. ifølge bogføringen. Det er ikke rimeligt at underkende andres arbejde. Virksomheden har udført revisionsarbejde og bogføring siden 1990 og ydermere fået breve fra SKAT om, at han havde lavet noget fint arbejde vedrørende forskellige kunder.

Indehaveren har til SKAT oplyst, at han ikke er enig i ændringsforslaget af 26. marts 2015. Indehaveren har oplyst, at han i alle årene har haft underskud og henviser til, at han havde lånt knap 1 mio. kr. af sin datter. Pengene har han brugt til at betale udgifter for. Nu kan han ikke længere betale for udgifterne. Han er ikke enig i, at han skylder så mange penge i moms. Han kan anerkende at skylde 100.000 i moms til England (10.000 pund) og ca. 37.000 kr. til SKAT. Han mener ikke, at han skulle momsregistreres i Danmark. Han oplyste desuden, at han kan acceptere reguleringsbeløbene vedr. indkomstopgørelsen for så vidt angår privat brug af bil og telefon.

Indehaveren har oplyst, at omsætningen udgør 48.000 kr. årligt. Han har i [virksomhed1] ApS en mellemregning med sin datter, som han skylder mere end 600.000 kr. Han kan ikke forstå, at SKAT kan få de 48.000 kr. til at blive til mere end 900.000 kr. i den periode, som SKAT har gennemgået. Han har aldrig haft en større omsætning end en halv mio. kr. årligt.

[virksomhed2] Ltd har kontor i [by1]. Indehaveren kunne ikke oprette et dansk CVR-nr., og derfor oprettede han et engelsk i stedet. Det var dog ikke muligt at oprette en bankkonto i England, og derfor anvendte han bankkontoen tilhørende [virksomhed1] ApS i Danmark. Der var ifølge indehaveren ikke andre muligheder for ham for at drive virksomheden.

Det er ifølge indehaveren ikke korrekt, at alle kunder er fra Danmark. Han har hjulpet kunder med at oprette mange engelske selskaber, som han også laver regnskab for. [virksomhed1] ApS fungerer som et leasingselskab. [virksomhed2] Ltd har intet med Danmark at gøre.

Indehaveren har folk til at hjælpe sig i tilfælde af, at opgaverne i [virksomhed2] Ltd er vanskelige. Han har ikke ansat personale, men anvender derimod underleverandører og fremmed arbejde. Han havde vistnok 1 person ansat i indkomståret 2010. Indehaveren laver også selv regnskaber.

Indehaveren overholder alle regler – også de skattemæssige. Han mener, at tvivlen ikke kommer den tiltalte til gode i det danske retssystem. Han skal ud fra nærværende sag betale hhv. 200.000 kr. og 300.000 kr. i restskat, hvilket er helt forkert.

Hans engelske selskab er stiftet efter EU-regler. Selskabsstyrelsen og SKAT overtræder konsekvent loven mht. frister, og indehaveren mener ikke, at SKAT har hjemmel til at genoptage ansættelserne så langt tilbage.

Indehaveren har oplyst, at han har været med til at lave et bogføringssystem, [...], som virker ret fantastisk. Det er et fejlfrit system, som kunne skabe milliarder af kr. til staten, men de kan ikke se det.

Indehaveren er tidligere håndværker af profession, men han sadlede om og slog sig på regnskab i stedet. Han havde i 2019 en omsætning på 250.000 kr., men udgifterne udgjorde 300.000 kr. Resultatet var derfor et underskud på 50.000 kr., hvilket han måtte acceptere, da han er nødt til at have noget at tage sig til. Han kan ikke bare sidde stille derhjemme.

Hvis han tjente så mange penge, som SKAT påstår, så ville han ikke skylde nogen noget. Han vil gerne bruge kræfterne på noget ordentligt i stedet for på sagen her.

Virksomheden [virksomhed2] Ltd har bogført alt sit materiale, og der er herefter bogført ud til indehaveren via en mellemregning i [virksomhed1] ApS. Han havde store udgifter i virksomheden, og det maksimale overskud udgjorde 100.000 kr. Han tabte også mange penge på kunder, som gik konkurs.

Indehaveren har desuden forklaret, at han af sagsbehandleren hos SKAT var sat i privatforbrug af 100.000 kr. for årene 2011 – 2013. Det er dog langt mere, end han reelt har haft, for han havde som sagt kun 48.000 kr. fra [virksomhed1] ApS via mellemregning med sin datter, som han lånte pengene af.

SKAT har foretaget alt for store forhøjelser af indkomst og moms, og dette er uforståeligt, når SKAT tidligere har sagt, at alt var i orden. Han har også regnskaber for [virksomhed1] ApS, som han kan fremlægge.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af momslovens § 1, at erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov. Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales til staten.

Det fremgår af momslovens § 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Ifølge momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt. fremgår det, at betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet.

Det fremgår af momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge momslovens § 47, stk. 5, ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed. Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3.

Følgende fremgår af momslovens § 52a:

”(...)

Stk. 6Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk.7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne (...)”

Ændringen af momstilsvaret for perioden fra den 7. juli 2006 og frem til den 31. december 2011 er foretaget i henhold til reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, jf. § 32 stk. 2. Det fremgår af § 32 stk. 1 nr. 3, at:

uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 34a, stk. 4, at:

”Forældelsesfristen er 10 år for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. § 27, stk. 1, og ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. § 32, stk. 1, samt for ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf. § 33, stk. 3-5 samt stk. 7-9. Tilsvarende gælder krav afledt af ændringer af ejendomsvurderinger, der foretages efter §§ 33 a og 34.”

Forældelsesfristen er 10 år, når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse, jf. forældelseslovens § 5, stk. 1, nr. 3.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., således, at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af opkrævningslovens § 5.

[virksomhed2] Ltd har fast driftssted og sæde i Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og på den baggrund er virksomheden skatte- og momspligtig til Danmark. Selskabet har uden at være momsregistreret opkrævet dansk salgsmoms løbende igennem årene uden at afregne dette til statskassen.

Landsskatteretten tiltræder, at virksomheden ifølge sit regnskabsmateriale for perioden 7. juli 2006 – 31. juli 2011 har haft bogført et skyldigt momstilsvar på 132.425 kr. i virksomheden, som virksomheden skulle angive, men som aldrig er blevet angivet eller betalt.

På den baggrund stadfæster Landsskatteretten afgørelsen for denne periode.

SKAT har anset virksomhedens indehaver for at være rette indkomstmodtager af afkastet vedrørende de aktiviteter, der er udøvet gennem [virksomhed2] Ltd, England. Selskabet har efter det oplyste ikke indsendt regnskaber i England og har heller ikke haft en bankkonto. Aktiviteterne i [virksomhed2] Ltd anses for at være en fortsættelse af aktiviteterne i [virksomhed3] ApS, der i marts 2007 blev taget under konkursbehandling. Indehaveren har som direktør i [virksomhed2] Ltd og [virksomhed1] ApS haft den reelle rådighed over midlerne på bankkontoen, der anvendes af både indehaveren, [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] Ltd Beløbene på kontoen har bl.a. været anvendt til pleje af indehaverens private formueforhold, herunder også til betaling af private udgifter og gældsposter samt gældsposter m.v. i selskaber kontrolleret af indehaveren eller dennes familiemedlemmer.

Der har således været en sammenblanding af økonomien imellem selskaberne og indehaveren. Det fremgår af bl.a. Østre Landsrets dom i SKM2019.250.ØLR, at der i sådanne tilfælde skal kunne dokumenteres en klar sammenhæng mellem betalingen af udgifter i selskaberne og bevægelser på bankkonti. Dette er ikke påvist i nærværende sag.

På dette grundlag, hvor aktiviteten er foregået fra privatadressen i [by1] igennem en årrække, anses indehaveren for at være rette indkomstmodtager af beløb, som er indgået på den fælles bankkonto.

Virksomheden har ikke indsendt regnskaber for de omhandlede indkomstår, og den fremlagte bogføring viser, at der på konto ”7015 kasse” er registreret negative kassebeholdninger. SKAT har dermed været berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af indkomsten og momstilsvaret.

SKAT har ved skønsudøvelsen taget udgangspunkt i det fremlagte bogføringsmateriale og har sammenholdt dette med transaktioner på bankkontoen i [virksomhed1] ApS samt de indleverede bilag.

SKAT har for indkomståret 2011 ikke modtaget alle selskabets indtægtsbilag og bogføringsmateriale og har derfor fastsat momstilsvaret for perioden 1. januar 2011 – 31. juli 2011 i henhold til bankindsætninger og med et skønsmæssigt fradrag for udgifter med 45 pct. heraf. Der er desuden indrømmet skønsmæssigt fradrag for udgifter i virksomheden for de øvrige indkomstår. Landsskatteretten kan tiltræde SKATs opgørelse af virksomhedens momstilsvar for årene 2012-2014.

Der er herefter ikke godkendt momsfradrag for blandt andet restaurationsudgifter, hvor bilagene ikke er påført anledning eller deltagere, jf. praksis i bl.a. SKM2003.559.ØLR, ligesom der ikke er godkendt fradrag for udgifter, som er anset for at være af privat karakter, hvilket ligeledes tiltrædes.

Virksomhedens indehaver har drevet uregistreret virksomhed her i landet, hvorved han ikke har afregnet den moms, som virksomheden har opkrævet i regi af [virksomhed2] Ltd Derved har indehaveren handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have afregnet momsen. Det er derfor med rette, at SKAT har foretaget en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra 7. juli 2006 til 31. december 2010. Det bemærkes herved, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.