Kendelse af 15-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Klagen skyldes, at Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at selskabets aktivitet med befordring af personer kan fritages for moms som personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15?”

Landsskatteretten stadfæster Skatterådets bindende svar.

Faktiske oplysninger

Af Skatterådets bindende svar fremgår følgende om de faktiske forhold:

”[Selskabet] er et nystiftet selskab, som ønsker at starte en virksomhed med transport af passagerer i et luftskib op til en højde af 125 meter.

Luftskibet vil være beliggende i [by1] og skal være et fremtrædende vartegn i bybilledet, hvor tanken bl.a. er, at luftskibet skal være et nyt og innovativt vartegn i [by1].

Ud over indtægter fra passagerer vil selskabet have momspligtige indtægter fra salg af reklamebannere og merchandise.

Luftskibet vil være forankret til et kabel, der sørger for, at luftskibet ikke flyver væk, samtidig med at kablet sørger for, at luftskibet kommer sikkert tilbage på landjorden.

Luftskibet er certificeret som et normalt luftfartøj og kommer derfor ind under de gældende internationale love på dette område.

Luftfartøjet består af et hylster, som er fyldt med heliumgas. Gassen løfter luftskibet op i luften, og det trækkes ned ved hjælp af et elektrisk spil. Luftskibet lander efter hver opstigning på en dertil indrettet platform. Luftskibet kan kun lande på denne platform og ingen andre steder. Landingsformen er cirkulær og har en diameter på 13 meter.

Det forventes, at turen vil vare ca. 15 minutter inklusiv op- og nedstigning.

Turen foregår ved, at passageren stiger ind i en kurv, der hænger under luftskibet, hvorefter luftskibet stiger op til en højde af ca. 125 meter. Efter at have nået den ønskede højde, og passagerne har haft mulighed for at nyde udsigten, tage billeder m.v. trækker kablet ballonen tilbage til jorden.

Luftskibet kan transportere omkring 16 personer pr. tur inkl. personale, der sørger for sikkerhed m.v.”

Skatterådets bindende svar

Skatterådet har svaret nej til følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at selskabets aktivitet med befordring af personer kan fritages for moms som personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15?”

SKAT har anført følgende indstilling og begrundelse, som er tiltrådt af Skatterådet:

”[Selskabet] driver selvstændig økonomisk virksomhed, og er dermed en afgiftspligtig person, jf. momslovens §3, stk. 1. [Selskabet] skal dermed betale afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4.

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15 er personbefordring imidlertid fritaget for afgift.

Det er fast praksis, at de betegnelser, der anvendes til at betegne de fritagelser, der er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig personer, skal fortolkes strengt efter ordlyden, jf. herfor C-83/99, Kommissionen mod Spanien.

Hverken i momssystemdirektivet eller momsloven gives en definition af, den virksomhed, der består i ”befordring af personer”.

Af det ovenfor anførte følger, at begrebet ”personbefordring” derfor må fortolkes i overensstemmelse med de pågældende ords almindelige betydning, jf. herfor C- 83/99, Kommissionen mod Spanien og SKM2009.456.LSR.

I Den danske ordbog defineres begrebet ”personbefordring” som ”Transport af passagerer fra et sted til et andet.”

Momsfritagelsen for personbefordring omfatter som udgangspunkt befordring af personer med alle former for befordringsmidler. Personbefordring med såvel hestevogne som luftskibe vil således også være omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

I nærværende sag bliver [selskabets] kunder via heliumgassen i hylsteret (Ballonelementet) løftet op i 125 meters højde over [by1] for derefter at blive trukket tilbage til samme sted via det kabel, som er fastgjort til luftskibet.

Det er SKAT opfattelse, at [selskabets] kunder i forbindelse med den beskrevne brug af luftskibet ud en almindelige sproglig forståelse af ordet ”persontransport, ikke kan anses for at blive transporteret fra et sted til et andet.

Det er derimod SKATs vurdering, at der er tale om en oplevelse i en forlystelse, hvor formålet ikke er at blive transporteret fra et sted til et andet sted. Det er således SKATs opfattelse, at kunderens brug af luftskibet er sammenlignelig med elestikspring, luftgynger og lign, som er momspligtige, jf. Momsnævnets afgørelse 19/67 og SKM2012.324.SR.

Ved vurderingen har SKAT bl.a. henset til, at det primære formål for kunderne er en oplevelse, herunder at ”nyde udsigten over [by1], tage billeder m.v. frem for behovet for egentlig transport, jf. SKM2009.456.LSR modsætningsvis.

Ved vurderingen er det endvidere tillagt betydning, at der efter det oplyste ikke er tale om et styrbart luftfartøj, jf. at luftskibet ifølge anmodningen er forankret til jorden med et kabel, som sørger for at luftskibet ikke flyver væk, ligesom luftskibet ifølge anmodningen trækkes tilbage til jorden via af et elektrisk spil.

For så vidt angår [selskabets] henvisning til Skatterådets afgørelse, offentliggjort som SKM2013.605.SR skal det bemærkes, er der i den pågældende sag - i modsætning til nærværende sag - var tale om styrbart luftfartøj, ligesom formålet for faldskærmsudspringeren var selve transporten til punkt B med henblik på udspring. Det er således SKATs vurdering, at nærværende sag ikke er sammenlignelig med forholdene i SKM2013.605.SR.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentanter har nedlagt påstand om, at det stillede spørgsmål skal besvares med ja, idet selskabet leverer persontransportydelser, som er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, og at selskabets salg af billetter derfor er momsfritaget.

Der er bl.a. anført følgende begrundelse herfor i klagen:

”Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15 er personbefordring fritaget for moms.

Fritagelsen omfatter som udgangspunkt befordring med personer med alle former for befordringsmidler. Dette gælder eksempelvis taxa- og limousinekørsel, kørsel i hestevogn m.v.

Der er ikke meget retspraksis på området, i forhold til at definere begrebet ”persontransport”. Skatterådet har derfor valgt at definere begrebet ud fra begrebets almindelige betydning. Vi er enige med Skatterådet i, at begrebet må defineres som ”Transport af passagerer fra et sted til et andet.”

Skatterådet har dog i SKM2013.605.SR taget stilling til, hvorvidt transport af faldskærmsudspringere kunne være omfattet af momsfritagelsen.

I den konkrete sag var det oplyst, at spørger skulle transportere x antal mennesker ad gangen fra punkt A til punkt B. Punkt B befandt sig ca. 4 km over jorden hvor springerne hoppede af flyet. Det var flyveturen til 4 km højde de betalte for. Det var ligegyldigt for virksomheden om springerne hoppede ud eller ej.

Det var Skatterådets opfattelse, at virksomhedens ydelse, var omfattet af fritagelsen for personbefordring. Virksomhedens ydelse var alene befordring af personer fra et sted til et andet.

Det er vores opfattelse, at salg af billetter til luftskibet kan sammenlignes med ovenstående sag.

Det afgørende for passagererne er at blive transporteret fra jorden og op i 125 meters højde, så de kan nyde [by1] oppefra. Der er således tale om transport af personer fra et punkt A til punkt B – beliggende 125 meter over jorden – og retur igen til punkt A.

Det er i den forbindelse ikke afgørende, at passagererne ikke står af ved punkt B, men i stedet returnerer til udgangspunktet.

Set fra passagerernes synspunkt efterspørges der en transport med luftskibet til en position 125 meter over jorden og retur. Det er således både oplevelsen af at flyve i et luftskib samt muligheden for at opleve [by1] oppefra, som efterspørges af passagererne.

På samme måde som i SKM2013.605.SR er det således transporten fra et sted til et andet, der efterspørges af passageren, hvorfor flyveturen efter vores opfattelse må kategoriseres som persontransport. Dette underbygges af at luftskibet er indregistreret som et fly, og derved over for det offentlige fremstår som et transportmiddel.

Det er vores opfattelse, at der ikke kan være tvivl om, at passagerne ved en tur med [...] transporteres fra landjorden til et punkt beliggende ca. 125 meter over jorden.

I forhold til om der er tale om en transport fra ét sted til et andet, adskiller denne tur sig ikke fra de principper Skatterådet lægger vægt på i SKM2013.605.SR, hvor der var tale om transport af faldskærmsudspringer fra landjorden til et punkt beliggende ca. 4 km over landjorden. Det var i pågældende sag ikke afgørende om faldskærmsudspringeren rent faktisk hoppede ud, eller om vedkommende blev transporteret tilbage til jorden igen.

Vi mener ikke, at længden af den strækning fra landjorden til et sted i luften, som passagererne transporteres til, kan være afgørende for om der er tale om persontransport. Det må således være ydelsens art, der er afgørende for om der er tale om persontransport, og ikke transportens længde.

Det er endvidere vores opfattelse, at selv om luftturen både indeholder elementer af transport og forlystelse, er det i højere grad turen i luftskibet og oplevelsen af, på en billig og mindre skræmmende måde, at flyve i et luftskib, som tiltrækker passagererne, og får dem til at købe en billet.

Det er således vores opfattelse, at den ydelse som passagerne primært efterspørger, er flyvningen i et luftskib.

Skatterådet skriver i sin begrundelse til afgørelsen i denne sag, at ”Personbefordring med såvel hestevogne som luftskibe vil være omfattet af fritagelsesbestemmelsen.”

Den eneste forskel der er på [selskabets] befordring af passagerer og en almindelig ballontur er, at [selskabets] luftskib er fastforankret til et kabel. Bortset fra dette, er der i begge tilfælde tale om flyvning med passagerer i et ikke-styrbart luftfartøj som følger en ikke-forudbestemt rute.

Vi skal endvidere gøre opmærksom på, at Skatterådet i SKM2012.324.SR, har taget stilling til om et tog i en turistattraktion var momspligtigt. Skatterådet fandt, at da toget af Trafikstyrelsen anses som en offentlig forlystelse, og dermed er underlagt Justitsministeriets ansvarsområde, var der ikke tale om en personbefordringsydelse. Var toget underlagt Trafikstyrelsens ansvarsområde ville befordringen som udgangspunkt være omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

I nærværende sag er luftskibet certificeret som et normalt luftfartøj, og kommer derfor ind under de gældende internationale love på dette område. Da luftskibet opnår flyvehøjder på op til 120 meter skal [...], lufttrafiktjenesten i Danmark, orienteres.

Som et indregistreret luftfartøj, på linje med en kommerciel flyvemaskine, har [selskabet] samme ret til luftrummet som alle andre brugere. Luftskibet skal desuden forsynes med markerings-belysning, så det er synligt for den øvrige lufttrafik.

Det er derfor vores opfattelse, at luftturen i højere grad skal sammenlignes med almindelig flyvning i luftballon, eller rundflyvning over eksempelvis [by1], som efter normal praksis er momsfrit.

Afslutningsvist kan det efter vores opfattelse ikke tillægges betydning, at luftfartøjet ikke er styrbart. I andre former for persontransport, som eksempelvis togdrift, hvor det ikke er muligt at afvige fra den på forhånd fastlagte rute og ballonflyvning, hvor vindretningen afgør den tilbagelagte rute, er det ikke afgørende at der er tale om et ikke-styrbart fartøj.

Skatterådets argument om at der skal være tale om et styrbart fartøj, for at der kan være tale om persontransport, er således ikke gældende ved eksempelvis togdrift og ballonflyvning. At der skal være tale om et styrbart luftfartøj, må således være uden betydning, så længe fartøjet rent faktisk kan transportere personer fra et punkt A til et punkt B. Dette er tilfældet med [selskabets] flyvning af passagerer.

Konklusion

På baggrund af ovenstående, er det således vores opfattelse, at [selskabet] sælger billetter til en personbefordring. Vi lægger i den forbindelse særligt vægt på, at passagererne transporteres fra landjorden til et punkt beliggende 125 meter oppe i luften - og retur i et luftskib der er indregistreret som et luftfartøj og dermed udadtil fremstår som et befordringsmiddel som er egnet til persontransport.”

Endvidere er oplyst, at den omhandlede ydelse er tiltænkt københavnere og turister, således at disse kan opleve at flyve i et luftskib samtidig med, at de får udsigt over [by1]. Hertil er bemærket, at man kan se [...], og til [Sverige], fra 125 meters højde.

Der findes lignende projekter rundt omkring i verden, herunder i Australien ved [...], hvor man er tæt på en opstart.

Endvidere er uddybende anført, at der er tale om et luftfartøj godkendt af luftfartsmyndighederne, herunder til personbefordring. Der er således tale om et registreret luftfartøj underlagt luftfartsreglerne. - Det er i denne forbindelse bemærket, at [by2] dog ikke skal kaldes hver gang, at luftskibet skal foretage en opstigning. - Der er herudover alene tale om, at luftskibet er fortøjet til jorden via en wire, således at luftskibet ikke flyver væk. Der er således i denne forbindelse alene tale om en praktisk foranstaltning.

Såfremt luftskibet fløj væk, og således ikke var forbundet til jorden, ville det være forbundet med diverse yderligere omkostninger for selskabet, herunder at transportere passagerer tilbage til startstedet. Selskabet kan måske tilbyde sine kunder en tur i luftskibet mod en betaling af 200 kr. pr. person, hvorimod en tur i luftskib uden wire ville koste måske 2200 kr.

Der er ved den påtænkte flyvning i luftskibet tale om den samme oplevelse som ved en rundflyvning over [by1] i flyvemaskine. Her vender man også tilbage til startstedet, og denne ydelse anses for momsfri personbefordring.

Der er tale om den samme oplevelse og fornemmelse, når man flyver i luftskibet, som når man flyver i flyvemaskine, på trods af forbindelsen til jorden, og dette er væsentligt. Det er bemærket, at luftskibet drejer med vinden.

Der er således tale om samme oplevelse med og uden wire. Man føler, at man flyver, selv om der er en wire forbundet til luftskibet. Det er ikke som at flyve i luftballon i Tivoli.

Det er endvidere den tilknyttede myndighed, der er afgørende for kvalifikationen af ydelsen. I dette tilfælde er det luftfartsmyndighederne, hvorfor ydelsen er momsfri. Dette i overensstemmelse med SKM2012.324.SR.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen er modtaget en brochure fra selskabet, herunder vedrørende selskabets aktivitet.

Landsskatterettens afgørelse

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 4 fremgår:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. [...]”

Af momslovens §13, stk. 1, nr. 15, fremgår, at følgende ydelse er fritaget for afgift:

”Personbefordring. [...]”

Af momssystemdirektivets art. 371 fremgår:

”De medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, kan fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato.”

Hjemlen til fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, findes i momssystemdirektivets art. 371, bilag X, del B, nr. 10, hvoraf fremgår, at følgende er fritaget:

”Befordring af personer og transport af varer, der medføres af rejsende, såsom bagage og motorkøretøjer, eller ydelser i forbindelse med personbefordring, i det omfang befordringen af disse personer er afgiftsfri”

Det fremgår af EU-Domstolens dom i C-83/99, Kommissionen mod Spanien, præmis 17, at da der ikke i sjette direktiv gives nogen definition af den virksomhed, der består i ”befordring af personer og disses bagage”, skal denne bestemmelse fortolkes ud fra den sammenhæng, den hører hjemme i sjette direktiv. Endvidere fremgår af præmis 19, at det fremgår af fast retspraksis, at bestemmelser, der har karakter af en undtagelse fra et princip, skal fortolkes strengt efter ordlyden. Endelig fremgår af præmis 20, at begrebet virksomhed bestående i ”befordring af personer og disses bagage” skal fortolkes i overensstemmelse med de pågældende ords almindelige betydning.

Det fremgår af sagens faktiske oplysninger, at selskabet ønsker at transportere personer i et luftskib fra landjorden og op i luften i en højde af 125 meter og derefter ned på landjorden igen. Personerne har i denne forbindelse mulighed for at nyde udsigten og tage billeder m.v. Det forventes, at turen vil vare ca. 15 minutter inklusive op- og nedstigning.

Luftskibet vil være forankret til et kabel, der sørger for, at luftskibet ikke flyver væk, samtidig med at kablet sørger for, at luftskibet kommer tilbage på landjorden. Luftskibet lander efter hver opstigning på en dertil indrettet platform, på hvilken luftskibet alene kan lande.

Luftskibet er certificeret som et normalt luftfartøj og henhører efter det oplyste under de gældende internationale love på dette område.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt ovenstående ydelse kan fritages for moms som personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Det følger af EU-Domstolens dom i C-83/99, Kommissionen mod Spanien, at begrebet virksomhed bestående i ”befordring af personer og disses bagage” skal fortolkes i overensstemmelse med de pågældende ords almindelige betydning.

Ifølge Den Danske Ordbog defineres begrebet ”personbefordring” som ”transport af passagerer fra ét sted til et andet”.

Landsskatteretten finder herefter, at den omhandlede ydelse, under henvisning til de anførte faktiske oplysninger, ikke er at karakterisere som personbefordring, som omhandlet i momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Landsskatteretten finder således, at ydelsen må karakteriseres som en forlystelse, herunder at komme 125 meter op i luften med et luftskib og ned igen, og herunder få udsigt ud over [by1]. Der er således ikke tale om ”transport af passagerer fra ét sted til et andet”. Den leverede ydelse anses derfor ikke sammenlignelig med den leverede ydelse i SKM2013.605.SR. Det bemærkes endvidere, at den afstand, der tilbagelægges, alene udgør 125 meter hver vej. Transporten i luftskibet anses således ikke for hovedformålet med den omhandlede ydelse i form af en forlystelse.

Det forhold, at luftskibet er certificeret som et normalt luftfartøj, kan i det konkrete tilfælde ikke ændre på ovenstående, idet formålet med transporten i luftskibet ikke er personbefordring.

Idet den omhandlede aktivitet ikke kan fritages for moms som personbefordring efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, stadfæster Landsskatteretten Skatterådets bindende svar.