Kendelse af 06-08-2019 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 347.800 kr. for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) blev drevet som enkeltmandsvirksomhed og ophørte den 30. juni 2015.
Virksomheden har i perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 angivet købsmoms med samlet 347.800 kr. vedrørende køb af arbejdsydelser fra [virksomhed2] (cvr-nummer [...1] – ophørt den 16. marts 2016), [virksomhed3] (cvr-nummer [...2] – ophørt den 21. maj 2014), [virksomhed4] (cvr-nummer [...3] – ophørt den 18. maj 2015) og [virksomhed5] (cvr-nummer [...4] – ophørt den 17. december 2015).

Virksomheden har som dokumentation for den angivne købsmoms i perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 fremlagt fakturaer fra ovenstående underleverandører.

For så vidt angår [virksomhed2] er der fremlagt en faktura udstedt til virksomheden den 15. januar 2014, med et momsbeløb på 16.300 kr. Fakturaen er angivet at vedrøre ”Lej af mandskab” og fremgår med angivelse af antal, enhedspris og pris.

Vedrørende [virksomhed3] er der fremlagt 5 fakturaer udstedt til virksomheden i perioden fra den 25. marts 2014 til den 14. juni 2014, med et samlet momsbeløb på 95.780 kr. Fakturaerne er angivet at vedrøre en fastpris aftale for bestemte måneder og fremgår med antal, pris, beløb og produktbeskrivelse i form af ”[by1], trapper”, ”[adresse1]”, ”[by2], trapper”, ”rengøring af trapper [by3]”, ”flyttelej m.v.”

Vedrørende [virksomhed4] er der fremlagt 5 fakturaer udstedt til virksomheden i perioden fra den 2. oktober 2014 til den 4. december 2014, med et samlet momsbeløb på 91.900,00 kr. Fakturaerne er angivet at vedrøre en fastpris aftale for en bestemt måned vedrørende udlejning af mandskab til rengøring ifølge aftale. Af fakturaerne fremgår pris og beskrivelse i form af ”[by1] trapper”, ”[adresse1]”, ”[by2], trapper”, ”[virksomhed6]”, ”Rengøring af trapper [by3] m.v.”

Endelig er der for så vidt angår [virksomhed5] fremlagt 8 fakturaer, med et samlet momsbeløb på 152.500 kr., udstedt i perioden 10. juli 2014 til den 20. oktober 2014. Fakturaerne i perioden 10. juli 2014 til den 20. august 2014 angivet at vedrøre ” Rengørings opgave” og fremgår med angivelse af timeantal. Øvrige fakturaer er angivet med pris og beskrivelse i form af ”[virksomhed7] afløsning”, ”[virksomhed8] afløsning”, ”skurvogne”, ”gartner”, ”[adresse2]”, ”[virksomhed9]”, ”afløsning trapper m.v.”
De pågældende fakturaer er ikke nærmere specificeret med angivelse af det udførte arbejde, ligesom der ikke fremgår leveringssted, arbejdssted eller leveringsdato. Der er ikke fremlagt timesedler eller arbejdssedler til understøttelse af de fremlagte fakturaer.

Virksomheden har fremlagt en ikke underskrevet samarbejdskontrakt indgået med [virksomhed2], dateret den 1. september 2013. Der er ikke fremlagt samarbejdskontrakter med de øvrige underleverandører.

Der er fremlagt udskrifter for virksomhedens konto vedrørende perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

SKAT har i forbindelse med sagens behandling konstateret, at hverken underleverandøren [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] eller [virksomhed4] har angivet eller indbetalt hverken salgs- eller købsmoms i de omhandlede perioder til SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har den 30. april 2015 truffet afgørelse, hvorefter virksomhedens fradrag for købsmoms på i alt 347.800 kr. for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 ikke anerkendes.

Som begrundelse herfor har SKAT bl.a. anført:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs principielle påstand, at det ikke er dokumenteret, at der er sket levering hvorfor der ikke er fradrag efter Momslovens § 37, jf. EU dom, C-342187 - Genius Holdning, idet blandt andet de nævnte virksomheder (se nedenfor) vurderes ikke at have været i stand til at levere. Herudover har [virksomhed1] ikke fremsendt relevant dokumentation for foretagne momsfradrag på nedenstående:

Ovenstående resulterer i følgende forslag til ændringer af momsangivelserne:

Subsidiært er det SKATs påstand, at [virksomhed1] vidste eller burde vide, at der var omstændigheder ved leverancerne og leverandørerne der ikke var i orden, hvorfor [virksomhed1] vidste eller burde vide, at der ikke blev afregnet korrekt moms i et forudgående led, jf. Momslovens § 37, samt EU dom, C-439/04 -Axel-Kittel, EU dom, C-131/13 - Schoenimport og EU dom C -18/ 13 - Maks Pen.

Mere subsidiært er det SKATs påstand, at faktura kravene ikke er overholdt, bl.a. på grund af manglende oplysninger om leveringen, ydelsens art og omfang (manglende timesedler m.m.), jf. EU Dom, C-438/09 Boguslaw, samt Momsbekendtgørelsens§ 61 jf.§§ 81 og 84.SKAT har foretaget kontrol af alle ovenstående virksomheder. Der er konstateret følgende der indgår i vurderingen og som grundlag for SKATs principielle og subsidiære påstande.

1.4.1, Særligt for [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed5]

1. Der er ikke angivet hverken salgs- eller købsmoms i den periode, hvor [virksomhed1] må antages at have fratrukket moms på fakturaer fra den enkelte underleverandør.

2. Der er ingen typiske virksomhedsudgifter der må forventes af en reel underleverandør.

3. Der aflejres ingen penge på virksomhedernes bankkonti som udtryk for et overskud ved reel virksomhedsdrift.

4. Der anvendes en større del af de modtagne indbetalinger til køb af telekort, tilsyneladende uden at viderefakturere til kunder (vurderet ud fra bankkontiene).

5. Der sendes penge til udlandet og/ eller videre til konti, hvorfra de vurderes for hævet kontant i automater.

6. SKAT har rettet forgæves kontakt til virksomhederne.

7. Der er ingen eller få ansatte der er løn oplyst til SKAT som kunne have udført arbejde for [virksomhed1].

8. I den udstrækning der måtte være lønangivet vurderer SKAT henset til pengestrømmene, at der er tale om proforma aflønninger uden reel indhold, jf. også manglende timeregistreringer.

9. [virksomhed2] og [virksomhed3] er registreret hos SKAT kort tid før samhandlen starter og registreret til ukendte rumænere der er indrejst til Danmark kort tid før de bliver registreret. Derfor må kunne stilles krav om et vist omfang af gennemført due diligence. Dette foreligger ikke dokumenteret fra [virksomhed1], hvorfor det er SKATs opfattelse, at der hviler en skærpet bevisbyrde på [virksomhed1] som ikke er løftet, jf. Axel Kittel dommen (EU-dom C, præmis nr. 59, vidste eller burde vide præmissen).

10. SKAT modtog fakturaerne 74, 77 og 78 vedr. [virksomhed5]. Fakturaerne fra [virksomhed5] overholder ikke umiddelbart Momsbekendtgørelsens § § 61 og 84 ang. informationer om ydelsens art og omfang samt hvorhenne der er leveret ligesom der er formentlig er differencer ved forsøg på beregning af den timesats der anvendes. Timesatsen der anvendes er tilsyneladende 134,95145631 (afrundet 135 kr. se bilag 4).

1. 4. 2, Særligt for [virksomhed4]

1. Der er ikke angivet hverken salgs- eller købsmoms i den periode, hvor [virksomhed1] må antages at have fratrukket moms på fakturaer fra [virksomhed4].

2. SKAT har rettet forgæves kontakt til [virksomhed4].

3. [virksomhed4] er registreret hos SKAT kort tid før samhandlen starter. Derfor må kunne stilles krav om et vist omfang af gennemført due diligence. Dette foreligger ikke dokumenteret fra [virksomhed1], hvorfor det er SKATs opfattelse, at der hviler en skærpet bevisbyrde på [virksomhed1] som ikke er løftet.

4. En større del af pengene videresendes til bankkonti tilhørende flere personer der alle karakteriseres ved ikke at have enten momsangivet eller ved ikke at være momsregistreret. SKATs undersøgelser viser, at pengene hæves umiddelbart efter i hæveautomater og/ eller ved udbetaling fra-kassen i banken Flere af personerne modtager kontanthjælp.

5. Der hæves også i hæveautomater direkte fra [virksomhed4]s egen bankkonto.

6. Efter SKATs opfattelse har [virksomhed4] mere karakter af virksomhed med formidling af penge grundet ovenstående pkt. 4 og 5 samt nedenstående.
Ad. 6) [virksomhed4] har foretaget betalinger med følgende tekster:

"Overførsel - selskabsetablering"

"Lån til møbler"

"Lån til forretning"

"Lån til husleje"

"Lån til bil"

Hertil bemærkes, at revisor [person2] som er revisor for [virksomhed1] også er revisor for [virksomhed4] idet [person2] også har haft kontakten med SKAT i den sagsbehandling. [person2] står også anført som lånemodtager i [virksomhed4]. Derfor er det SKATs opfattelse, at der i relation til moms fradrag vedrørende [virksomhed4] kan henvises til Axel-Kittel dommen (EU-dom C, præmis nr. 59) og dermed at der er et element af "vidste eller burde vide" som efter SKATs opfattelse gør, at der ikke kan godkendes fradrag for moms på [virksomhed4].

Videre bemærkes, at skulle der (mod SKATs opfattelse) være antydning af en reel leverance fra [virksomhed4] så giver det foreliggende grundlag et billede af, at det er transportydelser og ikke rengøringsydelser som [virksomhed1] må antages at efterspørge.
1.4.3, Penge retur i kæden

I et tilfælde vedrørende de personer der modtager penge fra [virksomhed4] er det konstateret, at der på konto [...99] tilhørende [person1] er modtaget følgende:

Indbetaling den 22. december 2014 med følgende posteringstekst, i alt 25.000 kr.

For [person3]

Vi har modtaget ovennævnte indbetaling fra:

[person4]

[adresse3]

[by4]

Der kommer således penge retur i kæden, der efter SKATs opfattelse også medvirker til at så tvivl om realiteterne i [virksomhed4]. Der kommer en tilsvarende postering den 16. januar 2015 på 15.000 kr.

De følgende afsnit lægger SKAT også vægt på i den principielle og subsidiære påstand.

...

SKAT vurderer, at der ikke er nogen sandsynlig forretningsmæssig begrundelse for den etablerede kæde af virksomheder og pengestrømme. Det er SKATs opfattelse, at indregnes der avancer i hvert led kan det ikke lade sig gøre uden underskud. Det forudsættes, at der betales overenskomstmæssigt fastsatte lønninger, jf. anført timepris på ca. 135 kr. der umiddelbart anvendes ved fakturering, se bilag 4.

Videre er det SKATs opfattelse, at det ikke kan være organisatorisk begrundet med så mange led i kæden i forbindelse med behandlingen af fejl, mangler, sygdom eller ekstra bemanding osv.

Hertil bemærkes, at fra og med [virksomhed1] og ned i kæden sker der hovedsageligt brug af [finans1], hvorved overførslerne af penge kan håndteres samme dag og pengene hæves umiddelbart herefter.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedensrepræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes momsfradrag på 347.800 kr. for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Der er til støtte herfor bl.a. anført, at:

Sagen vedrører helt overordnet to spørgsmål. For det første vedrører sagen helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der i henhold til momslovens § 37 er grundlag for at nægte [person1] momsfradrag for udgifter til en række underleverandører anvendt i perioden 1. januar - 31. december 2014.

...

PÅSTANDE

Der nedlægges for det første påstand om, at [person1]s momstilsvar for perioden 1. januar - 31. december 2014 skal nedsættes med kr. 347.800.

...

SAGSFREMSTILLING

...

[person1] registrerede den 1. marts 2011 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...5], hvortil der henvises til udskrift fra SKATs register dateret den 24. marts 2015, jf. bilag 3.

Virksomheden blev registreret med henblik på, at [person1] kunne drive denne i samarbejde med sin mor, der skulle have ansvaret for den daglige drift af virksomheden.

Til driften af virksomheden havde [person1] en konto i [finans1] med konto nr. [...16]. Kontoudskrifter fra den pågældende konto for perioden 1. januar - 31. december 2014 er fremlagt i sagen, jf. bilag 4.

[person1]s mor drev herefter virksomheden, der beskæftigede sig med rengøring. Antallet af ansatte i rengøringsvirksomheden har varieret gennem årene siden 2011. I den i sagen omhandlede periode har der været ca. 8-12 ansatte i virksomheden [virksomhed1], hvortil der henvises til udskrift fra Detail-COR af den 24. marts 2015, jf. bilag 5.

Udover at have ansatte til at forestå rengøring har virksomheden [virksomhed1] i den i sagen omhandlede periode tillige gjort brug af en række forskellige underleverandører. Når virksomheden har gjort brug af underleverandører, skyldes det alene den omstændighed, at det kan være særdeles vanskeligt at forudse, hvor mange ordrer virksomheden vil få og dermed tilpasse virksomhedens ressourcer hertil.

Der har således i virksomheden alene været ansat det antal personer, som virksomheden som minimum forventede at have opgaver til.

[person1]s mor fik imidlertid i kraft sit netværk ud i rengøringsbranchen løbende tilbudt en række forskelligartede opgaver. Da disse opgaver ofte var med kort varsel eller af tidsbegrænset varighed, blev der ikke i virksomheden [virksomhed1] ansat yderligere personale til at kunne håndtere disse opgaver.

Det blev derimod besluttet at anvende underleverandører til udførelse af disse opgaver, idet det var meget svært at forudsige omfanget af netop disse.

Et alternativ til at anvende underleverandører kunne i sagens natur være at ansætte yderligere personale, men da omfanget som beskrevet var meget varieret, ville der være en meget stor sandsynlighed for, at der i virksomheden ville blive ansat personale, som der i perioder ikke var arbejde til, hvilket ville belaste virksomheden økonomisk.

På den baggrund var det et ganske naturligt valg at anvende underleverandører til flere af disse opgaver, og virksomheden [virksomhed1] anvendte således i den i sagen omhandlede periode

bl.a. følgende underleverandører:

Alle ovennævnte underleverandører har således udført arbejde for virksomheden [virksomhed1] i perioden 1. januar - 31. december 2014. Alle overnævnte underleverandører er blevet betalt ved bankoverførsler fra virksomhedens konto i [finans1] med konto nr. [...16], jf. bilag 4.

[virksomhed1] indgik en samarbejdsaftale med [virksomhed2], CVR-nr. [...1], jf. bilag 6.

I første halvår har [virksomhed2], CVR-nr. [...1], udstedt tre fakturaer til virksomheden [virksomhed1], der er betalt ved bankoverførsel henholdsvis 2. januar 2014, 17. januar 2014 og 11. januar 2014, jf. bilag 4.

I første halvår har [virksomhed3], CVR-nr. [...2], udstedt fem fakturaer til virksomheden [virksomhed1], der er betalt ved bankoverførsel henholdsvis 1. april 2014, 7. april 2014, 7. maj 2014, 21. maj 2014 og 16. juni 2014, jf. bilag 4.

I andet halvår har [virksomhed5], CVR-nr. [...4], udstedt seks fakturaer til virksomheden [virksomhed1], der er betalt ved bankoverførsel henholdsvis 14. juli 2014, I. august 2014, 21. august 2014, 3. september 2014, 16. september 2014 og 31. januar 2014, jf. bilag 4.

Heraf er tre fakturaer dateret henholdsvis den 10. juli 2014, 30. juli 2014 og 20. august 2014, jf. bilag 7.

I andet halvår har [virksomhed4], CVR-nr. [...3], udstedt fem fakturaer til virksomheden [virksomhed1], der er betalt ved bankoverførsel henholdsvis 16. oktober 2014, 3. november 2014, 17. november 2014, 9. december 2014 og 18. december 2014, jf. bilag 4.

Alle ovennævnte fakturaer dækker over ydelser, som de pågældende underleverandører har udført for virksomheden [virksomhed1] i henholdsvis 1. og 2. halvår af 2014.

Da der er tale om ydelser leveret af momsregistrerede virksomheder, har virksomheden [virksomhed1] i forbindelse med opgørelsen af sit momstilsvar taget fradrag for den moms, der er blevet faktureret til virksomheden i forbindelse med de udstedte fakturaer.

Virksomheden [virksomhed1] har således medregnet momsen ved opgørelsen af sin købsmoms.

--0—

Foranlediget af den købsmoms, som virksomheden [virksomhed1] har fradraget i perioden 1. januar- 31. december 2014 relateret til ovennævnte underleverandører, har SKAT rejst nærværende sag, hvorved SKAT har ændret [person1]s tilsvar af henholdsvis moms, A-skat og AM-bidrag.

Således fremsendte SKAT et forslag til afgørelse dateret den 31. marts 2015 til [person1], hvorved SKAT varslede en forhøjelse af [person1]s momstilsvar med kr. 347.800 og en forhøjelse af hendes tilsvar af A-skat og AM-bidrag på kr. 815.243, jf. bilag 8.

Efterfølgende traf SKAT den påklagede afgørelse dateret den 30. april 2015, der er i overensstemmelse med det af SKAT fremsendte forslag til afgørelse, jf. bilag 1.

Som grundlag for den gennemførte forhøjelse af [person1]s tilsvar af moms, A-skat og AM-bidrag har SKAT udarbejdet en oversigt over de i sagen omhandlede fakturaer, der er nægtet momsfradrag for, og som har dannet grundlag for opgørelsen af tilsvar af A-skat og AM-bidrag, jf. bilag 9.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s momstilsvar gøres det helt overordnet gældende, at [person1] i henhold til momslovens § 37, stk. 1 er berettiget til momsfradrag for udgifter til anvendte underleverandører i perioden fra 1. januar - 31. december 2014, idet hun opfylder forudsætningerne herfor i henhold til momslovens § 37, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om momslovens § 84, jf. § 61.

...

1.2. Praksis vedrørende fradragsret

Det følger helt overordnet af praksis - i overensstemmelse med momslovens § 37, stk. 1 - at en momspligtig virksomhed har ret til at fradrage moms, der er pålagt varer og ydelser, der anvendes af den momspligtige virksomhed.

Til støtte herfor skal der indledningsvist henvises til to eksempler fra retspraksis.

For det første skal der henvises til en byretsdom af den 8. november 2013 offentliggjort i SKM2013.881.BR. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet sagsøgeren fradrag for købsmoms på i alt kr. 65.500 i forbindelse med købet af fire biler, herunder en Toyota Rav4, en Nissan Almera og en VW Touareg.

Sagsøger havde oprindeligt fremlagt en slutseddel samt en række fakturaer, der ikke opfyldte fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 40, da de manglede fakturanummer. Efterfølgende havde sagsøgeren fremlagt nye fakturaer, hvor fakturanumrene fremgik.

...

Fuldstændig tilsvarende gælder for ydelser, der måtte være leveret til den momspligtige virksomhed, hvortil der henvises til Retten i [by5] dom af den 7. marts 2014 offentliggjort i SKM 2014.374.BR.

Den pågældende sag var foranlediget af en kontrol af sagsøgerens ansættelse for indkomståret 2010. I forbindelse med kontrollen konstaterede SKAT, at sagsøger havde selvangivet fradrag for købsmoms på kr. 46.000, der vedrørte køb af konsulentbistand i forbindelse med en it-forundersøgelse.

Sagsøgeren fremlagde blandt andet en faktura fra konsulentselskabet, regnskabsbilag og en it-forundersøgelsesrapport. Videre fremlagde sagsøger i forbindelse med sagens hovedforhandling et nyt aftalegrundlag samt overførselskvitteringer fra konsulentselskabet.

...

Endvidere kan det af sagen konstateres, at det er tilstrækkeligt, at den momspligtige virksomhed sandsynliggør, at varen eller ydelsen er blevet leveret til den momspligtige virksomhed, hvorefter denne har ret til momsfradrag i henhold til momslovens § 37.

Ovennævnte har også støtte i Landsskatterettens praksis, hvortil der skal henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 22. oktober 2008 (Landsskatterettens j.nr. 08-01655). Klageren i sagen drev en vognmandsvirksomhed, hvis hovedaktivitet var udbringning af aviser som underleverandør. Virksomheden havde været underleverandør for andre virksomheder, og virksomheden havde været momsregistreret siden 1. marts 2006 og som indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag siden 1. december 2006.
Da klagerens virksomhed ikke indsendte momsangivelser, udsendte SKAT en foreløbig ansættelse af virksomhedens momstilsvar.

Klagerens virksomhed udleverede 12 købsbilag/fakturaer til SKAT. Fakturaerne dækkede perioden juni 2006 til december 2006 og var betalt kontant. Der var en faktura for hver måned, og fakturaerne indeholdt samme tekst vedrørende den omhandlede ydelse.

Fakturaerne var ikke påført fakturanumre eller klagerens virksomheds navn eller adresse.

Under sagens behandling viste det sig ikke muligt for virksomheden at fremlægge nogen kontrakter relateret til de udstedte fakturaer, idet selskabet var lukket. På baggrund af de modtagne fakturaer og udskrifter fra virksomhedens bankkonti udarbejdede SKAT en opgørelse over virksomhedens omsætning.

Der blev ikke overfor SKAT fremlagt regnskaber eller oplysninger om momsbelagte køb udover de 12 købsbilag/afregningsbilag, hvorfor SKAT alene indrømmede et momsfradrag på kr. 10.000 pr. kvartal og kr. 1.000 for marts 2006.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten fremsatte klageren påstand om, at momstilsvaret for perioden skulle ansættes til kr. 54.382, idet der ikke - som opgjort af SKAT- var grundlag for en efterbetaling af moms på kr. 963.889.

...
Som et yderligere eksempel på godkendt fradrag for fremmed arbejde anvendt i en momspligtig virksomhed skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 26. juni 2012 (Landsskatterettens j.nr. 11-03894).

I sagen havde SKAT ikke godkendt fradrag for klagerens købsmoms relaterende til dennes momspligtige virksomhed, der var registreret under branchekoden Autoreparationsværksted og Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser.
...

Af ovennævnte såvel retspraksis som administrativ praksis kan det konstateres, at det er tilstrækkeligt for opnåelse af momsfradraget, at den momspligtige kan sandsynliggøre, at den pågældende vare eller ydelse er blevet leveret og anvendt i den momspligtige virksomhed.

1.3. Praksis vedrørende "unormale forhold"

Side 5, 1. afsnit i SKATs afgørelse af den 30. april 2015 er fremhævet en Landsskatteretsafgørelse dateret den 17. juni 2014 (Landsskatterettens j.nr. 13-0150854), hvoraf der fremgår følgende:

"Det er som udgangspunkt et krav for momsmæssigt fradrag, at købsmomsen kan dokumenteres ved forskriftsmæssig faktura. I konkrete tilfælde, hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms, jf. bl.a. Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM.2009,325ØLD"

Tilsvarende fremgår af SKATs egen vejledning. Således fremgår det af Den juridiske vejledning 2016-2, afsnit D.A.11.1.7 Krav til dokumentationen for indkøbet- som er citeret ovenfor - at der er skærpede krav til dokumentationen for fradragsberettiget købsmoms, såfremt SKAT har konstateret unormale forhold, f.eks. i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne.

Det er imidlertid ganske væsentligt at have for øje, at uanset der måtte være forhold, som SKAT vurderer at være unormale, har den momspligtige person desuagtet krav på momsfradrag, såfremt de momspligtige ydelser de facto er blevet leveret, og den momspligtige person kan fremlægge dokumentation herfor, f.eks. i form af fakturaerne, der udgør momsgrundlaget i henhold til momsbekendtgørelsens 84.
Dette følger direkte af Landsskatterettens egen praksis, hvortil der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 21. februar 2013 (Landsskatterettens j.nr. 13-0016701).

I den pågældende sag, hvori Landsskatteretten traf afgørelse den 21. februar 2013 (Landsskatterettens j.nr. 13-0016701), havde SKAT konstateret unormale forhold, hvorfor SKAT ikke ville anerkende fradrag for købsmoms for den i sagen omhandlede faktura.

Den i sagen omhandlede faktura var udstedt til klager af en anden virksomhed, og vedrørte konsulent-og rådgivningsydelser. De løbende betalinger var påført fakturaen, ligesom det fremgik af denne, at fakturabeløbet var betalt.

SKAT anmodede - som dokumentation for betalingerne - om kontoudtog fra virksomhedens bank. På baggrund af disse udfærdigede SKAT en oversigt over en række betalinger fra klager til en bestemt person.Klager fremlagde en skrivelse, hvoraf det fremgik, at det var aftalt mellem klager og den fakturaudstedende virksomhed, at betalinger skulle ske direkte til ovennævnte person

SKATs undersøgelser af kontoudtogene viste endvidere, at der var blevet foretaget betaling fire gange med et beløb på i alt kr. 220.000 før fakturaen og ovennævnte skrivelse var udarbejdet, samt at sidste a conto betaling skete kontant.

Den fakturaudstedende virksomhed havde været momsregistreret i perioden fra 1. marts 2010 - 6. september 2011. SKAT havde dog ikke modtaget momsangivelser for registreringsperioden, ligesom der heller ikke var blevet angivet salgsmoms af den i sagen omhandlede faktura.

Ifølge SKAT havde den person, til hvem udbetalingerne var sket, ingen relationer til den fakturaudstedende virksomhed.

SKAT konstaterede herefter - på baggrund af ovenstående - at der forelå unormale forhold i relation til betalingen af den i sagen omhandlede faktura, hvorfor SKAT var af den opfattelse, de bevismæssige krav til dokumentation for fradragsberettiget købsmoms ikke var opfyldte. SKAT ville derfor ikke godkende et momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1. Dette fuldstændig tilsvarende nærværende sag.

SKAT henviste i sin afgørelse til den dagældende momsvejlednings afsnit J.1.2.6 om dokumentation, hvoraf det blandt andet fremgik, at det er en betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at der kan fremlægges forskriftsmæssige fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens dagældende kapital 11 (nugældende kapital 12 i momsbekendtgørelsen om fakturakrav).

SKAT anførte videre til støtte for sin afgørelse i den konkrete sag, at såfremt der konstateres unormale forhold - f.eks. i forbindelse med udstedelsen af fakturaer - kan der stilles skærpende bevismæssige krav til dokumentationen for, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms. SKAT henviste i denne forbindelse til Østre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM.2009.325.ØL. Østre Landsrets dom er tillige fremhævet i Landsskatterettens afgørelse af den 21. februar 2013 (Landsskatterettens j.nr. 13-0016701).

Landsskatteretten fandt, at det - uanset de af SKAT konstaterede unormale forhold - måtte lægges til grund som ubestridt, at de fakturerede ydelser var blevet leveret til virksomheden. Landsskatteretten udtalte blandt andet følgende i sine bemærkninger og begrundelse:

"SKAT afgørelse må trods henvisningen til "unormale forhold" i forbindelse med udstedelse af den nævnte faktura forstås således, at SKATs afgørelse skyldes de foretagne betalinger til [person 2].

Da det ikke findes godtgjort, at betalingerne til [person 2] momsretlig bør indebære, at virksomheden ikke er berettiget til fradrag for købsmoms af de leverede ydelser, kan Landsskatteretten ikke tiltræde SKATs afgørelse. Virksomheden har dermed fradrag for det omhandlede momsbeløb, jf. momslovens § 37, stk.1.

Østre landsrets afgørelse offentliggjort som SKM.2009.325, som SKAT har henvist til, kan ikke føre til et andet resultat, da denne sag omhandlede andre omstændigheder end de forelagte."

Det bemærkes videre, at Landsskatteretten afslutningsvist har fremhævet i sin begrundelse, at Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM.2009.325 ØLR ikke kan føre til et andet resultat, hvilket begrundes med, at omstændighederne var nogle andre.

Den pågældende Østre Landsretssag offentliggjort i SKM.2009.325 ØLR omhandlede en skatteyder, der drev virksomhed med rengøring m.v. Skatteyderen i sagen begærede driftsomkostningsfradrag samt momsfradrag for indkøb af fremmed arbejdskraft til rengøringsvirksomheden, hvilket dog blev nægtet af SKAT.

Såvel byretten som landsretten tiltrådte SKATs afgørelse, hvorefter skatteyder ikke havde løftet bevisbyrden for, at de pågældende fakturaer vedrørende indkøb af fremmed arbejdskraft kunne danne grundlag for fradrag.

Der var i sagen en række momenter, der rejste tvivl om de i sagen omhandlede fakturaers realitet, hvilket var baggrunden for, at både skattemyndighederne og domstolene nægtede den pågældende skatteyder fradrag.

Skatteyder kunne for det første ikke identificere den virksomhed, der ifølge de udstedte fakturaer skulle have udført arbejdet. For det andet var de i sagen omhandlede fakturaer betalt kontant, og for det tredje var fakturaerne angiveligt udstedt af en virksomhed, der ca. 12 år tidligere var afmeldt momsregistrering, og hvis indehaver nægtede ethvert kendskab til fakturaerne.

Der forelå således i denne konkrete sag afgjort af Østre Landsret helt særlige og ekstraordinære omstændigheder i form af en lang række momenter, der i kombination utvivlsomt kunne rejse tvivl om fakturaernes realitet. Afgørelsen beroede således også på en samlet vurdering af alle disse momenter.

Det kan således også konstateres, at praksis vedrørende unormale forhold skal fortolkes snævert og kun anvendes, såfremt der foreligger helt særlige og ekstraordinære omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse fra udgangspunktet, jf. Landsskatterettens afgørelse af den 21. februar 2013 (Landsskatterettens j.nr. 13-0016701).

1.4. Den konkrete sag

Ud fra ovenstående gennemgang af praksis må det fastslås, at der i nærværende sag ikke er tale om unormale forhold. [person1] har klart identificeret de virksomheder, der har udført arbejde for [virksomhed1], og alle fakturaerne fra underleverandørerne er blevet betalt ved bankoverførsler,

jf. bilag 4.

Uanset SKAT er af en anden opfattelse, har [virksomhed1] ifølge praksis krav på momsfradrag, såfremt de momspligtige ydelser de facto er blevet leveret. I forlængelse heraf må det anføres, at det ifølge SKM 2014.374.BR er tilstrækkeligt for at opnå ret til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, at virksomheden blot sandsynliggør, at ydelsen er blevet leveret til den momspligtige virksomhed.

Alle underleverandørerne har i løbet af perioden 1. januar - 31. december 2014 udstedt fakturaer til virksomheden [virksomhed1] for det udførte arbejde, og alle disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler fra [virksomhed1], jf. bilag 4.

Underleverandørerne er alle momsregistrerede virksomheder, hvorfor [virksomhed1] således har været berettiget til at fradrage den moms, der er blevet faktureret i virksomheden i forbindelse med de udstedte fakturaer.

Indkøbene af ydelserne hos underleverandørerne er alle anvendt til brug for virksomhedens leverancer, og ydelserne er leveret til virksomheden. Der må i forlængelse heraf henvises til momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra a som fastslår, at fradrag for moms ved køb af momspligtige ydelser både omfatter ydelser, der er leveret, og ydelser der vil blive leveret til en afgiftspligtig virksomhed.

[person1] opfylder herefter betingelserne i momslovens § 37, stk. 1, hvorfor hun er berettiget til momsfradrag for udgifter til anvendte underleverandører i den i sagen omhandlede periode, dvs. fra 1. januar - 31. december 2014.

(...).”

Skattestyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling af 30. januar 2019 har været til udtalelse hos Skattestyrelsen. Ved brev af 11. februar 2019 har Skattestyrelsen udtalt følgende:

”Skattestyrelsen kan med de grunde, der fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse tiltræde, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de 4 underleverandører har leveret momspligtige ydelser til klager.

Vi finder ikke at klager alene ved fremlæggelsen af fakturaerne har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Allerede da fakturaerne ikke overholder momslovens fakturakrav gengivet i momsbekendtgørelsens § 61 (nu § 58) om arten af de leverede ydelser, har klager ikke ret til fradrag. Det kan konstateres, at ingen af de fremlagte faktura indeholder nærmere oplysninger om omfanget eller arten af de leverede ydelser, eller den dato, hvor leveringen af ydelserne er foretaget eller afsluttet. Endvidere indeholder flere af fakturaerne intet om hvor arbejdet er udført.

Der er ej heller fremlagt arbejds- eller timesedler, udfyldt og underskrevet af underleverandørens medarbejdere, der kan henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til virksomheden.

Der foreligger ingen oplysninger om hvem kunderne er, hvor arbejdet er udført, på hvilket tidspunkt (tid, dato), hvilke materialer der skal anvendes og hvad arbejdet skulle bestå i. Der foreligger heller ikke f.eks. mailoplysninger om mangelindsigelser, forespørgsel på ekstraydelser eller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager.

Klagers fremlagte kontoudskrifter, som dokumentation for betaling af fakturaer i perioden, kan ikke ændre på dette.

Foruden de ovennævnte mangler ved fakturagrundlaget vedrørende de angivne underleverandører, bemærkes endvidere, at ikke disse ikke har angivet hverken salgs eller købsmoms i perioden, hvor klager har taget fradrag for moms på fakturaer fra de enkelte underleverandører, ligesom det kan konstateres at der ikke har været afholdt typiske virksomhedsudgifter, som må forventes af en reel underleverandør. Det kan endvidere konstateres, at underleverandørerne er registrerede hos SKAT kort tid før samhandlen finder sted.

Henset til en række usædvanlige forhold i nærværende sag, er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der er en skærpet bevisbyrde for at de omhandlede ydelser er leveret til klager, jf. ML § 37 samt Axel Kittel (C-439/04, pr. 59).

Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.

Vi henviser også til Landsskatterettens egen praksis, f.eks. SKM2018.540.LSR og SKM.2018.542.LSR, hvor det blev fundet, at det var med rette at SKAT havde nægtet fradrag for underleverandørfaktura, da der blev fundet at der ikke var realitet bag fakturaerne.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund ikke, at klager har løftet bevisbyrden for, at underleverandørerne har leveret momspligtige ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder således, at det er med rette, at klagers anmodning om momsfradrag på 374.800, for perioden 1. januar 2014 til den 31. januar 2014, ikke er imødekommet. ”

Virksomhedens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling af 30. januar 2019 har været til udtalelse hos virksomhedens repræsentant. Ved brev af 10. april 2019 har repræsentanten udtalt følgende:

”Det fastholdes, at [person1] er berettiget til det i sagen omhandlede momsfradrag i henhold til momslovens§ 37, stk. 1 for udgifter til anvendte underleverandører i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014, idet hun opfylder betingelserne herfor i henhold til momslovens§ 37, stk. 1, jf. momsbekendtgørelsens§ 84, jf. § 61.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at det har vist sig muligt for [person1] at fremskaffe flere fakturaer for de i sagen omhandlede leverancer fra underleverandører for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014.

Der skal i forlængelse af det anførte under sagsfremstillingen i det supplerende indlæg af den 26. august 2016 - vedrørende de i sagen anvendte underleverandører - henvises til, at [virksomhed1] i første halvår af 2014 gjorde brug af virksomhederne benævnt henholdsvis 1) [virksomhed2], CVR-nr. [...1] og 2) [virksomhed3], CVR-nr. [...2].

1.1 Fakturaer fra [virksomhed2]

[virksomhed1] har i perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2014 fratrukket tre fakturaer fra virksomheden [virksomhed2] på henholdsvis kr. 99.500,00, kr. 81.500,00 og kr. 66.500,00. Fakturaen vedrørende beløbet på kr. 81.500,00 fremlægges som Bilag 10.

Det fremgår af den fremlagte faktura, at der er tale om leje af mandskab til flere serviceydelser på forskellige lokationer. Den omtalte leje af mandskab vedrører henholdsvis trappevask og rengøring efter håndværkere.

At [virksomhed2] var underleverandør til [virksomhed1] fremgår af en serviceaftale mellem [virksomhed2] og [virksomhed1], jf. Bilag 6.

Det kan af omtalte serviceaftale udledes, at serviceydelser i henhold til kontrakten består i at udføre opgaver - efter henvisning - varierende fra almindelig rengøring, hovedrengøring og opvask til ejendomsservice.

1.2 Fakturaer fra [virksomhed3]

[virksomhed1] har videre i perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2014 fratrukket fem fakturaer fra virksomheden [virksomhed3] på henholdsvis kr. 139.002,50, kr. 84.500,00, kr. 60.000,00, kr. 92.012,50 og kr. 103.387,50, jf. Bilag11 til Bilag 15.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at der er tale om rengøring, herunder blandt andet af trapper.

1.3 Opsummering for perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2014

Af SKATs bilag 2 til afgørelse af den 30. april 2015 fremgår følgende
:

Det fremgår af kontoudskrifter fra [virksomhed1] v/[person1]s bankkonto (reg.nr. [...] kontonr. [...16]) i [finans1], at [virksomhed1] har betalt de ovennævnte otte fakturaer på de i tabellen anførte bogføringsdatoer, jf. Bilag 4.
2 Andet halvår- perioden 1. juli 2014-31. december 2014

Der skal tillige i forlængelse af det anførte under sagsfremstillingen i det supplerende indlæg af den 26. august 2016 -vedrørende de i sagen anvendte underleverandører - henvises til, at [virksomhed1] i andet halvår af 2014 gjorde brug af virksomhederne benævnt henholdsvis 1) [virksomhed5], CVR-nr. [...4] og 2) [virksomhed4], CVR-nr. [...3].

2.1 Fakturaer fra [virksomhed5]

[virksomhed1] har i perioden 1. juli 2014 - 31. december 2014 fratrukket seks fakturaer fra virksomheden [virksomhed5] på henholdsvis kr. 85.000,00, kr. 55.000,00, kr. 69.500,00, kr. 159.500,00, kr. 95.500,00 og kr. 88.500,00, jf. Bilag 16 til Bilag 21.

Det fremgår af ovennævnte fakturaer, at der er tale om flere forskellige serviceydelser på forskellige lokationer.

Der er blandt andet udført rengøring af henholdsvis bygning og skurvogne under opførslen af [virksomhed10], jf. Bilag 20.
2.2 Fakturaer fra [virksomhed4]

[virksomhed1] har videre i perioden 1. juli 2014 - 31. december 2014 fratrukket fem fakturaer fra virksomheden [virksomhed4] på henholdsvis kr. 71.500,00, kr. 130.000,00, kr. 85.000,00, kr. 87.500,00 og kr. 85.500,00, jf. Bilag 22 til Bilag 26.

Det fremgår af ovennævnte fakturaer, at der er tale om flere forskellige serviceydelser på forskellige lokationer.

2.3 Opsummering for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2014
Af SKATs bilag 2 til afgørelse af den 30. april 2015 fremgår følgende:

Det fremgår af kontoudskrifter fra [virksomhed1] v/[person1]s bankkonto (reg.nr. [...] konto nr. [...16]) i [finans1], at [virksomhed1] har betalt de ovennævnte 11 fakturaer på de i tabellen anførte bogføringsdatoer, jf. Bilag 4.

• • • • ••

Alle ovennævnte fakturaer dækker over ydelser, som de pågældende underleverandører har udført for virksomheden [virksomhed1] i henholdsvis 1. og 2. halvår af 2014.

Da de i sagen omhandlede leverancer dækker over ydelser leveret fra momsregistrerede virksomheder, har virksomheden [virksomhed1] i forbindelse med sit momstilsvar taget fradrag for den moms, der er blevet faktureret til virksomheden i forbindelse med de udstedte fakturaer.

Virksomheden [virksomhed1] har således medregnet momsen ved opgørelsen af sin købsmoms.

Det gøres fortsat helt overordnet gældende, at [person1] opfylder betingelserne i momslovens§ 37, stk. 1, hvorfor hun er berettiget til momsfradrag for udgifter til anvendte underleverandører i perioden 1. januar 2014 - 31. december 2014 (...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for underleverandørydelser i alt 347.800 kr. for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Af momsloven, lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk.2. Den fradragsberettigede afgift er

...”

Af den dagældende momsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013, § 61 fremgår følgende (uddrag):

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales

...”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”

EF-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge det oplyste har virksomheden i perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 købt arbejdsydelser fra underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. I forbindelse hermed har virksomheden angivet købsmoms med samlet 347.800 kr. for perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 og som dokumentation herfor fremlagt fakturerer udstedt af henholdsvis [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], en ikke underskrevet samarbejdskontrakt indgået mellem virksomheden og [virksomhed2] samt kontoudskrifter, hvoraf fremgår, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto svarende til beløbene i de angivne fakturaer.

SKAT har i forbindelse med sagens behandling konstateret, at hverken underleverandøren [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed5] eller [virksomhed4] har angivet eller indbetalt hverken salgs- eller købsmoms i de omhandlede perioder til SKAT.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke, at virksomheden har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, er opfyldte.

Der er herved særlig henset til, at der for Landsskatteretten ikke er fremlagt samarbejdskontrakter indgået mellem virksomheden og [virksomhed3], [virksomhed4] eller [virksomhed5]. Ligeledes er den af repræsentanten fremlagte samarbejdskontrakt mellem virksomheden og [virksomhed2] ikke underskrevet og anses ligeledes at være af generel karakter uden at fastlægge det nærmere samarbejde mellem virksomheden og [virksomhed2]. Videre er der henset til, at der ikke er fremlagt timesedler eller arbejdssedler, der kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at arbejdet faktisk er udført.

Endvidere er der henset til, at virksomheden ikke har fremlagt fakturaer, der opfylder betingelserne i henhold til momsbekendtgørelsens § 61. Landsskatteretten har ved vurderingen heraf lagt særligt vægt på, at beskrivelsen af de udførte tjenesteydelser er af så general karakter, at det ikke er muligt at fastlægge omfanget og arten af de angivne tjenesteydelser.

De af virksomheden fremlagte kontoudskrifter vedrørende perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014, hvoraf det fremgår, at virksomheden har betalt de for perioden omhandlede fakturaer, ændrer ikke herved.

Den af repræsentanten nedlagte påstand kan således ikke imødekommes.

SKATs afgørelse stadfæstes.