Kendelse af 20-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 12-09-2020

2015

SKAT har givet selskabet afslag på dets ansøgning om bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS producerer engangscontainersegl, boltsegl og kabelsegl. Til brug for produktionen har selskabet købt stålwirer fra henholdsvis Sydkorea og Danmark.

Ved importen af wirer fra Sydkorea har selskabet anvendt varekode 7312 90 0090 indtil juni 2013. Herefter har det anvendt kode 7312 10 2090.

I 2014 kontrollerede SKAT 8 importer af stålwirer fra Sydkorea, som [virksomhed1] ApS havde købt i perioden 2012 til 2014. Ifølge fakturaer er de indkøbte wirer beskrevet som ” Galv’d steel wire rope 1770N/mm2 – size 4,85 mm.”

SKAT sendte dokumenterne fra en af de modtagne fortoldninger (ref. nr. [...]) til analyse hos [virksomhed2] A/S, der afgav en rapport om tariferingen den 8. oktober 2014. Af rapporten fremgår:

”[virksomhed2] har modtaget faktura nr. [...] fra virksomheden: [virksomhed3] LTD, Korea, der omhandler: "GALV'D STEEL ROPES. 1770 N/mm2, GALV'D STEEL WIRE ROPE DIN-3060 (SE), RHRL, size: 4,85 mm, const.: 7 x 19, lube: dry, length x reel: 2000 m x 30 Ris, made in korea". Desuden blev fragtpapirer og certificate of origin modtaget, omhandlende den samme vare.

Efter information fra internettet beskriver standard DIN-3060 (SE) et ståltov, der er lavet af 7 bundter af 19 enkelte ståltråde, som er viklet rundt om et bundt af ståltråde i midten af tovet. Efter angivelsen måler tovet 4,85 mm i diameter og den er ikke smurt ind med smøreolie. Der blev købt 30 ruller a 2000 m længde og varen er fremstillet i Korea. Stålkvaliteten er indirekte angivet, ved angivelsen galvaniseret stål, som betyder at stålet er forzinket, derfra konkluderer [virksomhed2], at det er ikke-rustfrit stål, der blev anvendt til fremstillingen af tovet. Angivelsen 1770 N/mm2 angiver brudstyrken af ståltovet.

På denne baggrund vil [virksomhed2] foreslå en tarifering af varen i pos. 7312, som tovværk, i andre tilfælde, med største tværmål: over 3 mm, kabler og tovværk: kun forzinket, med største tværmål: over 3 mm, men ikke over 12 mm, i andre tilfælde, af stål, afsendt fra Republikken Korea ([...]).

Tariferingsforslag: 7312 10 81 13”

Da [virksomhed2] A/S’ forslag ikke var i overensstemmelse med selskabets angivelser, indhentede SKAT materiale vedrørende yderligere 8 fortoldninger fra 2012 og 2013.

Den 25. november 2014 sendte SKAT herefter et forslag om efteropkrævning af skyldig told til selskabet. Det fremgår af forslaget, at SKAT mener, [virksomhed1] ApS har angivet forkerte varekoder ved sin import af stålwirer fra Sydkorea, og at den korrekte varekode medfører, at der skulle være betalt antidumpingtold, ligesom der skulle være beregnet moms. SKAT foreslog herefter efteropkrævning af antidumpingtold med 939.739 kr.

Selskabets repræsentant gjorde indsigelser over for forslaget den 18. december 2014. Selskabet anførte, at selskabet havde været af den opfattelse, at varerne kunne importeres uden told, idet leverandøren havde oplyst varekoden, og selskabet havde haft en speditør til at forestå fortoldningen. Selskabet anførte endvidere bl.a., at hvis selskabet havde været opmærksom på, at varerne var underlagt antidumpingtold, ville selskabet enten ikke have anvendt leverandøren, eller selskabet ville have søgt om en bevilling til aktiv forædling, og at selskabet ønskede at få en sådan bevilling med tilbagevirkende kraft, da det mente at opfylde betingelserne for det.

SKAT meddelte, at spørgsmålet om bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft ikke kunne behandles som en del af efteropkrævningssagen, men skulle behandles ved særskilt ansøgning.

Den 9. januar 2015 indgav selskabet herefter en ansøgning om bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft for 5 mm-stålwirer med KN-koden 73121081.

Det fremgår af toldtariffen gældende for perioden fra den 2. april til den 26. juni 2013, at varekode 7312 90 0090 er den sidste positionskode i kapitel 7312, og at den omfatter ”andre varer”, ”i andre tilfælde”.

Bl.a. følgende fremgår af toldtariffen gældende for perioden fra den 27. april til den 29. august 2013:

Et A i bilagskolonnen indikerer, at de omhandlede varer er pålagt antidumpingtold.

I forbindelse med behandlingen af klagen har [virksomhed1] ApS’ repræsentant fremlagt:

SKATs afgørelse

SKAT har givet [virksomhed1] ApS afslag på dets ansøgning om bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft.

Afgørelsen begrundes således:

”(...) bevillingsudstedelse med tilbagevirkende krafts behandles i henhold til Gennemførelsesbestemmelsen (Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeks med senere ændringer) artikel 508 uanset om der er tale om stående eller enkeltstående bevillingsforhold.

Af Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 1 fremgår...:

"Toldmyndighederne kan udstede bevillinger med tilbagevirkende kraft, dog ikkefor toldoplagsproceduren.

En bevilling udstedt med tilbagevirkende kraft får tidligst virkning på den dato, hvor ansøgningen indgives, jf. dog bestemmelserne i stk. 2 og 3. "

Af Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 3 fremgår...:

"Under ekstraordinære omstændigheder kan den tilbagevirkende kraft af en bevilling forlænges yderligere, men ikke til over et år før datoen for ansøgningens indgivelse, forudsat at der foreligger et dokumenteret økonomisk behov, og

d) alle nødvendige formaliteter til at bringe transaktionerne i overensstemmelse med reglerne kan opfyldes, også om nødvendigt ugyldiggørelse af angivelsen."

Som det fremgår skal en række betingelser kumulativt være opfyldt for at bevilling kan udstedes med yderlig tilbagevirkende kraft end blot pr. ansøgningsdato.

Den første og overordnede forudsætning, der skal være opfyldt, er, at der skal være tale om ekstraordinære omstændigheder.

Det er SKATs opfattelse, at såfremt behovet for en bevilling var til stede på det tidspunkt, hvor varerne blev indført, vil der som udgangspunkt ikke kunne være tale om ekstraordinære omstændighed.

Endvidere er det SKATs opfattelse, at såfremt et manglende bevillingsforhold skyldes f.eks. ukendskab til reglerne, fejl, forglemmelser, passivitet/undladelser etc. begået af virksomheden eller dennes repræsentant, er der tale om forhold, der normalt ikke kan karakteriseres som ekstraordinære omstændigheder.

En ekstraordinær omstændighed kan generelt defineres som en omstændighed der ligger uden for virksomhedens (inkl. virksomhedens repræsentant) indflydelse/handleområde. Opstår der efterfølgende importen uforudsigelige hændelser, såsom f.eks. en kundes konkurs, vil der kunne være tale om ekstraordinære forhold.

Endvidere vil der eventuelt kunne være tale om ekstraordinære forhold i den situation, hvor 3. person (f.eks. en leverandør i 3. land) har afgivet oplysninger, som virksomheden (inkl. virksomhedens repræsentant) ikke kan antages at have haft rimelig mulighed for at efterprøve validiteten af, og det efterfølgende viser sig, at de meddelte oplysninger er forkerte. Eksempelvis kan forkerte oplysninger fra 3. land om en vares oprindelse (jf. generelt reglerne om importørs anmodning om præferencetoldbehandling) efter omstændighederne eventuelt kunne begrunde tilstedeværelse af ekstraordinær omstændighed, da der i disse situationer er tale om certifikater attesteret af 3. lands myndigheder, og som den europæiske importør ikke nødvendigvis har haft rimelig mulighed for umiddelbart at få verificeret og derfor selv fejlagtig benytte ved importen.

For en god ordens skyld henvises desuden til Kommissionens retningslinjer, EU Tidende, 2001/c 269/01, kapitel 1, afdeling 5.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden havde et behov for bevilling på det tidspunkt, hvor varerne blev indført, da de konkrete varer på deres respektive indførselstidspunkter var [og fortsat er, ref.] pålagt antidumping told.

Det forhold, at SKAT ved en efterfølgende kontrol konstaterer at virksomheden ved varernes indførsel har anvendt en forkert KN-kode for de konkrete varer, er ikke en ekstraordinær omstændighed.

At leverandøren i Korea har oplyst en forkert KN-kode er efter SKATs opfattelse heller ikke en ekstraordinær omstændighed. Det er importørens ansvar og pligt, at enhver import foregår i overensstemmelse med EUs regler herfor.

I den konkrete situation er det SKATs opfattelse, at der ikke foreligger forhold som virksomheden ikke med rimelighed kunne have været bekendt med inden importen og at virksomheden derfor utvivlsomt har haft en rimelig mulighed for at have fået fastslået den korrekte KN-kode og de faktiske omstændigheder inden import af varerne.

Da det således er SKATs opfattelse, at Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 3 i den konkrete situation ikke er opfyldt, kan SKAT ikke imødekomme anmodning om udstedelse af bevilling med yderligere tilbagevirkende kraft.

Det er herefter SKAT opfattelse, at bevilling til aktiv forædling kan udstede med virkning pr. 9. januar 2015, dvs. pr. indgivelsesdato (der i denne sag er identisk med ansøgningsdato), jf. Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 1.

Høring

(...)

Virksomheden har anvendt en speditør til det praktiske indfortoldningsarbejde. SKAT skal bemærke, at de handlinger og/eller undladelser begået af virksomhedens repræsentant sidestilles med at virksomheden selv havde begået dem. Der er ikke tale om en ekstraordinær omstændighed.

At leverandøren i Korea har oplyst en forkert KN-kode er efter SKATs opfattelse heller ikke en ekstraordinær omstændighed. Det er importørens ansvar og pligt, at enhver import foregår i overensstemmelse med EUs regler herfor. SKAT kan ikke i den konkrete sag kommentere på forhold i andre EU lande.

Virksomheden oplyser, at der ikke har været prisforskel på de varer [virksomhed1] ApS har købt ved sin danske leverandør og de varer som er importeret fra Sydkorea, og Selskabet har derfor ikke haft mistanke om, at varerne skulle være underlagt antidumpingtold. SKAT har ikke fået forelagt dokumentation for, at de for sagen relevante varer, der er produceret i h.h.v. EU kontra Sydkorea sælges til samme pris, når denne pris er renset for statsfinansierede erhvervssubsidier. I øvrigt er det SKATs opfattelse at spørgsmålet om prisdifferencer eller ej hverken er relevant for kravet om korrekt tarifering eller udgør en ekstraordinær omstændighed.

SKAT har i den konkrete sag anmodet om [virksomhed2] s udtalelse om tariferingen med det formål, at få verificeret den konkrete tarifering. Dette er ikke en unormal procedure i situationer, hvor der kan være, eller ville kunne opstå, divergerende opfattelse af et faktum.

SKAT er ikke uenig med de af selskabet anførte opfattelser af hvad formålet med den økonomiske procedure aktiv forædling bl.a. består af.

SKAT bemærker endvidere, at alle erhvervsdrivende i EU har lige adgang til at ansøge om bevilling til aktiv forædling og, såfremt man opfylder betingelserne herfor, modtage bevilling dertil. I nærværende sag er spørgsmålet ikke, hvorvidt selskabet kan modtage bevilling til aktiv forædling eller ej. Spørgsmålet er om bevilling i givet fald vil kunne meddeles tidligere end ansøgningstidspunktet, jf. Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 1 og stk. 3. SKAT er derfor ikke enig med selskabet i, at en nægtelse af at udstede bevilling med tilbagevirkende kraft i h.h.t. Gennemførelsesbestemmelsens artikel 508, stk. 3 med den hovedbegrundelse, at der efter SKAT opfattelse ikke foreligger ekstraordinære omstændigheder i den nærværende konkrete sag, ikke er i overensstemmelse med selvsamme bestemmelses formål.

Endelig påpeger selskabet...: "at den skyldige told svarer til selskabets forventede egenkapital pr. 30/4-2015, og en nægtelse af bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft derfor vil kunne medføre selskabets konkurs".

Da anførte passus ikke præciserer nærmere hvilken skyldig told, der er tale om, må SKAT antage, at det er den samlede skyldige antidumpingtold på DKK 939.739 således som denne er opgjort ved SKATs afgørelse af 25. november 2014 (J.nr. 14-3533356). Denne samlede skyldige antidumpingtold består af i alt 16 indfortoldninger, der tidsmæssigt fordeler sig således:

SKAT kan konstatere, at ansøgning om bevilling til aktiv forædlinger med tilbagevirkende kraft er indgivet ikke tidligere end den 9. januar 2015. For en god ordens skyld skal derfor bemærkes, at alle skyldige toldbeløb vedrørende indfortoldninger før den 9. januar 2014 ikke er omfattet af Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 3. Der er således alene de 3 fortoldninger i 2014 (referencenumrene 2014 116 891 094, 2014 117 441 256 og 2014 117 848 014), der vil være omfattet, såfremt bevilling kunne udstedes med tilbagevirkende kraft i henhold til Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 3.

SKAT er ikke enig med selskabet i, at en nægtelse af bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft derfor i sig selv vil kunne medføre selskabets konkurs.

Den første og overordnede forudsætning, der skal være opfyldt for at kunne meddele bevilling med tilbagevirkende kraft er som anført, at der skal være tale om ekstraordinære omstændigheder.

Ingen af de af selskabet fremlagte oplysninger er efter SKATs opfattelse alene eller samlet af en karakter, der kan betragtes som ekstraordinære omstændigheder.

Da det således er SKATs opfattelse, at Gennemførelsesbestemmelsen artikel 508, stk. 3 i den konkrete situation ikke er opfyldt, kan SKAT ikke imødekomme anmodning om udstedelse af bevilling med yderligere tilbagevirkende kraft. ”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet skal have bevilling til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft.

Påstanden er begrundet med følgende:

”[virksomhed1] ApS er en produktionsvirksomhed, som producerer engangscontainersegl, boltsegl

og kabelsegl. Selskabet har siden 1979 købt stålwire, som indgår i deres segl. Wiren er en

meget vigtig bestanddel af låsene, idet den er med til at gøre produktet unikt.

Stålwirene er dels købt i Sydkorea og importeret til Danmark med hjælp fra en speditør og

dels købt af en importør i Danmark.

Størstedelen af de færdigvarer (engangssegl), der produceres, eksporteres til lande uden for

EU. I den pågældende periode er ca. 95 % af selskabets varer eksporteret til lande uden for EU.

Idet selskabet havde fået oplyst en varekode af leverandøren, hvorpå der ikke var told ved

indførslen, har selskabet ikke haft en bevilling til aktiv forædling og derved haft mulighed for

at indføre varerne under en toldsuspensionsordning.

(...)

[virksomhed1] ApS har i forbindelse med importen af stålwires anvendt en speditør til at stå for indfortoldningen. Speditøren har ikke ved indfortoldningen fundet, at den anvendte varekode skulle være forkert.

Varekoden er oplyst af leverandøren i Sydkorea. Leverandøren har oplyst samme varekode over for købere i bl.a. Tyskland og Spanien, uden at der har været problemer med indfortoldningen og opkrævning af antidumpingtold. Leverandøren har solgt varer til EU siden 1994.

Samtidig har der ikke været prisforskel på de varer, [virksomhed1] ApS har købt ved sin danske leverandør og de varer, som er importeret fra Sydkorea. Selskabet har derfor ikke haft mistanke om, at varerne skulle være underlagt antidumpingtold, eller at der på anden måde skulle være fejl ved den angivne varekode, idet der ikke har været en prisforskel.

Desuden er tariferingen af wires et særdeles vanskeligt område, hvilket underbygges af, at SKAT har været nødsaget til at anvende [virksomhed2] for at finde frem til den rette vare- kode.

Der har således ikke været forhold til stede, som gjorde, at [virksomhed1] ApS burde have været opmærksomme på, at der blev anvendt en forkert varekode.

Det er på den baggrund vores opfattelse, at selskabet har været i god tro med hensyn til den anvendte varekode.

Formålet med aktiv forædling er at fremme EU-virksomhedernes eksport og ligestille dem konkurrencemæssigt med virksomheder i lande uden for EU. Derfor gives virksomhederne mulighed for at anskaffe råvarer m.v. på samme vilkår som virksomhederne uden for EU.

Ved at nægte selskabet adgang til aktiv forædling med tilbagevirkende kraft vil [virksomhed1] ApS derfor konkurrencemæssigt blive stillet dårligere end sine konkurrenter, såvel nationalt som internationalt, idet selskabet efter vores opfattelse ikke har haft grund til at betvivle den anvendte varekode. Samtidig vil det ikke være i overensstemmelse med bestemmelsens formål.

Vi er grundlæggende af den opfattelse, at selvom det er virksomhedens ansvar at anvende den korrekte varekode, så har [virksomhed1] ApS i dette tilfælde haft opfattelsen af, at varerne kunne importeres uden told, idet leverandøren har opgivet varekoden, og selskabet har haft en speditør til at stå for indfortoldningen.

Hvis selskabet havde været opmærksom på, at varerne var underlagt antidumpingtold, ville selskabet ikke have anvendt den pågældende leverandør, da varerne selvsagt bliver for dyre. I stedet havde [virksomhed1] ApS købt varerne til samme pris i Danmark eller andre lande inden for EU.

Alternativt havde selskabet anmodet om en bevilling til at få varerne indført under aktiv forædling.

De grundlæggende betingelser for at give bevilling til aktiv forædling er,

Herudover skal de økonomiske betingelser være opfyldt, som beskrevet i Juridisk Vejledning afsnit F.A.17.4.

Som udgangspunkt skal bevilling til aktiv forædling være udstedt før eller senest i forbindelse med den første indførsel af varer til forædling.

Det fremgår dog også af Juridisk Vejledning, at der kan dispenseres ved ekstraordinære forhold.

Det er vores opfattelse, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå en bevilling for aktiv forædling med tilbagevirkende kraft, idet den foreslåede opkrævning af told alene sker som en konsekvens af SKATs ændrede varekode, og selskabet på den baggrund ikke har haft mulighed for at ansøge, selv om betingelserne er opfyldt.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, at ansøgninger om bevilling med tilbagevirkende kraft forud for ansøgningsdatoen vil blive vurderet på et individuelt grundlag. Ved vurderingen vil der bl.a. blive lagt vægt på, at

Det er vores vurdering, at [virksomhed1] ApS kan opfylde ovenstående betingelser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En bevilling gælder normalt fra det tidspunkt, den bliver givet eller et nærmere fastsat senere tidspunkt. Det fremgår af den dagældende artikel 507, stk. 1, i Kommissionens forordning nr. 2454/1993 om visse gennemførselsbestemmelser til toldkodeksen. Efter artikel 508, stk. 3, kan der dog under visse betingelser udstedes en bevilling med tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen lyder:

”1. Toldmyndighederne kan udstede bevillinger med tilbagevirkende kraft, dog ikke for toldoplags-proceduren. En bevilling udstedt med tilbagevirkende kraft får tidligst virkning på den dato, hvor ansøgningen indgives, jf. dog bestemmelserne i stk. 2 og 3.

2. Vedrører en ansøgning fornyelse af en bevilling for samme slags transaktioner og varer, kan bevillingen meddeles med tilbagevirkende kraft fra den dato, hvor den oprindelige bevillings gyldigheds-periode udløb.

3. Under ekstraordinære omstændigheder kan den tilbagevirkende kraft af en bevilling forlænges yderligere, men ikke til over et år før datoen for ansøgningens indgivelse, forudsat at der foreligger et dokumenteret økonomisk behov, og

Der er enighed om, at SKATs ændrede tarifering af de importerede varer var korrekt. Spørgsmålet er således, om denne ændring af selskabets oprindeligt anvendte varekoder udgør ekstraordinære omstændigheder som beskrevet i artikel 508, stk. 3, og dermed kan danne baggrund for en bevilling med tilbagevirkende kraft udover det, som er anført i artikel 508, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at ekstraordinære omstændigheder omfatter forhold, som ansøgeren ikke har haft indflydelse på, og som ansøgeren derfor ikke kunne have taget i betragtning på et tidligere tidspunkt. Angivelsen af forkerte varekoder må anses for et forhold, som selskabet har haft indflydelse på, og det udgør derfor ikke en ekstraordinær omstændighed. Det af selskabet anførte vedrørende baggrunden for selskabets oprindelige tarifering kan ikke føre til en anden vurdering, da selskabet som importør af de omhandlede varer uanset reglernes kompleksitet har ansvaret for den korrekte tarifering.

Det er herefter unødvendigt at vurdere, om selskabet opfylder de øvrige betingelser for at få en bevilling med tilbagevirkende kraft.

Landsskatteretten stadfæster således, at SKAT har afvist at udstede en bevilling med tilbagevirkende kraft udover datoen for ansøgningens indgivelse.