Kendelse af 17-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2020

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1]/[person1] med cvr-nr. [...1] blev stiftet den 1. januar 1988 og beskæftigede sig med møbelpostering. Virksomheden er ophørt den 31. december 2016.

Momsangivelser

Virksomheden har ifølge SKAT angivet følgende momstilsvar for afgiftsperioden 2012:

1. Skønsmæssig forhøjelse
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at der har været en omsætning på 30.112 kr. i 2012.

Omsætningen er specificeret på følgende måde:

Repræsentanten har oplyst, at der er huller i fakturanummerrækkefølgen, da virksomhedsindehaveren ikke har anvendt fakturaerne i rækkefølge.

I forbindelse med SKATs gennemgang af virksomhedens regnskab og bilag, fandt de indsætninger på 45.143 kr., som ikke stemte overens med fakturaerne. Ifølge SKAT er der tale om følgende indsætninger:

SKAT har oplyst, at de ikke var i besiddelse af kontoudtog for perioden 18. juli til den 24. september 2012, hvorfor de ud fra de tidligere indsætninger foretog et skøn over, hvad der var indsat i denne periode. Skønnet er beregnet på følgende måde:

45.143 kr./8 måneder = 5.642,88 kr.

5.642,88*2 måneder = 11.285,76 kr. SKAT har skønnet 11.200,00 kr.

45.143,00 kr.+11.200,00 kr. = 56.343,00 kr.

56.343,00*0,8 = 45.074,40 kr. ekskl. moms.

Ifølge virksomhedsindehaveren vedrører indbetalingerne overførsler fra hans samlever, [person4]. Hun har ikke netbank, hvorfor hendes private udgifter er trukket på hans bankkonto. Det er oplyst, at samleveren med jævne mellemrum har hævet kontante beløb og indbetalt disse til indehaveren.

Virksomhedsindehaverens samlever har i brev dateret den 18. februar 2015 bekræftet dette, samt bekræftet at hun månedligt overførte 5.000 kr. til indehaveren til dækning af strøm, varme, vand, bil samt diverse fællesudgifter.

Virksomhedsindehaveren har tilføjet følgende bemærkninger til de indsætninger, som SKAT har anført er skattepligtige i virksomheden:

Virksomheden har i forbindelse med klagesagens behandling fremsendt de manglende kontoudtog for perioden 18. juli 2012 til 24. september 2019. Det fremgår, at der har været en indbetaling den 20. august på 3.125 kr. samt en indbetaling den 11. september på 3.656,50 kr. Indehaveren har anført som bemærkning, at begge indbetalinger er fra samleveren [person4].

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 11.250 kr. for afgiftsperioden 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKAT har skønsmæssigt ansat udeholdt omsætning til 45.000 kr.

Der skal betales moms af beløbet jf. Momslovens § 4.

SKAT har beregnet momsen af beløbet til 11.250 kr. (45.000 kr. x 25 %).

SKATs bemærkninger efter indsigelse

Ifølge din forklaring så er indsætningerne i banken fra samlever, fordi du har betalt udgifterne via din netbank.

SKAT har gennemgået de tilsendte regninger fra samlever og sammenholdt dem med indsætningerne i banken. SKAT kan ikke stemme indsætningerne i banken af med de tilsendte regninger.

Der er umiddelbart sat flere penge i banken end der er udgifter.

SKAT havde bedt om, at indsætningerne i banken fra samlever blev dokumenteret, enten ved et bankbilag så man kunne se hvem der har sat pengene ind eller via et kontoudtog. Dette har SKAT ikke modtaget.

SKAT har modtaget kopi af nogle af de manglende faktura. Men der er ikke sendt dokumentation ind for, at disse er medregnet i andre indkomstår.

SKAT mener ikke, at det er dokumenteret at indsætningerne kommer fra samlever, og fastholder derfor den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten.

(...)”

SKAT har anført følgende til klagen:

”(...)

SKAT har ikke modtaget kopi af samlevers bankkonto, som revisor skriver i sin klage under punkt

1. Umiddelbart står det som om de skulle være vedlagt klagen, men SKAT har ikke kunne finde dem.

SKAT har modtaget skatteyders bankkontoudtog (det er også dem der er vedhæftet klagen til SAN) og diverse bilag fra hustru, som skulle være de bilag som skatteyder har betalt via netbank.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens salgsmoms skal nedsættes til 0 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Skønsmæssig forhøjelse kr. 45.000 vedrørende indsætninger i banken.

Der er foretaget indsætninger på kontoen, primært fra samlever til dækning af hendes private udgifter. Årsagen er at samlever ikke bruger netbank og af praktiske og omkostningsbesparende årsager har betalingerne været foretaget via [person1]s bankkonto. Vi har modtaget oversigt fra skat over de indsætninger som ligger til grund for skats skøn og vi har anført bemærkninger herpå. Kopi er vedlagt. Endvidere vedlægges kopi af samlevers bankkonto hvoraf fremgår at der jævnligt hæves et kontant beløb som bl.a. er anvendt som indbetaling på [person1]s konto til dækning af ovennævnte betalinger. Der er endvidere medsendt bilag betalt for samlever samt kontoudtog for [person1]s bankkonto med bemærkninger.

Til skats bemærkning om huller i fakturanummerrækkefølge skal det erkendes at [person1] desværre ikke har anvendt fakturaerne i nummerrækkefølge, men følgende fakturanumre er medtaget i andre år, 2402 er medtaget i 2014, 2403, 2412, 2413, 2415 er medtaget i 2013. Dokumentation er vedlagt. De resterende fakturaer (4 stk) er ikke fundet, men er sandsynligvis anvendt og medtaget i tidligere år. Fakturaerne er købt i ca. 2006 og anvendelsen kan således være en del år tilbage i tiden, endvidere kan enkelte fakturaer være kasseret på grund af fejlskrivning og rettelser.

[person1] vil fremover sørge for at anvende fakturaerne i nummerorden og gemme eventuelle kasserede fakturaer.

Vi har modtaget skats regneark med beregning af udeholdt omsætning, som vedlægges med vore notater, herunder hvornår indbetalinger fra samlever ([person4]) er hævet i hendes pengeinstitut.

I regnearket figurerer også salg af gammelt udskiftet køkken og privat indbo. Nederst i regnearket er foretaget udregning som vi er uforstående overfor.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge momslovens § 4, stk. 1 skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] truffet afgørelse om, at virksomhedens omsætning ikke skal forhøjes med 45.000 kr., da indbetalingerne ikke er en del af virksomhedens skattepligtige indkomst.

Som følge af dette skal virksomheden ikke forhøjes med den tilsvarende salgsmoms, da indbetalingerne ikke anses for at udgøre momspligtig omsætning.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt, idet forhøjelsen nedsættes til 0 kr.

4. Udgifter til varme

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at der er fratrukket udgifter til varme med 16.564 kr. inkl. moms. Der er efterfølgende reguleret for en privat andel på 12.424 kr. inkl. moms. Der er således fratrukket 4.140 kr. inkl. moms svarende til 25 % af de samlede udgifter. Moms heraf udgør 828 kr.

Virksomheden blev i det påklagede indkomstår drevet fra indehaverens private bopæl.

Virksomheden har oplyst, at carporten var indrettet med værksted, lager, et rum til opbevaring af færdige møbler og nyankomne møbler, samt at et kontor i selve huset blev anvendt i virksomheden.

SKAT har oplyst, at det fremgår af BBR-meddelelsen for 2012, at der ikke er registreret fjernvarme i carporten.

Virksomhedsindehaveren har dog oplyst, at dette er forkert. Ifølge ham er værkstedet fuldt isoleret og tilsluttet fjernvarme. Som dokumentation for dette har indehaveren fremsendt billeder fra værkstedet, hvor det fremgår, at der er opsat radiatorer på væggene to forskellige steder.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms vedrørende udgifter til varme med 828 kr. for afgiftsperioden 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der kan ikke godkendes fradrag for købsmoms vedrørende punktet jf. Momslovens § 37, idet udgiften ikke anses for at være anvendt til virksomhedens leverancer.

SKAT ændrer købsmomsen med 828 kr.

(...)”

SKAT har anført følgende til klagen:

”(...)

Endvidere kan SKAT se af ejendomsvurderingen, at der ikke er taget højde for, at værkstedet er fuldt isoleret og tilsluttet fjernvarme. Derfor mener SKAT, at der bør foretages en ny vurdering hvor isolering og tilslutning til fjernvarmen tages med.

Når der ikke er taget højde for, at der er indlagt fjernvarme i værkstedet, kan SKAT heller ikke give fradrag for udgift til varme i værkstedet.

Hvis skatteyder/revisor mener, at der er fejl i BBR, bør disse søges rettet hos BBR.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til varme med 828 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Værkstedet er fuldt isoleret og tilsluttet fjernvarme sammen med resten af huset. Der er medtaget privat andel på 25 %. (se billeder punkt 3)

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheden har fratrukket udgifter til varme 4.140 kr., hvoraf momsen udgør 828 kr.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at kontoret udelukkende er anvendt til virksomhedens momspligtige leverancer, idet indretningen ikke udelukker privat brug.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] truffet afgørelse om, at virksomheden er berettiget til et skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr. vedrørende udgifter til varme, idet der er en formodning om, at virksomheden har haft en merudgift forbundet med det erhvervsmæssige arbejde i carporten.

Idet disse udgifter anses for at være afholdt i forbindelse med virksomhedens momspligtige aktiviteter, kan Landsskatteretten godkende fradrag for købsmoms med 250 kr. svarende til 25 % af det godkendte skattemæssige beløb.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

5. Udgifter til el

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at der er fratrukket udgifter til el med 12.125 kr. inkl. moms. Der er efterfølgende reguleret for en privat andel på 7.526 kr. inkl. moms. Der er således fratrukket 4.600 kr. inkl. moms svarende til 38 % af de samlede udgifter. Moms heraf udgør 920 kr.

Overfor SKAT har virksomheden fremlagt fire aconto regninger, hvor der er betalt for 958 kWh pr. afregning. Samlet svarer det til et årligt elforbrug på 3.836 kWh.

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har virksomheden fremsendt en endelig opgørelse over elforbruget i 2012. Fakturadatoen er den 11. januar 2013. Det fremgår af denne, at virksomheden havde et årligt forbrug på 5.674 kWh svarende til 12.125,39 kr.

Repræsentanten har oplyst, at 4.000 kWh er overført som privat andel.

Ifølge SKATs vejledende mindstesatser i 2012 er mindstesatsen for el til lys og husholdning i et parcelhus 4.000 kWh. Det fremgår af SKM2011.806.SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms vedrørende udgifter til el med 920 kr. for afgiftsperioden 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Moms

Der kan ikke godkendes fradrag for købsmoms vedrørende punktet jf. Momslovens § 37, idet udgiften ikke anses for at være anvendt til virksomhedens leverancer.

SKAT ændrer købsmomsen med 920 kr.

(...)

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKATs værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende er en vejledende sat.

Endvidere er satserne som udgangspunkt en privat andel af en i forvejen erhvervsmæssig udgift.

Det er der hvor udgifterne er erhvervsmæssige, men hvor der er en hvis privat anvendelse. Her skal man via sin bogføring opgøre den konkrete del der bruges privat. Er dette ikke gjort, tages satserne i brug som en vejledende sats for at finde den private andel.

Dermed kan satserne ikke bruges omvendt. Altså til at sige, at alt ud over satsen er erhvervsmæssigt.

SKAT fastholder sit skøn på 500 kr. til el, ud fra virksomhedens omsætning i året.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til el med 920 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Vedlagt årsopgørelse (fra [virksomhed2]) på el – der viser årsforbrug på 5.674 kWh – deraf er 4.000 kwh overført til privat.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af momslovens § 37, at virksomheder, som er registreret efter §§ 47, 49 51 eller 51a, ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har fremsendt den endelig opgørelse over elforbruget i indkomståret 2012, og har hermed dokumenteret et faktisk forbrug på 5.674 kWh.

Der skal altid foretages et konkret skøn over fordelingen mellem private og erhvervsmæssige udgifter. I nærværende sag er der ikke holdepunkter for at foretage skønnet på en anden måde end med udgangspunktet i SKATs vejledende mindstesatser for handledes forbrug, offentliggjort som SKM2011.806.SKAT. Det fremgår af denne, at mindstesatsen vedrørende el anvendt privat for et parcelhus var 4.000 kWh i 2012.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det hermed dokumenteret, at virksomheden har haft en merudgift til el, som er anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, idet der har været et forbrug, som overstiger mindstesatsen.

Landsskatteretten godkender hermed et momsfradrag på 920 kr. vedrørende udgifter til el.

SKATs afgørelse ændres på dette punkt.

6. Energiafgift

Det fremgår af virksomhedens regnskab for 2012, at denne har modtaget tilbagebetaling for elafgift med 1.246 kr.

Det fremgår af den fremsendte opgørelse over elforbruget i indkomståret 2012, at elafgiften samlet var 3.637 kr.

Virksomheden har således fået tilbagebetalt 34 % af den samlede elafgift.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt tilbagebetaling af elafgift med 1.246 kr. for afgiftsperioden 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Der er fratrukket elafgift vedrørende virksomheden.

Med henvisning til SKATs begrundelse vedrørende el under punkt 6, kan SKAT ikke godkende fradrag for elafgift.

SKAT nægter fradrag for elafgift og samtidig ændrer refunderet energiafgift i regnskabet.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

Ifølge Juridisk vejledning afsnit E.A.4.6.3.2 kan der godkendes fradrag for den del af energiafgiften som er medgået til proces.

Virksomheders forbrug af elektricitet til fx

Der ydes ingen godtgørelse for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand, elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg, der anvendes til fremstilling af rumvarme, herunder varme, som leveres fra virksomheden.

Der kan ikke godkendes fradrag for energiafgift som er medgået til opvarmning.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke vil være fradrag for energiafgift vedrørende din virksomhed.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der skal godkendes tilbagebetaling af elafgift med 1.246 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Fradrag for elafgift - se punkt 5. Den anvendte el er til produktion og rumbelysning m.v. Der anvendes ikke el til rumvarme. Opvarmning sker med fjernvarme.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af § 11, stk. 1 i dagældende elafgiftslov:

”Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh

(...)”

Det er således en betingelse for, at en virksomhed kan få tilbagebetalt elafgiften, at elektriciteten er forbrugt af den pågældende virksomhed.

Landsskatteretten finder det dokumenteret, at elektriciteten er forbrugt af virksomheden, idet det er dokumenteret, at virksomhedsindehaveren har haft en merudgift forbundet med arbejdet i carporten. Udgiften anses således for at være afholdt i virksomhedens virke.

Der kan derfor godkendes tilbagebetaling af elafgiften i henhold til elafgiftslovens § 11, stk. 1.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt.

11. Udgifter til telefon

Det fremgår af virksomhedens kontospecifikationer, at der er fratrukket udgifter til telefon og bredbåndsforbindelse med 11.320 kr. inkl. moms Der er skattemæssigt reguleret for en privat andel med 2.000 kr.

Der er fratrukket købsmoms med 2.264 kr., hvoraf 1.540 kr. vedrører telefon og 724 kr. vedrører bredbåndsforbindelse.

Ifølge virksomhedsindehaveren er der i momsen reguleret for en privat andel på 500 kr., svarende til 22 % af udgiften. Der er således momsmæssigt taget fradrag for 1.764 kr. i virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms vedrørende udgifter til telefon og bredbånd med 1.085 kr., hvorefter de har godkendt fradrag for 679 kr. (30 % af 2.264 kr.) for afgiftsperioden 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Ifølge momslovens §38, stk. 2 er der kun fradrag for den del af momsen som bruges i virksomheden til fradragsberettiget formål.

Det vil sige, da telefonen anses for at blive brugt som et blandet driftsmiddel vil momsen vedrørende telefonregningen ikke kunne fratrækkes 100 %. SKAT har foretaget et skøn over fordelingen.

Ved skønnet har SKAT lagt vægt på virksomhedens omfang. SKAT har skønnet, at den private andel udgør 70 % af den samlede moms vedrørende telefon.

Efter samme regel i momsloven kan der ikke fratrækkes 100 % moms fra vedrørende bredbåndsforbindelsen. SKAT har foretaget et skøn over fordelingen. Ved skønnet har SKAT lagt vægt på virksomhedens omfang og husstandens størrelse. SKAT har skønnet, at den private andel udgør 70 % af den samlede moms vedrørende bredbåndsforbindelse.

SKAT har opgjort momsen således:

Den del af købsmomsen som ikke er fradragsberettiget, kan fratrækkes i den skattemæssige opgørelse vedrørende telefonudgifter.

Fradraget vedrørende telefonudgifter forhøjes med den ikke fradragsberettiget del af købsmomsen.

Der godkendes yderligere fradrag vedrørende telefonudgifter med (2.264 - 679) 1.585 kr.

SKATs bemærkninger efter indsigelse

SKAT fastholder punktet efter indsigelse.

SKAT henviser til Ligningslovens §16, stk. 12. Her fremgår det, at beløbet er en sats. Denne sats skal ikke reguleres for moms.

Momsbeløbet skal beregnes efter reglerne i Momslovens §38, stk. 2, jf. redegørelse ovenfor. SKAT har også vist ændringen af momsbeløbet.

SKAT kan ikke godkende en privat andel på 500 kr. Dette svarer til en privat benyttelse af telefonen på ca. 22 %. SKAT mener, at den private andel af telefon udgør en større andel set ud fra virksom- hedens omsætning. SKAT fastholder derfor sit skøn på, at den private andel udgør 70 %.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om, at der skal godkendes yderligere fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til telefon og bredbånd med 1.085 kr. for afgiftsperioden 2012.

Virksomheden har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Den private andel af telefon m.v. er ansat til kr. 2.500 både skattemæssigt og momsmæssigt. Bredbåndsforbindelsen bruges meget til kommunikation med kunder, hvor der bl.a sendes mange tegninger. I bogføringen er momsen af privat andel kr. 500 debiteret på privat andel, hvorfor nettobeløbet skattemæssigt står til kr. 2000. Såfremt beløbet skal forhøjes til kr. 2.500 skal momsen kr. 500 debiteres på telefonudgift, hvilket jo bliver det samme. Skønnes den private udgift fortsat at være større momsmæssigt bør et tilsvarende beløb udgiftsføres skattemæssigt.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheden har fratrukket 2.264 kr. i købsmoms vedrørende udgifter til telefon. Der er reguleret for en privat andel på 22 % svarende til 500 kr. Virksomheden har således momsmæssigt taget fradrag for 1.764 kr., svarende til 78 %.

Skattemæssigt er der reguleret for en privat andel på 2.000 kr., og sammenlagt med momsreguleringen har virksomheden anført, at dette udgør værdien af fri telefon i ligningslovens § 16.

Landsskatteretten har d.d. i afgørelse med j.nr. [...] truffet afgørelse om, at værdien af fri telefon, som i 2012 var 2.500 kr., er uden moms, hvorfor værdien indgår med 2.500 kr. i den skattepligtige indkomst.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at der skal reguleres for en privat andel af momsen. Det fremgår af bestemmelsen, at for varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, både benytter til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, som skønsmæssigt svarer til de pågældendes varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Virksomhedsindehaveren har ikke redegjort eller fremlagt dokumentation for, hvordan han er kommet frem til, hvor stor en andel af udgifterne, der skal henføres til virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Virksomheden har således ikke løftet bevisbyrden for, at den andel af købsmomsen, som vedrører virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter, udgør 78 % svarende til 1.764 kr.

Efter en konkret vurdering, hvor virksomhedens art og omfang er lagt til grund, kan Landsskatteretten således tiltræde SKATs skønsmæssige opgørelse, hvor den erhvervsmæssige andel af momsen er fastsat til 30 %, svarende til 679 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.