Kendelse af 29-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Klagen skyldes, at SKAT har svaret nej til de nedenfor anførte spørgsmål 2 og 3 stillet af [virksomhed1] A/S, herefter benævnt selskabet. Det bemærkes, at SKAT afviste at besvare det nedenfor anførte spørgsmål 1, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1 og 2.

”

Landsskatteretten ændrer SKATs bindende svar vedrørende spørgsmål 2 og 3 til ja, jf. nærmere herom nedenfor under Landsskatterettens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Af SKATs bindende svar fremgår følgende om de faktiske forhold:

”[Selskabet] er momsregistreret med halvåret som afregningsperiode. Det fremgår af anmodningen om bindende svar, at:

”[Selskabet] har købt en grund af et konkursbo, hvorpå der er opført et færdiggjort fundament inden udgangen af 2010, således at købet ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9 litra a). Der er endvidere givet byggetilladelse til at opførelse af hus på grunden.

På grunden vil [selskabet] eller evt. tredjemand opføre et hus på det eksisterende fundament og med den eksisterende tegning af huset.

Grunden til ønsket om et bindende ligningssvar på en grund som allerede er købt, er, at der er opstået tvist mellem konkursboets advokat og [selskabet] omkring betaling af moms af grunden.”

SKAT har anmodet om følgende yderligere oplysninger:

Ved mail af 5. marts 2015 fremsender [selskabets] repræsentant kopi af salgsopstilling, geoteknisk undersøgelse og byggetilladelse. Det oplyses dog ikke, hvorvidt [selskabet] anvender fundamentet i den foreliggende tilstand, ligesom det heller ikke oplyses, om [selskabet] indtræder i byggetilladelsen.

Af salgsopstillingen, som er fremsendt uden de underliggende bilag, fremgår det, at ejendommen er tilhørende [virksomhed2] ApS under konkurs. Under punktet ”Ejendomskategori” har kurator anført ”Byggegrund”. En nærmere beskrivelse af ejendommen fremgår i henhold til salgsopstillingen af dennes bilag 2. Dette bilag er ikke medsendt. Det fremgår videre, at budsummen tillægges moms.

Af den fremsendte kopi af en geoteknisk undersøgelse dateret 24. januar 2013 fremgår det, at denne er udarbejdet for det nu konkursramte selskab [virksomhed2] ApS. Det fremgår videre, at (uddrag):

”l. Indledning

På adressen [adresse1] i [by1] skal der opføres et nyt parcelhus i 1 1/2 plan uden kælder. Byggeriet er påbegyndt for ca. 5 år siden, men blev midlertidigt afbrudt grundet en forældet byggetilladelse. Ved afbrydelsen var muldudskiftningen udført og randfundamenterne støbt, mens den resterende del af byggeriet ikke var gennemført.(...)”

Den fremsendte byggetilladelse er udstedt af [by2] Kommune til [virksomhed2] ApS dateret den 30. januar 2013. Der gives byggetilladelse til opførelse af enfamiliehus med integreret carport. Af tilladelsen fremgår det bl.a., at tilladelsen bortfalder, jf. byggelovens § 16, stk. 1, såfremt det af tilladelsen omfattede arbejde ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato.

SKAT kontakter [selskabets] repræsentant telefonisk den 6. marts 2015, da det modtagne materiale ikke som ovenfor anført til fulde besvarer SKATs henvendelse. Samtidig medfører det indsendte materiale behov for yderligere oplysninger.

SKAT beder derfor om følgende:

[Selskabets] repræsentant fremsender ved mail af 17. marts 2015 dels tegninger på huset, kopi af en salgsopstilling fra [virksomhed3], samt bilag 2 til salgsopstillingen i forbindelse med afholdelse af tvangsauktionen, hvor sælger beskriver ejendommen [adresse1], [by1].

(Det fremgår af dette bilag 2 til tvangsauktionssalgsopstillingen, at (uddrag):

”Ejendommen [adresse1], [by1], matr.nr. [...1], [by1] by, [by1], består af en ubebygget grund på 701 m2, hvoraf 0 m2 er vej. Ejendommen har en offentlig vurdering på 750.500,00.

Grunden er beliggende i en nyere udstykning i [by1] i et roligt område kendetegnet ved nybyggede parcelhuse. Grunden ligger tæt på daginstitution og i gå afstand til skole og indkøbsmuligheder. Området er ifølge lokalplan fra 2008 udlagt til boligformål åben/lav bebyggelse. Maks. bebyggelse udgør 25 %. Ejendommen er ikke byggemodnet.

Der er i 2007 støbt sokkel på grunden. Auktionskøber må påregne at skulle afholde omkostninger til fjernelse af soklen.

Konkursboet, der ikke har foretaget jordbundsundersøgelser, garanterer ikke for jordbundens beskaffenhed, hvorfor auktionskøber selv, forinden bebyggelse foretages må iværksætte fornødne undersøgelser vedrørende jordbunds- og funderingsforhold.

(...)

Ansvarsbegrænsning

Ejendommen sælges som den er og forefindes og uden ansvar for rekvirenten, kurator, skifteretten og fogedretten. Rekvirenten har ikke nærmere kendskab til denne og rekvirenten må derfor i forbindelse med tvangsauktionen fraskrive sig ethvert ansvar for faktiske, juridiske såvel som fysiske fejl og mangler ved ejendommen. Køber kan således ikke gøre nogen form for mangels beføjelser gældende, eksempelvis ved ophævelse af tvangsauktionskøbet, forholdsmæssigt afslag, godtgørelse og/eller erstatning.”

Der er ikke fremsendt kopi af faktura eller lign. fra konkursboet, samt oplysninger om [selskabets] indtræden i den oprindelige byggetilladelse, samt ansøgningen i forbindelse med denne.”

SKATs bindende svar

SKAT har svaret nej til følgende spørgsmål 2 og 3:

”2. Kan SKAT bekræfte, at der er momsfritagelse ved videresalg af grunden til tredje mand.

3. Kan SKAT bekræfte, at der er momsfritagelse, hvis [selskabet] sælger grunden inkl. ny opført hus.”

SKAT har anført følgende begrundelse for svarene:

”Spørgsmål 2

[Selskabet] ønsker det bekræftet, at [selskabet] kan videresælge byggegrunden uden moms, da fundamentet på grunden er færdiggjort inden udgangen af 2010.

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag foretages af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er bl.a. levering af fast ejendom, jf. § 13, stk. 1, nr. 9, dog undtaget levering af nye bygninger, nye bygninger med tilhørende jord samt byggegrunde, der siden 1. januar 2011 har været omfattet af momspligt.

Efter § 59, stk. 1 i bekendtgørelsen til momsloven og efter bemærkningerne til loven, defineres en byggegrund som et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål som muliggør opførelse af bygninger.

Af bemærkningerne til lovforslaget, L 203, vedtaget som Lov nr. 520 af 12. juni 2009, fremgår det, at der foreslås en ophævelse af momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde herunder særskilt levering af bebyggede grunde. Der indføres altså moms på salg af fast ejendom i form af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Videre hedder det i bemærkningerne til lovforslaget, at:

”Der er ikke foreslået en overgangsordning for nye ejendomme, idet loven kun har virkning for nye ejendomme, hvor byggeriet eller til-/ombyggeriet påbegyndes efter lovens ikrafttrædelse. Påbegyndelsestidspunktet for nyt byggeri anses for at være tidspunktet for påbegyndelsen af støbning af fundament.”

Skatterådet har i SKM2010.735.SR besvaret en række spørgsmål i forbindelse med overgangen til de nye bestemmelser om moms ved salg af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 9.

Skatterådet udtaler heri, at byggemomsens praksis med hensyn til at anse ”påbegyndelse af støbning af fundament” som afgørende faktor, også kan lægges til grund, når det skal bestemmes, om en fast ejendom fra og med 1. januar 2011 momsmæssigt skal anses som en momspligtig byggegrund/ny bygning eller en momsfritaget, ”gammel” bygning.

Skatterådet har videre i SKM2011.6.SR taget stilling til en række spørgsmål i forhold til de nye regler. Herunder også, at byggemomsens praksis med hensyn til at anse ”påbegyndelse af støbning af fundament” som afgørende element anvendes, når det skal afgøres, om et byggeri er påbegyndt, og dermed om en fast ejendom pr. 1. januar 2011 momsmæssigt skal anses som en byggegrund (momspligtig) eller en bygning (momsfri). Når en byggegrund efter lokalplanen er udlagt til helårsboligbebyggelse, anser Skatterådet ikke byggeriet for påbegyndt, hvis der på grunden alene planlægges/påbegyndes opførelse af en garage eller et udhus. Det er som udgangspunkt et krav for at et byggeri anses for påbegyndt, at fundamentet skal gøres færdigt indenfor en bestemt tid. Hvis et planlagt fundament ændres, fordi en ny køber af ejendommen har andre ønsker til det færdige hus, skal tidspunktet for ændringen af et byggeris påbegyndelse vurderes efter de nye regler.

I SKM2010.735.SR og SKM2011.6.SR udtaler Skatterådet bl.a., at støbning af fundament ikke kan anses for påbegyndt, medmindre arbejdet udføres på en sådan måde, at fundamentet - uanset byggeriets/støbearbejdets stadie - til enhver tid opfylder kravene til et fundament bestemt til det projekterede byggeri.

I SKM2011.838.SR fastslår Skatterådet, at en byggegrund med færdigstøbt fundament er en momsfritaget transaktion, når fundamentet på byggegrunden var færdiggjort inden udgangen af 2010.

Videre bekræfter Skatterådet, at såfremt spørger færdigopfører parcelhuset, i overensstemmelse med de byggetilladelser, der oprindeligt er givet, er salget af parcelhuset en momsfritaget levering, idet bygningen er en gammel bygning.

I SKM2012.74.SR bekræfter Skatterådet, at et selskab kan sælge en grund (som projektsalg - sammen med et igangværende byggeri), hvorpå støbning af fundament er påbegyndt inden 1. januar 2011, uden tillæg af moms.

Herudover har Skatterådet i SKM2014.322.SR bekræftet, at overdragelserne af et byggeprojekt bestående af en grund med påbegyndte byggerier af 3 boligblokke ikke omfattes af momspligten indført ved lov nr. 520 af 12. juni 2009. Skatterådet har herved henset til, at støbningen af fundamenterne er påbegyndt inden den 1. januar 2011, samt at de planlagte ændringer af byggerierne, som man har opnået byggetilladelse til i december 2010, ikke er af en sådan karakter, at byggerierne vil skulle vurderes på ny i momsmæssig henseende ved genoptagelsen af byggeriet. Besvarelsen ville endvidere ikke ændres, hvis der i stedet for et tillæg skulle udstedes en ny byggetilladelse.

Skatterådet har endvidere i SKM2014.322.SR lagt vægt på, at den påbegyndte sokkel vil kunne anvendes i sin helhed.

Som det fremgår af ovenstående har Skatterådet i en række bindende svar vurderet, hvorvidt en konkret ejendom kunne overdrages momsfrit efter de gamle regler eller om ejendommen ville være omfattet af momslovsændringen for så vidt angår momspligt ved salg af en ny bygning, jf. momslovens § 13, stk., 1, nr. 9, litra a.

SKAT finder dog i nærværende sag, at [selskabets] videresalg af [adresse1], [by1] ikke kan omfattes af de gamle regler fra før 1. januar 2011.

Det fremgår således af salgsopstillingen fra tvangsauktionen, hvor [selskabet] anskaffer sig arealet, at sælger - konkursboet - har vurderet, at der sælges en byggegrund, og ikke et igangværende byggeri. Der er derfor også i forbindelse med tvangsauktionen opkrævet moms af budsummen.

Det fremgår videre af salgsopstillingens bilag 2, at konkursboet betegner ejendommen som ”ubebygget grund” Videre af samme fremgår det, at ”Konkursboet, der ikke har foretaget jordbundsun­ dersøgelser, garanterer ikke for jordbundens beskaffenhed, hvorfor auktionskøber selv, forinden bebyggelse foretages må iværksætte fornødne undersøgelser vedrørende jordbunds- og funderingsforhold.”

Da ejendommen i forbindelse med [selskabets] anskaffelse således er behandlet efter de nye regler, der siden 1. januar 2011 har indført momspligt på bl.a. leveringer af nye bygninger og byggegrunde, finder SKAT ikke, at [selskabet] efterfølgende kan videresælge arealet efter de gamle regler. [Selskabet] har på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke købt et igangværende byggeri, men derimod en byggegrund.

[Selskabets] salg af grunden vil derfor være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Svaret på spørgsmål 2 er herefter ”Nej”.

Spørgsmål 3

Som anført under besvarelsen af spørgsmål 2 er ejendommen ikke omfattet af overgangsordningen for nye ejendomme i forbindelse med momslovsændringen ved lov 520 af 12. juni 2009.

[Selskabet] kan derfor heller ikke opføre og sælge et hus på grunden momsfrit efter de gamle regler. Salget er derimod omfattet af momspligten i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a.

Svaret på spørgsmål 3 er herefter ”Nej”.”

SKAT har anført følgende bemærkninger i sin udtalelse til klagen:

”[...]

SKAT skal indledningsvist bemærke, at et bindende svar afgives på baggrund af de oplysninger, som spørger har forelagt SKAT. Såfremt anmodningen ikke er tilstrækkelig oplyst, kan SKAT anmode spørger om yderligere oplysninger.

Som det også fremgår af SKATs bindende svar under punktet ”Faktiske forhold”, samt materialet fremsendt med nærværende bemærkninger, har SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen bedt [selskabet] om en række yderligere oplysninger.

SKAT har således blandt andet bedt om en kopi af den faktura eller lign., som [selskabet] i egenskab af køber har modtaget fra det konkursbo (konkursboet efter [virksomhed2] ApS), der sælger [adresse1], [by1], til [selskabet]. Ligeledes er [selskabet] blevet bedt om en kopi af byggetilladelsen samt oplysninger om [selskabet] indtræder i denne. [Selskabet] bedes i samme forbindelse bekræfte, at et kommende hus opføres efter de oprindelige tegninger, materialer m.v.

[Selskabet] har dog ikke i forbindelse med SKATs behandling af anmodningen fremsendt disse oplysninger.

[Selskabets] repræsentant oplyser nu i forbindelse med klagen over det bindende svar, at ”Det på grunden værende fundament, kan fortsat anvendes til opførelse af det oprindeligt påtænkte parcelhus ud fra den oprindelige byggetilladelse, hvorfor nærværende sag er sammenfaldende med afgørelsen refereret under SKM2014.322.SR. ” I forlængelse heraf oplyses det videre, at Bygningsinspektoratet ved [by2] Kommune har oplyst [selskabet], at der vil kunne udstedes en byggetilladelse, hvori det tidligere opførte fundament finder anvendelse. Den nye byggetilladelse bygger på den oprindelige byggetilladelse, uden der er sket nævneværdige ændringer.

Byggetilladelsen er dog ikke udstedt endnu.

SKAT bemærker, at disse oplysninger som tidligere nævnt - til trods for SKATs opfordring hertil – ikke er blevet fremsat under SKATs sagsbehandling.

SKAT finder dog ikke, at de nye oplysninger fremsat i klagen giver anledning til en ændret besvarelse af anmodningens spørgsmål 2 og 3, som vedrører [selskabets] videresalg af [adresse1].

Baggrunden herfor er, jf. således også SKATs besvarelse af disse spørgsmål, at grunden i forbindelse med konkursboets salg i 2014 - og dermed [selskabets] køb – skete efter at de nye momsregler for salg af nye bygninger og byggegrunde var trådt i kraft. Og da det ikke fra [selskabets] side er dokumenteret, at dette salg (og dermed [selskabets] køb) er behandlet i henhold til overgangsordningen for nye ejendomme i forbindelse med momslovsændringen ved lov nr. 520 af 12. juni 2009, kan [selskabet] ikke efterfølgende videresælge grunden/huset i henhold til denne overgangsordning.

SKATs formodning omkring konkursboets momsbehandling begrundes dels i [selskabets] oplysning i anmodningen omkring ”at der er opstået tvist mellem konkursboets advokat og [selskabet] omkring betaling af moms af grunden”, dels på baggrund af oplysningerne i salgsopstillingen i forbindelse med tvangsauktionen.

SKAT finder ikke at kunne tilsidesætte konkursboets disposition herunder vurderingen af denne transaktion i et bindende svar til [selskabet].

I klagen anføres det, at rekvirentens oplysninger i salgsopstillingen ikke efter [selskabets] opfattelse skal tillægges særlig vægt.

SKAT er ikke enig i denne opfattelse. SKAT finder, at oplysningen bekræfter, at konkursboet har opkrævet moms ved salget. SKAT kan således ikke i et bindende svar til [selskabet] tillægge oplysninger en anden vægt end det der objektivt kan konstateres.

SKAT bemærker som også tidligere anført, at SKAT har opfordret [selskabet] til via en faktura eller lign., at afkræfte formodningen om konkursboets momsmæssige vurdering. [Selskabet] har til trods herfor ikke fremsendt faktura eller lign. på [selskabets] køb.

Allerede fordi [adresse1], [by1] ved [selskabets] køb ikke er sket med baggrund i overgangsordningen for nye ejendomme i lov nr. 520 af 12. juni 2009, kan overgangsordningen ikke efterfølgende bringes i anvendelse af [selskabet] ved dennes videresalg.

Det fremgår af klagen, at [selskabet] særligt klager over spørgsmål 2 og 3.

Spørgsmål 1 er afvist, da [selskabet] ikke er den disponerende part i forhold til dette spørgsmål, jf. SKATs begrundelse.

SKAT finder derfor ikke anledning til at knytte yderligere kommentarer til spørgsmål 1.

SKAT skal således derfor afslutningsvist på baggrund af ovenstående anmode om, at det bindende svar i sin helhed stadfæstes.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at de stillede spørgsmål 2 og 3 skal besvares med ja.

Selskabets repræsentant har i klagen anført følgende begrundelse for påstanden:

”[...]

Det er særligt pkt. 2 og 3 i det bindende svar, der er genstand for nærværende klage.

Det bestrides, at der er tale om en ubebygget grund, henset til at der på grunden er opført et fundament, til brug for opførelse af et parcelhus. Dette fundament, blev som bekendt opført før 1. januar 2011 og kan fortsat anvendes til opførelse af det oprindeligt planlagte parcelhus. Grunden er således omfattet af reglerne fra før 1. januar 2011, idet der er tale om en ”gammel bygning”.

Endvidere er der ikke tale om en ubebygget grund, jf. definitionen i § 59, stk. 1 i bekendtgørelsen til momsloven, henset til at der på grunden er opført et fundament til brug for den videre opførelse af det oprindeligt påtænkte parcelhus.

Baggrunden for at fundamentet ikke blev anvendt umiddelbart efter opførelsen, skyldtes det forhold, at finanskrisen indtraf, som der med vanskeliggjorde fremskaffelsen af kapital til det videre byggeprojekt, ligesom boligmarkedet generelt blev meget påvirket, med deraf følgende mindre efterspørgsel på nybyggede ejendommen. Dette medførte bl.a. at den oprindelige byggetilladelse nåede at blive forældet, inden byggeriet fortsatte efter opførelsen af sokkelfundamentet. Efterfølgende indtraf der tillige en konkurs hos den tidligere ejer af byggegrunden, som ligeledes medførte, at resten af byggeriet af parcelhuset ikke blev gennemført som oprindeligt planlagt.

I forhold til sagens bilag 2 (salgsopstilling til brug for tvangsauktionen) skal det blot bemærkes, at rekvirenten har foretaget en beskrivelse af de faktiske forhold for grunden, men har ikke nærmere forholdt sig til, hvorvidt det oprindelige fundament kan finde anvendelse for det kommende byggeri. Rekvirenten vil i tvivlstilfælde i forhold til momspligten, sørge for at oplyse, at budsummen skal tillægges moms, for at sikre sig mod evt. efterfølgende rekvirentansvar. Derfor skal rekvirentens oplysninger ikke tillægges særlig vægt.

Det på grunden værende fundament, kan fortsat anvendes til opførelse af det oprindeligt påtænkte parcelhus ud fra den oprindelige byggetilladelse, hvorfor nærværende sag er sammenfaldende med afgørelsen refereret under SKM2014.322.SR.

Det bemærkes i den forbindelse, at Bygningsinspektoratet ved [by2] Kommune har oplyst, at der vil kunne udstedes en byggetilladelse, hvori det tidligere opførte fundament finder anvendelse, ligesom en ny byggetilladelse bygger på den oprindelige byggetilladelse, uden der er sket nævneværdige ændringer.

Denne opdaterede byggetilladelse vil blive eftersendt, når den er udstedt af [by2] Kommune.

På baggrund af ovenstående, er det [selskabets] opfattelse, at der ikke er tale om overdragelse af en ubebygget grund, ligesom der, til trods for rekvirentens urigtige oplysninger i salgsopstillingen ikke er tale om at der blev erhvervet en ubebygget grund på tvangsauktionen i 2014. Grunden blev i stedet erhvervet med et igangværende byggeprojekt, hvor der var opført fundament på grunden.

Derfor er der ikke tale om noget momspligtig erhvervelse eller videreoverdragelse.”

I forbindelse med sagens behandling har selskabets repræsentant endvidere anført, at der på den grund, som sagen omhandler, nu er opført et hus, jf. fremlagt tekniske erklæring, tegningsmateriale og byggetilladelse. Det er hertil anført, at ejendommen er blevet opført på de oprindelige fundamenter, der allerede var udført på det tidspunkt, hvor selskabet erhvervede den pågældende parcel.

Der er således ikke tale om erhvervelse af en momspligtig byggegrund, men om erhvervelse af en momsfri ejendom under opførelse.

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse til klagen:

”[...]

Ikke en ubebygget grund

Indledningsvist skal det bemærkes, at der ikke er tale om en ubebygget grund. Derimod er der tale om, at der på grunden er igangsat opførelse af fundament. Det fremgår da også tydeligt af rapporten fra GEO (GEO Projekt nr. 36387, Rapport 1 af 24. januar 2013), hvor der på side 4 er vist foto af det opførte randfundament. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er tale om et relativt omfattende sokkelarbejde på ejendommen, hvorfor der ikke blot er tale om, at bygherre/entreprenør har skyndt sig at påbegynde sokkelarbejdet for at omgå bestemmelserne. Det taler i den forbindelse også for at der ikke er tale om en ubebygget grund, at fundamentet er opført lang tid før reglerne om moms på byggegrunde blev indført.

Dernæst skal det bemærkes, at der efterfølgende indtraf udefrakommende omstændigheder i form af en konkurs, som desværre forhindrede det videre arbejde med opførelse af ejendommen på grunden, og dette medførte endvidere at den oprindelige byggetilladelse blev forældet.

I relation til kurator og rekvirentens beskrivelse af ejendommen i forbindelse med tvangsauktionen, skal det bemærkes at kurator/rekvirent altid vælger den sikre løsning, såfremt der kan være den mindste usikkerhed i relation til momspligt eller ej. Såfremt en rekvirent fejlagtigt undlader at gøre opmærksom på, at der er tale om et momspligtigt salg, kan den tvangsauktionskøber der måtte blive højestbydende, kræve at rekvirenten afholder udgiften til moms. Derfor kan rekvirentens beskrivelse af ejendommen, som i øvrigt er udarbejdet af en advokat og ikke nogen byggetekniker eller anden med håndværksmæssig baggrund, ikke tillægges nogen større betydning, ved vurderingen af, hvorvidt der måtte være tale om en ubebygget grund eller ej. Det forhold at rekvirenten vælger at betragte ejendommen som en ubebygget grund (med deraf følgende momspligt) er jo ikke i sig selv ensbetydende med, at dette rent faktisk er den korrekte klassifikation af salget for så vidt angår moms. Når de faktiske omstændigheder til fulde dokumenterer, at der ikke er tale om et momspligtigt salg, bør kurators/rekvirentens dispositioner ikke tillægges afgørende vægt.

SKAT lægger da også netop vægt på de objektivt konstaterbare forhold, og i nærværende sag, er det objektivt konstaterbart at der på grunden er opført sokkel til brug for opførelse af ejendommen. Det fremgår da også netop af rekvirentens beskrivelse (bilag 2 til salgsopstillingen), at der på grunden i 2007 er støbt sokkel.

Dernæst foretager rekvirenten en (urigtig) vurdering af hvorvidt denne sokkel kan finde anvendelse fremadrettet. Sammenholdt med rapporten fra GEO, er det åbenbart urigtigt, når rekvirenten anfører at auktionskøber må påregne at skulle afholde omkostninger til fjernelse af soklen. En fjernelse af soklen, forudsætter at auktionskøber ønsker at opføre et andet hus, end det som den støbte sokkel var beregnet til.

Som det fremgår af rapporten fra GEO, og de efterfølgende fremlagte bilag (og i øvrigt blot ved en simpel besigtigelse af den nu opførte ejendom), er fundamentet blevet anvendt til hus der nu er opført på grunden, hvorfor det ikke har været nødvendigt at fjerne soklen. I og med soklen har fundet anvendelse til opførelse af det på grunden værende hus, er der ikke tale om en ubebygget grund med deraf følgende momspligt.

Påbegyndt bebyggelsen i 2007

Dernæst skal det bemærkes, at fundamentet på grunden er opført før 2009, nemlig tilbage i 2007. Det betyder at overgangsreglerne i lov 520 af 12. juni 2009 finder anvendelse.

Færdigbygget ejendommen på den oprindelige sokkel.

Endelig fremgår det af det fremsendte materiale, at den bygning der er opført på grunden, er opført direkte på det fundament, der blev opført tilbage i 2007.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal i sagen tages stilling til, hvorvidt der ved overdragelse af den omhandlede faste ejendom er tale om et momsfritaget salg eller et momspligtigt salg, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, herunder såfremt der på ejendommen ved salget befinder sig et støbt fundament eller et ny opført hus.

Det bemærkes, at der ved Landsskatterettens afgørelse ikke tages stilling til det over for SKAT stillede spørgsmål 1, idet dette ikke anses at være påklaget til Landsskatteretten.

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Det fremgår af den før 1. januar 2011 gældende bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at levering af fast ejendom var fritaget for afgift.

Det fremgår af den fra 1. januar 2011 gældende bestemmelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, at levering af fast ejendom er fritaget for afgift. Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a og b fremgår imidlertid, at fritagelsen ikke gælder følgende:

”a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.”

Denne undtagelse blev indsat ved lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. lovens § 3, stk. 1.

Af bekendtgørelse nr. 1370 af 2. december 2010 om ændring af bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) fremgår følgende af § 1:

”3. Efter § 39 indsættes:

[...]

§ 39 a. Ved begrebet bygning i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning.

[...]

§ 39 c. Ved en byggegrund i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 39 a, stk. 1.

Af ovennævnte bekendtgørelse fremgår videre følgende af § 2:

”§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, finder anvendelse på nye bygninger, og nye bygninger med tilhørende jord, jf. § 39 a, hvor byggeriet påbegyndes den 1. januar 2011 eller senere, jf. stk. 3.

Stk. 3. Tidspunktet for påbegyndelse af byggeriet ved ny opførelse af bygninger og tilbygninger til eksisterende bygninger er tidspunktet for påbegyndelsen af støbning af fundament. [...]”

Af bemærkningerne til forslag til Lov om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v., lovforslag L 203, fremsat den 22. april 2009, vedtaget som lov nr. 520 af 12. juni 2009, fremgår blandt andet følgende:

”[...]

Med dette lovforslag foreslås ophævelse af momsfritagelsen for levering af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde herunder særskilt levering af bebyggede grunde. Med andre ord foreslås, at der indføres moms på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom i form af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Anden levering af fast ejendom vil fortsat være momsfritaget f.eks. levering af en bygning efter første indflytning.

[...]

Der er ikke foreslået en overgangsordning for nye ejendomme, idet loven kun har virkning for nye ejendomme, hvor byggeriet eller til-/ombyggeriet påbegyndes efter lovens ikrafttrædelse. Påbegyndelsestidspunktet for nyt byggeri anses for at være tidspunktet for påbegyndelsen af støbning af fundament.

[...]

Ved en bygning forstås enhver grundfast konstruktion. Levering af dele heraf anses for at være levering af en bygning eksempelvis salg af hver enkelt ejerlejlighed i en ejendom.

[...]

Ved en byggegrund forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. den nye affattelse af § 13, stk. 1, nr. 9, litra a) jf. dette forslags § 1, nr. 2.

[...]”

Ved overdragelse af fast ejendom med et støbt fundament, herunder hvor påbegyndelsestidspunktet for støbningen af dette fundament ligger før den 1. januar 2011, og hvor overdragelsen af en sådan ejendom ligger efter den 31. december 2010, er overdragelsen momsfri, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, 1. punktum, i henhold til ovenanførte bestemmelser og bemærkninger.

Af bemærkningerne til lovforslaget, L 203, fremgår således, at påbegyndelsestidspunktet for nyt byggeri anses for at være tidspunktet for påbegyndelse af støbning af fundament. Det vil sige, at hvis støbning af fundament er påbegyndt inden udgangen af 2010, vil bygningen med tilhørende grund kunne sælges efter de gamle bestemmelser. Er støbning af fundament påbegyndt den 1. januar 2011 eller senere, vil et salg derimod være omfattet af de nye bestemmelser.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der i 2007 er støbt sokkel på den omhandlede faste ejendom. Byggeriet er således påbegyndt inden udgangen af 2010, hvorfor overdragelsen af den faste ejendom, herunder også efterfølgende overdragelser af den faste ejendom med eller uden hus, ligeledes vil være omfattet af de gamle regler, og dermed fritaget for moms.

De stillede spørgsmål 2 og 3 besvares derfor med ja, hvorved de påklagede svar ændres.