Kendelse af 09-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Journalnr. 15-2067200

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.197.938 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/[person1] (herefter virksomheden) var en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, som var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”412000 Opførelse af bygninger”. Virksomheden havde startdato den 1. september 2011.

Virksomheden blev frivillig momsregistreret den 1. september 2011. SKAT har oplyst, at virksomheden frem til SKATs afgørelse den 17. marts 2015 ikke havde indberettet moms.

Det er oplyst, at virksomheden bl.a. drev virksomhed med levering af totalentrepriser og diverse byggearbejder i Danmark.

SKAT har videre oplyst, at SKAT havde anmodet virksomheden om at fremlægge regnskabsmateriale, herunder fakturaer, samt at virksomheden ikke imødekom SKATs anmodninger. I forlængelse heraf indhentede SKAT virksomhedens bankkontoudtog og kontaktede de af virksomhedens kunder, som fremgik af virksomhedens bankkontoudtog, med henblik på fremsendelse af fakturaer.

SKAT har endvidere oplyst, at fem af de syv kunder, som SKAT kontaktede, fremlagde fakturaer. SKAT indhentede i alt 76 fakturaer. Af disse fakturaer fremgår det, at virksomheden havde anført udgående moms.

I forlængelse heraf opgjorde SKAT virksomhedens udgående moms skønsmæssigt med udgangspunkt i de til SKAT fremsendte fakturaer fra virksomhedens kunder samt virksomhedens bankkontoudtog. SKAT opgjorde endvidere virksomhedens indgående moms skønsmæssigt med udgangspunkt i virksomhedens bankkontoudtog.

Som følge heraf forhøjede SKAT virksomhedens momstilsvar med i alt 1.314 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2011, 331.484 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, 772.225 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 og 92.915 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2014. SKAT forhøjede dermed virksomhedens momstilsvar med i alt 1.197.938 kr.

Virksomheden ophørte den 23. september 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 17. marts 2015 forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.197.938 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

1.2. SKATs opgørelse og begrundelse

Da der er tale om en udenlandsk virksomhed etableret i Polen, som leverer byggearbejde/arbejde på fast ejendom beliggende her i landet, er der omvendt betalingspligt vedrørende moms på leverancen, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person jf. Momslovens § 46 stk. 1, nr. 3 jf. § 18.

Det vil sige, at virksomheder (afgiftspligtige personer jf. Momslovens § 3), der køber ydelser vedrørende fast ejendom af en udenlandsk virksomhed, selv er pligtige til at betale moms af ydelsens værdi. Dette gør sig også gældende for virksomheder, der ikke er momsregistrede, fordi de er fritaget for moms jf. Momslovens § 13. Disse momsfritagne virksomheder er pligtige til at lade sig registrere for moms for at kunne afregne afgiften jf. Momslovens § 50 b.

Dette betyder at [virksomhed1] ikke må lægge moms på fakturaen for salg af ydelser vedr. fast ejendom til danske afgiftspligtige virksomheder. Det ses dog af de fakturaer, SKAT har modtaget fra ovennævnte kunder, at disse er udstedt med moms. Momsen er således ikke pålagt med rette.

Betaling af afgift påhviler enhver, der på en faktura anfører afgiftsbeløb jf. Momslovens § 46 stk. 6. Det vil sige, at alle der udsteder fakturaer med moms, skal afregne den modtagne moms til SKAT. Selvom afgiften jf. ovenfor ikke er pålagt med rette er [virksomhed1] pligtig til at indbetale momsen til SKAT jf. Momslovens § 52 a, stk. 7. Det betyder, at selvom [virksomhed1] ikke måtte lægge moms på de udstedte fakturaer, skal virksomheden alligevel indbetale den modtagne moms til SKAT.

SKAT har på baggrund af oplysninger fra [virksomhed1]s bankkontoudtog samt kontrolbilag indhentet fra [virksomhed1]s kunder lavet en opgørelse over virksomhedens salg (Bilag 2) og køb (Bilag 3) samt en opgørelse over virksomhedens momstilsvar (Bilag 1).

Det fremgår heraf, at [virksomhed1] har haft en samlet omsætning på 7.030.850 kr.

SKAT har identificeret hovedparten af indsætningerne på bankkontoen og har efterfølgende udvalgt nogle af de erhvervsdrivende kunder, der har udgjort størstedelen af omsætningen og kontaktet disse for at få tilsendt kontroloplysninger vedr. handel med [virksomhed1]:

[virksomhed2] ApS1.561.500

[virksomhed3] APS 1.513.134

[virksomhed4] APS 968.148

[virksomhed5] 483.257

[virksomhed6] 300.944

Andelsboligforeningen 240.713

[virksomhed7] 125.000

I alt5.192.695

Dette svarer til 74 % af den samlede omsætning

De resterende kunder fremgår af bilag 6.

Indtægter:

[virksomhed1] har i perioden fra virksomheden start frem til 30. juni 2014 haft samlede indtægter på i alt 7.030.850 kr. Heraf kommer størstedelen af indtægterne fra de erhvervsdrivende kunder som SKAT har kontaktet og anmodet om fremsendelse af kontroloplysninger jf. momslovens § 75, stk. 2 og skattekontrollovens §§ 8C og 8D, der omhandler erhvervsdrivendes pligt til på begæring at meddele SKAT oplysninger om indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Af samtlige modtagne fakturaer fremgår det, at der er beregnet moms af salget. På baggrund af de modtagne fakturaer lægger SKAT til grund, at samtlige fakturaer, som [virksomhed1] har udstedt til øvrige kunder er pålagt moms. [virksomhed1] har dog til trods for at virksomheden har udstedt fakturaer med moms og modtaget betaling af afgiften, aldrig indsendt en momsangivelse til SKAT og har dermed aldrig afregnet den afgift, som virksomheden har modtaget.

På fakturaerne er det udførte arbejde ikke specificeret, og fakturaerne opfylder derfor ikke kravene til en faktura jf. momsbekendtgørelsen (BEK nr. 814 af 24/06/2013) § 61 stk. 1 nr. 5. (Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.) Fakturaen skal herudfra specificere, hvilken type ydelse der er leveret, da beskrivelsen ”totalentreprise”, ”diverse byggearbejde” eller ”arbejde efter aftale” ikke er dækkende.

Jf. ovenfor måtte [virksomhed1] ikke lægge moms på fakturaen for salg af ydelser vedr. fast ejendom til danske afgiftpligtige virksomheder. [virksomhed1] har dog alligevel lagt moms på fakturaerne og skal indbetale afgiften til SKAT jf. Momslovens § 46 stk. 6 selvom momsen således ikke er pålagt med rette jf. Momslovens § 52 a, stk. 7.

Det er kun for afgiftspligtige personer, at den omvendte betalingspligt gør sig gældende. De ikke afgiftspligtige (private) kunder skal således have en faktura med moms og [virksomhed1] skal afregne den modtage afgift til SKAT.

SKAT har på baggrund af indsætninger i banken samt modtagne fakturaer fra [virksomhed1]s kunder udarbejdet en opgørelse (bilag 2), hvoraf virksomhedens indtægter fremgår opdelt i de kvartaler som [virksomhed1] burde have angivet afgiften for. Momsen af disse indtægter er ført over i SKAT momsopgørelse (bilag1).

Udgifter:

SKAT har på baggrund af bankkontoudtogene opgjort [virksomhed1]s udgifter. SKAT har på baggrund af teksten på kontoudtoget foretaget en individuel vurdering af hver enkelt postering for at vurdere hvorvidt, der er tale om en udgift der vedrører virksomheden eller om der er tale om en privat udgift f.eks. kost til virksomhedens ejer. SKAT har opdelt hævningerne på bankkontoen i tre grupper: Udgifter vedrørende virksomheden, private udgifter og kontant hævninger.

Alle udgifter, SKAT har vurderet, vedrører virksomheden, indgår i opgørelsen for køb (bilag 3). Øvrige udgifter, som SKAT har vurderet ikke vedrørte virksomheden, indgår i opgørelsen for private udgifter (bilag 5).

Kontant hævninger samt overførsler til udlandet har SKAT vurderet er løn til ansatte og indgår i opgørelsen for hævninger til løn (bilag 4).

Det er kun udgifter vedrørende virksomheden (bilag 3) der indgår i opgørelsen af virksomhedens momstilsvar (bilag 1), da det kun er udgifter der vedrører viskomhedens drift, der kan gives fradrag for jf. momslovens § 37.

Kontanthævningerne anses som løn til ansatte og er ikke momsbelagte, hvorfor disse ikke indgår i virksomhedens momsopgørelse.

De private udgifter anses som løn til ejer og vedrører ikke virksomheden, hvorfor der ikke kan gives fradrag for disse jf. momslovens § 37.

1.3. SKATs konklusion

På baggrund af ovenstående observationer er det SKATs konklusion, at [virksomhed1] v/[person1] har drevet virksomhed i Danmark og haft både erhvervsdrivende og private kunder, som der er udstedt fakturaer til med moms.

[virksomhed1] har ikke indsendt momsangivelser til SKAT og har ikke afregnet den moms, som virksomheden har modtaget betaling for af det arbejde, virksomheden har udført i Danmark.

SKAT forhøjer derfor virksomhedens momstilsvar med i alt 1.197.938 kr. for indkomstårene 2011-2014.

...”

Under sagens behandling har SKAT bl.a. videre anført følgende:

”...

Klager anfører at SKAT ikke har taget hensyn til en række omkostninger, som han har haft i virksomheden. SKAT har taget udgangspunkt i bankkontoudskrifter og alt der kunne henføres til virksomhedens drift i form af køb i diverse byggemarkeder m.v. er medtaget i opgørelsen af virksomhedens udgifter.

SKAT har den 28. maj 2014 fremsendt materialeindkaldelse, hvor dette materiale er udbedt. Der er den 22. juli 2014 fremsendt rykker for materiale. Begge breve er fremsendt både til virksomhedens adresse i Danmark og (navn undladt) adresse i Polen. Klager har således haft over 7 måneder til at reagere på materialeindkaldelserne og forsøge at fremskaffe materiale, før SKAT fremsendte forslag til afgørelse af 15. januar 2015. Det må antages, at klager har modtaget materialeindkaldelserne, eftersom han har modtaget SKATs forslag og afgørelse, men han har på intet tidspunkt forsøgt at kontakte SKAT.

Kontanthævninger fra bankkontoen kan ikke henføres til fradragsberettigede køb uden foreliggende dokumentation. Det er klager, der har bevisbyrden og SKAT har ikke mulighed for at skrive til alle byggemarkeder for at forsøge at fremskaffe kvitteringer på kontantkøb.

Der kan desuden efter 1. juli 2012 ikke gives fradrag for køb af varer og ydelser over 10.000 kr. der er foretaget kontant jf. Ligningslovens § 8Y, med mindre det angives til SKAT inden 14 dage efter betalingen og senest 1 måned efter modtagelse af faktura.

SKAT har anset kontanthævningerne som lønninger til ansatte, men har i foreliggende sag tilskåret sagen og ikke beregnet A-skat og AM-bidrag af disse lønninger. Sagen er tilskåret, da SKAT ikke kan dokumentere, at de ansatte er skattepligtige, idet der er tale om en udenlandsk arbejdsgiver og skattepligten afhænger derfor af, hvorvidt der er etableret fast driftssted, og hvorvidt de ansatte råder over en helårsbolig i Danmark eller har taget opholdt i landet i mindst 6 måneder. Da der er tale om byggearbejde på flere forskellige ejendomme, har SKAT valgt at se bort fra diskussionen om fast driftssted. Yderligere har SKAT ikke kendskab til, hvilke ansatte der har været i Danmark, og hvor længe de har opholdt sig her i landet, hvorfor det ikke kan konstateres, at disse ansatte er skattepligtige til Danmark.

Klager anfører, at han kun har drevet virksomhed i Danmark og kun har været momsregistreret i Danmark. SKAT har ikke anført, at klager har drevet virksomhed i Polen, men har anført at virksomheden er etableret i Polen, da [virksomhed1] v/[person1] er registreret som en udenlandsk virksomhed og ikke som en dansk enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden leverer arbejde på fast ejendom her i landet, og som følge heraf er der tale om omvendt betalingspligt ved levering af ydelser til andre afgiftspligtige personer, uanset at [virksomhed1] ikke er momsregistreret i Polen (hjemmel anført i afgørelsen). [virksomhed1] har en dansk momsregistrering som virksomheden er pligtig til at have, idet virksomheden også har haft private kunder (ikke-afgiftspligtige personer).

Slutteligt anfører klager, at SKAT har pålagt moms for virksomhed, som han ikke har drevet, og at det er en [person2], der har haft fuldmagt til bankkonto og til at tage sig af alle formaliteter overfor de danske myndigheder. Klager anfører yderligere, at han er rejst til Polen i juni 2013, hvormed han mener, at hans virksomhed i Danmark er ophørt.

Der er tale om, at det er klagers virksomhed, hvorfor ansvaret for driften ligger på klager, uanset at han har givet fuldmagt til en anden. Uvidenhed omkring fuldmagthavers fortsatte drift af virksomheden fritager ikke klager for ansvar. Klager må desuden formodes også selv at have haft adgang til bankkontoen og derigennem kunne følge med i virksomhedens aktivitet. Derudover ligger størstedelen af virksomhedens omsætning i perioden før klagers hjemrejse, hvor der heller ikke er afregnet moms. Det må således kunne konkluderes, at klager i perioden frem til sin hjemrejse må have haft kendskab til virksomhedens omsætning, samt at der ikke er afregnet moms til SKAT. SKAT antager således, at det aldrig har været intentionen at afregne momsen.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Jeg anmoder venligst om, at moms genberegnes under hensyntagen til følgende påstande.

Hvis fristen for at indgive en klage blev overskredet, anmoder jeg om dens genindsættelse på grund af sprogvanskeligheder og min sygdom.

Begrundelse

Først, som en sikkerhedsforanstaltning, foreslår jeg at genoprette fristen for at indgive en klage, hvis den blev overskredet. Jeg har ikke boet i Danmark siden juni 2013 og jeg vidste ikke, at der verserer en sag mod mig. Korrespondancen sendte til mig til Polen blev modtaget af min kone, og hun videregav korrespondancen til mig sent, fordi på det tidspunkt var jeg rejst. Min kone husker ikke, hvornår hun fik dette brev. Jeg fik brevet under ophold i hjemmet i begyndelsen af marts 2015. Hertil kommer, at jeg havde det svært ved at oversætte brevet, fordi jeg ikke kender dansk. Herudover havde jeg sundhedsproblemer, som opstod efter oversættelse og læsning af Deres beslutning. Jeg fandt mig i en dyb depression. Den danske skattemyndigheds sag og det beløb, jeg angiveligt skylder, er chokerende. Dybt deprimeret efter at have læst beslutningen har jeg næsten begået selvmord på grund af dette.

For at undgå sprogproblemer, jeg beder venligst, at al korrespondance sker på engelsk.

Ved at beregne min moms tog SKAT ikke hensyn til en række omkostninger, jeg havde i forbindelse med virksomheden i Danmark. Vi har ofte købt hos [virksomhed8], [virksomhed9], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed12], [virksomhed13], [virksomhed14], [virksomhed15], [virksomhed16]. Desuden ofte lejet værktøjer af [virksomhed17], [virksomhed18], [virksomhed19]. I øjeblikket har jeg ikke adresser på disse virksomheder eller dokumenter, der bekræfter indkøb hos disse selskaber. Jeg beder venligst om, at disse virksomheder kontaktes med henblik på at få de relevante dokumenter. Køb hos disse virksomheder vil betydeligt reducere min forfaldne moms. Samtidig vil jeg gerne nævne, at jeg har drevet virksomhed kun i Danmark. Og kun i Danmark var jeg registreret som merværdiafgiftspligtig (moms). Derfor bør jeg ikke, i modsætning til SKAT’s påstande, udstede fakturaer med omvendt betalingspligt på fast ejendom, da mine tjenester i forbindelse med fast ejendom i Danmark vedrørte ikke en udenlandsk enhed, men den danske enhed registreret kun i Danmark. På fakturaer udstedt af mig var kun et CVR-nummer tildelt af de danske skattemyndigheder. I denne periode har jeg ikke drevet virksomhed i Polen. Ud over det var jeg ikke momsregistreret i Polen. I denne forbindelse er skattemyndighedernes påstande forkerte.

Det skal også understreges, at ved fastsættelsen af mine omkostninger ved at begrænse sig til betalinger med betalingskort (overførsel) ikke afspejler de faktiske omkostninger i forbindelse med virksomheden. En del af de omkostninger har jeg betalt kontant, hvis udbetalingen fra kontoen betragtede SKAT som løn. I øjeblikket har jeg ikke adgang til alle finansielle dokumenter, derfor er jeg ikke i stand til at angive præcist, hvilke af disse omkostninger var relateret til min virksomhed. Derfor beder jeg venligst om, at SKAT anmoder de ovennævnte virksomheder til at indsende regnskaber i denne henseende. Utvivlsomt vil analysen af disse dokumenter resultere i forhøjelsen af mine omkostninger og dermed reducere den forfaldne moms.

Ved fastsættelsen af moms har SKAT pålagt moms for virksomhed, som jeg ikke har drevet. Da jeg ikke kendte forretningsbetingelser i Danmark havde jeg brugt en fuldmægtig - som brugte navnet [person2]. Han havde alle beføjelser til min konto. Han skulle også tage sig af alle formaliteter ved danske myndigheder. Jeg havde ingen bevidsthed om, at afgifter i Danmark ikke betales, eller at momsangivelser ikke indgives. Jeg har drevet virksomhed indtil juni 2013. Da jeg rejste til Polen i juni 2013 befalede jeg [person2] at lukke min virksomhed, og han meddelte mig, at alle formaliteter er bragt i orden. Fra juni 2013 arbejder jeg i Polen, hvilket kan bevidnes af en række personer og jeg har overhovedet ikke rejst til Danmark. Alle fakturaer efter juni 2013 var ikke udstedt af mig og vedrører ikke mit arbejde. Måske arbejdet bag disse fakturaer blev faktisk udført af [person2] ved at foregive at være mit firma, som ifølge min befaling skulle lukkes i juni 2013. Efter de oplysninger om mine skatterestancer og udstedelse af fakturaer på min konto af [person2] blev jeg deprimeret og jeg prøvede endda at begå selvmord. Jeg er under psykiatrisk behandling.

Desuden gav det anledning til alkoholproblemer, som i øjeblikket forsøger jeg at overvinde, og ægteskabelige problemer. Beløbet pålagt af SKAT er enorm, svarer ikke til min arbejdsindkomst og er til dels et resultat af [person2]s svig.

På baggrund af ovenstående konkluderer jeg som i begyndelsen og jeg beder venligst om, at alle mine kommentarer og påstande tages til følge og den forfaldne moms beregnes på ny.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 17. marts 2015 har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 1.197.938 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014.

Af momslovens § 47, stk. 1, fremgår følgende (uddrag):

Afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen.”

Ifølge det oplyste var virksomheden registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”412000 Opførelse af bygninger”. Det er videre oplyst, at virksomheden bl.a. drev virksomhed med levering af totalentrepriser og diverse byggearbejder i Danmark. Virksomheden lod sig momsregistrere den 1. september 2011.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at det er med rette, at virksomheden den 1. september 2011 lod sig frivillig momsregistrere i henhold til momslovens § 47, stk. 1.

Af momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1, fremgår følgende (uddrag):

”§ 56. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

...

§ 57. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 d eller § 34 er fritaget for afgift.”

Af opkrævningslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende (uddrag):

”Har told- og skatteforvaltningen efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.”

Det er oplyst, at virksomheden siden virksomhedens momsregistrering den 1. september 2011 og frem til SKATs afgørelse den 17. marts 2015 ikke har opgjort og indsendt momsangivelser.

Det er herefter rettens opfattelse, at idet virksomheden ikke opgjorde og indsendte momsangivelser, overholdt virksomheden ikke de pligter, som følger af momslovens § 56, stk. 1, og § 57, stk. 1. Retten finder derfor, at det er med rette, at SKAT har fastsat virksomhedens momstilsvar til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7, fremgår følgende (uddrag):

”Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.

...

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift.”

I de tilfælde, hvor en virksomhed anfører moms på en faktura, skal virksomheden indbetale det anførte momsbeløb til SKAT. Det gælder tilsvarende i de tilfælde, hvor virksomhedens leverancer ikke er momspligtige. Dette fremgår af momslovens § 52 a, stk. 7.

Ifølge det oplyste anførte virksomheden moms på de 76 fakturaer, som SKAT indhentede hos virksomhedens kunder.

Det er dermed rettens opfattelse, at det er med rette, at SKAT har pålagt virksomheden at indbetale den udgående moms, som virksomheden har anført på de udstedte fakturaer, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Af momslovens § 37, stk. 1, og § 38, stk. 1, fremgår følgende (uddrag):

”§ 37. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

...

§ 38. For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015) fremgår følgende:

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Retten bemærker, at det ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens §§ 37 og 38, påhviler virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge det oplyste har SKAT på baggrund af teksten i virksomhedens bankkontoudtog foretaget en skønsmæssig opgørelse af virksomhedens indgående moms. SKAT havde herved opdelt virksomhedens udgifter i tre kategorier: Udgifter vedrørende virksomheden, private udgifter og kontanthævninger. Af disse tre kategorier har SKAT alene anset udgifter vedrørende virksomheden for at være fradragsberettigede.

Virksomheden har ikke fremlagt fakturaer eller på anden måde dokumenteret eller godtgjort de af virksomheden afholdte udgifter.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag således ikke, at virksomheden har påvist fejl eller mangler ved SKATs skønsmæssige opgørelse af virksomhedens indgående moms, hvorfor Landsskatteretten ikke finder grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 1.197.938 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014.

Det af virksomheden i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.