Kendelse af 23-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

SKAT har pålagt selskabet yderligere registreringsafgift vedrørende den indregistrerede mandskabsvogn med 99.831 kr.

Den afgiftspligtige værdi er fastsat af SKATs motorkompetencecenter i [by1].

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Politiet har den 30. september 2014 standset et køretøj, mrk. Ford, model Econoline E150, registre ­ ringsnummer [reg.nr.1], ved [adresse1]/[adresse2], [by2]

Føreren af køretøjet var direktøren i selskabet, [virksomhed1] ApS, [person1]. Køretøjet var afgiftsfritaget som mandskabsvogn.

Direktøren oplyste på kontroltidspunktet, at køretøjet var købt, som det fremstod, og at virksomheden ikke havde foretaget ombygning af køretøjet m.v.

SKAT stillede på baggrund af standsningen den 9. januar 2015 forslag til afkrævning af registreringsafgift, idet SKAT ikke fandt, at køretøjet opfyldt betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Køretøjet blev den 11. februar 2015 fremvist til SKAT, hvor bl.a. køretøjets varerum og førerkabinen blev opmålt.

SKAT traf endelig afgørelse den 20. marts 2015 (den påklagede afgørelse).

Klagerens advokat bad ved brev af 30. marts 2015 om genoptagelse af afgørelsen samt fornyet måling af køretøjet.

Der blev foretaget fornyet opmåling af køretøjet den 23. april 2015. Følgende fremgår af SKATs notat af den pågældende dag:

”[...]

Ejer af køretøjet mødt ind hos SKAT den 23. april 2015 for at få opmålt køretøjet endnu engang.

Opmålingen foregik sammen med ejeren af køretøjet og der var enighed om hvordan opmålingen foregik samt selve målene.

Der blev opmålt fra forrudens bagkant yderst i højre side og vandret bagover til selve varerumsadskillelsen, i alt 2,09 m.

Der blev målt fra forrudens bagkant i midten af køretøjet og vandret bagover til selve varerumsadskillelsen, i alt 2, 18 m.

Der blev målt fra varerumsadskillelsen, i samme højde som ved måling i førerkabinen, og vandret bagover til bagdøren i køretøjet, hvilket blev målt op til 2,10 cm.

Der var således enighed om opmålingen og SKAT oplyste at de ville vende tilbage til ejeren, omkring resultatet af opmålingen, idet den ved denne yderligere opmåling helle ikke opfyldte kravene omkring at varekabinen skal have større mål end selv førerkabinen.

[...]”

Der er fremlagt billeder af køretøjets indretning fra godkendelsestidspunktet i 2006, fra standsningstidspunktet, den 30. september 2014, og fremvisningen for SKAT den 11. februar 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har pålagt selskabet at betale 99.831 kr. i registreringsafgift med henvisning til registreringsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014) § 2, stk. 3, jf. § 4, og § 2, stk. 1, nr. 9, idet personkabinen ikke var adskilt fra varerummet.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen bl.a. anført:

"[...]

Der var ikke adskillelse mellem køretøjets passagerkabine og selve varerummet, hvilket er et krav for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9

[...]"

SKATs endelige afgørelse

SKAT har modtaget brev af den 21. januar 2015, hvori det bemærkes at den fastsatte handelspris er sat meget højt, idet virksomheden oprindeligt har købt køretøjet for 45.000 kr. ekskl. moms.

Det fremføres endvidere i indsigelsen, at virksomheden ikke var bevidst om at køretøjet skulle have den omtalte adskillelse før virksomheden blev gjort opmærksom på det ved kontrollen den 30. september 2014.

Det anføres at virksomheden hverken ved omregistreringen af køretøjet eller ved sidste syn i 2014 blev gjort opmærksom på dette forhold. Virksomheden har derfor uforvarende anvendt køretøjet uden at adskillelsen har været tilstede i køretøjet. Køretøjet benyttes alene i professionel brug til mandskab og varekørsel til virksomhedens aktiviteter inden for bådbranchen.

SKAT har den 11. februar 2015 modtaget materiale fra virksomheden vedrørende køb af køretøjet fra konkursbo.

Det fremgår positivt af modtaget udskrift fra [...dk], af 6. oktober 2013, at der er tale om en mandskabsvogn med bagsæder.

Endvidere er der modtaget udskrift af mail fra Motorekspeditionen i [by3], hvor der er oplyst til virksomheden [virksomhed1] ApS, at køretøjet er klausuleret som mandskabsvogn, jf. køretøjets registreringsattest. Det fremgår endvidere af kvittering fra SKAT af den 25. oktober 2013, i forbindelse med ejer/brugerskifte på køretøjet på køretøjet, at køretøjet er registreret med anvendelse til mandskabs-/materielkørsel.

SKAT mener således at virksomheden, [virksomhed1] ApS, allerede ved køb af køretøjet har været vidende om at der var tale om et afgiftsfritaget køretøjet til mandskabskørsel hvor der er specifikke krav til indretning m.v. for at køretøjet kan være omfattet af denne afgiftsfritagelse.

SKAT mener således ikke at virksomheden kan støtte ret på at køretøjet, i forbindelse med køb af køretøjet, ikke var forsynet varerumsadskillelse og derfor ikke har ændret køretøjets indretning m.v.

[...]”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal betales registreringsafgift, som angivet af SKAT.

Til støtte for klagen gøres det gældende:

"[...]

at køretøjet i forbindelse med den danske indregistrering (2006) er blevet godkendt som mandskabsvogn med en indretning svarende til den foreliggende, og er i denne forbindelse blevet opmålt af SKAT, og der vedlægges kopi af det af SKAT udarbejdede billedmateriale samt den af SKAT udarbejdede opmåling foretaget i 2006,

at der ikke kan ske ændring af opmålingsprincipperne efterfølgende, som tilfældet må antages at være i forbindelse med SKAT's afgørelse af 20. marts 2015.

at SKAT's afgørelse af 2015, der bygger på en besigtigelse af køretøjet af den 11. februar 2015, bygger på en fejlmåling, idet jeg henviser til afgørelsens side 6, hvoraf det af næstsidste afsnit på siden fremgår følgende: "Der blev målt fra forrudens bagkant til varerumsadskillelsen, som blev målt til 2,37cm. Fra køretøjets bagdør til varerumsadskillelsen blev afstanden målt til 2,02 cm.

Det blev konstateret, at varerumsdelen udgjorde et mindre areal en personbefordringsdelen, hvorfor køretøjet ikke ses at opfylde betingelserne for at være fritaget for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn.”

Ud over at det må antages at bero på en skrivefejl, at afstandsmålet er angivet i centimeter i stedet for i meter, er målet fra forrudens bagkant og til varerumsadskillelsen ukorrekt angivet/opmålt. SKAT's afgørelse hviler derfor på fejlagtige forudsætninger/opmålinger.

Det gøres derfor ydermere gældende,

at køretøjet ved korrekt opmåling opfylder betingelsen om, at varerumsdelen udgør et større areal end personbefordringsdelen.

Ydermere vedlægges kopi af undertegnedes skrivelse af 30. marts 2015 til SKAT. På denne baggrund foretog SKAT en fornyet opmåling, der resulterede i SKAT’s skrivelse af 12. maj 2015 (vedlagt). Undertegnede havde i skrivelsen af 12. marts 2015 udbedt mig de måleanvisninger, der lå til grund for SKAT’s opmåling, men SKAT henviste i skrivelsen af 12. maj 2015 alene til den juridiske vejledning, afsnit E.A.8.1.3.6, hvor måleanvisningerne ikke er anført.

Det gøres derfor yderligere gældende,

at der af SKAT ikke er anvendt korrekte opmålingsprincipper.

at de af SKAT i februar/marts 2015 foretagne opmålinger bygger på andre principper end dj principper, som har ligget til grund i forbindelse med køretøjets oprindelige godkendelse,

atSKAT ikke med føje kan ændre de anførte principper, for så vidt angår et forud opmålt og godkendt køretøj, som det i nærværende sag omhandlede,

at SKAT's muligheder for at foretaget en ændret opmåling er afskåret som følge af forædelse.

Supplerende kan det oplyses, at klager i forbindelse med opmålingen, foretaget af SKAT i februar/ marts 2015, anmodede om at modtage dokumentation for køretøjets oprindelige godkendelse, men fik oplyst, at nævnte dokumentation ikke kunne fremskaffes. Som det fremgår af det vedlagte materiale fra Told- og Skatteregion [by4], forefandtes det pågældende materiale, som kunne være indhentet af SKAT's medarbejder, og som kunne have belyst de tidligere anvendte måleprincipper og faktiske mål.

Herudover kan det oplyses, at automobilforhandler [person2], der oprindelig fik godkendt det omhandlede køretøj til indregistrering som mandskabsvogn, har oplyst, at køretøjet på daværende tidspunkt blev opmålt med specialmåleudstyr, som fortsat benyttes, men som ikke ses at være anvend t af SKAT i forbindelse med opmålingen i februar/ marts 2015.

Ligeledes kan det oplyses, at det i forbindelse med en henvendelse til SKAT MC i [by4] er blevet oplyst, at SKAT (indsats), der foretog opmålingen i februar/marts 2015, forud burde have kontaktet SKAT MC med henblik på at sikre korrekt opmåling, hvilket ikke ses at være sket.

[...]

Samtidig er klage sendt til SKAT (indsats) med anmodning om, at sagen genoptages/tilbagekaldes med henblik på at foretage korrekt opmåling i overensstemmelse med de principper, der har været anvendt i forbindelse med godkendelse/indregistrering.

Afrundingsvis bemærkes det, at klager i øvrigt, som det er anført i skrivelsen af 30. marts 2015, ikke har et udtalt behov for, at køretøjet er indregistreret som mandskabsvogn, da klager har størst behov for at anvende automobilet til varetransport, og klager har derfor tidligere givet udtryk for at være indstillet på at acceptere, at køretøjet omregistreres til varevogn, og at der i påkommende tilfælde betales en eventuel afgift i forbindelse hermed.

[...]"

Følgende fremgår af SKAT udtalelse af den 20. juli 2015:

"[...]

Indledningsvis gøres der opmærksom på at SKAT tidligere, den 25. november 2014, har haft rekvireret materiale på køretøjet i Motor [by4].

Af det modtagne materiale har der ikke fremgået nogen optegnelse over opmåling af køretøjet, som er fremkommet efterfølgende ved advokatens henvendelse til MOTOR i [by4].

Dette ændrer dog ikke ved det faktum at køretøjet på kontroltidspunktet, den 30. september 2014, ikke fremstod med adskillelse mellem personbefordringsdelen og selve varerummet, og derfor ikke levede op til reglerne som afgiftsfritaget mandskabsvogn, Registreringsafgiftsloven §2, stk. 3, jf. § 4 samt beskrivelsen af en mandskabsvogns indretning, hvilket fremgår af juridisk vejledning afsnit E.A.8.1.3.6.

[...]

Ved gennemgang af køretøjet blev det konstateret, at der bag fører- og passagersædet var en sæderække beregnet til 3 personer. Endvidere var der bag denne sæderække ikke etableret adskillelse mellem personbefordringsdelen og til selve varerummet, hvilket blev oplyst til føreren af køretøjet, at det skulle der være.

[...]

SKAT har følgende bemærkninger til klagen:

Det fremgår af modtaget materiale fra advokaten, indhentet via MOTOR i [by4], at køretøjet i 2006 har været opmålt og på den baggrund er blevet godkendt som afgiftsfritaget mandskabsbil. Dette materiale er først kommet sagsbehandleren i SKAT i hænde i forbindelse med at advokaten har haft rettet henvendelse til MOTOR i [by4] og materialet er fremsendt af kollega i MOTOR I [by4] til sagsbehandleren den 4. juni 2015.

Advokaten her i sin orienteringsskrivelse til SKAT Indsats af den 11. juni 2015 gjort gældende at dette materiale burde have været indhentet, hvilket har været forsøgt, men har ikke været tilsendt SKAT Indsats i forbindelse med rekvisition af arkivmateriale på køretøjet den 25. november 2014.

Det ændre dog ikke SKAT’s opfattelse af at køretøjet skal afgiftsberigtiges som almindelig personbil, idet det på kontroltidspunktet fremstod uden adskillelse mellem personbefordringsdelen og varerummet.

Der argumenteres i klagen ligeledes for at opmålingsprincipperne skulle være ændret. Der er henholdsvis, den 11. februar 2015 og 23. april 2015, foretaget opmåling af køretøjet hos SKAT. Begge gange har opmålingerne vist, at varerummet har udgjort en mindre del end selve personbefordringsdelen, hvilket ikke er i overensstemmelse med juridisk vejledning afsnit E.A.8.1.3.6.

SKAT har henvist på juridisk vejledning afsnit E.A.8.1.3.6, hvoraf det fremgår

at: "kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Der måles i højde med forrudens underkant og vandret bagud i køretøjet".

Der er foretaget opmåling, begge gange, efter disse forskrifter og ejeren af virksomheden har ligeledes begge gange overværet opmålingen og har haft mulighed for at komme med kommentarer til opmålingerne m.v., hvilket der ikke har været nogen indvendinger imod.

Advokaten anfører at der må bero på en skrivefejl, mht. de opgivet mål på henholdsvis 2,37 cm. og 2,02 cm. Der er selvfølgelig tale om en tastefejl, hvilket retteligt skulle have været angivet som 2,37 m. og 2,02 m.

SKAT mener således at opmålingerne, den 11. februar 2015 og den 23. april 2015, er foretaget korrekt efter beskrivelserne i juridisk vejledning afsnit E.A.8.1.3.6, idet de er foretaget fra forrudens bagkant og bagud til selve varerumsadskillelsen og fra varerumsadskillelsen og til varerummets bagdøre.

Det anføres i klageskrivelsen at køretøjet ved korrekt opmåling opfylder betingelserne om at varerumsadskillelsen udgør et større areal end personbefordringsdelen.

SKAT har taget udgangspunkt i hvordan køretøjet fremstod indrettet på kontroltidspunktet, den 30. september 2015.

At køretøjet i 2006 er blevet opmålt og godkendt som en afgiftsfritaget mandskabsbil, med korrekt varerumsadskillelse, ændrer jo ikke det faktum, at netop varerumsadskillelsen ikke var tilstede på kontroltidspunktet, den 30. september 2015. Dette udløser efter SKAT's opfattelse fuld registreringsafgift som almindelig personbil, jf. Registreringsafgiftsloven § 2, stk. 3, jf. § 4 (lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

At klager hovedsageligt ønsker at anvende/ indregistrere køretøjet som varevogn, finder SKAT derfor irrelevant.

[...]"

Følgende fremgår af klagerens repræsentants brev af 24. april 2017:

"[...]

Den 30. september 2014 foretog SKAT den første kontrolmåling i forbindelse med, at klager blev standset af politiet. Kontrolmålingen blev foretaget uagtet adskillelsen mellem varerum og kabine kortvarigt var fjernet som følge af pålægning af ny gulvbelægning. Den kontrolmåling, som blev foretaget, blev resultatet anfægtet af klager og på foranledning heraf, blev der foretaget en ny måling den 11. februar 2015.

På det tidspunkt, hvor den nye måling blev foretaget, fremstod køretøjet med adskillelse mellem varerum og kabine, idet varerumsadskillelsen alene havde være bortfjernet i forbindelse med udskiftning af bundtæppet.

SKAT har i sin udtalelse af 20. juli 2015 blandt andet henvist til, at de to målinger, som SKAT foretog henholdsvis 30. september 2014 (der fejlagtigt i SKAT's udtalelse til ankestyrelsen visse steder er anført som 30. september 2015) og kontrolmålingen foretaget den 11. februar 2015, at klager ikke gjorde indsigelser imod den måde, hvorpå SKAT foretog opmålingen. Hertil bemærkes, at klager ikke blev spurgt, om han fandt målingen korrekt foretaget, såvel som klager ikke har særlige forudsætninger for at foretage en sådan måling. Klager kan dog efterfølgende blot konstatere, at den beskrivelse af målingen, som SKAT angav, og som der er refereret til blandt andet i min klage af 11. juni 2015 ("der blev målt fra forrudens bagkant og til varerumsadskillelsen, som blev målt til 2,37 cm. fra køretøjets bagdør til varerumsadskillelsen blev af­ standen målt til 2,02 cm"). Udover, at de angivne mål naturligvis skulle have været angivet i meter, forholder det sig således, at der dokumenterbart fra forrudens bagkant og til varerumsadskillelsen ikke er 2,37 meter! SKAT har simpelthen for taget opmåling på en anden vis end den, som SKAT selv har beskrevet.

SKAT kan ej heller have anvendt den målemetode, som blev anvendt i forbindelse med køretøjets oprindelige godkendelse. Det bemærkes hertil, at køretøjet altid har været indregistreret som mandskabsvogn, og at varerumsadskillelsen præcis sidder, hvor den har siddet fra det tidspunkt, hvor automobilet blev godkendt som mandskabsvogn, idet bagsædet er fast monteret, og varerumsadskillelsen kan derfor ikke have været længere fremme i automobilet, end den er i dag. Med andre ord har automobilet - i forbindelse - med den oprindelige godkendelse - været opmålt med et specialopmålingsværktøj, som åbenbart har opfyldt kravene til kabinens og varerummets størrelse, og klager gør derfor gældende, at SKAT må have anvendt en ny/ændret opmålingsmetode, og at denne opmålingsmetode, som er forsøgt beskrevet af SKAT, ikke svarer til SKATs egen beskrivelse.

Det bemærkes således, at SKAT i forbindelse med sine kontrolmålinger har undladt at foretage kontrolmåling med anvendelse af det kontrolmåleudstyr, som er beskrevet i sagen, og som har været anvendt i forbindelse med automobilets oprindelige indregistrering som mandskabsvogn.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til § 31, stk. 1 i skatteforvaltningsloven, lovbkg. nr. 175 af 23. februar 2011 med efterfølgende ændringer, kan Told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. den nugældende skatteforvaltningslovs § 31, stk. 1.

Uanset denne frist kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det er herudover en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler klageren om ændring af afgiftstilsvaret senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder en fravigelse af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Da adskillelsen mellem personkabinen og varerummet er fjernet uden anmeldelse til SKAT, er der efter Landsskatterettens opfattelse udvist grov uagtsomhed, hvorfor en ændring efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er mulig.

En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. § 32, stk. 2, 2. pkt.

Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Idet standsningstidspunktet den 30. september 2014 anses for det tidspunkt, hvor SKAT kom til kundskab om grunden til fravigelsen af de ordinære frister i § 31, skal fristen beregnes fra dette tidspunkt. Fristen på 6 måneder i § 32, stk. 2, 1. pkt. er således iagttaget ved udsendelsen af varslingsskrivelsen den 9. januar 2015.

Idet afgørelsen blev udsendt den 20. marts 2015 er afgørelsen truffet indenfor fristen på 3 måneder, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er til stede.

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 fremgår, at bl.a. følgende motorkøretøjer er fritaget for registreringsafgift:

”[...]

Motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.)

[...]”

Af lovens § 2, stk. 3, fremgår det, at et køretøj som er afgiftsfritaget efter stk. 1-2 afgiftsberigtiges efter§ 4-6b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Det fremgår bl.a. af Den Juridiske Vejledning, afsnit E.A.8.1.4.3, at en varevogn skal have en adskillelse mellem førerrum og varerum, der i fast forbindelse med karrosseriet mindst dækker førerpladsen, og skal nå fra gulv til loft. En adskillelse kan f.eks. bestå af trådgitter i stålramme, plade af metal eller træ eller plade af splintsikkert plastmateriale i metalramme.

Landsskatteretten anser det ikke for dokumenteret, at køretøjet utvivlsomt var konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogn) på standsningstidspunktet. Køretøjet havde ikke en adskillelse mellem førerrummet og varerummet.

Det har efter Landsskatterettens opfattelse ikke betydning, at varerumsadskillelsen kun kortvarigt var fjernet for at udskifte bundbeklædningen. Det har efter Landsskatterettens opfattelse heller ikke betydning, om køretøjet på tidspunktet for dets indregistrering havde en fornøden adskillelse.

Det forhold, at klageren ved syn af køretøjet ikke blev gjort opmærksom på, at der skulle være en adskillelse mellem varerum og kabine kan, efter Landsskatterettens opfattelse, heller ikke medføre et andet resultat.

Af lovens § 5, stk. 1 fremgår, at afgiftssatsen for nye biler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 ton, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, udgør 0 af et reguleret grundbeløb og 50 % af resten.

Af § 5, stk. 12, fremgår, at en bil som er afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1-11, afgiftsberigtiges efter § 4 (personbil), når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Det fremgår bl.a. af Den Juridiske Vejledning, afsnit E.A.8.1.4.3, at der ikke bag førersædet må findes sædearrangement af nogen art eller indretninger, der er egnede til anbringelse af sæder eller lignende til personbefordring. Vareladet må heller ikke være forsynet med fordybninger og lignende, som kan benyttes ved anbringelse af bagsæde, eller håndstropper, askebægre eller andet personvognsudstyr.

Det fremgår – bl.a. af den fremlagte billeddokumentation – at køretøjet har sædearrangement bag førersædet, ligesom det ses at være forsynet med sikkerhedsseler, armlæn m.v.

Køretøjet opfylder herefter ikke betingelserne i registreringsafgiftslovens § 5, stk. 1, og det er derfor med rette, at SKAT har opkrævet klageren en yderligere registreringsafgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5, stk. 12, jf. § 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.