Kendelse af 29-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

SKAT har truffet afgørelse om, at en anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, ikke kan imødekommes, og at den samlede tinglysningsafgift for tinglysning af det pågældende skøde udgør 139.060 kr. SKAT har derfor opkrævet et yderligere beløb på 11.800 kr. i forhold til det allerede betalte beløb på 127.260 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagerens advokat rettede ved e-mail af 14. november 2013 følgende henvendelse til SKAT:

”Emne: Klage over ejendomsvurdering – vurdering på begæring jf. ejendomsvurderingslovens § 4, jf. § 8 stk. 3, 3. pkt. – matr.nr. [...1] [...], [by1]

På vegne af min klient [...], der har indgået købsaftale om ovennævnte ejendom, anmoder jeg venligst om, at ejendomsvurderingen nedsættes til den aftalte købesum, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, jf. § 8 stk. 3, 3. pkt.”

SKAT traf den 21. november 2013 afgørelse i sagen om henvendelsen af 14. november 2013. Afgørelsen har følgende indhold:

”Ny vurdering af ejendommen (§4-vurdering)

SKAT har vurderet ejendommen [adresse1] m.fl. [by1], ejendomsnummer [...] den 21. januar 2013 til 22.900.000 kr.

Vi vedlægger den nye vurdering.

Begrundelse

Vi har vurderet ejendommen ud fra dens tilstand på vurderingsdagen.

En vurdering efter vurderingslovens § 4 skal foretages i det prisniveau, der var gældende ved den seneste offentlige vurdering – den 1. oktober 2012.

Der skal ved en § 4 vurdering ikke henses til, at handelspriserne har ændret sig siden seneste offentlige vurdering. Det har således ikke indflydelse på § 4 vurderingen at ejendommen er handlet til kr. 20.925.000 kr. pr. august 2013.

Vurderingen er foretaget under hensyntagen til ejendommens beliggenhed og vedligeholdelsestilstand.”

Klagerens advokat anmeldte skødet vedrørende den i mailen nævnte ejendomshandel til tinglysning. Købesummen var på 20.925.000 kr.

Skødet blev tinglyst den 26. november 2013.

I forbindelse med tinglysningen blev der indbetalt et beløb på 127.260 kr. i tinglysningsafgift. Klagerens advokat anførte i anmeldelsen til tinglysning:

”Der er indgivet klage over den offentlige vurdering med begæring om at denne nedsættes til handelsprisen, kr. 20.925.000, af hvilket beløb der skal betales variabel afgift med kr. 125.600 med tillæg af fast afgift kr. 1.660.”

Den seneste på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi af ejendommen var vurderingen i henhold til SKATs afgørelse af 21. november 2013 (§ 4-vurderingen) på 22.900.000 kr.

Ved e-mail af 4. december 2013 til SKAT indsendte klagerens advokat indsigelser/klage over afgørelsen af 21. november 2013 (§ 4-vurderingen).

SKAT oversendte den 22. december 2013 e-mailen til vurderingsankenævnet som en klage over afgørelsen af 21. november 2013 (§ 4-vurderingen).

Vurderingsankenævnet nedsatte ved afgørelse af 13. maj 2014 SKATs afgørelse af 21. november 2013 (§ 4-vurderingen) til 21.000.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, ikke kan imødekommes, og at den samlede tinglysningsafgift for tinglysning af det omhandlede skøde udgør 139.060 kr. SKAT har derfor opkrævet et yderligere beløb på 11.800 kr. i forhold til det allerede betalte beløb på 127.260 kr.

Afgørelsen indeholder følgende bemærkninger og begrundelse:

”SKATs bemærkninger

Tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, og afgiften beregnes på grundlag af den tinglysningsmæssige ekspedition dokumentet har fået.

I denne sag er dokumentet blevet tinglyst efter lovens § 4, stk. 2, hvorfor der beregnes afgift af den højeste værdi af enten købesummen eller den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på tinglysningstidspunktet.

I klager den 14. november 2013 til vurderingsmyndigheden over vurderingen, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, jf. § 8, stk. 3, 3. pkt.

Den 21. november 2013 har I modtaget en afgørelse efter vurderingslovens § 4 fra vurderingsmyndigheden. Denne afgørelse er endelig indtil det tidspunkt, hvor den er påklaget videre til højere offentlig myndighed. Afgørelsen er derfor den senest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for tinglysning den 26. november 2013.

Sker der en nedsættelse af vurderingen på baggrund af en § 4-vurdering skal den endelige afgørelse være modtaget før skødet anmeldes til tinglysning, for at den nye ejendomsvurdering kan lægges til grund ved beregningen af afgiften. Se SKATs juridiske vejledning afsnit E.B.3.1.2.6.

Vurderingsmyndighedens afgørelse påklager I til Skatteankestyrelsen den 4. december 2013 og klagen er derfor indgivet efter tinglysningstidspunktet.

Derfor fastholder vi vores forslag af 9. marts 2015 og henviser til begrundelsen nedenfor.

Retsregler og praksis

Ved ejerskifte af en ejendom udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. Se dagældende tinglysningsafgiftslov § 4, stk. 1.

Ved ejerskifte af ejendomme beregnes afgiften af ejerskiftesummen, dog mindst den seneste offentliggjorte ejendomsværdi ved anmeldelse til tinglysning. Se tinglysningsafgiftslov § 4, stk. 2, 1. pkt.

Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og denne ejendomsværdi senere nedsættes som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning. Det er en betingelse for godtgørelse, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen. Se tinglysningsafgiftsloven § 23, stk. 2.

Begrundelse

Efter dagældende tinglysningsafgiftslov § 4 udgør afgiften for tinglysning af ejerskifte, 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget efter stk. 2, hvorefter afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på det tidspunkt skødet anmeldes til tinglysning, såfremt denne er højere end købesummen.

Er denne ejendomsvurdering senere nedsat på baggrund af klage, kan afgiften godtgøres. Det er dog en betingelse, at vurderingen er påklaget inden tinglysningen.

I denne sag har I den 26. november 2013 tinglyst et skøde på ejendommen. Købesummen for ejendommen er 20.925.000 kr. Den senest offentliggjorte ejendomsvurdering for ejendommen er en § 4-vurdering pr. 21. november 2013 på 22.900.000 kr. I betaler 127.260 kr. i tinglysningsafgift.

Som begrundelse for den betalte tinglysningsafgift skriver I, at da der er indgivet klage over den offentlige ejendomsvurdering med begæring om at nedsætte denne til handelsprisen, så har I betalt afgift af sidstnævnte.

I har klaget over § 4-vurderingen den 4. december 2013.

I har således klaget EFTER skødet er tinglyst, hvorfor den nedsatte ejendomsvurdering ikke anvendes som afgiftsgrundlag, da betingelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2 ikke er opfyldt.

Da den senest offentliggjorte ejendomsvurdering således er på 22.900.000 kr. og da denne er højere end købesummen på 20.925.000 kr. skal tinglysningsafgiften beregnes af § 4-vurde-ringen.

Vi har herefter beregnet afgiften således:

Afgiftsgrundlag

Da I har betalt 127.260 kr. i tinglysningsafgift for skødet, skal I nu betale 11.800 kr. i yderligere afgift.

SKAT skal for god ordens skyld oplyse, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2 skal fortolkes til alene at omfatte situationer, hvor der før endelig tinglysning er klaget over ejendomsvurderingen efter skatteforvaltningslovens kapitel 15. Da SKATs afgørelse ved anmeldelse til tinglysning endnu ikke er påklaget til vurderingsankenævnet finder bestemmelsen ikke anvendelse.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, skal imødekommes, og at der derfor alene skal betales tinglysningsafgift opgjort på grundlag af den nedsatte ejendomsværdi på 21.000.000 kr.

Til støtte for påstanden er anført:

”Som det fremgår, hjemler bestemmelsen en godtgørelse af tinglysningsafgiften i den situation, hvor der inden skødets tinglysning er klaget over ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning kommer meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering.

Bestemmelsen anfører imidlertid intet om, på hvilken baggrund der skal være klaget over ejendomsvurderingen, herunder hvorvidt dette skal ske efter ejendomsvurderingslovens § 4 eller efter skatteforvaltningslovens kapitel 15.

Det bestrides derfor, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2 ud fra en ordlydsfortolkning kan fortolkes til alene at omfatte situationer, hvor der før endelig tinglysning er klaget over ejendomsvurderingen efter skatteforvaltningslovens kapitel 15.

Der ses heller ikke at være grundlag for en sådan fortolkning, såfremt man kigger på lovforslagets bemærkninger - tværtimod. Om forslagets baggrund er det således under pkt. 3.7.2. anført:

”Efter nugældende bestemmelse er det ofte vurderingsmyndighedernes sagsbehandlingstid i forbindelse med klager over ejendomsvurderingen, der er afgørende for, om en ændret ejendomsvurdering kan anvendes ved beregning af tinglysningsafgiften. Dette opfattes ofte af borgeren som uretfærdigt og har derfor givet anledning til en lang række klager over opgørelsen af tinglysningsafgiften.”

Bestemmelsen blev altså indført for at sikre, at borgerne fremover kom til at betale tinglysningsafgift af den nedsatte (reelle) ejendomsværdi, så længe ejendomsværdifastsættelsen blev påklaget inden tinglysning - dvs. for at sikre borgernes interesser og hindre uretfærdig opkrævning af tinglysningsafgift på et uretmæssigt grundlag, nemlig den for høje ejendomsvurdering.

Med lov nr. 1635 af 26. december 2013 - hvis hovedformål var at genoprette tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger - gik man endda skridtet videre, så tinglysningsafgift ved bolighandler som hovedregel altid skal betales af handelsprisen, uanset om den ligger over eller under vurderingen.

Det må derfor - også ud fra en formålsbetragtning - konkluderes, at tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2 ikke skal fortolkes til alene at omfatte situationer, hvor der før endelig tinglysning er

klaget over ejendomsvurderingen efter skatteforvaltningslovens kapitel 15.

På baggrund af ovenstående bestrides det, at den endelige § 4-afgørelse skal være modtaget, før skødet anmeldes til tinglysning, såfremt den nye ejendomsvurdering skal kunne lægges til grund for beregningen af tinglysningsafgiften. Dette har simpelthen ikke været formålet med indførelsen af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2.

Vi betragter vores henvendelse af 14. november 2013 som en klage over den offentlige ejendomsvurdering i overensstemmelse med tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, hvilket også fremgår eksplicit af e-mailens overskrift, og SKAT har da heller ikke efterfølgende meddelt os, at de ikke anser vores henvendelse som en klage. Da skødet først er tinglyst efterfølgende den 26. november 2013 - hvor vi også i tinglysningsanmeldelsen gjorde opmærksom på, at der var indgivet klage over den offentlige ejendomsvurdering, dvs. med henvisning til nævnte e-mail - er betingelsen i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2 om, at ejendomsværdifastsættelsen skal være påklaget inden tinglysningen, opfyldt. Der skal således alene betales tinglysningsafgift på baggrund af den nedsatte ejendomsværdi på kr. 21.000.000,00.”

Det forhold, at der først den 4. december 2013 – dvs. efter tinglysningen af skødet – er klaget over § 4-vurderingen, hvor vi i øvrigt har fået medhold, fører ikke til andet resultat, når der er tale om en verserende klagesag, som har sin oprindelse før tinglysningen af skødet.”

Landsskatterettens afgørelse

Det dagældende indhold af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 1. punktum, har følgende ordlyd:

”Afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme.”

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, har følgende ordlyd:

”Er der ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom betalt afgift af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, jf. § 4, stk. 2, og er denne ejendomsværdi senere nedsat som følge af klage, godtgøres den for meget betalte afgift efter anmodning. Det er en betingelse for godtgørelse, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen.”

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 295 af 11. april 2011. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (lovforslag nr. L 123 2010/1) fremgår:

”3.7.2. Forslagets baggrund

Efter nugældende bestemmelse er det ofte vurderingsmyndighedernes sagsbehandlingstid i forbindelse med klage over ejendomsvurderingen, der er afgørende for, om en ændret ejendomsvurdering kan anvendes ved beregning af tinglysningsafgiften. Dette opfattes ofte af borgeren som uretfærdigt og har derfor givet anledning til en lang række klager over opgørelsen af tinglysningsafgiften.

3.7.3.Forslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en mulighed for godtgørelse (tilbagebetaling) af den afgift, der er betalt for meget, i den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning har påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering. Godtgørelsen kan fås efter anmodning.”

Og af de specielle bemærkninger fremgår:

”Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår det, at tinglysningsafgiften skal beregnes af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, hvis denne er højere end den ejerskiftesum, der er anført i skødet.

I den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning har påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering, skal tinglysningsafgiften beregnes af den tidligere og højere ejendomsværdi. Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, indeholder ikke hjemmel til at beregne afgiften af den ændrede (nedsatte) vurdering, som meddeles ejeren, efter at skødet er anmeldt til tinglysning. Det betyder også, at nedsættelsen af ejendomsvurderingen ikke berettiger til tilbagebetaling af en del af tinglysningsafgiften.

Det foreslås, at der i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, indsættes en bestemmelse om godtgørelse af den for meget betalte afgift i den situation, hvor ejeren inden skødets tinglysning har påklaget ejendomsværdien, men først efter skødets tinglysning får meddelelse fra vurderingsmyndigheden om den ændrede (nedsatte) vurdering.”

Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, sidste punktum, at det er en betingelse for godtgørelse efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, at ejendomsværdifastsættelsen er påklaget inden tinglysningen.

Landsskatteretten finder, at der hverken i lovens ordlyd, lovens forarbejder eller andetsteds er grundlag for at fortolke tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, anderledes end, at det i medfør af bestemmelsens sidste punktum er en betingelse for godtgørelse efter bestemmelsen, at den ejendomsværdifastsættelse, som er anvendt ved opgørelsen af tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysningen, skal være påklaget inden tinglysningen.

I nærværende tilfælde var den seneste på tidspunktet for anmeldelsen til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi vurderingen pr. 21. november 2013 (§ 4-vurderingen) på 22.900.000 kr..

Skødet blev tinglyst den 26. november 2013.

Klagen over SKATs afgørelse af 21. november 2013 (§4-vurderingen) blev indsendt ved e-mailen af 4. december 2013, der blev oversendt til vurderingsankenævnet som rette myndighed til at behandle klagen.

Betingelsen i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, sidste punktum, om at den ejendomsværdifastsættelse, som er anvendt ved opgørelsen af tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysningen, skal være påklaget inden tinglysningen, er således ikke opfyldt i nærværende tilfælde.

SKAT har derfor med rette truffet afgørelse om, at anmodningen om godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 2, ikke kan imødekommes. SKAT har endvidere med rette opgjort tinglysningsafgiften til 139.060 kr., jf. det dagældende indhold af tinglysningsafgiftslovens § 4, og har derfor med rette opkrævet et yderligere beløb på 11.800 kr. i forhold til det allerede betalte beløb på 127.260 kr.