Kendelse af 18-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2016

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1], er registreret første gang den 1. oktober 2008.

Virksomheden har været registeret med følgende navne:

Virksomheden har i perioden 1. marts 2010 til 31. august 2010 været registreret med AM-bidrag, moms, ATP og A-skat.

Virksomheden [virksomhed7] I/S, er registreret den 1. juni 2008 og afmeldt igen den 28. februar 2010.

Hele virksomhedens resultat er selvangivet hos den ene interessent, og således har ægtefællen ikke medregnet noget resultat fra virksomheden i registreringsperioden.

Virksomheden har efter det oplyste været registreret med moms, ATP, A-skat og AM-bidrag i perioden 1. juni 2008 til 28. februar 2010.

Der er angivet løn i 2010 for januar og februar med følgende:

Der er ifølge det af SKAT oplyste angivet moms i 2010 med:

Heraf har virksomheden [virksomhed7] I/S angivet 1. kvartal, mens [virksomhed1] har angivet 2. og 3. kvartal.

Virksomheden har været drevet som pizzeria i [butikscenter] siden 2008, og har været drevet under begge virksomhedsregistreringer. Pizzeriaet blev ifølge en fremlagt købekontrakt solgt i sommeren 2010 med overtagelse den 1. september 2010.

Indehaveren har selvangivet resultatet af virksomheden med et underskud på 78.956 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har modtaget kontoudtog for følgende konti og perioder:

På konto [...55] erhvervskonto [virksomhed7] I/S er der i 2010 indsat i alt 792.212 kr.

Heraf vedrører 317.463 kr. indbetalinger på dankort og kontante indbetalinger 354.728 kr.

Virksomheden har redegjort for de største af kontantindbetalingerne med disse oplysninger:

Som dokumentation for salg af [virksomhed7] i 2010 har virksomheden indsendt 4 stk. kvitteringer for betaling. Indehaveren har oplyst, at han har udfærdiget kvitteringerne i sommeren 2013 til brug for den dokumentation, som SKAT har indkaldt for indsættelserne på kontoen. Der er efter det oplyste ikke på salgstidspunktet udstedt kvitteringer/salgsaftaler eller andre dokumentationer for salget.

Kvitteringerne er udstedt med disse oplysninger:

Kvitteringerne er udstedt til [virksomhed8], som har cvr nr. [...1].

Klageren har oplyst, at han har udfærdiget kvitteringerne i sommeren 2013 til brug for den dokumentation, som SKAT har indkaldt for indsættelserne på kontoen. Der er efter det oplyste ikke på salgstidspunktet udstedt kvitteringer/salgsaftaler eller andre dokumentationer for salget.

SKAT har indkaldt kontroldokumentation hos [virksomhed8], og har modtaget de samme kvitteringer, som virksomheden har indsendt. SKAT har modtaget en kopi af en købekontrakt, hvoraf det fremgår, at [virksomhed7] er overdraget til 400.000 kr. Kontrakten er underskrevet den 18. august 2010. Der fremgår ingen specifikation af overdragelsessummen, som er oplyst til at udgøre inventar og tilbehør.

På konto [...13] – lønkonto er der indsat i alt 334.241 kr. i 2010.

Der er følgende større indsættelser:

Virksomhedens indehaver har til SKAT oplyst, at indsættelsen fra [virksomhed2] vedrører hans salg af forretning i 2009.

Han har yderligere til SKAT oplyst, at alene dankortsalg er bogført og indsat på banken. Alt kontantsalg har han efter det oplyste opbevaret på privatadressen, og når han har betalt regninger, har han indsat penge på banken til betaling af regningerne.

Indehaveren har til SKAT indsendt dokumentation for, at han har lånt 100.000 kr. i indkomståret 2010 af [virksomhed9]. Beløbet er indsat på hans bankkonto [...13] ved check udstedt til [virksomhed11]

[virksomhed9] har til SKAT indsendt redegørelse for udlånet og tilbagebetaling af dette.

Beløbet er efter det oplyste tilbagebetalt således:

På indehaverens lønkonto nr. [...13] er der efter det oplyste hævet 283.980 kr. i 2010.

På hans erhvervskonto nr. [...55] er der efter det oplyste hævet 797.574 kr. i 2010.

Der har således i 2010 været følgende indsættelser og hævninger:

Indehaveren har selvangivet underskud af virksomhed for 2010 med 78.956 kr.

Som dokumentation for resultat af virksomhed i 2010 har indehaveren indsendt en saldobalance, en kassekladde, kasseboner og bilagsmapper.

Saldobalancen viser følgende opgørelse af virksomhedens resultat:

Kassebonernes grand total pr. 31/3 2010 viser en omsætning på 374.498 kr. og pr. 31. maj 2010 en omsætning på 260.498 kr.

Kassekladden viser omsætning opdelt i perioder på:

SKAT har anmodet indehaveren om at indsende privatforbrugsopgørelser for ham og hans ægtefælle for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, men disse er ikke modtaget.

SKAT har beregnet privatforbruget for indehaveren og hans ægtefælle til -448.394 kr., -35.263 kr. og -115.250 kr. for årene 2010, 2011 og 2012.

Det fremgår af Det Centrale Personregister, at husstanden omfatter indehaveren, ægtefællen og 2 børn.

Der er samlet angivet moms i 2010 således:

Ifølge den indsendte saldobalance kan tilsvaret beregnes således:

SKAT har oprindeligt beregnet momstilsvaret for afgiftsperioden 2010 således:

Ved SKATs sagsbehandling vedrørende virksomhedens resultat har SKAT nedsat resultatet vedrørende husleje og centerbidrag, som oprindeligt indgik i SKATs forhøjede omsætning, men som har vist sig ikke at skulle indgå heri. Dette har afstedkommet en nedsættelse af salgsmoms med henholdsvis 44.204 kr. og 2.582 kr. således:

Sammenfattende har SKAT herefter opgjort momstilsvaret for 2010 således:

For afgiftsperioden 2011 har SKAT fastsat yderligere momstilsvar ud fra en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens indkomst til 20 pct. af 250.000 kr., i alt 50.000 kr.

For afgiftsperioden 2012 har SKAT fastsat yderligere momstilsvar ud fra en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens indkomst til 20 pct. af 415.000 kr., i alt 83.000 kr.

Den samlede forhøjelse af momstilsvaret udgør herefter:

Samtidig med afgørelsen i nærværende sag har Landsskatteretten afsagt kendelse i den sammenholdte indkomstsag, som har journal nr. 14-0381378, hvortil der henvises.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar vedrørende yderligere omsætning i virksomheden for afgiftsperioderne 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 234.533 kr., 50.000 kr. og 83.000 kr., da SKAT har anset, at virksomheden ikke har medregnet al omsætning.

Den indsendte saldobalance er ikke retvisende, og SKAT har derfor tilsidesat saldobalancen som grundlag for opgørelsen af momstilsvaret.

Dette begrundes med:

Den skattepligtige indkomst må herefter opgøres efter et skøn. SKAT har opgjort skønnet ud fra en privatforbrugsopgørelse.

Da SKAT ikke har modtaget en privatforbrugsopgørelse for husstanden og ikke har indkaldt kontoudtog for indehaverens ægtefælle, er privatforbrugsopgørelserne udarbejdet alene på grundlag af kontroloplysninger samt de oplysninger, som SKAT har modtaget fra indehaveren.

SKAT har ved den skønsmæssige fastsættelse af virksomhedens omsætning sammenlignet det privatforbrug, som kan beregnes ud fra oplysninger i skattemappen for indehaveren og hans ægtefælle, med det privatforbrug, som skal kunne dække privatforbrug for en husstand med to voksne og to børn.

I privatforbrugsberegningen er der korrigeret for det selvangivne underskud af virksomhed med de oplysninger omkring virksomhedsindtægter og -udgifter, der fremgår af den saldobalance, som indehaveren har indsendt.

Ved gennemgang af indehaverens bankkonti har SKAT anset følgende betalte udgifter for at vedrøre private udgifter, der tillægges et normalt privatforbrug:

Privatforbrug for 2010 kan ud fra de modtagne oplysninger opgøres således:

*(Formuen er for lav med 637.500 kr. både primo og ultimo 2010, idet den samlede ejendomsværdi ifølge R75 udgør 2.550.000 kr. både primo og ultimo og ikke 1.275.000 kr. som forudsat af SKAT. Påvirkningen af privatforbruget i 2010 bliver dog 0 som følge heraf, (Skatteankestyrelsen)).

Opgørelsen viser et negativ privatforbrug på 635.789 kr. før korrektioner. For at få et privatforbrug på 0 kr., har indehaveren anvendt 635.789 kr., som ikke er oplyst til SKAT.

Ud fra de opgørelser, der er lavet fra Danmarks Statistik, har en familie med 2 børn et gennemsnitligt privatforbrug på 445.000 kr. Et gennemsnitligt forbrug for alle indkomstgrupper er 312.000 kr.

SKAT vurderer i nærværende tilfælde, at det totale privatforbrug som minimum skal fastsættes til 370.000 kr.

Da SKAT ikke har modtaget en privatforbrugsopgørelse for husstanden, har SKAT beregnet privatforbruget for indehaverens ægtefælle til 90.800 kr. Privatforbruget for ægtefællen er alene beregnet med baggrund i de oplysninger, der fremgår af skattemappen.

Derefter vil der mangle følgende indtægter til at dække et gennemsnitligt privatforbrug for husstanden:

De manglende indtægter er indtægter fra virksomheden, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2010.

En afstemning af opgørelsen over til indehaverens bankkonti sandsynliggør størrelsen af de ikke selvangivne indtægter således:

Indtægter i virksomhed efter ændring:

Opgørelsen viser, at der er indsat færre indtægter på kontoen i 2010, end der er beregnet indtægter i virksomheden. Virksomheden har dog oplyst, at kontantbeholdning kun er indsat på kontoen i det omfang, der har været udgifter til betaling. Derfor finder SKAT, at opgørelse af privatforbruget for indehaveren og manglende indtægter til dækning af privatforbrug, fuldt ud kan begrundes i dette forhold.

Indehaveren har fremlagt dokumentation for, at han har solgt sin virksomhed for 400.000 kr. til virksomheden [virksomhed8]. Avance ved salg af virksomhed skal opgøres ud fra de regler, der fremgår i afskrivningslovens § 9.

Ved salget af virksomheden for 400.000 kr. er det ikke specificeret, hvilke aktiver salget vedrører. SKAT har ikke modtaget regnskaber for 2009, og har derfor ikke mulighed for at konstatere, om der er saldoværdier eller genvundne afskrivninger ultimo indkomståret 2009, der skal regulere salgssummen i en avanceopgørelse for 2010.

Ud fra kontoudtog og det regnskabsmateriale der foreligger, er der udgifter til [virksomhed16]. Da udgiften ud fra bankkontoudtog kan opgøres til 38.469 kr. i 2010, og leasingudgifter til bil jævnfør saldobalancen alene udgør 18.402 kr., antager SKAT, at leasingudgiften er afholdt til leasing af diverse inventar og driftsmateriel.

Der er ikke aktiveret yderligere inventar og driftsmidler m.v. på saldobalancen. Udgifter til inventar anser SKAT derfor for straksafskrevet. Udgifterne kan derfor ikke modregnes ved opgørelsen af den skattemæssige avance ved salg af virksomheden.

SKAT anser herefter hele beløbet ved salg af virksomhed for at være skattepligtig indkomst.

Uanset at SKAT mener, der er tilgået flere indtægter i virksomheden, end oplyst på saldobalancen, godkendes alene fradrag for de udgifter i virksomheden, som fremgår af den indsendte saldobalance. Det skyldes, at SKAT ikke kan godkende fradrag for udgifter, der ikke er dokumenterede.

Der godkendes dog på det foreliggende grundlag fradrag for udgifterne, der fremgår af saldobalancen.

Virksomhedens indehaver har ikke godtgjort, at indtægten vedrørende [virksomhed2] ikke skal medregnes og afgiftsbelægges i afgiftsperioden 2010. Ved opgørelsen vil der derfor ikke blive taget hensyn til indtægten som en indtægt, der er skatte- og momsfri og kan regulere den opgjorte privatforbrugsberegning.

Ud fra en vurdering af samtlige forhold, herunder at indtægten fastsættes efter et skøn, og at SKAT ikke har fyldestgørende oplysninger om ægtefællens indtægts- og udgiftsforhold, har SKAT valgt skønsmæssigt at forhøje omsætningen i virksomheden for indkomståret med 800.000 kr. inkl. moms.

SKAT har herved foretaget et forsigtigt skøn, som giver plads til indregning af et rimeligt beløb af eventuelle ikke-medregnede og ikke-skattefrie indtægter for hele husstanden.

SKAT anser hele det skønsmæssigt ansatte beløb på 800.000 kr. for at vedrøre indtægter i virksomhed. Indtægten, der skal medregnes i virksomhedens skattepligtige overskud, opgøres således:

Resultat af virksomhed kan herefter opgøres sådan:

Renteudgift udgør jf. saldobalance 3.475 kr.

Indehaveren oplyser, at han har levet af indtægter fra en sag, hvor han i 2001 blev dømt, og hvor han stadig havde nogle penge til rådighed.

Han har ikke dokumenteret, at han har indtægter til rådighed til forbrug, eller på anden måde sandsynliggjort størrelsen af disse indtægter. Han har heller ikke på et tidligere tidspunkt selvangivet indtægterne som skattepligtige indtægter. SKAT kan derfor ikke lægge denne oplysning til grund for at ændre den skønsmæssigt ansatte indkomst.

Indehaveren oplyser endvidere, at han har levet af indtægter, han har fået ved salg af [virksomhed7]. Indtægterne fra salget af virksomheden indgår i SKATs beregning af privatforbruget. Der fremgår ingen fordeling af de solgte aktiver i overdragelsesaftalen, og der indgår ikke en opgørelse af avance ved salg af virksomhed i den indsendte saldobalance.

SKAT kan ikke ud fra det foreliggende materiale foretage en korrekt opgørelse af de skattemæssige værdier ved salget.

SKAT har derfor været nødsaget til at opgøre den samlede indkomst og afgiftsgrundlaget efter et skøn.

Yderligere har SKAT ved den skønsmæssige ansættelse foretaget et forsigtigt skøn, og der er taget højde for indregning af eventuelle ikke-medregnede og ikke-skattepligtige indtægter for hele husstanden med 114.989 kr.

SKAT fastholder, at indtægter ved salget af virksomheden ikke skal påvirke det opgjorte privatforbrug yderligere.

Indehaveren har oplyst, at udgifterne på 324.468 kr., som SKAT har opgjort som private udgifter, vedrører virksomheden.

Ved nærmere gennemgang af virksomhedens bilagsmateriale, kan SKAT konstatere, at der er bilag til husleje og Centerforeningsbidrag udstedt af [finans1]. SKAT har ikke været opmærksom på dette, som kan opgøres således:

Det fremgår af virksomhedens saldobalance, at der er afholdt 177.068 kr. eksklusiv moms til husleje og 10.327 kr. eksklusiv moms til centerforeningsbidrag, i alt 187.395 kr.

I opgørelsen af de private udgifter på 324.468 kr. indgår udgifter til [finans1] med i alt 237.235 kr. inklusiv moms.

Udgifter til husleje betalt til [finans1], 177.068 kr., og centerforeningsbidrag, 10.327 kr., i alt 187.395 kr., skal ikke påvirke privatforbrugsopgørelsen, idet udgifterne allerede er medregnet i virksomhedens resultat.

Der er ikke i den indsendte saldobalance foretaget fradrag for øvrige udgifter, der fremgår af opgørelsen på 324.468 kr.

En korrektion af beløbet, såfremt SKAT kan godkende udgifterne som erhvervsmæssige, vil ikke medføre reguleringer i privatforbrugsopgørelsen, idet en regulering samtidig vil medføre et yderligere underskud af virksomhed, og dermed øge det beregnede negative privatforbrug tilsvarende.

SKAT har derfor ikke taget yderligere stilling til, om udgifterne er fradragsberettigede.

Ændringen vedrørende husleje og centerforeningsbidrag til [finans1] medfører, at ansat overskud af virksomhed bliver ændret sådan:

Overskud af virksomhed for indkomståret 2010 udgør 179.029 kr. jf. ovenstående Der er selvangivet underskud med 78.956 kr., og forhøjelse af indkomsten udgør herefter 257.985 kr.

Der er samlet angivet moms i 2010 med:

Ud fra saldobalancen kan tilsvaret beregnes til:

Moms af skønsmæssig forhøjelse udgør800.000 kr. x 20 %, i alt 160.000 kr.

Regulering af momstilsvar kan herefter opgøres til:

Virksomheden har handlet groft uagtsomt ved angivelsen af afgiftstilsvaret i 2010 på -203.040 kr.

Afgiftstilsvaret kan ifølge saldobalancen alene opgøres til - 67.525 kr. Desuden har virksomheden tidligere oplyst, at kun indtægter modtaget på dankort er medregnet på saldobalancen.

Ændring af overskud af virksomhed for indkomståret 2010 medfører følgende ændring af momstilsvaret:

Privatforbrug 2011

SKAT har modtaget kontoudtog for konto ”[...77] – Lønkonto” for perioden 7. marts 2011 – 7. november 2012.

Der er i perioden 7. marts 2011 – 31.december 2011 hævet 117.335 kr. og indsat 117.527 kr. Der er sket kontante indbetalinger med 45.058 kr., og derudover er der indgået løn med 72.469 kr.

Der er betalt 22.000 kr. med teksten [finans1] og 10.000 kr. med teksten [virksomhed16]

Indehaveren har i 2011 haft lønindkomst fra [virksomhed17] P/S. Det er oplyst, at han har haft A-indkomst på 87.980 kr., og han har betalt 20 kr. i A-skat og 7.032 kr. i AM-bidrag.

Han har oplyst, at han ikke har drevet virksomhed i indkomståret 2011, og han har ikke selvangivet resultat af virksomhed eller angivet momsoplysninger i indkomståret.

[virksomhed4] har været registreret som aktiv i indkomståret 2011, men uden registrering af pligter.

Det fremgår af Centralregisteret for motorkøretøjer, at indehaveren i indkomståret 2010 har anskaffet en Volkswagen Golf Plus med registreringsnummer [reg.nr.1] den 2. februar 2011. Det fremgår af de indsendte kontoudtog, at der er betalt til [...] i juli måned med 4.442 kr.

Der er sket forhøjelse af lån i [finans2] A/S i indkomståret.

Indehaveren har oplyst, at han ikke har haft yderligere skattepligtige indtægter i virksomheden i indkomståret 2011 med 200.000 kr.

På grundlag af forholdet for indkomståret 2010, har SKAT ligeledes foretaget en privatforbrugsberegning for indkomståret 2011.

Privatforbrugsopgørelse 2011

SKAT mener ikke, at indehaveren har selvangivet samtlige skattepligtige indtægter for indkomståret 2011.

En privatforbrugsberegning viser, at han har haft et negativt privatforbrug. Derfor må indtægten opgøres efter et skøn, hvor SKAT tager udgangspunkt i samme privatforbrug, som for indkomståret 2010 på 370.000 kr.

Af de oplysninger der fremgår i skattemappen kan privatforbruget for ægtefællen beregnes til 130.733 kr.

Der vil herefter mangle følgende indtægter til at dække et gennemsnitligt privatforbrug for husstanden:

Ud fra en vurdering af samtlige forhold, herunder at indtægten fastsættes efter et skøn, og at SKAT alene har meget begrænsede oplysninger om udgifter og indtægter i form af få kontoposteringer samt at SKAT ikke har fyldestgørende oplysninger om ægtefællens indtægts- og udgiftsforhold, har SKAT skønsmæssigt forhøjet indkomsten for indkomståret 2011 med 250.000 kr.

SKAT anser indkomsten for optjent i virksomheden [virksomhed11]

Forholdet medfører følgende ændringer af den skattepligtige indkomst

Privatforbrug 2012

SKAT har modtaget kontoudtog konto [...77] – Lønkonto for perioden 07-03-2011 – 07-11-2012.

Der er i perioden 1. januar 2012 til 7. november 2012 i alt 17 posteringer på kontoen. Der er indsat 14.718 kr. Heraf er 9.023 kr. feriepenge. Der er hævet 14.129 kr., og der er foretaget kontante indbetalinger med 4.000 kr.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at han ikke har drevet virksomhed i indkomståret 2012. Han har ikke selvangivet resultat af virksomhed i indkomståret, og der er ikke angivet momsoplysninger i indkomståret.

[virksomhed4] har været registreret som aktiv i indkomståret 2012, men har ikke været registreret med pligter som A-skat, moms m.v.

På grundlag af forholdene for indkomstårene 2010 og 2011, har SKAT ligeledes foretaget en privatforbrugsberegning for indkomståret 2012.

Privatforbrugsopgørelse 2012

SKAT mener ikke, at indehaveren har selvangivet samtlige skattepligtige indtægter for indkomståret 2012.

Privatforbrugsberegningen viser, at han har haft et negativt privatforbrug. Derfor må indtægten opgøres efter et skøn, hvor SKAT tager udgangspunkt i samme privatforbrug, som for indkomstårene 2010 og 2011 på 370.000 kr.

Af de oplysninger der fremgår i skattemappen kan privatforbrug for ægtefællen beregnes til 70.585 kr.

Der vil herefter for husstanden mangle følgende indtægter til at dække et gennemsnitligt privatforbrug:

Ud fra en vurdering af samtlige forhold, herunder;

har SKAT skønsmæssigt forhøjet indkomsten for indkomståret med 415.000 kr.

SKAT mener indtægten vedrører indkomst fra [virksomhed11]

Forholdet medfører følgende ændringer af den skattepligtige indkomst og momstilsvaret:

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

Han har været indkaldt til møde hos SKAT, hvor han har forklaret, at han ikke har tjent pengene, men SKAT stoler ikke på ham.

Indehaveren blev i indkomståret 2001 dømt i en sag, hvor han havde tjent penge, og der er stadig nogle på kistebunden.

Der er udarbejdet en saldobalance for indkomståret 2010, som viser, at virksomheden har givet underskud.

Indehaveren har herudover oplyst, at han igennem ca. 25 år har været aktiv i gamer-miljøet, og derigennem har optjent nogle midler. Han mener, at han i de 3 indkomstår har tjent i alt ca. 125.000 kr. ved at spille hasard og poker.

Desuden har indehaveren oplyst, at han og hans ægtefælle ikke har fælles økonomi. Dette betyder umiddelbart, at forhøjelsen ikke kan foretages op til 370.000 kr., som opgjort af SKAT i henhold til tallene fra Danmarks Statistik, men derimod kun op til 185.000 kr. svarende til det halve af SKATs grundlag for forhøjelsen. Ægtefællerne betaler således ingenting for hinanden, og selv når de er ude at spise, betaler de hver for deres egen mad.

Efter telefonmødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren indsendt dokumentation for udbetaling af et lån i sin ejendom den 28. april 2008 med 1.134.271,97 kr., som er indsat på klagerens konto nr. [...24].

For årene 2011 og 2012 er momstilsvaret ændret med henholdsvis 50.000 kr. og 83.000 kr., som indehaveren ikke har tjent, da firmaet aldrig er kommet op at stå.

Indehaveren ønsker derfor sagen behandlet i Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden har alene bogført dankortsalg og indsat beløbene herfra i banken. Alt kontantsalg er efter det oplyste opbevaret på privatadressen, og når virksomhedens indehaver har betalt regninger, har han indsat penge på bankkontoen til betaling af regningerne.

På den baggrund anses han at have handlet mindst groft uagtsomt, og ansættelsesfristen i skatteforvaltningslovens § 31 anses for suspenderet. Ansættelsen kan herefter foretages ekstraordinært i henhold til fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Realitet

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1.

Det er konstateret, at virksomheden ikke har foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Det er ikke muligt at foretage afstemning af virksomhedens omsætning. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte tilsvaret skønsmæssigt.

Privatforbrugsopgørelserne viser negative beregnede privatforbrug på henholdsvis -448.394 kr.,

-35.263 kr. og -115.250 kr. for perioderne 2010, 2011 og 2012. Virksomhedens indehaver må derfor have haft indtægter, der ikke er oplyst, og indtægterne samt momstilsvaret må ansættes skønsmæssigt.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indehaveren har rådet over en formue, der har kunnet dække privatforbruget, ligesom det ikke er sandsynligt, at han skulle låne over 1 mio. kr. i banken i indkomståret 2008, mens han tilsyneladende havde penge liggende.

For året 2010, hvor indehaveren har solgt sin virksomhed, er der dokumenteret en salgssum på 400.000 kr., som umiddelbart indgår i skønnet fra SKAT med et nettobeløb, idet SKAT ikke har haft oplysninger om saldo primo på driftsmidler og inventar, hvorefter disse ligeledes indgår i skønnet.

Indehaveren har til Landsskatteretten oplyst, at han ikke har fælles økonomi med sin ægtefælle, og derfor udgør hans del af husstandens grundlag for ændring af privatforbruget 50 pct. af 370.000 kr., svarende til 185.000 kr.

Ægtefællens privatforbrug er beregnet til 90.800 kr., som indgår i privatforbrugsberegningen for år 2010. Uanset dette skal det beregnede gennemsnitlige privatforbrug for hele husstanden i henhold til Danmarks Statistiks oplysninger udgøre omkring 370.000 kr., som også omfatter 2 hjemmeboende børn. Indehaveren har ikke fremlagt dokumentation for, at dette gennemsnitlige privatforbrug skal fraviges i klagerens tilfælde.

Privatforbrugsberegningen er derfor med rette foretaget for hele husstanden, jf. praksis i blandt andet Landsskatterettens afgørelse med journal nr. 12-0256727, som kan findes via internettet på adressen [...dk].

Husstandens beregnede privatforbrug for året 2010 udgør -448.394 kr., og SKAT har dermed indrømmet et nedslag i ansættelsen på (-448.394 kr. + den foretagne ændring 257.985 kr.) i alt 190.409 kr. Landsskatteretten anser ikke, at der herudover kan indrømmes yderligere nedslag for år 2010.

For årene 2011 og 2012, hvor de beregnede privatforbrug udgør henholdsvis -35.263 kr. og -115.250 kr., indgår ægtefællens beregnede privatforbrug i privatforbrugsopgørelserne med henholdsvis 130.733 kr. og 70.585 kr. Husstandens beregnede gennemsnitlige privatforbrug udgør fortsat 370.000 kr. med baggrund i oplysninger fra Danmarks Statistik.

Skattemyndighedernes skøn over virksomhedens indtægter bringer indehaverens privatforbrug op på linje med gennemsnitligt beregnede privatforbrug ifølge Danmarks Statistik.

For årene 2011 og 2012 er ændringerne en direkte følge af det negative privatforbrug, og Landsskatteretten kan på den baggrund tiltræde SKATs ændringer af momstilsvaret.

For år 2010 er der ligeledes foretaget ændringer af privatforbruget, og der er herefter korrigeret for huslejeudgifter, centerbidrag og energiafgifter, som SKAT ikke tidligere havde været opmærksom på. Den samlede ændring af momstilsvaret for 2010 udgør herefter 234.533 kr., hvilket Landsskatteretten ligeledes kan tiltræde.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.