Kendelse af 22-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 11-11-2020

Klagen vedrører SKATs opkrævning af spiritusafgift på 123.077 kr. for 10 afgiftspligtige drikkevarer solgt i perioden 1. januar 2010 - 31. august 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1], der blev oprettet den 1. juli 2008 med branchekoden 110300 ”Fremstilling af cider og anden frugtvin”. Den 1. maj 2019 skiftede virksomheden navn fra ”[virksomhed1] v/[person1]” til ”[virksomhed2] v/[person1]”

Sagen omhandler følgende produkter produceret af klagerens virksomhed her i landet: 1. [x1], 2. [x2], 3. [x3], 4. [x4], 5. [x5], 6. [x6], 7. [x7], 8. [x8], 9. [x9] og 10. [x10].

Såvel SKAT som klageren har tilkendegivet, at produkterne har et alkoholindhold på mellem 21 og 21,8 % vol. alc.

Klageren har i forbindelse med driften af sin virksomhed for perioden 1. januar 2010 - 31. august 2014 indbetalt 58.378 kr. i afgift efter vin- og ølafgiftsloven for de solgte varer.

Det er af klageren oplyst, at der ved gæringen opnås en alkoholprocent på 11-12 % og op til 13-14 % i sjældne tilfælde. Herefter tilsættes alkohol for at opnå en samlet alkoholprocent på 21 %.

Klageren har fremlagt en grundopskrift til fremstilling af de 10 omhandlede produkter. Opskriften vedrører fremstilling af 100 liter [x1]. Heraf fremgår det, at drikken undervejs i fremstillingsprocessen tilføres 20 liter sprit med 65 % vol. alc. 13 liter ud af de 100 liter færdigproduceret drik er således ren alkohol fra den tilsatte sprit. Efterfølgende har klageren korrigerende forklaret, at opskriften anvendes til fremstilling af 118-122 liter færdigproduceret drik. Dette skyldes, at der på baggrund af opskriften fremstilles 100 liter gæret frugtdrik, hvorefter der tilføres mellem 18-22 liter sprit afhængig af alkoholindholdet i de 100 liter gæret frugtdrik.

På klagerens virksomheds hjemmeside ([...dk]) fandtes den 20. juni 2019 bl.a. følgende beskrivelse af [x1]:

”[x1] er en frugtsmagende [...] fremstillet af økologiske blåbær. Velegnet til aperitif, mørk billede chokolade, ost og desserter. Lagret på fransk egetræsfad i min. 3 måneder for at give [...] mere dybde og flere smagstoner. Ufiltreret. Uden kunstige smags- og farvestoffer.”

På klagerens foranledning er der blevet gennemført isoleret bevisoptagelse ved Retten i [by1] med henblik på indhentelse af syn og skøn. Syn og skønnet havde til hensigt at afklare, hvilke organoleptiske egenskaber de omhandlede produkter har. Skønsmanden har ved erklæring af 3. september 2018 svaret ”ja” til spørgsmålene om, hvorvidt produkterne smager, dufter og ser ud som om, at den er lavet af det pågældende bær/frugt. Skønsmanden har tilføjet, at produkterne med undtagelse af [x1] dufter og ser ud som forventet af en [...] lavet af det pågældende bær/frugt. Herudover har skønsmanden noteret, at [x2] dog var lidt lysere i det end forventet for en [x2].

Som bilag til syns- og skønsrapporten foreligger et foto af de 10 produkter. Produkterne er hældt på 50 cl-flasker og betegnes som ”[...]” på flaskernes etiketter.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet 123.077 kr. i spiritusafgift for salg af de omhandlede produkter for perioden 1. januar 2010 - 31. august 2014, idet produkterne på baggrund af en samlet vurdering kan karakteriseres som spiritus.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”Når virksomhedens produkter er fremstillet ved gæring på frugtsaft og grøntsagssaft der tilsættes andre stoffer såsom sukker og alkohol, så ændrer frugtsaft og grøntsagssaft karakter, fra at være en gæret drik i pos 2206, til at være en drik i pos 2208

Det fremgår af præmis 27 og 37 i Siebranddommen, at en drikkevare, der ikke længere smager, dufter og/eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, dvs. en gæret drik ikke kan henføres til KN´s pos 2206 i den kombinerede nomenklatur.

[virksomhed1] produkter er fremstillet af gæret frugtsaft og kartoffelsaft, men har mistet karakteren af en gæret frugtsaft og kartoffelsaft ved den foretagne tilsætning af alkohol og hjælpestoffer m.v. Det færdige produkt skal derfor tariferes i KN`s pos 2208 og beskattes som spiritus.

I styresignalets pkt. 3.3, den påtænkte anvendelse fremgår, at der skal ske en vurdering på grundlag af produktets objektive karakteristika og egenskaber, som f.eks. form, farve, navn og hvordan produktet bliver markedsført. Hvis denne vurdering viser, at produktets objektive karakteristika og egenskaber entydigt svarer til spiritus, skal tarifering ske i position 2208.

Da produkterne markedsføres under navne, der normalt forbindes med spiritusafgiftspligtige varer, bliver produkterne også spiritusafgiftspligtige efter Siebranddommen, præmis 38.

Opgørelsen af afgiften er foretaget ud fra indsendte vinafgiftsangivelser. Da der er solgt spiritus med styrke på både 21 pct og 21,8 pct er beregningen efter omstændighederne alene foretaget med 21 pct, jfr regneark vedlagt som bilag 1.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der alene skal betales vinafgift af produkterne, svarende til den allerede indbetalte vinafgift på 58.378 kr., idet produkterne fortsat smager, dufter og ser ud som den frugt, som produktet er fremstillet af.

Til støtte herfor har klageren bl.a. anført følgende:

”Sagens problemstilling er, hvorvidt der skal betales vin- eller spiritusafgift af virksomhedens produkter?

Virksomhedens produkter udgør bl.a. [x1], [x3], [x11], [x12], [x4], [x13], [x14], [x15], [x10] og [x2].

Virksomhedens produkter har alle under 22 pct. alkohol.

Sagen er opstået som følge af SKAT’s ændring af praksis som følge af EF-domstolens dom i sag C-150708 (Siebrand BV), jf. styresignalet gengivet i SKM 2010.157 SKAT.

Dommen betyder, at gærede alkoholdige drikkevarer, som oprindeligt svarer til pos. 2206 (vinafgift) i EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN), og som er tilsat en vis mængde destilleret alkohol, vand, sukker (sirup), aroma- og farvestoffer, og for visse af disse drikkevarer desuden en flødecreme, som har bevirket, at de ikke længere smager, dufter eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, henhører under KN’s pos. 2208 (spiritusafgift).

Der fremgår eksempelvis følgende af styresignalet:

”Hvad angår ”traditionelle gærede produkter” henhørende under pos. 2206 som f.eks. kirsebærvin ændres praksis ikke på baggrund af dommen. F.eks. kan destilleret alkohol tilsættes i små mængder til saké og produktet vil stadig være et produkt under position 2206 i KN. Dette gælder for alle produkter tariferet i pos. 2206, som ikke har mistet deres gærede karakter af varer henhørende under denne position, så som frugtvin, der smager, dufter og ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af den pågældende frugt.”

Spørgsmålet er altså, hvorvidt virksomhedens enkelte produkter fortsat smager, dufter eller ser ud som den frugt eller det naturprodukt, som produktet er fremstillet af?

For eksempel virksomhedens [x1]: Smager, dufter og ser den fortsat ud som om, at den er lavet af blåbær?

Hvis svaret er ”ja”, skal der betales vinafgift, jf. pos. 2206.

Hvis svaret er ”nej”, skal der betales spiritusafgift, jf. pos. 2208.

[...]

Det gøres gældende, at virksomhedens produkter - bortset fra [x11] - fortsat smager, dufter og ser ud som den frugt - eller det naturprodukt - som det er fremstillet af.

Det anerkendes således, at [x11] ikkelængere smager, dufter eller ser ud som den frugt, den er lavet af.

Det gøres således gældende, at eksempelvis [x1] fortsat smager, dufter og ser ud som om, at den er fremstillet af blåbær. Dette skyldes, at der kun er tilsat blåbær til produktet og herudover helt sædvanlige ingredienser til at lave vin.

Tilsætning af destilleret alkohol (for at bringe alkoholprocenten op til ca. 21 %) betyder ikke, at produktet ikke længere smager, dufter eller ser ud som om, at det er lavet af blåbær.

Tilsætning af kartoffelvand har ingen betydning for produktets smag, duft eller udseende - men har som nævnt en gavnlig effekt for gæringen.”

Skattestyrelsens bemærkninger til skønsforretningen

Skattestyrelsen har den 9. maj 2019 bemærket følgende vedrørende skønsforretningen omkring produkternes organoleptiske egenskaber:

”Jf. afgørelsens afsnit 1.2 Retsregler og praksis, hvor der citeres fra styresignal 157 fra 2010, så skal der jf. punkt ”3. Tarifering” ved en vares tarifering tages følgende objektive karakteristika og egenskaber i betragtning:

Indholdet af alkohol, dommens præmis 35
Særlige organoleptiske kendetegn, jf. dommens præmis 36
Påtænkt anvendelse, jf. dommens præmis 38

Ovenstående punkter citeres/forklares i punkterne 3.1, 3.2 og 3.3. Som sidste afsnit i punkt 3.3 citeres der følgende tekst:

”Medmindre andet fremgår ovenfor, så kan tariferingen af et givet produkt ske ud fra en samlet helhedsvurdering af alle objektive kendetegn og egenskaber ved produktet. ”

Den foretaget skønsforretning vedrørende de omhandlede produkters organoleptiske egenskaber, som er et af tre delelementer i den samlede vurdering af varen.

I afgørelsen er der også lagt vægt på de øvrige to delelementer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at skønsforretningen vedrørende de omhandlede produkters organoleptiske egenskaber ikke ændrer den afgørelse, der er truffet.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 28. oktober 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 24. september 2019 om stadfæstelse af SKATs afgørelse:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

Vi er således enige i at klagers 10 produkter skal tariferes under KN pos. 2208, jf. EU-domstolens C-150/08.

Vi bemærker dog at det i 3c i de almindelige tariferingsbestemmelser til KN, fremgår at når hverken den foran under a) eller den foran under b) angivne regel kan anvendes ved tariferingen, henføres varen under den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning, når tariferingen skal afgøres.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Den 19. december 2019 har klageren bl.a. bemærket følgende til Skatteankestyrelsens indstilling af 24. september 2019 om stadfæstelse af SKATs afgørelse:

”Det er min vurdering, at det fremgår direkte af styresignalet, at de i sagen omhandlede produkter fortsat skal tariferes under pos. 2206, idet produkterne ikke har mistet deres gærede karakter af varer henhørende under denne position, så som frugtvin, der smager, dufter og ser ud som en drikkevare fremstillet af den pågældende frugt”. Der fremgår således følgende direkte af styresignalet:

”Hvad angår "traditionelle gærede produkter" henhørende under pos. 2206 som f.eks. kirsebærvin ændres praksis ikke på baggrund af dommen. F.eks. kan destilleret alkohol tilsættes i små mængder til saké og produktet vil stadig være et produkt under position 2206 i KN. Dette gælder for alle produkter tariferet i pos. 2206, som ikke har mistet deres gærede karakter af varer henhørende under denne position, så som frugtvin, der smager, dufter og ser ud som en drikkevare fremstillet af den pågældende frugt”. [min understregning].

Det gøres således gældende, at styresignalet tager direkte og utvetydigt stilling til et tilfælde som det foreliggende, hvor produktet fortsat smager, dufter og ser ud som den frugt/det bær, som den er lavet af, og hvor produktet hidtil har været tariferet under pos. 2206. Det gøres således gældende, at det er irrelevant at inddrage de andre parametre ”indholdet af alkohol” og ”påtænkt anvendelse” i den foreliggende situation.

Det forekommer også ganske naturligt, idet det virker besynderligt at ændre tariferingen af et givet produkt med henvisning til Siebrand-dommen, når produktet netop fortsat smager, dufter og ser ud som det bær/den frugt, som det er lavet af. Praksisændringen som følge af Siebrand-dommen er jo netop, at tariferingen kan ændres til pos. 2208 for varer, der ikke længere dufter, smager og ser ud som det bær/den frugt, som produktet er lavet af.

Det skal i den sammenhæng nævnes, at Skattestyrelsen i deres afgørelse netop henviser til, at produkterne ikke længere dufter, smager og ser ud som det bær/frugt, som den er lavet af:

”Det fremgår af præmis 27 og 37 i Siebranddommen, at en drikkevare, der ikke længere smager, dufter og/eller ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, dvs. en gæret drik ikke kan henføres til KN’s pos. 2206 i den kombinerede nomenklatur.

[virksomhed1]s produkter er fremstillet af gæret frugtsaft og kartoffelsaft, men har mistet karakteren af en gæret frugtsaft og kartoffelsaft ved en foretagne tilsætning af alkohol og hjælpestoffer m.v. Det færdige produkt skal derfor tariferes i KN’s pos. 2208 og beskattes som spiritus”.

2.4.2. En samlet vurdering også omfattende ”indholdet af alkohol” og ”påtænkt anvendelse”

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at styresignalet skal fortolkes på den måde, at der skal foretages en samlet vurdering af produkternes objektive karakteristika og egenskaber omfattende ”indholdet af alkohol”, ”særlige organoleptiske kendetegn” og ”påtænkt anvendelse” på trods af styresignalets ordlyd, gøres det gældende, at denne samlede vurdering fører til, at produkterne fortsat skal tariferes under pos. 2206.

Dette skyldes følgende forhold:

Vedrørende indholdet af alkohol skal det fremhæves, at den gærede drik bidrager med lige under 50 % af den samlede alkoholprocent – og at den gærede drik bidrager med den altovervejende andel af den samlede mængde af produktet (83 %), jf. ovenfor i afsnit 2.1.

Vedrørende produkternes særlige organoleptiske kendetegn gøres det gældende, at produkterne fortsat smager, dufter og ser ud som den frugt/det bær, som de er lavet af, jf. ovenfor i afsnit 2.2.

Og vedrørende den påtænkte anvendelse så gøres det gældende, at produkterne i relation til anvendelse, markedsføring m.v. mere minder om en hedvin end om spiritus, jf. ovenfor i afsnit 2.3.”

Landsskatterettens afgørelse

Det afgiftspligtige vareområde i medfør af spiritusafgiftsloven (lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse 2007-10-22 nr. 1239, og senere lovændringer) omfattede i henhold til lovens § 1, stk. 1, i perioden 1. januar 2012 til 31. august 2014 følgende:

”Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct. vol samt af vin og frugtvin m.v. med et ethanolindhold over 22 pct. vol efter reglerne i denne lov. Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i EU's kombinerede nomenklatur, og hvis blandingens alkoholindhold er på under 15 pct. vol., jf. Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus, betales der derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur tillige position 2009.”

Det afgiftspligtige vareområde i medfør af øl- og vinafgiftsloven (lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf. lovbekendtgørelse 2006-08-17 nr. 890 og lovbekendtgørelse 2013-08-26 nr. 1062, og senere lovændringer) omfattede i henhold til lovens § 3, stk. 1, i perioden 1. januar 2012 til 31. august 2014 følgende:

”Der betales afgift af vin og frugtvin m.m. her i landet efter reglerne i denne lov.”

Landsskatteretten lægger til grund, at produkternes alkoholprocent er lavere end 22. Hvorvidt klageren herefter skal betale vin- eller spiritusafgift af produkterne afhænger derfor af, om produkterne kan betegnes som spiritus.

Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU’s varenomenklatur, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif med ændringer fra til tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, der herefter benævnes som toldtariffen. Den punktafgiftsmæssige klassifikation af et givent produkt bestemmes af, hvordan produktet er tariferet under toldtariffen. Det følger således af spiritusafgiftslovens § 1, stk. 1, sammenholdt med toldtariffen, at såfremt en drikkevare med over 1,2 % vol. alc. tariferes under position (pos.) 2207 eller 2208, er den spiritusafgiftspligtig. Hvorimod hvis drikkevaren tariferes under pos. 2204, 2205 og 2206, er den alene spiritusafgiftspligtig, såfremt den har et alkoholindhold på over 22 % vol.

Pos. 2206 i toldtariffen omfatter:

”Andre gærede drikkevarer (f.eks. æblecider, pærecider og mjød) blandinger af gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med ikke-alkoholholdige drikkevarer, ikke andetsteds tariferet.”

Pos. 2208 i toldtariffen omfatter:

”Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret, med et alkoholindhold på under 80 % vol; spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer.”

Positionsteksterne suppleres af de generelle bestemmelser til afsnit IV i KN, de generelle bestemmelser til kapitel 22 samt af EU-Kommissionens forklarende bemærkninger til positionsteksterne.

Retten bemærker, at klageren har fremlagt en grundopskrift vedrørende fremstilling af de omhandlede ti drikkevarer. Heraf fremgår det, at drikkevarerne består af en blanding af henholdsvis gæret frugtsaft og sprit med et alkoholindhold på 65 %. Idet der er tale om sammensatte produkter, der indeholder delvist gæret frugtsaft som omfattet af pos. 2206, og delvist ikke-denatureret ethanol som omfattet af pos. 2208, finder retten, at de omhandlede produkter som udgangspunkt både kan tariferes under pos. 2206 og 2208, hvorfor positionsteksten ikke kan bestemmes efter nr. 1 og 2 i de almindelige tariferingsbestemmelser til KN.

I en situation som nærværende, hvor et produkt kan henføres under to positioner, følger det således af nr. 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser til KN, at tariferingen skal afgøres efter følgende regler:

”a) Den position, der har den mest specificerede varebeskrivelse, skal foretrækkes for positioner med en mere almindelig varebeskrivelse. Såfremt to eller flere positioner, hver for sig, kun nævner en del af et materiale, som er indeholdt i blandinger eller sammensatte varer, eller en del af varer i sæt til detailsalg, betragtes disse positioner som lige specificerede for disse varer, selv om en af dem giver en mere fuldstændig eller præcis beskrivelse af varerne.

b) Skønnes den foran under a) nævnte regel ikke tilstrækkelig vejledende ved tariferingen af blandinger eller sammensatte varer, bestående af forskellige materialer eller forskellige bestanddele, eller af varer i sæt til detailsalg, tariferes de pågældende varer, som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende, for så vidt udøvelsen af et skøn herover forekommer mulig.

c) Når hverken den foran under a) eller den foran under b) angivne regel kan anvendes ved tariferingen, henføres varen under den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning.”

Retten finder, at ingen af de to nævnte positionstekster har en mere specificeret varebeskrivelse end den anden. Herefter bliver det afgørende for tariferingen således, om det er den gærede frugtsaft eller den ikke-denatureret ethanol, der er mest karaktergivende for de omhandlede produkter.

EU-Domstolen har i dom af 7. maj 2009 i sag C-150/08 (Siebrand) afgjort, hvilke kriterier der skal lægges vægt på ved vurderingen af, hvilken bestanddel der er karaktergivende for produktet:

”35 Hvad angår de i hovedsagen omhandlede varer er der flere objektive karakteristika og egenskaber, der kan tages i betragtning ved fastlæggelsen af den karaktergivende faktor. Det skal for det første bemærkes, at destilleret alkohol ikke blot i større udstrækning bidrager til den samlede mængde end gæret alkohol, men også til deres alkoholindhold.

36 Det skal for det andet afgøres, om disse varers særlige organoleptiske kendetegn svarer til de organoleptiske kendetegn, der er særskilte for de varer, som tariferes under KN’s pos. 2208. Ifølge fast retspraksis kan smag nemlig udgøre en vares objektive karakteristika og egenskaber (jf. i denne retning dom af 28.10.2004, sag C-124/03, Artrada m.fl., Sml. I, s. 10297, præmis 41, og af 8.6.2006, sag C-196/05, Sachsenmilch, Sml. I, s. 5161, præmis 37).

37 Den omstændighed, at de i hovedsagen omhandlede drikkevarer tilsættes vand og andre tilsætningsstoffer, har – som allerede understreget – medført, at de ikke længere smager, dufter og ser ud som en drikkevare, der er fremstillet af en bestemt frugt eller et bestemt naturprodukt, dvs. en gæret drik. Denne vares særlige karaktergivende organoleptiske kendetegn svarer således til de karaktergivende faktorer for varer, der tariferes i KN’s pos. 2208.

38 Det skal endelig bemærkes, at varens bestemmelse ligeledes kan udgøre et objektivt kriterium ved tariferingen, såfremt varen og dens bestemmelse hænger uløseligt sammen, og denne sammenhæng kan påvises ud fra varens objektive karakteristika og egenskaber (jf. dom af 1.6.1995, sag C-459/93, Thyssen Haniel Logistic, Sml. I, s. 1381, præmis 13, af 16.9.2004, sag C-396/02, DFDS, Sml. I, s. 8439, præmis 29, og af 15.2.2007, sag C-183/06, RUMA, Sml. I, s. 1559, præmis 36). Det er ubestridt, at de omhandlede varers objektive kendetegn og egenskaber, såsom form, farve eller varemærke, svarer til alkoholholdige drikkevarers kendetegn.”

På baggrund af Siebrand-dommen finder retten således, at det afgørende for tariferingen under enten pos. 2206 eller 2208 i nærværende sag er følgende: Forholdet mellem gæret alkohol og destilleret alkohol, de organoleptiske kendetegn og varens bestemmelse.

Angående forholdet mellem gæret alkohol og destilleret alkohol bemærker retten, at der er uoverensstemmelse mellem indholdet af den fremlagte grundopskrift og klagerens forklaring om produkternes alkoholindhold. Af grundopskriften fremgår det, at der til fremstilling af 100 liter af de omhandlede produkter anvendes 20 liter sprit indeholdende 65 % vol. alc. Ud af 100 liter af de færdigfremstillede produkter hidrører 13 liter af produkternes alkoholmængde således fra den tilsatte sprit. Det alkoholindhold, der stammer fra gæringen, udgør således alene mellem 8 og 8,8 % i henhold til opskriften. Klageren har imidlertid forklaret, at der ved gæringen af frugtsaften almindeligvis opnås et alkoholindhold på ca. 12 %, hvilket betyder, at 11 % vol. alc. stammer fra den tilsatte sprit, og 10 % vol. alc. hidrører fra den gærede frugtsaft. Uanset de divergerende forklaringer vedrørende produkternes sammensætning finder retten, at selvom den tilsatte sprit ikke udgør den overvejende del af den samlede mængde af produkterne, bidrager den tilsatte sprit i større udstrækning end den gærede alkohol til produkternes alkoholindhold.

Med hensyn til produkternes organoleptiske kendetegn finder retten, at der skal lægges afgørende vægt på den fremlagte syn og skønserklæring, foretaget ved Retten i [by1]. Henset til, at skønsmanden har besvaret samtlige ti spørgsmål med ”ja”, finder retten, at produkternes organoleptiske kendetegn svarer til de karaktergivende faktorer for produkter, der tariferes under pos. 2206. De enkelte produkter smager således af den frugt, som produktet er fremstillet af, eksempelvis blåbær.

Hvad angår varernes bestemmelse lægger retten til grund, at produkterne sælges i flasker a 50 cl, at produkterne har et alkoholindhold på ca. 21 % vol., at klageren har oplyst, at produkterne er tiltænkt som drikkelse til dessert og lignende, at produkterne betegnes som ”[...]”, og at skønsmanden ved sin erklæring af 3. september 2018 har tilkendegivet, at ni af produkterne dufter og ser ud som forventet af en [...], lavet af det pågældende bær/frugt. Retten finder på den baggrund, at produkterne i højere grad er bestemt til at blive drukket som en spiritus end en gæret drik.

Efter en samlet vurdering finder retten derfor, at samtlige ti af klagerens produkter skal tariferes under toldtariffens pos. 2208 som andre varer med indhold af ethanol med et alkoholindhold på under 80 % vol.

Klagerens sammenligning af de omhandlede produkter med hedvin, som særskilt er omfattet af pos. 2204, findes ikke at kunne føre til andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse af 5. marts 2015, for så vidt angår spørgsmålet om opkrævning af 123.077 kr. i spiritusafgift.