Kendelse af 15-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

SKAT har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgiften for de pågældende to tinglysninger udgør hver 211.660 kr., dvs. sammenlagt 423.320 kr., og at klagerens anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift ikke kan imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og en selvejende institution underskrev den 23. december 2012 et gavebrev. Af gavebrevet fremgår, at klageren overdrager en del af matrikelnummer [...1] [...] til den selvejende institution for 1 kr. og med overtagelsesdag den 1. september 2012.

Af registreringsmeddelelse af 27. maj 2014 fra Geodatastyrelsen fremgår, at det ifølge gavebrevet overdragne areal efter udmatrikulering fik matrikelnummer [...2] [...]. Endvidere fremgår, at matrikelnummer [...1] før udmatrikuleringen havde et areal på 68.854 m², mens arealerne af matrikelnumrene [...1] og [...2] efter udmatrikuleringen var på henholdsvis 34.996 m² og 33.611 m².

Den 9. juli 2014 anmeldte klageren et digitalt dokument (skøde) til tinglysning. På skødet er i feltet til identifikation af ejendommen angivet, at ejendommen er matrikelnummer [...1] [...], med adressen [adresse1], [by1]. Sælger/overdrager er klageren og køber/erhverver er den selvejende institution. Dato for overtagelse er angivet at være den 1. september 2012, og købesummen er angivet at være 1 kr. I feltet ”Parterne har aftalt følgende øvrige vilkår for handelen” er blandt andet angivet:

”Overdragelsesvilkår

Ved gavebrev af 23. dec. 2012 har sælger [...] overdraget det på vedhæftede af landinspektør [...] udarbejdede tinglysningsrids viste del af nr. 2 af matr.nr. [...1] [...], [by1] af areal 33611 m² vederlagsfrit til køber [...]. Arealet er ved overdragelsen ubebygget. Parterne opfordres til at opbevare gavebrevet forsvarligt, idet alle nærmere vilkår fremgå heraf.

[...]

Omkostningerne til udstykningen af arealet betales af sælger.

Sælger udfærdiger skødet. Køber afholder udgifter til egen rådgiver

Tinglysningsafgiften i forbindelse med tinglysningen af skødet og deklarationen betales af sælger.”

Ved anmeldelsen til tinglysning blev der indbetalt et beløb på 11.260 kr. i tinglysningsafgift. Som forklaring på, at afgiften ikke var beregnet af det angivne afgiftspligtige beløb på 34.500.000 kr. var angivet, at det overdragne areal var under udstykning, og at tinglysningsafgiften var beregnet af den forholdsmæssige grundværdi, der svarede til markedsværdien. Der blev afgivet ejendomsværdipåtegning om, at ejendommen var under udstykning/arealoverførsel, og at værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet efter sælgers bedste skøn udgjorde 1.594.000 kr.

Skødet blev tinglyst den 9. juli 2014. I feltet til identifikation af ejendommen på resultatet af tinglysningen er angivet, at ejendommen er matrikelnummer [...1] [...] med adressen [adresse1], [by1].

Den 4. august 2014 blev et skøde med klageren som anmelder tinglyst. Ved skødet blev ejendommen matrikelnummer [...1] [...], overdraget fra den selvejende institution til klageren.

Ved anmeldelsen til tinglysning af dette skøde blev der indbetalt tinglysningsafgift på 211.660 kr.

Den seneste på tidspunktet for begge anmeldelser til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi af ejendommen matrikelnummer [...1] [...], var ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2013 på 35.000.000 kr. Den foregående ejendomsvurdering var på 34.500.000 kr.

Den 1. september 2014 blev et skøde med klageren som anmelder tinglyst. Ved dette skøde blev ejendommen matrikelnummer 0[...2] [...], med adressen [adresse2], [by1], overdraget fra klageren til den selvejende institution.

Ved anmeldelsen til tinglysning af dette skøde blev der indbetalt tinglysningsafgift på 11.260 kr., opgjort på grundlag af en ejendomsværdipåtegning med samme indhold som i skødet tinglyst den 9. juli 2014.

Klageren har om de faktiske omstændigheder oplyst, at gaven fra klageren alene vedrørte matrikelnummer [...2], men at der ved en fejl den 9. juli 2014 blev udarbejdet skøde for matrikelnummer [...1]. Dette matrikelnummer er en skole, som ejes af klageren. Den pågældende medarbejder blev umiddelbart efter tinglysningen klar over fejlen og kontaktede straks Tinglysningsretten, der teknisk ikke kunne foretage noget, men der blev henvist til en retsassessor. På grund af ferie henviste denne først efterfølgende til SKAT. Det overtagelsestidspunkt, der fremgår af Tingbogen, dvs. den 1. september 2012, vedrørte alene matrikelnummer [...2]. På tinglysningstidspunktet var der ikke nogen form for overtagelsestidspunkt for matrikelnummer [...1] mellem parterne. Den selvejende institution har på intet tidspunkt haft til hensigt at overtage den pågældende skole.

Klageren har anmodet om godtgørelse af tinglysningsafgift vedrørende skødet tinglyst den 9. juli 2014. Som begrundelse for anmodningen er anført:

”Skødet er ved en fejl tinglyst på denne ejendom, men skulle have været tinglyst på ejendommen matr.nr. [...2] [...], der er udmatrikuleret fra ejendommen d. 27. maj 2014. Arealet på ejendommen er i skødet angivet til 33.611 m2 (som matr.nr. [...2] [...]) og ikke 34.996 m2, hvilket viser, at det er den forkerte ejendom. Endvidere er i skødet angivet at der er tale om en ubebygget grund, men på matr.nr. [...1] [...] er [...] skole beliggende. Anmelders eneste fejl bestod i, at der blev angivet det forkerte matrikelnummer i følgebrevet, idet udmatrikuleringen var gennemført mellem udarbejdelsen af skøde og anmeldelsen. Der skal således ske en tilbageskødning. På baggrund af tinglysningens medvirkende fejl er det [klagerens] bestemte opfattelse, at der ikke svares tinglysningsafgift af tinglysningen. Det bemærkes at tinglysningsafgiften udgør 211.660 kr. på matr.nr. [...1] [...], mens den udgør 11.260 kr. på matr.nr. [...2] [...].”

Klageren har endvidere anmodet om godtgørelse af tinglysningsafgift vedrørende skødet tinglyst den 4. august 2014. Som begrundelse for anmodningen er anført, at der ved skødet skete tilbageskødning af ejendommen matrikelnummer [...1] [...], på hvilken der ved en fejl var tinglyst skøde til den selvejende institution. Herudover indeholder anmodningen samme tekst som anmodningen vedrørende skødet tinglyst den 9. juli 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at tinglysningsafgiften for skøderne, der blev tinglyst henholdsvis den 9. juli 2014 og den 4. august 2014, udgør hver 211.660 kr., dvs. sammenlagt 423.320 kr., samt at klagerens anmodning om godtgørelse af tinglysningsafgift ikke kan imødekommes.

Som begrundelse for afgørelsen er anført:

”Afgiftsgrundlaget ved overdragelse af ejendommen med matrikelnummer [...1] [...] er den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi.

I har den 9. juli 2014 tinglyst adkomst til Den selvejende institution [...] på ejendommen med matrikelnummer [...1] [...]. Det fremgår af skødet, at overtagelsesdagen for ejendommen er den 1. september 2012.

I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4 skal afgiften beregnes således:

Den 4. august 2014 tilbageskøder i ejendommen til den oprindelige ejer [klageren].

I henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4 skal afgiften beregnes således:

Skyldig afgift i alt 423.320 kr.

I tinglysningsafgiftslovens 23, stk. 1, nr. 1 findes en bestemmelse om godtgørelse af tinglysningsafgift ved tilbageskødning af en ejendom.

Det er en betingelse for at godtgøre tinglysningsafgiftens variable del, at tilbageskødningen sker

senest 9 måneder efter overtagelsen.

Da overtagelsen af ejendommen ifølge registreringen i tingbogen sker den 1. september 2012 og tilbageskødningen sker den 4. august 2014, kan SKAT ikke imødekomme anmodningen om godtgørelse af den betalte tinglysningsafgift.

I øvrigt bemærkes, at tinglysningsafgiftsloven ikke indeholder hjemmel til at tilbagebetale afgift, fordi der er sket en fejl eller lignende i forbindelse med tinglysningen.

I skal således betale i alt 423.320 kr. tilbage til SKAT. Hvis I ikke har modregnet, skal I dokumentere det ved at sende kopi af konto for indgående tinglysningsafgift for 2014.

Er I af den opfattelse, at Tinglysningsretten har begået fejl og dermed påført jer et tab, må I rette et eventuelt erstatningskrav mod Retten.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt principal påstand om, at den variable del af tinglysningsafgiften for de to første tinglysninger skal godtgøres i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Subsidiært er nedlagt påstand om, at der skal ske godtgørelse i medfør af tinglysningsafgiftslovens § 22.

Til støtte for den principale påstand er anført:

”At der på tinglysningstidspunktet ikke er noget overtagelsestidspunkt for matrikel [...1], [...].

At overtagelsestidspunktet derfor må anses for at være tinglysningstidspunktet.

At der således er anmodet om godtgørelse rettidigt efter TAL § 23, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår ikke klart, hvorfor SKAT anser overtagelsestidspunktet for en anden matrikel som det relevante tidspunkt, selvom det fremgår af skødet. Det bestrides, at SKAT alene kan forholde sig til det anførte i skødet, når andet er dokumenteret.

SKAT har i SKM2007.288.LSR gjort gældende, at ”... tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, hvorefter der betales tinglysningsafgift på baggrund af den foretagne tinglysningsmæssige behandling.” Dette synspunkt afviste Landsskatteretten i den gældende sag og betragtede i stedet for realiteterne i sagen.

Kendelsen giver efter klagers opfattelse udtryk for, at det er realiteterne, der afgør, om der skal

betales tinglysningsafgift eller ej, og ikke den tinglysningsmæssige behandling i sig selv.

Hvis Landsskatteretten fastholder SKATs afgørelse, så gøres det subsidiært gældende, at Landsskatteretten i medfør af almindelige forvaltningsretlige principper kan ændre afgørelsen.

Som subsidiær støtte herfor gøres det gældende:

At der er tale om en tinglysning, der ikke er ønsket af parterne, herunder anmelderen.

At tinglysningen ikke giver retlig mening.

At der er tale om en åbenlys fejl.

At anmelderen har reageret hurtigt på fejlen.

At der i medfør af princippet i Landsskatterettens kendelse af 26. august 2010, journal nr. 10-01073 kan ske godtgørelse.”

Til støtte for den subsidiære påstand er anført:

”At der alene foreligger et gavebrev af 23. december 2012, hvori der sker en overdragelse af jord.

At parterne alene skal betale tinglysningsafgift af denne overdragelse, og at de øvrige tinglysningsekspeditioner må betegnes som fejl i TAL § 22’s forstand.”

SKATs udtalelse i anledning af klagen

SKAT har udtalt følgende:

”Efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1 kan SKAT tilbagebetale afgiften med fradrag af den faste afgift, når et tinglyst ejerskifte aflyses. Det er en betingelse, at aflysningen sker senest 9 måneder efter overtagelsen af ejendommen.

Det er SKATs praksis at regne fristen på de 9 måneder fra den dato, der er overtagelsesdatoen ifølge skødet. SKATs praksis fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit E.B.2.9.1.1 Tilbagebetaling af afgiften ved aflyst ejerskifte af fast ejendom. Denne praksis bygger på den omstændighed, at det altid er det tinglyste retsforhold, som er afgørende for afgiftsberegningen. I denne sag er den tinglyste overtagelsesdag 1. september 2012, hvilket er mere end 9 måneder før ejerskiftet aflyses ved tilbageskødningen den 4. august 2014.

Afgift ved tinglysning efter tinglysningsafgiftsloven kan tilbagebetales efter tinglysningsafgiftslovens § 22, hvis samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange. Flere tinglysninger af ”samme dokument” betyder, at det er dokumenter med nøjagtigt enslydende indhold, som tinglyses flere gange på grund af tekniske fejl ved det digitale tinglysningssystem.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger:

”[Det må forstås således, at SKAT] gør gældende, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov, og at den formelle overtagelsesdag i skødet fastholdes, selvom den ingen juridisk realitet har bag sig.

Dette bestrides, da ordlyden af TAL § 23, stk. 1, nr. 1 alene taler om ”overtagelsen af det ejer-skiftede”.

En overtagelse må indebære en faktisk og juridisk udnyttelse af de ejerrettigheder, der følger af skødet.

I denne sag har Den selvejende institution [...] aldrig disponeret over arealet, hverken i fysisk eller retlig sammenhæng. Parterne, Tinglysningsretten og SKAT har fra tinglysningstidspunktet været klar over, at der var tale om en fejl – en åbenlys fejl.

Samtlige påstande og anbringender fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Tinglysningsafgiftslovens § 22 har følgende ordlyd:

”Afgift ved tinglysning eller registrering efter denne lov, som er indbetalt, fordi samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange, tilbagebetales efter anmodning. § 23, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.”

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, har følgende ordlyd:

”Afgift, som er indbetalt ved tinglysning eller registrering, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

Tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 4, har følgende ordlyd:

”Når der efter stk. 1 er ydet godtgørelse af afgiften af et tinglyst eller registreret ejerskifte, godtgøres efter anmodning tillige og i samme omfang den afgift, der er betalt ved anmeldelse til tinglysning eller registrering af en tilbageføring af ejerskiftet til den tidligere ejer.”

Af lovbemærkningerne til tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1 (bemærkningerne til lovforslag nr. 208 fremsat den 25. marts 1999) fremgår:

”Efter bestemmelsen kan tidligere indbetalt afgift i visse tilfælde godtgøres. De foreslåede bestemmelser tager udgangspunkt i de hidtidige godtgørelsesregler i stempelafgiftsloven og den gældende godtgørelsespraksis, men der er sket en forenkling og objektivisering af regelsættet. Afgiften godtgøres efter anmodning til afgiftsmyndigheden, dog med fradrag af 1.400 kr., når der anmodes om godtgørelse af den ved tinglysning indbetalte afgift.

Efter stk. 1, nr. 1 ydes der godtgørelse for afgift betalt ved tinglysning/registrering af ejerskifte, når det dokumenteres, at det tinglyste/registrerede ejerskifte er blevet aflyst eller udslettet senest 9 måneder efter overtagelsen af det ejerskiftede. I nr. 2 bestemmes det, at 9 måneders fristen ikke gælder, hvis aflysning eller udsletning er sket, fordi ejerskiftet har været betinget af en offentlig myndigheds godkendelse, som ikke er opnået.”

Ved lov nr. 295 af 11. april 2011 blev den nuværende bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 22 indført. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. 123 fremsat den 26. januar 2011) fremgår:

”3.2. Tilbagebetaling af afgift ved fejlrettelse

3.2.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag mulighed i loven for at tilbagebetale afgift, hvis et dokument tinglyses ved en fejl. Loven indeholdt tidligere en bestemmelse, der gav mulighed for at få godtgjort afgiften, hvis en anmodning om tinglysning blev trukket tilbage, dog påløb der i nogle tilfælde en udgift på 1.400 kr. (den faste afgift), som ikke kunne tilbagebetales. Der findes i loven mulighed for i en række situationer at få godtgørelse af afgiften, bortset fra den faste afgift på 1.400 kr., f.eks. hvis et betinget skøde aflyses. I praksis har man ved fejlagtig tinglysning af pantebreve anvendt en regel om godtgørelse af afgift ved aflysning af ubenyttede pantebreve. Denne mulighed gælder dog ikke ejerpantebreve. Endvidere medfører reglen, at man ikke kan få godtgjort den faste afgift på 1.400 kr., men kun den variable afgift (som for pantebreve udgør 1,5 procent af det pantsikrede beløb).

Landsskatteretten har i en kendelse af 26. august 2010, journal nr. 10-01073, taget stilling til et konkret tilfælde, hvor et pengeinstitut havde foretaget elektronisk tinglysning, og hvor der havde været systemnedbrud. Derved var der fejlagtigt foretaget to identiske tinglysninger af samme pantebrev, umiddelbart efter hinanden. Der var således sket en dobbelt oprettelse af samme pantebrev i det digitale tinglysningssystem. Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle betales nogen afgift af den sidste af de to tinglysninger. Dette blev af Landsskatteretten begrundet med de faktiske forhold, herunder at der var tale om en åbenbar teknisk fejl, at tinglysningen savnede retlig mening, da den første tinglysning havde givet den ønskede retsvirkning, og at den næste tinglysning derfor ikke var ønsket af anmelderen. Der blev videre lagt vægt på, at der var sket aflysning kort tid efter.

3.2.2. Forslagets baggrund

Med det digitale tinglysningssystem har det vist sig i praksis, at det på grund af anvendelsen af elektroniske systemer kan ske, at tinglysninger oprettes dobbelt, f.eks. ved teknisk systemnedbrud. Som følge af den nævnte kendelse fra Landsskatteretten ses der at være behov for en lovbestemmelse, der giver mulighed for godtgørelse af afgift i situationer, hvor dokumenter ved en fejl oprettes flere gange i det digitale tinglysningssystem, og fejlen herefter rettes ved, at det fejlagtigt tinglyste aflyses.

3.2.3. Forslagets indhold

Forslaget giver SKAT mulighed for at tilbagebetale afgift, når der fejlagtigt er sket tinglysning af identiske forhold to eller flere gange. Fejlen skal være rettet ved at det tinglyste aflyses. Den, der har betalt for meget i tinglysningsafgift, har efter bestemmelsen krav på at få tilbagebetalt den tinglysningsafgift, der er betalt for meget. Da SKAT ikke gennemgår alle tinglysninger, kan beløbet imidlertid ikke tilbagebetales automatisk, men det vil være nødvendigt at anmode om tilbagebetaling. Det foreslås, at anmodningen om tilbagebetaling skal indsendes gennem Tinglysningsretten, som bl.a. anfører størrelsen af det modtagne afgiftsbeløb og attesterer, at tinglysningen er aflyst. SKAT skal som udgangspunkt tilbagebetale beløbet senest 14 dage herefter.”

Resultatet af tinglysningen den 9. juli 2014 var, at den selvejende institution blev registreret i Tingbogen som værende adkomsthaveren til ejendommen matrikelnummer [...1] [...], med adressen [adresse1], [by1]. I det tinglyste skøde var angivet, at datoen for overtagelse var den 1. september 2012.

Ejendommen matrikelnummer [...1] har derfor juridisk været registreret som værende ejet af og har dermed juridisk over for omverdenen fremstået som værende ejet af den selvejende institution i perioden fra den 9. juli 2014 til den 4. august 2014 og med dato for overtagelse den 1. september 2012.

Den omstændighed, at der i det tinglyste skøde i feltet om parternes aftalte øvrige vilkår for handelen fremgik tekst, der eventuelt ikke var i overensstemmelser hermed, kan ikke ændre ved, hvad resultatet af tinglysningen var.

Det bemærkes i denne forbindelse, at indsigelser imod resultatet af tinglysninger skal ske ved kære, jf. tinglysningslovens § 36.

Landsskatteretten finder, at udtrykket ”overtagelsen” i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, som det mest nærliggende, når der ikke i lovbestemmelserne eller forarbejderne hertil er angivet en herfra afvigende definition, må antages at være anvendt i betydningen af den dato for overtagelse, der er angivet i det tinglyste skøde. Landsskatteretten finder herved, at der hverken i lovgivningen, forarbejderne eller andetsteds er grundlag for at fortolke udtrykket således, at der er tale om tidspunktet for indtræden af faktisk besiddelse af den pågældende ejendom, tidspunktet for retlig udnyttelse af den tinglyste adkomst eller andre tidspunkter.

Landsskatteretten finder derfor, at fristen på 9 måneder i tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 1, ikke er overholdt i nærværende tilfælde. Betingelserne for godtgørelse af tinglysningsafgift efter denne bestemmelse er derfor ikke opfyldt.

For så vidt angår henvisningen til SKM2007.288.LSR, bemærkes dels, at tinglysningen af skødet på den ene af ejendommen blev anset for at være sket, uden at tinglysning på denne ejendom var begæret, dels at der i nærværende tilfælde er tale om, at anmeldelsen til tinglysning i modsætning til det i kendelsen omhandlede tilfælde blev indgivet via det digitale tinglysningssystem. Det dokument, der blev anmeldt til tinglysning i nærværende tilfælde var således det digitale dokument med det indhold dette havde i feltet til identifikation af ejendommen (dvs. matrikelnummer [...1]). De to situationer er derfor ikke sammenlignelige.

For så vidt angår den nævnte kendelse af 26. august 2010 bemærkes, at princippet i denne kendelse svarer til indholdet af den efterfølgende indførte bestemmelse i tinglysningsafgiftslovens § 22. I nærværende tilfælde er der ikke tale om en situation, hvor det samme dokument fejlagtigt er tinglyst flere gange. Betingelserne for godtgørelse af tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 22 er derfor ikke opfyldt.

Der eksisterer endvidere ikke andre bestemmelser, der giver grundlag for godtgørelse af tinglysningsafgift i et tilfælde som nærværende tilfælde.

Det er derfor med rette, at SKAT har afslået klagerens anmodninger om godtgørelse af tinglysningsafgift.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.