Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-02-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 22.243 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomheden var en personligt ejet enkeltmandsvirksomhed, som var registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekode ”682040 Udlejning af erhvervsejendomme”.

Virksomheden blev med virkning fra 1. april 2010 frivillig momsregistreret for udlejning af landbrugsbygninger.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden siden 2010 havde momsfrie indtægter fra bortforpagtning af landbrugsjord og momspligtige indtægter fra udlejning af driftsbygninger på landejendommen [adresse1], [by1].

Virksomheden havde i perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011 udlejet de på ejendommen beliggende driftsbygninger for en årlig leje på i alt 10.000 kr. Driftsbygningerne blev i henhold til lejeaftale af 18. november 2014 igen udlejet i perioden fra den 1. december 2014 til den 31. januar 2016 til en månedlig leje på 1.000 kr.

Det er for Landsskatteretten oplyst, at driftsbygningerne i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. november 2014 ikke var udlejet. Virksomhedens repræsentant har oplyst, at virksomheden tilbød forpagteren af ejendommen at leje driftsbygningerne, hvilket forpagteren afslog.

Videre har repræsentanten overfor SKAT oplyst, at virksomheden udbød landejendommen til salg den 27. oktober 2012, hvorefter virksomheden var tilbageholdende med at finde en lejer til driftsbygningerne, idet virksomheden fandt dette uhensigtsmæssigt i en salgssituation.

Afslutningsvist er det af repræsentanten oplyst, at indehaveren i 2012 opførte et parcelhus, som han og ægtefællen i oktober 2012 flyttede ind i.

Virksomheden har i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014 fradraget indgående moms for i alt 22.243 kr. på udgifter vedrørende driftsbygningerne.

Virksomheden ophørte den 28. juni 2018.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 22.243 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

2. Moms

Virksomheden er momsregistreret den 15.5.1971.

I 2011 var der alene momspligtig omsætning vedrørende udleje af bygninger. Driftsbygningerne har været udlejet i 2010 og 2011 for 10.000 kr. pr. år. Virksomheden har været frivillig registreret for udleje af bygninger.

Fra 1.1.2012 er der ikke længere momspligtig omsætning i virksomheden. Bygninger udlejes igen fra 1.12.2014.

Angivet udgående afgift knytter sig til værdi af fri telefon.

...

Da den indgående afgift ikke knytter sig til momspligtig omsætning jf. momslovens § 37 kan der ikke godkendes indgående afgift i perioden 2012 til 1.12.2014.

Bemærkninger til indsigelserne:

Du har været frivilligt registreret for udlejning af landbrugsbygninger fra 1.4.2010 til [person1]. Udlejningen er ophørt i 2011.

SKAT bemærker, at der jf. momslovens § 37 alene er fradrag for indgående afgift af virksomheden indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Det er SKATs opfattelse, udgifterne i perioden 2012 til 1.12.2014 ikke er afholdt i forbindelse med virksomheden momspligtige omsætning.

Det bemærkes, at du kan fastholde frivillig registrering for udlejning af fast ejendom, idet du nu igen udlejer driftsbygninger fra 1.12.2014. Det fastholdes dog, at du skal tilbagebetale tidligere op­ krævet moms, idet du ikke har haft nogen leverancer som udgifterne kunne knytte sig til jf. moms­ lovens § 37.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden med rette har foretaget fradrag for indgående moms i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

[person2] har i mange år drevet virksomhed fra ejendommen [adresse1], [by1]. Virksomhedens aktiviteter har været maskinstation, landbrugsdrift (agerbrug) samt udlejning af driftsbygninger. I 2010 blev der frasolgt landbrugsjord fra ejendommen, hvorefter virksomhedens drift herefter består af bortforpagtning af jord og udlejning af driftsbygninger. Virksomheden er frivillig momsregistreret med udlejning af erhvervsejendom.

I 2012 bygger [person2] et parcelhus på [adresse2], [by1], som han flytter ind i sammen med sin hustru i oktober 2012. Samtidig sættes ejendommen [adresse1] til salg. Bortforpagtning af landbrugsjorden og udlejning af driftsbygninger fortsætter uændret efter at ejendommen er sat til salg, bortset fra en tomgang i udlejning af driftsbygninger i perioden fra 1/1 2012 til 1/12 2014. Ejendommen er vurderet som en landbrugsejendom.

Vi som revisor har forestået det løbende momsregnskab, rådgivning og udarbejdelse af skatteregnskab for virksomheden, hvilket betyder, at der naturligvis har været udgifter til revisor, ligesom der har været udgifter til forsikring, ejendomskat, vedligeholdelse vedrørende driftsbygningerne og landbrugsjord. Der ud over har der været diverse administrative omkostninger, som der hører til hvilken som helst virksomhed.

Vi er uforstående over for, at SKAT ikke vil godkende de faktiske udgifter, ligesom vi er uforstående overfor, at SKAT ikke vil accepterer at driftsbygningerne kan være en aktiv i virksomhedsordningen,

I henhold til virksomhedsskatteloven § 1 stk. 3 fremgår det, at ejendomme nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8 indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejere.

Driftsbygningerne har aldrig tjent som bolig for ejerne.

SKAT har ikke hjemmel til at betragte en erhvervsejendom, som en privat aktiv, bare fordi der er en periode, hvor det ikke har været muligt at udleje driftsbygningerne. Det vil betyder, at vi kan komme i en situation at en ejendom skal hæves ud af virksomhedsordning i en periode, hvor det ikke har været muligt at udleje den og så igen indskyde den i virksomhedsordning, når den bliver udlejet igen. Det strider mod alt sund fornuft.

Da ejendommen er registeret med frivillig momsregistrering og der løbende afregnes moms af lejeindtægten, er der naturligvis også fradrag for moms på de momsbelagte udgifter.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 22.243 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer 6. momsdirektivs artikel 4, nu momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EF-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at momssystemdirektivets artikel 9, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det påhviler altså den afgiftspligtige person på baggrund af objektive bevismomenter at dokumentere, at der udøves økonomisk virksomhed.

Ifølge det oplyste har virksomheden siden 2010 været frivilligt momsregistreret for udleje af driftsbygningerne, jf. momslovens § 51. Det fremgår af de fremlagte lejeaftaler, at driftsbygningerne har været udlejet i perioden fra den 1. februar 2010 til den 31. december 2011 samt i perioden fra den 1. december 2014 til den 31. januar 2016. Det bemærkes, at driftsbygningerne således har henstået uden udlejning i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. november 2014. Det er for Landsskatteretten oplyst, at virksomheden i denne periode har forhørt sig hos ejendommens forpagter om muligheden for udleje af driftsbygningerne. Videre er det oplyst, at indehaveren i 2012 opførte et parcelhus, som han og ægtefællen i oktober 2012 flyttede ind i. Endvidere er det oplyst, at driftsbygningerne blev sat til salg den 27. oktober 2012, hvorefter virksomheden var tilbageholdende med at finde en lejer til driftsbygningerne.

På baggrund heraf er det rettens opfattelse, at virksomheden ikke har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at den har udøvet økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. november 2014.

Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37, påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Landsskatteretten finder ikke, at virksomheden på det foreliggende grundlag har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldte. Retten finder endvidere ikke, at der foreligger objektive momenter for, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. november 2014 har drevet økonomisk virksomhed med udlejning af driftsbygningerne.

Virksomheden har således ikke været berettiget til ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående moms at fradrage afgiften for virksomhedens udgifter til driftsbygningerne i den omhandlede periode efter momslovens § 37, stk. 1, idet virksomheden efter rettens opfattelse ikke har drevet økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, i den omhandlede periode.

Landsskatteretten bemærker, at virksomhedens henvisning til, at virksomheden er frivillig momsregistreret, samt at der løbende er afregnet moms af lejeindtægterne i udlejningsperioderne, ikke kan føre til et andet resultat.

Som følge heraf finder retten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 22.243 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.