Kendelse af 25-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2021

Journalnr. 15-1844959

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet Idrætsforeningens momstilsvar med i alt 238.662 kr., idet SKAT ikke har godkendt foreningens fradrag for indgående moms for perioden fra den 1. juli 2012 til 31. december 2013 vedrørende etablering af et lege- og aktivitetsområde med tilhørende pavillon.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[forening1] (herefter foreningen) er en almenvelgørende idrætsforening, der har til formål at udvikle en vågen og sund dansk ungdom ved blandt andet at udbyde en række traditionelle sportsgrene samt arrangere foredrag, klubaftener og en række andre sociale tiltag med fokus på udvikling af [by1]. Foreningen drives af frivillige.

Foreningens faciliteter består af to udendørs fodboldbaner, en græshåndboldbane, petanquebane, legeplads til børnehaven, klubhus/kantine med tilstødende omklædningsfaciliteter samt et aktivitetshus. Aktivitetshuset indeholder en stor multisal med plads til 150 personer samt indtil primo 2014 en puljebørnehave med plads til 30 børn. Aktivitetshuset er opført i 1994 og er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom.

Aktivitetshuset benyttes til alle byens aktiviteter inden for sport, kulturarrangementer, foreningsfester og til private arrangementer.

I perioden 2012 til 2013 opførte foreningen [x1] med tilhørende pavillon i forlængelse af børnehavens legeplads. [x1] er et lege- og aktivitetsområde, som er opført for at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere. Herudover var [x1] tiltænkt som et aktiv for at beholde børnehaven, hvorfra foreningen oppebærer momspligtige lejeindtægter.

[x1] er opført som en miniudgave af [...] ved [...] med forskellige aktiviteter og en multibane. I tilknytning til aktiviteterne i [...] er der opført en pavillon ([x2]), hvor der er opsat en tavle, hvoraf sponsorerne fremgår.

[x1] blev primært opført med hjælp fra frivillige og sponsorer. Budgettet for etableringen af [x1] var på 1.709.062,50, inkl. moms. Finansieringen var baseret på tilskud, egne midler og tilbagebetaling af købsmoms.

Af projektbeskrivelsen for [x1] fremgår det blandt andet, at [x1] forventes brugt af puljeordningen "[...]", hvor der både er vuggestuebørn, børnehavebørn og fritidsordning med en normering på 30 børn, dagplejere i [by1] og [by2]/[by3], skoleklasser og andre børnehaver samt alle andre grupper i befolkningen, det være sig familier, unge og gamle og turister.

I forbindelse med etableringen af [x1] søgte foreningen om tilskud hos blandt andet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Lokale- og anlægsfonden og diverse andre fonde.

En betingelse for at modtage tilskud fra Lokale- og anlægsfonden var, at [x1] skulle fremstå åben og frit tilgængelig, og at den ikke kunne forhåndsreserveres/bookes ud over almindelig skoletid (hverdage kl. 8-15). Lokale- og anlægsfonden har oplyst, at offentlig tilgængelighed er en almindelig betingelse for at modtage tilskud.

Af Lokale- og Anlægsfondens nyhedsbrev nr. 7 – april 2011 fremgår det, at foreningen har modtaget tilskud til opførelsen af [x1], og at området er frit tilgængeligt og ikke kan reserveres.

Foreningen har modtaget 150.000 kr. i tilskud fra Lokale- og anlægsfonden og 317.000 kr. i tilskud fra Lokal LAG/EU-støtteordning. Foreningen har endvidere modtaget 200.000 kr. i tilskud fra [by4] Kommune, Landsbyrådet.

Foreningen har i forbindelse med etableringen af [x1] indgået en sponsoraftale med bl.a. [virksomhed1] A/S. Af faktura af 6. august 2012 fremgår det, at [virksomhed1] A/S ved brev af 30. marts 2012 har givet tilsagn om et sponsorat på 25.000 kr. Det fremgår endvidere af fakturaen, at [virksomhed1] A/S A/S’ navn vil være synligt på det skilt, der opsættes med navnene på alle, der har ydet tilskud til projektet.

I perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 havde foreningen momspligtige indtægter fra salg af sponsorater og salg af kioskvarer samt udlejning af foreningens faciliteter, herunder udlejning af børnehaven til ”[...]”(frem til primo 2014).

Foreningen havde ligeledes momspligtige indtægter fra afholdelse af flere årlige arrangementer, herunder særligt sportsugen som strækker sig over 8 dage. Sportsugen afholdes i klubhuset, på udendørsarealerne og på [x1]. Foreningen udlejer i den forbindelse aktivitetshuset ud til støtteforeningen, som afholder sportsugen. Foreningen solgte endvidere øl, vand, slik og pølser til støtteforeningen. Al overskud fra støtteforeningen går udelukkende til foreningen.

Foreningen havde endvidere momsfritagne indtægter i forbindelse med opkrævning af kontingent hos dets medlemmer.

For så vidt angår sponsorater udbød foreningen 3 sponsorpakker; en guld-, en sølv- og en bronzepakke.Til guld- og sølvpakken er det muligt at tilvælge en pluspakke. Af pluspakken fremgår det, at alle foreningens sponsorer i sæsonen 2013/14 vises med logo i [x2], og at det fra efteråret 2013 vil være muligt at tilkøbe sponsorater, som knytter sig direkte til den nye [x1], eksempelvis som bandereklamer på multibanen. Det vil ligeledes være muligt at indgå individuelle aftaler om sponsorat med skiltning ved [x1]s øvrige faciliteter.

Foreningen har fremlagt lejevilkår for aktivitetshuset. Heraf fremgår det, at prisen for normal udlejning er steget fra 900 kr. til 2.000 kr. i 2011 Det fremgår videre, at [x1] indgår i lejeaftalen, men at området er offentligt tilgængeligt. Foreningen har ligeledes fremlagt en brochure, hvoraf det fremgår, at [x1] indgår ved udlejning af aktivitetshuset.

Foreningen har for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 angivet indgående moms med 141.535,59 kr. for udgifter til opførelse af [x1].

For perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 har foreningen angivet indgående moms med 97.127,05 kr. for udgifter til opførelse af [x1].

I forbindelse med opførelse af [x1] etablerede foreningen et nyt jordvarmeanlæg. SKAT har anerkendt fradrag for indgående moms af udgifter til etableringen af nyt jordvarmeanlæg.

Foreningen havde en fradragsprocent på 89 % i 2013.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 25. februar 2015 forhøjet foreningens momstilsvar med i alt 238.662 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2013, idet SKAT ikke har anerkendt fradrag for indgående moms af udgifter til opførelse af [x1].

SKAT har anført følgende begrundelse:

”(...)

1.6 SKATS endelige afgørelse

Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momspligten forudsætter således, at der er leveret en vare eller ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Momspligten forudsætter endvidere, at der er tale om økonomisk virksomhed.

Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed indenfor liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden.

[forening3]s egen beskrivelse af [x1] ved projektopstarten er følgende:

”et udendørs motionsland opdelt i 4 skiver med hver sin aktivitet, der bliver en multifunktionsbane, en motorik/pukkelbane, lege/motionsredskaber såsom Rodeo, Skysurf, roterende vippe, karrusel og et spacenet. Der bygges et vellignende Vikingehus som madpakke-afslapnings-hyggehus. Heri vil der blive lavet henvisning via plancher m.v. til den ”rigtige” Vikingeborg og omvendt. Det er alt til fri afbenyttelse for såvel byens befolkning, børnehave, som for turister, skoleklasser m.v.”

SKAT finder ikke, at der er tale om levering af varer eller ydelser mod vederlag, idet brugerne ikke betaler for benyttelsen af Multibanen eller [x2].

SKAT finder heller ikke, at der er tale om økonomisk virksomhed, idet formålet med at bygge Multibanen er at skabe en offentlig tilgængelig legeplads og et rekreativt område for byens borgere og andre besøgende.

Etableringen af [x1] falder derfor udenfor momslovens anvendelsesområde, og derfor er der ikke fradrag for købsmoms.

(...).”

Foreningens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at udgifterne til etablering af [x1] og den tilhørende pavillon skal anses som fællesomkostninger for foreningen, hvorfor udgifterne berettiger til delvist momsfradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Foreningen har subsidiært nedlagt påstand om, at foreningen har fradragsret for udgifterne til etablering af [x1] og den tilhørende pavillon efter et skøn, jf. momslovens § 38, stk. 2, og at dette skøn skal fastsættes til mindst 75 %.

Foreningen har til støtte herfor blandt andet anført følgende:

”(...)

[forening3] har etableret en [x1], som er beliggende i nær tilknytning til idrætsforeningens øvrige bygninger. Det er vores opfattelse, at omkostningerne til opførelse af Multibanen skal anses som fællesomkostninger for foreningen, og at foreningen har fradragsret for disse omkostninger efter momslovens § 38, stk. 1.

[x1] er opført som en integreret del af foreningens øvrige aktiviteter. [x1] er således opført med det formål, at anvende denne i [forening3]'s bestående aktiviteter, herunder udvidelse af samme. Herudover er opførelse af [x1] tænkt som en mulighed for at fastholde og udbygge de momspligtige aktiviteter i form af øgede lejeindtægter af aktivitetshuset, samt udvidelse af foreningens sponsorater. Særligt havde [forening3] forhåbninger om, at [x1] kunne bidrage til, at børnehaven kunne bibeholdes og på denne måde fastholdes som lejer

SKAT har i sit billede af [x1] lagt sig fast på, at denne er åben for offentligheden og at [x1] er til fri afbenyttelse. Dette ændrer dog ikke på, at [forening3] har opført [x1] som en integreret del af de bestående aktiviteter.

SKAT anfører i sin afgørelse, at det faktum, at [forening3], efter [x1]s opførsel, vælger at anvende [x1] til diverse sportslige aktiviteter og vælger at opsætte en bande ved siden af [x1] med sponsorskilte og sælge sponsorpakker til [x1], ikke ændrer ved, at formålet med opførelsen alene har været at etablere et rekreativt område for byens borgere og andre besøgende.

Det er i den forbindelse vores påstand, at [forening3], som en mindre forening, ikke ville have hverken interesse i eller økonomi til alene at opføre et rekreativt område for byens borgere og andre besøgende, hvis ikke dette område samtidig skulle være en integreret del af foreningens øvrige aktiviteter, samt bidrage positivt til fremtidige indtægter.

Hvordan SKAT kan konkludere, at en mindre forening skulle have interesse i at finansiere en "offentlig tilgængelig legeplads" for bl.a. turister og andre besøgende og samtidig skulle kunne forsvare overfor foreningens medlemmer, at foreningens midler, og derigennem medlemmernes midler, er brugt til dette formål, stiller vi os uforstående overfor.

Vi er af den klare opfattelse, at [forening3] hele tiden har haft til hensigt at integrere [x1] i de eksisterende aktiviteter. Det fremgår direkte af den korrespondance der har været med SKAT i forlængelse af kontrolbesøget, at foreningen selv skal anvende [x1] og at der skal tilknyttes sponsorindtægter til selve borgen.

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT anfører, at hensigten med at integrere [x1] i [forening3]s aktiviteter, herunder at tilbyde sponsoraftaler i denne forbindelse, ikke hele tiden har været til stede.

Det er vores opfattelse, at SKAT udelukkende henser til projektbeskrivelsen for [x1], som er udarbejdet med henblik på ansøgning om tilskud til finansiering af projektet.

Ved ansøgning af tilskud til f.eks. Lokale- og anlægsfonden har [forening3] tilpasset beskrivelsen af Multibanen til de krav, som Lokale- og anlægsfonden opstiller for tildeling af tilskud. At [forening3] i en sådan ansøgning om tilskud f.eks. anfører, at banen er åben og frit tilgængelig, kan ikke ændre på, at [forening3] tillige har haft andre tanker omkring bevæggrunden for opførelse af Multibanen. Dette skal i stedet ses som et udtryk for at møde de kriterier, som skal være opfyldt, før end ansøgning om støtte til [x1] kunne indgå i Lokale- og anlægsfondens prioritering af tilskud i puljen.

Vi anerkender, at [x1] både anvendes af foreningens medlemmer, samt lejere af aktivitetshuset og ligeledes frit kan anvendes af personer, som ikke har tilknytning til [forening3], herunder aktivitetshuset.

At [x1] fremstår som frit tilgængelig for offentligheden ændrer, efter vores opfattelse, ikke på, at [x1], som en integreret del af foreningens aktiviteter, skal anses som en fradragsberettiget omkostning iht. momslovens§ 38, stk. 1.

At [x1] tillige frit kan anvendes af besøgende i området ændrer, efter vores opfattelse, heller ikke ved, at omkostningerne til etablering heraf, stadig skal anses som fællesomkostninger i foreningen.

De grundlæggende principper bag momslovens fradragsregler fremgår bl.a. af EF-domstolens dom C-333/91, Sofitam, præmis 10 og 11. Det fremgår direkte af disse præmisser, at momssystemet skal sikre momsmæssig neutralitet således, at momsen kan fradrages i samme omfang, som den erhvervsdrivende har afgiftspligtige aktiviteter

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan momsregistrerede virksomheder opnå fradrag for købsmoms vedrørende varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Reglerne om delvist fradragsret i momslovens § 38, stk. 1, sikrer den momsregistrerede virksomhed fradrag for købsmoms i tilfælde, hvor varer og ydelser indkøbes til såvel fradragsberettigede formål efter momslovens§ 37, som til andre formål i virksomheden.

Det er vores opfattelse, at omkostningerne til opførelse af [x1] har en direkte og nær tilknytning til [forening3]'s mulighed for at tiltrække sponsorer, hvilket også kan ses ud fra omsætningsstigningen på 20 % i sponsorater efter [x1]s opførelse. Når området omkring [forening3] fremstår som attraktivt vil dette tillige tiltrække lejere til [forening3]s aktivitetshus.

Det er endvidere vores opfattelse, at omkostningen til opførelse af [x1], skal anses som udgifter, der er en del af de almindelige omkostninger, som er forbundet med levering af de afgiftspligtige ydelser (sponsorater, udlejning og varesalg i forbindelse med arrangementer) og dermed har en direkte og umiddelbar tilknytning til den momspligtige del af virksomheden.

Landsskatteretten nåede således i SKM2004.401.LSR frem til, at et museums omkostninger til vedligeholdelse af en ældre og offentlig tilgængelig skulpturpark, skulle anses som fradragsberettigede fællesomkostninger.

Parken lå i museumsområdet og var frit tilgængelig for publikum uden betaling af entre. Parken var ikke forsynet med sponsornavne eller lignende. I kendelsen slår Landsskatteretten fast, at udgifterne til vedligeholdelse af parken ikke har nogen umiddelbar og direkte tilknytning til en udgående transaktion, og at udgifterne iht. EF-dommeneC98/98 og C408/98må anses som generalomkostninger. Omkostningerne var derfor fradragsberettiget i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Det fremgår ligeledes af det ikke-offentliggjorte bindende svar under J.nr. 08-177837, som ligeledes omhandler et museum, at museet har momsfradrag iht. momslovens § 38, stk. 1, for omkostninger til anlæg og vedligeholdelse m.v. af gangarealer, haveanlæg og legeområder.

I den konkrete sag, var de omkringliggende arealer i museet ligeledes frit tilgængelige for publikum udenfor åbningstiden. I det bindende svar anerkender SKAT fradragsret med den begrundelse, at arealerne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til både de momspligtige og de momsfrie transaktioner. Der blev blandt andet lagt vægt på, at arealerne var en del af sponsoraftalen med hovedsponsor, at området blev anvendt til temadage og øvrige momspligtige indtægter.

Landsskatteretten har i kendelsen SKM2001.237.LSR slået fast, at en boldklubs udgifter til holdets bustransport m.v. i forbindelse med kampe må anses for at være afholdt såvel i forbindelse med virksomhedens momsfrie indtægter, som i forbindelse med virksomhedens momspligtige indtægter, blandt andet i form af sponsor- og reklameindtægter. Landsskatteretten finder, at udgifter til bustransport, ophold, fortæring m.v. under træningsophold må anses for at være af betydning for opretholdelse af holdets spillemæssige niveau og dermed holdets reklameværdi, hvorfor retten finder, at disse udgifter har betydning for virksomhedens muligheder for at opnå sponsor- og reklameindtægter. Virksomheden er således berettiget til delvist momsfradrag, jf. momslovens§ 38, stk. 1.

Vi skal herudover henvise til praksis i SKM2007.505.SKAT, hvor SKAT hovedcenteret i en meddelelse udtaler, at det er SKATs opfattelse, at golfklubber, som har indtægter, der er omfattet af fritagelse for sportsaktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 og som er momspligtige af reklame- og sponsorindtægter, har delvist momsfradrag, jf. momslovens § 38, stk. 1 for udgifter til etablering og drift m.v. af golfanlæg m.v.

I nærværende sag er der ingen tvivl om, at [forening3] anvender [x1] til både momspligtige og momsfrie formål. Der er således en direkte og umiddelbar tilknytning til både de momspligtige og de momsfrie transaktioner, som er nødvendig for adgangen til momsfradrag.

Endvidere er der ikke nogen tvivl om, at [forening3] hele tiden har tænkt opførelsen af [x1] som en integreret del af de allerede bestående aktiviteter, samt en mulighed for at udvidelse og fastholdelse af bestående indtægter.

Da opførelse af [x1] således medvirker til at skabe både momspligtige og momsfrie indtægter i foreningen, er det vores på, at omkostningerne til opførelse af [x1] berettiger til delvist momsfradrag, jf. momslovens§ 38, stk. 1.

Subsidiær påstand

I det omfang, at Skatteankestyrelsen ikke finder det godtgjort, at [x1] oprindeligt er opført med henblik på en økonomisk anvendelse heraf, er det vores subsidiære påstand, at fradraget i stedet skal opgøres efter et skøn i henhold til momslovens § 38, stk. 2, og at dette skøn skal være højere end O %, som anført af SKAT.

Henset til, at sponsorpakkerne har været udbudt siden indvielsen af [x1] og henset til, at [x1] efter dette tidspunkt har været integreret i foreningens øvrige aktiviteter, hvor de primære brugere af [x1] er foreningens medlemmer og lejere af aktivitetshuset, er det vores vurdering, at det skønsmæssige fradrag skal fastsættes mindst 75 %.

Afslutning

[by1] idrætsforening er en almenvelgørende idrætsforening beliggende i den lille by [by1] ved [...]. Foreningen udbyder håndbold, volleyball og anden idræt, samt at arrangere møder med foredrag og andet sundt ungdomsarbejde.

Foreningen har momspligtige indtægter i form af salg af sponsorater, kiosksalg, samt udlejning af foreningens forsamlingshus "Aktivitetshuset".

Foreningen har i 2012 og 2013 opført det udendørs legeområde "[x1]", som er opført med henblik på at fastholde eksisterende medlemmer, samt tiltrække nye ved at integrere

[x1] i de eksisterende aktiviteter, samt udvide disse.

[x1] er ligeledes opført med henblik på at øge interessen for foreningen og Aktivitetshuset, hvorigennem der ville være mulighed for at øge de momspligtige indtægter.

[x1] er endvidere til offentlig og vederlagsfri benyttelse.

[forening3] er en mindre forening uden nævneværdig økonomi, hvorfor en del af finansieringen er sikret gennem ansøgte tilskud. Ordlyden i projektbeskrivelsen bag disse tilskudsansøgninger kan ikke alene tillægges betydning for vurdering af, om [x1] er opført med henblik på en integreret anvendelse i [forening3].

Der skal i stedet henses til de tilkendegivelser, som [forening3] indledningsvist er kommet med overfor SKAT, samt de dispositioner og tiltag, som [forening3] har udvist.

Herudover skal der henses til, at foreningen ikke har nogen interesse i eller økonomisk incitament til at opføre og delvist finansiere "en offentlig tilgængelig legeplads" udelukkende af hensyn til turister og øvrige besøgende. Ligesom der skal henses til, at [forening3], som forening, ikke vil kunne forsvare en sådan disposition overfor foreningens medlemmer, idet disse medlemmer indirekte er med til at finansiere opførelsen af [x1].

Omkostningerne til opførelse af [x1] skal derfor anses som fællesomkostninger i foreningen og berettiger således til delvist momsfradrag iht. momslovens § 38, stk. 1.

(...).”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er således efter en meget konkret vurdering enige i, at udgifter i forbindelse med etablering af [x1], har en direkte og umiddelbar forbindelse til klagers momspligtige økonomiske virksomhed. Vi er derfor enig i, at klager har ret til delvis fradrag for indgående moms af udgifterne til etableringen af [x1] efter momslovens § 38, stk. 1.

Skattestyrelsen skal dog bemærke, at [x1] må anses for fast ejendom og derved et investeringsgode omfattet af momslovens § 43, stk. 2, nr. 2, hvorfor den fradragsberettiget moms eventuelt skal reguleres i henhold til momslovens § 43, stk. 3. Reguleringsperioden er jf. § 44, stk. 1, 2. punktum 10 år fra ibrugtagningstidspunktet.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har forhøjet foreningens momstilsvar med i alt 238.662 kr. for perioden fra den 1. juli 2012 til den 31. december 2013, idet SKAT ikke har anerkendt foreningens fradrag for indgående moms af udgifter til etablering af [x1] med tilhørende pavillon.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, der har følgende ordlyd:

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår det, at der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, er fritaget for moms.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms fradrage momsen for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter momslovens § 13. Den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1.

Bestemmelsen gennemfører bl.a. momssystemdirektivets artikel 168, litra a), der har følgende ordlyd:

”I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.”

I henhold til momslovens § 38, stk. 1, kan en registreret virksomhed for varer og ydelser, som den anvender til både fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, foretage fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden.

I henhold til momslovens § 38, stk. 2, kan en registreret virksomhed for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretage fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

I henhold til EU-Domstolens praksis udgør fradragsretten i henhold til momsdirektivets artikel 168, litra a, en integreret del af momsordningen, hvorfor den som udgangspunkt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled, jf. f.eks. sag C-29/08 (SKF), præmis 55. Fradragssystemet tilsigter således, at den afgiftspligtige aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden i princippet i sig selv er momspligtig, jf. f.eks. sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 43.

Videre følger det af EU-Domstolens praksis, at det bl.a. er en grundlæggende betingelse for fradragsret, at der består en direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående afgiftspligtige transaktioner. Retten til fradrag af den indgående afgift er betinget af, at erhvervelsen af de omhandlede varer eller ydelser indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, jf. f.eks. sag C-29/08 (SKF), præmis 57.

Består der ikke en sådan direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, har den afgiftspligtige ligeledes ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede varer og ydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de goder og tjenesteydelser, som vedkommende leverer. Sådanne omkostninger har en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige økonomiske virksomhed, jf. f.eks. C-29/08 (SKF), præmis 58.

Videre følger det af EU-Domstolens praksis, at såfremt en bestemt indgående transaktion har en direkte og umiddelbar tilknytning til afgiftsfritagne transaktioner eller transaktioner, der ikke er omfattet af momsens anvendelsesområde, kan der ikke ske fradrag af den indgående afgift, jf. f.eks. sag C-118/11 (Eon Aset Menidjmunt), præmis 44.

Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-126/14 (Sveda), at spørgsmålet om, hvorvidt en afgiftspligtig person har handlet i egenskab heraf til brug for sin økonomiske virksomhed, er et faktisk spørgsmål, som skal bedømmes nationalt under hensyntagen til de samlede oplysninger i sagen, jf. præmis 21.

Videre fremgår det, at der for så vidt angår vurderingen af, hvorvidt kravet om direkte og umiddelbar tilknytning er opfyldt, skal henses til alle omstændigheder, hvorunder de omhandlede transaktioner er blevet gennemført, og kun tages hensyn til de transaktioner, som objektivt er knyttet til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed, jf. præmis 29.

En vurdering af, om og i hvilket omfang foreningen har adgang til fradrag for den indgående afgift vedrørende udgifterne til etablering af [x1], beror således på en vurdering af, hvilke aktiviteter foreningen udøver og i hvilken egenskab, den har handlet, herunder hvorvidt der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de afholdte udgifter og den udøvede momspligtige aktivitet.

Ifølge det oplyste er foreningens formål at udvikle en sund dansk ungdom ved blandt andet at udbyde en række traditionelle sportsgrene, arrangere foredrag, klubaftener og en række andre sociale tiltag med fokus på udvikling af [by1].

Foruden drift af idrætsforeningen havde foreningen i den omhandlede periode aktiviteter med salg af sponsorater, salg af kioskvarer samt udlejning af foreningens faciliteter. Foreningen var frivilligt momsregistreret og udlejningen af foreningens faciliteter blev pålagt moms. Det er oplyst, at [x1] skal indgå i udlejningen af foreningens faciliteter.

I perioden fra 2012 til 2013 etablerede foreningen lege- og aktivitetsområdet [x1] med tilhørende pavillon ([x2]). [x1] blev opført med henblik på at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere til foreningen. Det er videre oplyst, at etableringen af [x1] særligt havde til formål at fastholde puljebørnehaven ”[...]” som lejere. Etableringen af [x1] blev finansieret af foreningens egne midler, sponsorer og tilskud. Det er oplyst, at sponsorer af [x1] fremgår med navn på en tavle, som er opsat i [x2]. [x1] er ligeledes åben for offentligheden.

Lokale- og Anlægsfonden har oplyst, at tilskud til [x1] blev bevilliget under forudsætning af, at [x1] var åben for offentligheden og ikke kunne reserveres ud over almindelig skoletid.

I den omhandlede periode havde foreningen momsfritagne indtægter fra medlemskontingenter og momspligtige indtægter fra salg af sponsorater og kioskvarer samt udlejning af foreningens faciliteter.

Landsskatteretten finder, at foreningen driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af sponsorater, salg af kioskvarer og udlejning af foreningens faciliteter, hvilke er momspligtige, jf. momslovens § 3, stk. 1, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Videre finder Landsskatteretten, at foreningens aktiviteter med drift af idrætsforeningen er omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at foreningen i forbindelse med opførelsen af [x1] har etableret en særskilt aktivitet, der falder uden for momslovens anvendelsesområde som anført af SKAT.

Der er herved henset til, at etableringen af [x1], som lege- og aktivitetsområde, har den fornødne sammenhæng med de af foreningen udøvede aktiviteter med blandt andet drift af idrætsforening, salg af sponsorater og udlejning af foreningens faciliteter.

Landsskatteretten har herved blandt andet lagt vægt på, at formålet med etableringen af [x1] var at tiltrække flere medlemmer, sponsorer og lejere til foreningen. [x1] har således en direkte og umiddelbar tilknytning til foreningens økonomiske virksomhed, idet denne er opført med henblik på at generere yderligere indtægter heri.

Det forhold at [x1] er frit tilgængelig for offentligheden ændrer ikke herved.

Det forhold, at [x1] er finansieret delvist ved tilskud, ændrer heller ikke herved, jf. EU-Domstolens dom i sag C-263/15 (Lajvér), præmis 38.

Der er således ikke grundlag for ikke at anerkende foreningens delvise fradrag for indgående moms for udgifter til etableringen af [x1].

Landsskatteretten giver dermed repræsentanten medhold i den nedlagte principale påstand, idet de afholdte udgifter til etablering af [x1] anses for afholdt af foreningen i dens egenskab af afgiftspligtig person og med henblik på at generere momspligtige såvel som momsfritagne indtægter, samt at udgifterne har en direkte og umiddelbar forbindelse til den momspligtige økonomiske virksomhed, såvel som den momsfritagne økonomiske virksomhed, jf. momslovens § 38, stk. 1.

SKATs afgørelse ændres dermed.

Den talmæssige opgørelse af fradragets størrelse overlades herefter til Skattestyrelsen.