|
|
Kendelse af 07-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016
SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysning af en påtegning (erklæring) til et skøde skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Klageren solgte ejendommen matr.nr. [...1] [...], [...], beliggende [adresse1] [by1], med overtagelsesdato den 1. januar 2015.
Klagerens advokat anmeldte skødet for ejendomshandlen til tinglysning.
Skødet blev tinglyst den 4. februar 2015 med frist. Fristinformationen har følgende tekst:
”Tinglyst med frist, da køber [...] ikke har bopæl i Danmark. Der skal ske anmeldelse af dokumenttypen ”Påtegning Adkomst” med afgivelse af erklæring om retten til erhvervelse af fast ejendom i Danmark eller dokumenttypen ”Forevis Dokumentation” med vedhæftet tilladelse.”
Fristdatoen blev fastsat til den 1. maj 2015.
Der blev betalt tinglysningsafgift, inkl. den faste afgift på 1.660 kr., for tinglysningen af skødet.
Klagerens advokat anmeldte herefter en erklæring til tinglysning som en påtegning til et adkomstdokument. Erklæringen har følgende tekst:
”Udlændinges erhvervelse af fast ejendom
Undertegnede, [...], erklærer herved i medfør af lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom, at jeg tidligere har haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt 5 år.”
Erklæringen blev tinglyst den 16. februar 2015 som en påtegning til skødet.
I forbindelse med tinglysningen af påtegningen (erklæringen) ændrede Tinglysningsretten status for skødet i Tingbogen fra ”Tinglyst med frist” til ”Endeligt indført”.
Der blev ikke indbetalt tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysningen af påtegningen (erklæringen). Klagerens advokat anførte i anmeldelsen til tinglysning, at da der alene var tale om afgivelse af en erklæring om opfyldelse af erhvervelsesbetingelserne, og ikke en påtegning eller tilføjelse på skødet, skulle der ikke erlægges afgift.
Da der var uoverensstemmelse mellem den af Tinglysningsretten beregnede tinglysningsafgift på 1.660 kr. og den i anmeldelsen til tinglysning angivne tinglysningsafgift på 0 kr., sendte Tinglysningsretten afgiftsspørgsmålet til behandling hos SKAT.
SKATs afgørelse
SKAT har truffet afgørelse om, at der skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr. for tinglysningen af påtegningen (erklæringen).
Afgørelsen indeholder følgende bemærkninger og begrundelse:
”SKATs bemærkninger
Når et dokument (retsforhold) anmeldes til tinglysning, men ikke umiddelbart opfylder de lovgivningsmæssige krav til at kunne indføres endeligt i tingbogen, vil dokumentet enten blive afvist eller tinglyst med frist til afhjælpning af det konstaterede manglende indhold i dokumentet, der betyder at dokumentet ikke kan indføres endeligt uden frist – inden manglen ved dokumentet er afhjulpet.
Erklæringer der kræver parternes underskrift
Såfremt dokumentet i henhold til lovgivningen skal indeholde nogle bestemte oplysninger – typisk erklæring om at bestemte forhold er opfyldt – men erklæringen ikke foreligger ved anmeldelsen, kan dokumentet tinglyses med frist til at parterne afhjælper den konstaterede mangel ved dokumentet.
Herefter anmeldes en påtegning til dokumentet indeholdende den manglende erklæring, og er erklæringen behørig, slettes fristen. Der er ikke alene tale om en endelig indførelse af dokumentet, som sker i forlængelse af påtegningen, men om afhjælpning af en mangel ved den oprindelige anmeldelse og som, når påtegningen er tinglyst, betyder, at dokumentet kan indføres endeligt uden frist.
Der er her tale om, at det allerede anmeldte dokument tilføjes yderligere – manglende – indhold, og der foreligger i denne situation en tinglysning, jf. tinglysningslovens § 1.
Er parterne uenige i fristlysningen, kan denne kæres i medfør af tinglysningslovens § 36.
Tinglysningsafgift
Udgangspunktet er, at enhver tinglysning udløser tinglysningsafgift. Er der tale om ejerskifte af fast ejendom beregnes afgiften efter reglerne i tinglysningsafgiftslovens § 4 eller § 6a.
Er der tale om andre tinglysninger end ejerskifte som ovenfor beskrevet, beregnes afgiften efter tinglysningsafgiftslovens § 7, dvs. der skal betales 1.660 kr. (grundafgiften) i afgift for disse tinglysninger.
En række tinglysninger, der som udgangspunkt ville være afgiftspligtige efter § 7, er i tinglysningsafgiftslovens § 8, gjort helt afgiftsfri.
§ 8, stk. 3, nr. 3, har følgende ordlyd:
Afgiftsfri er:
”Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist.”
Bestemmelsen er uændret siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2000, og i bemærkninger til tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3 (tidligere stk. 2) anføres, at ”Efter stk. 2 er der afgiftsfrihed for begæringer om aflysning, ophævelse af retsanmærkning, fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen, når der er tinglyst betinget eller med frist, samt for begæring om...”
Når der er tinglyst med frist, er der således i følge bemærkningerne afgiftsfrihed for ”begæring om”..” endelig indførelse i tingbogen”.
Ordlyden af § 8, stk. 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil, skal ses i lyset af de regler og den praksis som var gældende forinden implementeringen af det digitale tinglysningssystem i september 2009.
Den papirbaserede tinglysning frem til september 2009
I de tilfælde hvor et dokument anmeldtes til tinglysning uden de nødvendige erklæringer, tinglystes dokumentet med frist til afgivelse erklæring, hvorefter det med post blev sendt tilbage til anmelder.
Anmelder påførte herefter dokumentet en allonge med den nødvendige erklæring, som anmelder fremsendte til tinglysningskontoret, som almindeligvis tinglyste allongen. Efter endt tinglysning af allongen sendte tinglysningskontoret normalt dokumentet tilbage til anmelder på ny. Der blev opkrævet afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7, for denne tinglysning. SKAT er orienteret om, at der i visse retskredse ikke opkrævedes afgift for tinglysning af erklæringen, men denne praksis er fejlagtig, og er ej heller udtryk for gældende praksis på landsplan.
Under alle omstændigheder skete den endelige indføring i tingbogen ikke automatisk, men krævede en selvstændig begæring herom fra anmelder. Fremsatte anmelder ikke en sådan begæring forinden fristens udløb, blev dokumentet slettet fra tingbogen – uanset om korrekt erklæring var tinglyst på dokumentet i mellemtiden.
I det papirbaserede system var det derfor påkrævet med to ekspeditioner – tinglysning af allonge og begæring om endelig indførsel – for at få dokumenter, der er tinglyst med frist, endeligt indført i tingbogen. Begæring om endelig indførsel kunne dog fremsættes i forbindelse med anmeldelsen af allongen til tinglysning.
Digitalt tinglysningssystem
Ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3, og lovbemærkningerne hertil, vedrører alene den sidste ekspedition, dvs. anmelders begæring om endelig indførsel (på det tinglyste grundlag) i tingbogen, og angår ikke den første tinglysningsmæssige ekspedition, dvs. tinglysning af den manglende erklæring.
Tinglysning af allonge/påtegning på dokumentet som forudsætning for den endelige, afgiftsfri indførsel, skal derfor også i det digitale tinglysningssystem afgiftsberigtiges på normal vis efter tinglysningsafgiftslovens § 7.
Retsregler og praksis
Ifølge tinglysningsafgiftslovens § 7 udgør afgiften 1.660 kr. for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§4-6a, medmindre tinglysningen er afgiftsfri efter tinglysningsafgiftslovens § 8.
Begrundelse
Den 16. februar 2015 tinglyses påtegningen på skøde med [...1] [...], [...]. Skødet er tinglyst med dato/løbenummer [...54] Der er ikke betalt tinglysningsafgift ved tinglysning af påtegningen.
I oplyser som begrundelse, at da der alene er tale om opfyldelse af erhvervsbetingelserne, og ikke en påtegning eller en tilføjelse på skødet, skal der ikke erlægges afgift.
SKAT fremsender den 11. marts 2015 forslag til afgørelse om opkrævning af afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7.
Afgiften udgør 1.660 kr. for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6a. Det står i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.
I fremsender som bemærkninger til forslaget henvisning til Tinglysningsafgiftslovens § 8 stk. 3 nr. 3, hvorefter endelig indførsel af et forhold, som er tinglyst med frist, ikke udløser afgift.
Det forhold, der efter Tinglysningsafgiftsloven § 8 stk. 3 nr. 3 ikke udløser afgift, er begæringen om endelig indførsel af f.eks. det tinglyste skøde og ikke tinglysningen af påtegningen.
Tinglysning af en påtegning med den pågældende erklæring er omfattet af § 7.
Når påtegningen med den korrekte og fyldestgørende erklæring tinglyses, opfylder skødet nu betingelserne for at kunne indføres endeligt i tingbogen, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3.
SKAT opkræver derfor 1.660 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af påtegningen.”
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at beløbet på 1.660 kr. skal nedsættes til 0 kr.
Til støtte for påstanden er anført:
”Efter tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3, udløser endelig indførsel af et forhold, som er tinglyst med frist, ikke afgift.
Skat forsøger i deres afgørelse, at opstille en fiktion om, at endelig indførsel i tingbogen er en toleddet ekspedition, hvor man dels registrerer påtegningen og dels foretager endelig indførsel i tingbogen. Denne kunstfærdige opdeling af ekspeditionen kan ikke anerkendes, idet tinglysningens personale påser, at det forhold, som der er meddelt frist til at bringe i orden, nu er opfyldt, og samtidig sletter man fristen, hvorved skødet så er endeligt indført i tingbogen.
Tinglysningsafgiftslovens § 8 er helt klar i sit udtryk og åbner ikke op for fortolkning. Forvaltningsretligt er det også således, at lovgivningen skal tolkes til fordel for borgerne.
Skats afgørelse må derfor ændres derhen, at der ikke skal betales tinglysningsafgift for endelig indførsel i tingbogen. Den allerede indbetalte tinglysningsafgift skal følgelig tilbagebetales med 1.660,00 kr.”
Landsskatterettens afgørelse
Tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, har følgende ordlyd:
”For andre tinglysninger der ikke er omfattet af §§ 4- 6 a, udgør afgiften 1.660 kr., jf. dog § 8.
Tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, har følgende ordlyd:
”Afgiftsfri er endvidere begæring om:
1) Aflysning.
2) Ophævelse af retsanmærkning.
3) Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist.
4) Udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.”
Landsskatteretten bemærker, at pligten til at betale tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 1, jf. § 16, indtræder på grundlag af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, således som disse fastlægges af Tinglysningsretten eller ændres af højere ret ved kæremål, jf. tinglysningslovens § 36.
Erklæringen, hvorved køberen i nærværende tilfælde med henvisning til lov om udlændinges erhvervelse af fast ejendom afgav erklæring om tidligere at have haft bopæl i Danmark i et tidsrum af i alt 5 år, blev tinglyst som en påtegning til skødet.
Der skete således tinglysning af påtegningen (erklæringen). Dette er ikke blevet ændret ved kæremål.
Landsskatteretten har ved afgørelse af 19. juni 2015, der er offentliggjort på SKATs hjemmeside som SKM2015.445.LSR, fastslået, at en sådan tinglysning er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1, og ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3. Landsskatteretten tiltrådte herved det af SKAT anførte om, at afgiftsfriheden i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 3, i et tilfælde som det foreliggende alene omfatter den endelige indførelse i tingbogen af skødet.
Landsskatteretten finder, at det i nærværende sag i overensstemmelse med SKM2015.445.LSR derfor er med rette, at SKAT har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af den omhandlede påtegning (erklæring) til skødet skal betales tinglysningsafgift på 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.