Kendelse af 16-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

Journalnr. 15-1536820

SKAT har i forbindelse med en kontrol for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014 fundet, at selskabet ikke har korrigeret sin tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til opvarmning af vand og komfortkøling. SKAT har således foretaget en regulering af elafgiften på 272.743 kr. efter opgørelsesprincippet i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.

Faktiske oplysninger

Sagen handler om, hvorvidt opgørelsesprincippet i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, herunder aggregatets installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned skal anvendes til opgørelse af selskabets forbrug af elektricitet til vandvarmere, der er anvendt til opvarmning af vand og komfortkøling, når dette elforbrug ikke er målt separat.

Selskabet er en autoriseret bilforhandler, hvis hovedaktivitet er salg, service, reparation, leasing og udlejning af biler. I perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014 havde selskabet syv forretningssteder.

I forbindelse med SKATs kontrolbesøg den 3. december 2014 konstaterede SKAT, at der på selskabets syv forretningssteder blev anvendt elektricitet til belysning, værktøj, vandvarmere, vandvarmerskabe, varmepumper, varmebroer og aircondition. Selskabets forbrug af elektricitet til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling var ikke målt separat fra selskabets øvrige elforbrug.

Ved brev af 12. december 2014 oplyste SKAT, at SKAT ville foretage en regulering af selskabets tilbagebetaling af afgift af elektricitet, der var anvendt til rumvarme, opvarmning af vand og komfortkøling. På baggrund af fremsendt materiale fra selskabet samt oplysninger tilvejebragt ved kontrolbesøget den 3. december 2014 foretog SKAT en opgørelse af selskabets forbrug af elektricitet. SKAT opgjorde selskabets forbrug af elektricitet til vandvarmere og komfortkøling ved brug af aggregaternes installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned.

SKAT har den 5. januar 2015 telefonisk oplyst selskabet, at en gennemgang af selskabets installationer er udmærket for opsætning af elmålere, og at dennes ikke målte forbrug af elektricitet skal opgøres som effekt gange 350 timer i 12 måneder. Hertil oplyste SKAT, at selskabets igangsatte beregning via energikonsulent ikke vil ændre herved, da reglerne er lovgivningsmæssigt bestemt.

Den 8. januar 2015 sendte SKAT sit forslag til afgørelse til selskabet. Selskabet har til SKATs forslag til afgørelse bemærket, at selskabet er uenig i SKATs beregningsmetode, der ligger til grund for SKATs regulering af selskabets elforbrug anvendt til vandvarmere. Selskabet fik en energikonsulent til at estimere selskabets forbrug af elektricitet til vandvarmere. Energikonsulenten estimerede selskabets elforbrug til vandvarmere til mindst 7.168 kWh og maksimalt 16.008 kWh årligt. Til sammenligning havde selskabet på baggrund af SKATs oplysninger, herunder ved brug af den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned beregnet elforbruget til vandvarmere til 235.200 kWh. Det beregnede elforbrug vedrørte også selskabets airconditionanlæg på selskabets lokation på [by1].

I forbindelse med klagesagen har selskabet på baggrund af en sammenhængende måleperiode opgjort sit årlige forbrug af elektricitet anvendt til vandvarmere til 14.587 kWh. Det målte elforbrug omfatter også selskabets airconditionanlæg på selskabets lokation på [by1].

Selskabet har i klageskrivelse af 20. april 2015 oplyst, at selskabet vil acceptere et kompromis ved at anvende energikonsulentens forbrugsestimat på 16.008 kWh til vandvarmere til regulering af sit tilbagebetalingsberettigede forbrug.

SKATs afgørelse

SKAT har i forbindelse med en kontrol for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014 fundet, at selskabet ikke har korrigeret sin tilbagebetaling af afgift for elektricitet anvendt til opvarmning af vand og komfortkøling. SKAT har således foretaget en regulering af elafgiften på 272.743 kr. efter opgørelsesprincippet i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.

SKAT har vedrørende regulering af selskabets elafgift og opgørelsesprincippet i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 afgivet følgende begrundelse:

”...

1.4.1 SKATs bemærkninger og begrundelse

Den af selskabet fremsendte indsigelse af 26. januar 2015 giver ikke anledning til en ændring af SKATs forslag af 8. januar 2015, idet reglerne på området er fastsat i loven. Der gives ikke mulighed for alternative opgørelsesmetoder, når der ikke er foretaget måling.

1.4.1 Opgørelse af elafgift anvendt til komfortkøling, rumvarme og varmt vand

SKATs opgørelse over selskabets ikke godtgørelsesberettigede elafgift for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2014 vil blive beskrevet for hver enkelt afdeling i nedenstående:

[adresse1]

SKAT har foretaget følgende opkrævning af elafgift for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014:

...

SKAT har foretaget en samlet regulering af elafgift anvendt til varmt vand i elafgiftslovens § 11, stk. 3 og § 11, stk. 5 for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 beregnet som: 12,6 kwt * 350 timer * 36 måneder.

[adresse2]

SKAT har foretaget følgende opkrævning af elafgift for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014:

...

SKAT har foretaget en samlet regulering af elafgift anvendt til varmt vand i elafgiftslovens § 11, stk. 3 og § 11, stk. 5 for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 beregnet som: 10,2 kwt * 350 timer * 36 måneder.

[by1]

SKAT har foretaget følgende opkrævning af elafgift for perioden 1. maj 2013 – 31. december 2014:

...

SKAT har foretaget en samlet regulering af elafgift anvendt til komfortkøling i elafgiftslovens henholdsvis § 11, stk. 3 og § 11, stk. 5 samt § 11, stk. 6 for perioden 1. maj 2013 – 31. december 2014 beregnet som henholdvis 11,6 kwt * 350 timer * 20 måneder samt 16 kvm * 10 kr. * 20 måneder

[by2]

SKAT har foretaget følgende opkrævning af elafgift for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014:

...

SKAT har foretaget en samlet regulering af elafgift anvendt til varmt vand i elafgiftslovens § 11, stk. 3 og § 11, stk. 5 for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 beregnet som: 19,2 kwt * 350 timer * 36 måneder

[by3]

SKAT har foretaget følgende opkrævning af elafgift for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014:

...

SKAT har foretaget en samlet regulering af elafgift anvendt til varmt vand i elafgiftslovens § 11, stk. 3 og § 11, stk. 5 for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 beregnet som: 2,4 kwt * 350 timer * 36 måneder

[by4]

SKAT har foretaget følgende opkrævning af elafgift for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014:

...

SKAT har foretaget en samlet regulering af elafgift anvendt til komfortkøling i elafgiftslovens henholdsvis § 11, stk. 3 og § 11, stk. 6 for perioden 1. januar 2012 – 31. december 2014 beregnet som 7,5 kvm * 10 kr. * 36 måneder

...”

I forbindelse med klagesagen har SKAT i en udtalelse til klagen indstillet afgørelsen fastholdt:

”...

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 18. maj 2015 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT indstiller afgørelsen fastholdt – der henvises til begrundelse i afgørelsen”

Klagerens opfattelse

Selskabets påstand er, at SKATs opgørelse af selskabets forbrug af elektricitet til vandvarmere, der er anvendt til opvarmning af vand, er ikke i nærheden af selskabets faktiske elforbrug. Selskabet vil anvende en energikonsulents forbrugsestimat, der medfører at maksimalt 16.008 kWh kan anses for anvendt til opvarmning af vand.

Selskabet har som supplerende påstand anført, at SKATs opgørelse af selskabets forbrug af elektricitet til komfortkøling ikke er i nærheden af selskabets faktiske elforbrug.

Den 20. april 2015 har selskabet til støtte for sin påstand anført følgende i sin klageskrivelse:

”...

Vi henviser til beregninger der er udført af energiselskabet [virksomhed1], som Skat end ikke kommentere på. Og det medfører urimeligt ressourceforbrug for både stat og virksomhed.

Ud over ekspert beregningen fra [virksomhed1] har vi gennemgået sagen med direktør [person1] fra [virksomhed2], som siger at man kan slet ikke forestille sig at ca. 37 % (235.200kw/634.051KW) af en bilvirksomheds el forbrug forbruges til opvarmning af vand til bade? Nej, man behøver blot at tænke på nogle af de elementer, der forbruger strøm i en bilforretning: Bilvaskemaskine, store ventilationssystemer på værkstederne der permanent udskifter luften, værksteder oplyst efter arbejdsmiljølovens krav, stort lys setup i showroom som krævet af vores bilimportører, billifte på værksted, luftkompressorer på værkstedet, pumper til at fordele varmen i huset, elektrisk værktøj på værkstedet, Computere og diverse IT-udstyr, diverse facadeskilte med lys etc.

Vi føler det er urimeligt at se bort fra energiselskabet [virksomhed1]'s beregninger samt en ekspert’s vurdering i en sådan sag. Derfor har vi valgt at bruge energi og penge på at få installeret målere på de pågældende elektriske varmere.

...

Ved at anvende de måleperioder der er tilgængelig på nuværende tidspunkt kan vi omregne til et dagligt forbrug og så omregne til årligt forbrug. Omregnet til årsforbrug baseret på faktuelle målinger bliver det

14.789,9 KW.

På basis af de faktuelle målinger er det nu klart vist at Skats beregninger er langt fra virkeligheden. De faktuelle målinger viser at [virksomhed1]'s beregninger er inden for en "træsko-længde" og at direktøren fra [virksomhed2] også har ret i at det umuligt kan forholde sig som Skat har opkrævet ud fra.

Det er vores håb at Skat vil se mere realistisk på tingene, og acceptere at Skats beregningsmåde ikke er korrekt. Nedenstående graf illustrerer visuelt hvor langt Skat er fra det faktuelt baserede årsforbrug på 14.789,9 KW.

...

Vi har tidligere foreslået at anvende 16.008 KW som kompromis, og det vil vi fortsat acceptere som kompromis i denne sag.”

Den 5. februar 2016 har selskabet i forbindelse med klagesagen afgivet yderligere bemærkninger:

”Hermed en opfølgning med 1 års målinger og resultater der underbygger vores klage.

Som oplyst i brev af 20 april 2015, har vi bekostet installation af målere og efterfølgende haft en mand rundt på samtlige lokationer hver måned i et år for at fotodokumentere det løbende forbrug.

Nedenstående skema viser vores første 2 målinger og det heraf omregnede årsforbrug, som blev på

14.789,9 KW. Dette står i skærende kontrast til 235.200KW., som Skat har sat os til. Derfor den oprindelige klage af 20 april 2015.

...

I nedenstående skema kan man se de efterfølgende 10 registreringer/målinger, så vi hermed har et helt års målinger og forbrug.

...

Bemærkninger: Vedr. [adresse2], så skiftes der til fjernvarme. Derfor er der efterfølgende beregnet et årligt forbrug ud fra det forbrug der var i perioden inden overgang til fjernvarme. Note til Måling 11: [by5] Omkl. Afmålt 26/1/2016.

Ifølge ovenstående skema kan vi nu konkludere at forbruget i virkelighedens verden er 14.609 KW og altså ikke i nærheden af de 235.200 KW som skat har lagt til grund. ”

Den 4. august 2017 har selskabet i forbindelse med klagesagen afgivet yderligere bemærkninger:

”Vedr. klage over Skats gennemgang og resultat af vores energiafgifter (j. nr. [...]).

Da vi endnu ikke har fået en tilbagemelding fra Skatteankestyrelsen på brev af 20 april fra 2015, vil vi hermed sende en opfølgning baseret på 27 målinger over nu sammenlagt 843 dage.

Konklusionen efter 27 målinger over mere end 2 år er at forbruget aldrig har været i nærheden af det Skat har sat os til. Derfor har vi indsendt klage 20 april 2015.

Vi er en lille virksomhed og for os er det rigtig mange penge som Skat har opkrævet. Der er tale om en opkrævning på et helt virkelighedsfjernt grundlag via en ”teoretisk beregning”.

Udover at vi har betalt for meget for tidligere år, har vi nu også i 2015, 2016 og 2017 betalt for meget da vi indtil vi modtager svar fra Skatteankestyrelsen følger Skats’s teoretiske beregningsmetode. Samlet bliver det nu et meget stort beløb som vi ønsker tilbageført snarest.

Vi henviser hermed til tidligere breve af 20 april 2015 samt brev af 5 februar 2016, og supplere hermed med nedenstående skema der viser målinger efter 843 dage.

...

Ifølge ovenstående skema kan vi nu konkludere at forbruget i virkelighedens verden efter 27 målinger og over 2 år er 14.587 KW årligt og altså ikke i nærheden af de 235.200 KW som skat har lagt til grund.

Det bør derfor nu stå helt klart at dette er en meget simpelt sag, da 27 virkelige målinger over mere end 2 år klart tilbageviser Skat’s teoretiske beregninger. ”

Selskabet har for Landskatteretten fremlagt en talmæssig opgørelse inkluderende komfortkøling fra selskabets airconditionanlæg på lokationen i [by1].

Landsskatterettens afgørelse

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, kan få tilbagebetalt elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet. Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 med senere ændringer. Der ydes ikke tilbagebetaling af afgiften af elektricitet, der forbruges i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand samt af afgiften af elektricitet, der direkte eller indirekte anvendes til fremstilling af kulde til køling af rum, hvor kølingen sker af komfortmæssige hensyn. Det fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 3.

Siden den 1. januar 2012 har virksomheder, der er registreret efter momsloven, kunne få delvis tilbagebetaling af afgiften af elektricitet forbrugt til opvarmning af vand og komfortkøling omfattet af elafgiftslovens § 11, stk. 3. Muligheden for delvis tilbagebetaling af afgiften af elektricitet, der forbruges til opvarmning af vand og komfortkøling blev indført i elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7. pkt. ved lov nr. 625 af 14. juni 2011.

Reglerne for opgørelse af den mængde elektricitet, der alene er delvis tilbagebetalingsberettiget efter elafgiftslovens § 11, stk. 3, 7 pkt., fremgår af elafgiftslovens § 11, stk. 5. Det fremgår af elafgiftslovens 11, stk. 5, at:

”For at der kan ydes tilbagebetaling efter stk. 3, 7. pkt., skal den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet være opgjort som den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler. Et af de øvrige nedenstående principper kan dog vælges, såfremt virksomheden kan godtgøre, at den derved ikke opnår øget tilbagebetaling af afgift efter denne lov, ud over hvad den kan opnå ved opgørelse efter 1. pkt. Virksomheder kan vælge mellem følgende principper ved opgørelsen af den mængde elektricitet, som ikke er berettiget til tilbagebetaling efter stk. 3:

1. Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler.
2. Den fremstillede mængde varme opgjort efter måler ganget med 1,1.
3. Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.”

Elafgiftslovens § 11, stk. 5 blev indsat ved lov nr. 418 af 14. juni 1995, som et alternativ til direkte måling i forhold til adskillelsen mellem tilbagebetalingsberettiget og ikke-tilbagebetalingsberettiget forbrug af elektricitet. I bemærkningerne til elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 fremgår det, at:

” Der er derfor fastsat regler, hvorefter man kan opgøre forbruget ud fra den installerede effekt ud fra en forudsætning om, at anlæggene anvendes 350 timer pr. måned. For en 1000 W elradiator vil det beregnede forbrug således være 350 kWh pr. måned eller 4.200 kWh pr. år. Det vurderes, at den forenklede opgørelsesregel i de fleste tilfælde vil betyde en vis merbelastning i forhold til, hvis forbruget var opgjort ved måling. Herved gives der ikke incitamenter til, at man undgår måling for at kunne udnytte en billig afgiftsmulighed. I det omfang der måtte ske en for kraftig afgiftsbelastning, vil det give særligt kraftige incitamenter til reduktion af elvarmeeffekten og hermed elvarmeforbruget, hvilket ud fra miljø og energimæssige hensyn er fordelagtigt. ”

Der er ikke i elafgiftsloven hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af det tilbagebetalingsberettigede forbrug af elektricitet som påstået af selskabet i en situation som den foreliggende, hvor der i den omhandlede periode ikke har været sat elmålere til måling af forbruget af elektricitet omfattet af § 11, stk. 3. Den omstændighed, at der senere er opsat elmålere findes ikke at ændre herved.

Landsskatteretten finder, at selskabets forbrug af elektricitet til airconditionanlæg, der er anvendt til komfortkøling, samt vandvarmere, der er anvendt til opvarmning af vand, og som ikke er målt separat, skal opgøres efter reglerne i elafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.