Kendelse af 19-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 10-01-2019

Faktiske oplysninger

Indehaveren drev i indkomståret 2012 virksomheden [virksomhed1] v/[person1] med udvikling af kundespecifik software og konsulentbistand i forbindelse med software. Den 25. juli 2012 skiftede virksomheden navn til [virksomhed2], cvr-nummer [...1] (herefter betegnet virksomheden). Branchekoden blev også ændret til 692000 for bogføring og revision: skatterådgivning. Derudover stiftede indehaveren i 2012 også selskabet [virksomhed3].

SKAT har oplyst, at indehaveren overfor SKAT havde oplyst, at [virksomhed2] også driver virksomhed med rådgivning og salg af investeringsgrunde i samarbejde med en engelsk virksomhed [virksomhed4]

[virksomhed5] ApS, binavn [virksomhed6] ApS og [virksomhed7] ApS, og [virksomhed8] ApS er begge ejet af [virksomhed9] ApS, hvis indehaver har en nær personlig relation til indehaveren af virksomheden.

Under klagesagen ved Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant fremlagt indehaverens og dennes samlevers R75 oplysninger for indkomstårene 2011 og 2012. Det fremgår af indehaverens R75, at indehaveren var (med)indehaver af følgende ejendomme i det pågældende indkomstår:

SKAT har fremlagt en BiQ oversigt over indehaverens ejerforhold under klagesagen ved Landsskatteretten. Oversigten viser, at indehaveren er i direkte besiddelse af 50-66,66 % af anparterne i [virksomhed10] ApS, 50-66,66 % af [virksomhed11] ApS, 50-66,66 % af [virksomhed12] ApS og 100 % af [virksomhed13].

Virksomhedens repræsentant har under klagesagen fremlagt en privatforbrugsopgørelse, som viser et privatforbrug for indehaveren på 1.963.808 kr. og 390.661 kr. for indehaveren samlever.

Indehaveren har yderligere fremlagt årsopgørelsen for indkomståret 2012 for indehaveren og dennes samlever.

Repræsentanten ses endvidere at have fremlagt en forklaring fra indehaveren vedrørende de i sagen omhandlende forhold.

Der blev den 2. januar 2015 udsendt et forslag til afgørelse i overensstemmelse med, hvad der fremgår af SKATs endelig afgørelse. SKAT modtog ikke indsigelser til forslaget inden for den angivne frist.

SKAT for i deres af 3. februar 2015 nægtet virksomheden et fradrag på 866.540 kr. for udgifter på baggrund af falske fakturaer. I den forbindelse har SKAT fasthold virksomhedens omsætningen på 934.371 kr. i overensstemmelse med virksomhedens regnskab, deriblandt omsætningen fra fakturaerne 1022-1026. Derudover har SKAT forhøjet virksomhedens omsætning fra uregistreret virksomheden vedrørende rådgivning om og salg af investeringsejendomme med 1.425.894 kr. ekskl. moms. Derudover har SKAT forhøjet virksomhedens omsætning med 97.408 kr. for virksomhedens avance ved salg af software. Det nægtede fradrag er ikke påklaget.

Faktiske oplysninger vedrørende omsætningen i [virksomhed2]

Det fremgår af virksomhedens regnskab for perioden 25. juli -31. december 2012, at virksomheden i det pågældende indkomstår havde en samlet omsætning på 934.370,55 kr. Af omsætning var 650.000 kr. fra hævning af indskuddet på indehaverens iværksætterkonto, og det resterende 284.370,55 kr. stammede fra salg af varer og ydelser. Af beløbet på 284.370,55 stammede 181.000 kr. fra fakturaerne 1022-1026. Det fremgår endvidere af regnskabet, at virksomheden havde ”Direkte omkostninger m/moms” for 687.020,60 kr., huslejeomkostninger for 144.000,00 kr., samt omkostninger til kontorartikler og tryksager for 75.000,00 kr., hvorfor virksomhedens resultat før afskrivninger og rente var på 26.561,95 kr. Der ses ikke at være foretaget revision eller review af regnskabet.

Af den til regnskabet hørende kontospecifikation, fremgår det, at omsætningen vedrørende salg af varer og ydelser hidrørte fra betalingen af fakturaerne 1010 til 1026. Det fremgår yderligere af kontospecifikationen, at kontoen ”Direkte omkostninger” dækker over en række udgifter bl.a. påført teksten ”[virksomhed4]” og ”Kampagne [virksomhed4] Danmark”. Virksomheden har omkring udgifterne, samt indtægtsfakturaerne 1022-1026, oplyst overfor SKAT, at disse var falske og dermed ikke reelle.

Fakturaerne 1022, 1023, 1024, 1025 og 1026 ses alle at være udstedt til [virksomhed8] ApS for udført konsulentarbejde. I nedenstående tabel ses en oversigt over de pågældende fakturaer.

Under klagesagen ved Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant fremlagt en erklæring fra indehaveren af [virksomhed8] ApS, hvori indehaveren, foranlediget af virksomhedens indehaver, bekræfter at [virksomhed8] ApS hverken har modtaget eller betalt 5 fakturaer til en samlet værdi af 181.000 kr. inkl. moms, fra [virksomhed2] i indkomståret 2012. Erklæringen er dateret til den 1. marts 2018.

SKAT har under klagesagen fremlagt en dombogsudskrift fra Retten i [by1], hvor der den 24. juni 2016 blev afsagt dom i en ansvarssag mod indehaveren. Det fremgår af udskriften fra dombogen, at indehaveren havde tilstået at have fabrikeret fakturerer, så de fremstod som værende fradragsberettigede udgifter for bl.a. husleje og administrationsomkostninger (vedrører de fradrag, som SKAT ikke har anerkendt – se ovenstående afsnit vedrørende virksomhedens regnskab og kontospecifikation), og som indtægter i form af rådgivning og konsulentarbejde (her refereres til faktura nr. 1022-1026 som udgør en omsætning på i alt 181.000 kr., se oversigten nedenfor). Retten fandt, at indehaverens tilståelse var støttet af de i øvrigt foreliggende oplysninger, hvorfor det var bevist, at indehaveren var skyldig i tiltale.

Nedenfor ses et uddrag af listen fra dombogen over falske fabrikerede fakturaer:

Det bemærkes, at SKAT i deres afgørelse af 3. februar 2015 ikke anerkendt fradrag som anført i virksomhedens regnskab med 866.540 kr., og i den forbindelse har lagt til grund, at virksomheden havde en omsætning på 934.370,55 kr., som anført i virksomhedens regnskab. Virksomheden har i sin klage til Landsskatteretten anført, at virksomhedens omsætningen skal nedsættes med 181.000 kr. i forhold til, hvad der fremgår af virksomhedens regnskab, hvilket ikke tidligere har været fremført overfor SKAT.

Faktiske oplysninger vedrørende indsætninger på indehaverens private bankkonti

Det fremgår af indehaverens bankkontoudtog, at han i indkomståret 2012 modtog en række større indsætninger på sin private bankkonti. Nedenfor ses en oversigt over indsætningerne:

Virksomheden har overfor SKAT fremlagt et gældsbrev, hvoraf det fremgår af gældsbrevets forside, at indehaveren var udsteder af gældsbrevet. Derudover ses gældsbrevet at være udfærdiget af et advokatfirma og på deres brevpapir. Det fremgår endvidere af gældsbrevet, at indehaveren skyldte [virksomhed5] ApS 2.668.875,61 kr., og at gælden var afdragsfri og ydet på anfordringsvilkår, hvorfor kreditor kunne opsige gælden til fuld indfrielse uden varsel. Det fremgår yderligere, at gælden forrentes med 6 % p.a. fra underskrift af gældsbrevet, og at renten forfaldt til betaling årligt den 31. december 2015. Enhver betaling fra debitor til kreditor skulle ske til konto [...95], medmindre kreditor oplyste andre kontooplysninger. Gældsbrevet er dateret til den 28. februar 2015 og underskrevet af debitor og kreditor. Det er dog ikke muligt at læse, hvilke navne der fremgår i ”underskrift-feltet”. Indehaveren af virksomhedens og indehaveren af [virksomhed5] ApS’ navn fremgår dog begge under ”underskrift-feltet” for henholdsvis debitor og kreditor.

Under klagesagen ved Landsskatteretten har virksomhedens repræsentant fremlagt endnu et gældsbrev, der ses at være identisk med ovenstående bortset fra, at det skyldig beløb er ændret til 3.191.521,87 kr. Dette gældsbrev er også dateret til den 28. februar 2015. Der er også påført ”[by2]” ved datering hos debitor, og underskrifterne ses ikke at være identiske med det først fremlagte gældsbrev.

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med indsendelse af klagen til Landsskatteretten fremlagt en oversigt over mellemregningssaldo mellem indehaveren af virksomheden og [virksomhed5] ApS. Nedenfor ses en oversigt over mellemregningssaldoen for den del, der vedrører indkomståret 2012:

Mellemregningssaldoen fortsætter frem til den 28. februar 2015 med en slutsaldo på 2.668.875,61 kr.

Derudover er der fremlagt en erhvervslejekontrakt vedrørende ejendommen [adresse1], [by3], hvoraf det fremgår, at indehaveren af virksomheden udlejede ejendommen til [virksomhed9] ApS. Det fremgår af lejekontrakten, at den årlige leje var aftalt til 87.000 kr. Kontrakten ses at være underskrevet af udlejer og af lejer, og være dateret til den 24. september 2012.

Under klagesagen har repræsentanten fremlagt en ny og endelig mellemregningsopgørelse, som viser mellemregning mellem indehaveren og [virksomhed5] ApS frem til 15. december 2017, hvor mellemværende, ifølge opgørelsen, udlignes endeligt med en betaling fra indehaveren til [virksomhed5] ApS på 95.594,97 kr., hvorefter saldoen er i nul. Endelig udligning af mellemværendet skete ifølge oversigten den 15. december 2017.

Repræsentanten har yderligere fremlagt en kontoudskrift for sin [finans1] kontonr. [...65] for perioden 1. juli – 31. juli 2015, der viser, at indehaveren den 1. juli 2015 foretog en overførsel på 2.500.000 kr. med teksten ”tilbagebet.lån”. Det fremgår ikke af transaktionsoplysningerne på kontoudskriften, hvem pengene er overført til.

Derudover er der også fremlagt en udskrift fra indehaverens bankkonto [...65] for perioden 1. marts – 31. marts 2014, hvorpå der er påført en ring med kuglepen omkring en udbetaling fra kontoen med teksten ”(indehaveren af [virksomhed5] ApS)” på 100.000,00 kr.

Virksomheden har desuden fremlagt en leasingaftale indgået mellem indehaveren og [virksomhed8] ApS, dateret til den 8. november 2013 vedrørende leasing af en BMW 535. Det fremgår af aftalen, at den månedlige leasingbetaling udgjorde 3.799,00 kr., inkl. moms, og at der ved underskrift blev betalt en ekstraordinær leasingafgift på 10.000,00 kr., inkl. moms.

Repræsentanten har også fremlagt en udskrift af [virksomhed5] ApS’ kontospecifikation vedrørende konto 5983 ”Udlån – [person1]” for perioden 1. januar – 31. december 2017. Kontospecifikationen viser, at der den 21. december 2017 blev bogført en renteindtægt på 5.197,84 kr. med teksten ”Renteindtægt, indfrielse af [person1]s lån”, og en postering på -95.594,97 kr. med teksten ”LÅN – [person1]”. Efter posteringen er kontoens saldo 0,00 kr.

Derudover er der også fremlagt en e-mailkorrespondance mellem indehaveren af virksomheden og indehaveren af [virksomhed5] ApS, hvoraf det fremgår, at indehaveren af virksomheden ønskede at indfri sit udestående med [virksomhed5] ApS. E-mailkorrespondancen foregik i perioden 13. december til 21. december 2017. Indehaveren af [virksomhed5] ApS oplyste i korrespondancen, at indehaveren af virksomhedens endelige skyldige beløb pr. dags dato, den 14. december 2017, var 95.594,97 kr., hvilket indehaveren af [virksomhed5] ApS i en e-mail af 21. december 2017 anførte at have overført til [virksomhed5] ApS.

Endvidere har repræsentanten fremlagt en transaktionsspecifikation fra sin bankkonto, som viser, at der fra [finans1] kontonr. [...57] den 21. december 2017 blev overført 95.594,97 kr. til [finans2] A/S kontonr. [...75] med teksten ”Lån – [person1]”. Derudover er der fremlagt en kontooversigt for perioden 21. december – 22. december 2017, der viser ovenstående betaling. Virksomheden har endvidere fremlagt en posteringsspecifikation fra [virksomhed5] ApS bankkonto, der viser førnævnte indbetaling til [virksomhed5] ApS fra indehaveren.

Virksomheden har desuden fremlagt en række bankkontoudskrifter og posteringsoversigter fra egne bankkonti, samt fra [virksomhed5] ApS’ konto, der viser løbende transaktioner frem og tilbage mellem parterne, størstedelen vedrører senere indkomstår end 2012.

Derudover har virksomheden fremlagt en række kvitteringer fra Serve Huse vedrørende opførelsen af et hus på ejendommen [adresse4] 9, samt to fakturaer på henholdsvis 325.000 kr. og 500.000 kr. fra [virksomhed5] ApS for ”Entreprisesum [adresse4], [by3] herunder køkken, bad, badeværelser, bryggers samt byggestyring m.v.” og for ”Overskudsandel [adresse4], [by3] i henhold til aftale”.

Det fremgår af SKATs mødereferat, at indehaveren har oplyst, at indsætningen på 94.000 kr. stammede fra indehaverens salg af en MG fra 1972, som blev solgt på grund af indehaverens mangel på midler til at renovere køretøjet for. Det fremgår endvidere af mødereferatet, at indehaveren af [virksomhed5] ApS havde finansieret indehaverens køb af ejendommen [adresse4].

Som anført ovenfor er der konstateret to indsætninger fra indehaverens storebror på indehaverens [finans1] kontonr. [...65]. I den forbindelse har virksomhedens repræsentant under klagesagen fremlagt en udskrift af indehaverens kontoudtog for den pågældende bankkonto for perioden 1. december – 31. december 2012, hvor der med kuglepen er sat ring om indsætningerne, og med blå markerfarve er der markeret to overførsler fra indehaverens bankkonto til [virksomhed5] ApS henholdsvis den 19. december på 742.750,00 kr. og den 20. december 2012 på 750.000,00 kr.

Derudover er der i den forbindelse også fremlagt et gældsbrev for en låneaftale mellem indehaverens storebror (låntager) og [virksomhed9] ApS (långiver) på et lånbeløb, som ifølge låneaftalens punkt 1 ”udgør op til DKK 3.000.000,00 og udbetales løbende i forbindelse med finansieringen af [adresse5], [by3]”. Det fremgår endvidere, at lånet forrentes med en fast årlig rente på 7,30 %, og at restgælden forfalder til fuld indfrielse senest den 31. januar 2014. Gældsbrevet er dateret den 12. september 2012 og ses at være underskrevet af både långiver og låntager.

Derudover har repræsentanten fremlagt en bankkontoudskrift for indehaverens storebror for perioden 1. september – 28. september 2012. Af kontoudskriften fremgår det, at indehaverens bror den 17. september modtog 1.750.000,00 kr. fra [virksomhed5] ApS med teksten ”Lån fra [virksomhed5]”. Derudover har indehaverens storebror, den 27. september 2012, overført 1.730.942,08 kr. til ”Kundekort [...]”.

Der er endvidere fremlagt en posteringsoversigt. Det fremgår ikke hvad posteringsoversigten vedrører, men virksomheden har dog oplyst, at oversigten vedrører låneforholdet mellem indehaverens storebror og [virksomhed5] ApS. Der ses 36 posteringer på oversigten, hvoraf en overvejende del vedrører udgifter til bolig, forsikring, sikkerhedsstillelse, tinglysning og lign. Den 17. september fremgår posteringen ”Lån” på 1.750.000,00 kr., hvorefter saldoen er opgjort til 2.186.347,26 kr. Derudover ses der posteringer den 13. december og den 28. december med teksten ”Retur til [virksomhed5] via [person1]” på henholdsvis -916.722,94 kr. og -212.000,00 kr., hvorefter saldoen er på 1.069.783,75 kr. Sidste postering i oversigten er den 18. november 2013 - på dette tidspunkt er saldoen på 3.480.919,93 kr.

Der er derudover fremlagt et skærmdump fra www.OIS.dk, hvoraf det fremgår, at [adresse6] i 2012 blev solgt for 1.000.000,00 kr., og at der er udfærdiget slutseddel herpå den 31. oktober 2012.

Repræsentanten har også fremlagt en oversigt vedrørende bankregnskabet for indehaverens storebror vedrørende [adresse5]. Oversigten ses nedenfor.

Der er desuden fremlagt en erklæring fra indehaverens storebror, hvoraf det fremgår, at han havde lånt penge af [virksomhed5] ApS i indkomståret 2012 til at erhverve ejendommen [adresse5]. Det fremgår endvidere, at han tilbagebetalte lånet med 916.722,94 kr. efter at have solgt 50 % af ejendommen, og at denne betaling, sammen med betalingen på 212.000 kr., blev overført til indehaverens bankkonto som et afdrag på storebrorens gæld.

Virksomheden har oplyst, at der ikke er en personlig relation mellem indehaverens storebror og indehaveren af [virksomhed5] ApS.

Vedrørende indsætningen på 321.644,97 kr. på indehaverens private bankkonto har repræsentanten under klagesagen fremlagt to fakturaer, fakturanr. 10990 på 12.000,00 GBP og fakturanr. 10989 på 22.811,00 GBP udstedt til [virksomhed14] udstedt af [virksomhed5] ApS/[...dk]. Fakturaerne er dateret til henholdsvis den 1. juli 2012 og den 26. juni 2012.

Derudover er der fremlagt en udskrift af en kontospecifikation, som ifølge virksomheden tilhører [virksomhed5] ApS. Af kontospecifikationen fremgår det, at der den 27. juni 2012 er bogføring indtægt på 212.043,95 kr. på kontoen ”Andre indtægter” for en faktura med bilagsnummer 10989 i GBP.

Der er desuden fremlagt en erklæring fra indehaveren af [virksomhed5] ApS. Det fremgår af erklæringen, at indehaveren i 2012 lånte penge af [virksomhed9] ApS og [virksomhed5] ApS mod, at pengene blev tilbagebetalt med 6 % rente. Det fremgår endvidere af erklæringen, at alle posteringer blev registreret i [virksomhed5] ApS’ bogføring, og at indehaveren efterfølgende skulle tilbagebetale beløbet som et nettobeløb. Det fremgår yderligere, at indehaveren af [virksomhed5] ApSs advokat havde formaliseret låneaftalen, og at lånet blev indfriet fuldt ud i slutningen af 2017. Låneforholdet startede med, at indehaveren i juli 2012 fik overført 321.644,97 kr. fra [virksomhed14]. Inden da havde indehaveren, ifølge indehaveren af [virksomhed5] ApS, 29.918,68 kr. til gode for indehaverens udlæg på vegne af [virksomhed5] ApS. Det fremgår derudover også, at lånesaldoen mellem indehaveren af virksomheden og [virksomhed5] ApS gik op og ned, og at indehaveren af virksomheden bl.a. betalte to store beløb af henholdsvis 742.750 kr. og 750.000 kr. retur til [virksomhed5] ApS i december 2012 som tilbagebetaling for udlånet og som afdrag på indehaverens storebrors lån. Det fremgår også, at indehaverens storebror havde lånt penge af [virksomhed5] ApS til erhvervelsen af [adresse5] 54, og at afdragene i første omgang blev overført fra broren til indehaveren.

Faktiske oplysninger vedrørende salg af software

Virksomheden overdrog i indkomståret 2012 software i form af en database til indehaverens bror for 150.000 kr. Databasen blev anskaffet af virksomheden i indkomståret 2011 for 52.591,78 kr.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 589.862 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012. I den forbindelse har SKAT lagt omsætningen i virksomhedens regnskab til grund deriblandt omsætningen fra fakturaerne 1022-1026 på 181.000 kr. Af forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar består 203.388 kr. af nægtet fradrag for købsmoms for udgifter. Derudover består SKATs ændring af 356.474 kr. fra omsætningen vedrørende indsætningerne på klagerens bankkonti, og 30.000 kr. fra avancen ved salg af software.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

...

Firmaets regnskab er opdelt på den måde, at hævede iværksætterkontomidler – 650.000 kr. – er tillagt som omsætning. Omsætning er bogført med 284.370,55 kr. Der er bogført udgifter med i alt 907.809 kr.

...

2. Bevægelser på bankkonti:

...

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

...

SKAT finder det ikke dokumenteret, at de indsatte beløb ikke er erhvervet af dig som indkomst, der er skattepligtig i medfør af Statsskattelovens § 4.

Der er konstateret, at der flere gange er indsat store beløb, ligesom der er hævet store beløb på din bankkonto. Det findes ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad påvist, at der har været en sammenhæng mellem de foretagne hævninger og de fakturaer, du har bogført som udgiftsbilag. Der er her blandt andet henset til, at der ikke kan foretages tids- eller beløbsmæssig afstemning, ligesom overførsel til [virksomhed5] ApS foretages umiddelbart efter modtagelse af et stort beløb fra din bror [person2].

Der skal foreligge dokumentation (grundbilag) for pengestrømmen og årsagen til denne. Dette gælder både indsætninger og hævninger.

SKAT har ikke anset den fremsendte bogføring og bilag for at dokumentere pengestrømmene eller årsagen til disse.

Da du driver momspligtig virksomhed, anser SKAT de udeholdte beløb for at indeholde salgsmoms, hvorfor SKAT beregner ændringer således:

3. Salg af software

...

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig ved den opnåede avance ved slag af software.

Avancen anses at være skattepligtig efter Statsskatteloven § 4.

... ”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

” ...

Omsætning med [virksomhed8]:

Klager har udstedt fakturaer til [virksomhed8] ApS. Der er udstedt fakturaer for 181.000 kr. og salgsmomsen heraf 45.250 kr. Omsætningen på disse bilag vedrører konsulenthonorarer.

SKAT har ved sin afgørelse af d. 3.2.2015 anset samhandel med [virksomhed5] ApS for at være konstrueret og nægtet skattemæssig fradrag for driftsudgifter med tilhørende købsmoms.

Klager i brev til SKAT af d. 17.4.2015 tilstået, at samhandel med [virksomhed5] ApS er konstrueret med det formål, at opnå udbetaling af hensatte midler på iværksætterkonti. Der er i den forbindelse nægtet fradrag med driftsudgifter for 866.540 kr., ikke godkendt købsmoms udgør 203.388 kr.

[virksomhed5] ApS har i mail af d. 6. 10.2014 bekræftet, at samhandel har foregået og fremsendt udgiftsbilag, der svarer til klagers udgiftsbilag.

Klager er efterfølgende ansat i [virksomhed8] ApS til en månedsløn på i gennemsnit ca. 40.000 – 50.000 kr.

Klagers repræsentant er af den opfattelse, at fakturaer udstedt til [virksomhed8] ApS er en del af det konstruerede set up med [virksomhed5] ApS, og at der derfor ikke skal ske beskatning og betaling af salgsmoms vedrørende de fakturaer, der er udstedt til [virksomhed8] ApS.

SKATs opfattelse:

SKAT finder, at der skal ske beskatning og beregning af slagsmoms af de omhandlede fakturaer på 181.0000 kr. Der er efter SKATs opfattelse god grund til at tro, at der er indkomst fra [virksomhed8] ApS.

SKAT har i den forbindelse bl.a. henset til, at klager senere er blevet lønansat hos [virksomhed8] ApS, ligesom, der ikke ses at være oppebåret anden indtægt i denne periode, hvor samhandel har fundet sted.

Det bemærkes, at forholdet for hvilket, der er aflagt fuld tilståelse vedrører søsterselskabet [virksomhed5] ApS.

Ændringen bør derfor fastholdes.

Indsætninger i bank:

SKAT har anset indsætninger i bank på 1.782.368 kr. for skattepligtige med 1.425.894 kr. og momsen er beregnet til 356.474 kr.

Repræsentanten har specificeret indsætninger således:

Mellemregning med [virksomhed5] ApS:

SKATs kommentarer til indsætninger:

Som modtageroplysninger er angivet [virksomhed5] ApS og klagers kontonummer, hvorpå beløbet er indsat.

Repræsentanten oplyser, at beløbet efter aftale med [virksomhed5] ApS er indsat direkte på klagers konto som lån.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at [virksomhed5] ApS har indgået aftale med klager vedrørende denne udsædvanlige betalingsform. Der er ikke fremlagt dokumentation for lånet.

Det er uvist, hvilke forretningsmæssige relationer (storebroren) har til [virksomhed5] ApS.

Det fremgår dog af foreliggende oplysninger, at (storebroren) har købt ejendom, foretaget nedrivning og bygget nyt dobbelthus, hvorefter det ses solgt.

Mellemregning med [virksomhed5] ApS:

Klager har på møde hos SKAT forklaret, at han i 2014 i forbindelse med køb af [adresse4] manglede likvider, hvorfor han lånte af [virksomhed5] ApS, hvis ejer er klagers kammerat fra gymnasietiden. Ejendommen på [adresse4] er i lighed med brors ejendom [adresse5] blevet revet ned, og der er genopført et dobbelthus på grunden.

Klager har til brug for sagen udarbejdet en opgørelse over sine mellemregninger med [virksomhed5] ApS for perioden 6.6.2012 til 28.2.2015.

Der ser efter vores opfattelse ud som om, klagers private konto i 2012 har fungeret som underkonto i [virksomhed5] ApS s bogholderi.

Der er endvidere i forbindelse med nærværende sag udarbejdet et gældsbrev mellem klager og [virksomhed5] ApS. Gælden er opgjort til 2.668.875,61. Mellemregningen skulle herefter udgøre 0 kr.

Gældsbrevet er dateret 28.2.2015. Klager har på møde med SKAT d.11.6.2015 forklaret, at ejendommen [adresse4] reelt er finansieret af [virksomhed5] ApS og at lånebeløbene hertil indgår i den opgjorte gæld på gældsbrevet. Ejendommen tilhører dog klager. Ejendommen er nu solgt og gælden vil blive indfriet inden længe.

Forholdet er efter SKATs opfattelse forklaret, men ikke nærmere dokumenteret.

Den nu fremlagte mellemregning er udarbejdet til lejligheden og med baggrund i de hævninger, der er på bankkonti. Det ses endvidere ikke godtgjort, at mellemregningen kan stemmes af til [virksomhed5] ApS bogholderi. Mellemregninger er alene udarbejdet til brug for skattesagen og ses ikke attesteret af [virksomhed5] ApS.

SKAT ser ingen grund til at kommentere på de bilag på mellemregningen, der forekommer efter påklagede indkomstår. Disse anses nærmere at være medtaget for at give et billede af, at saldoen mellem klager og [virksomhed5] ApS kunne gå begge veje, og at det var naturlig følge af det personlige kendskab mellem hovedaktionær i [virksomhed5] ApS (...) og klager, at selskabet udlåner store beløb til klager.

Opsamling:

Samlet set gøres det gældende, at forhøjelsen vedrørende indsættelser bør fastholdes.

Klager har efter SKATs opfattelse ikke sandsynliggjort, at indsættelser ikke stammer fra erhvervsmæssige aktiviteter.

Iflg. SKATs mening er der tale om meget usædvanlige forretnings metoder, hvor en privat konto anvendes som gennemgangskonto, for indtægter der vedrører et uvedkommende selskab.

Det kan tilføjes, at der endvidere sket forhøjelse vedr. indkomståret vedrørende en fiktiv handle med [virksomhed5] ApS. Forholdet er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. I sagen, er der udarbejdet falske bilag med henblik på udbetaling af negativ moms samt skrumpning af resultat.

[virksomhed5] ApS har i den forbindelse bekræftet samhandelen med klager før klager har aflagt fuld tilståelse vedrørende forholdet. Dette underbygger ikke ligefrem selskabets troværdighed.

Hertil skal lægges, at klager i sin egenskab af statsautoriseret revisor burde have et indgående kendskab til såvel skatte- og momsreglerne som bogføringslovens bestemmelser.

Avance ved salg af software:

Klager har i indkomståret afstået software til sin bror til en pris af 150.000 kr.

Salgsprisen er if. Indsigelsen fastsat til databasens kostpris på daværende tidspunkt. Det anføres i klagen, at der er medgået et ikke ubetydeligt beløb i form af omkostninger og arbejdsindsats.

Disse omkostninger er ikke dokumenteret, ligesom den nævnte arbejdsindsats ikke kan anses at være en udgift i forbindelse med udviklingen. Der vil i forbindelse med opnåelse af avancer på ikke færdigt udviklede produkter altid indgå arbejdsindsats i en eller anden form. Avancen kan efter SKATs opfattelse opgøres som salgspris – købspris, da der ikke foreligger dokumentation for yderligere omkostninger.

SKAT er dog enig med repræsentanten i, at avancen skal opgøres således:

Der skal efter SKATs opfattelse derfor ske nedsættelse med 30.000 kr.

SKAT er fremkommet med yderligere bemærkninger:

Omsætning med [virksomhed8] ApS ApS: Virksomheden hedder nu [virksomhed15] ApS ([virksomhed15] ApS)

...

Ingen egentlige nye oplysninger. Men til underbygning af sagen kan følgende oplyses om klagers ansættelsesforhold i sine selskaber: Nu medejer.

Det kan konstateres, at der hæves løn i en størrelsesorden, der svarer til de fakturaer, man hævder ikke er løn/modtaget via fakturaer i 2012.

Det kan tilføjes, forholdet ikke er medtaget i tilståelsessagen, hvor der er afsagt dom af 24.6.2016(vedlægges). Tilståelsessagen er lavet i forbindelse med nærværende sag og vedrører samme indkomstår.

Samlet udtalelse til [...]s egen redegørelse, nu med bilag og forklaring.

Repræsentantens påstand om, at det er et krav, at der skal foreligge en privatforbrugsopgørelse afvises. En privatforbrugsopgørelse kan underbygge en sag, men vil aldrig være et krav til en ansættelse.

Slet ikke når der er tale om faktiske indsættelser.

Repræsentanten har da også valgt ikke at vedlægge en sådan til underbygning af sin påstand.

Klager har siden d. 19.8.2003 været registreret med CVR-nr. [...1]. I perioden 19.8.2003 til 24.7.2012 hed virksomheden [virksomhed1] v/[person1].

I denne periode er virksomheden registreret med branchekode 722200 Udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand med software.

Der er tale om mellemregning med en vens selskab, hvor klager for de pågældende år er indsendende revisor (jf. BIQ). Klager er i dag 50 % ejer af alle selskaber, der nævnes i klagen. (se vedlagte fra BIQ).

Gældsbrev til [virksomhed5] ApS er udfærdiget efter sagens afslutning hos SKAT. Med hensyn til nu foretagne afstemninger med [virksomhed5] ApS kan disse meget vel være foretaget af klager selv, idet han har haft revisoradgang.

Iflg. SKATs mening er der tale om meget usædvanlige forretningsmetoder, hvor en privat konto anvendes som gennemgangskonto for indtægter, der vedrører et uvedkommende selskab.

Det kan tilføjes, at der endvidere er sket forhøjelse for indkomståret vedrørende en fiktiv handel med [virksomhed5] ApS. Forholdet er ikke påklaget til Skatteankestyrelsen. I sagen, er der udarbejdet falske bilag med henblik på udbetaling af negativ moms samt skrumpning af resultat. Der er tale om en tilståelsessag, og der er faldet dom i denne sag.

[virksomhed5] ApS har i forbindelse med selve sagen bekræftet samhandelen med klager, før klager har aflagt fuld tilståelse vedrørende forholdet. Dette underbygger ikke ligefrem selskabets troværdighed. De har ligefrem sendt de samme fakturaer, klager har anvendt.

Det tilføjes, at klager kommer med en del bemærkninger omkring de nævnte selskabers bogføring af forholdende. Disse bemærkninger anses ikke at kunne tages til indtægt med henvisning til de nævnte selskabers troværdighed. Bogføringen er da heller ikke dokumenteret.

Hertil skal lægges, at klager i sin egenskab af statsautoriseret revisor burde have et indgående kendskab til såvel skatte- og momsreglerne som bogføringslovens bestemmelser. Det anses for særdeles usædvanligt, i sært henset til klagers referencer.

SKAT kan ikke afvise, at transaktionerne omkring indsættelser i bank i alt 1.1.782.367.91 er medgået til det hævdede. Blot findes dette ikke tilstrækkeligt dokumenteret/bevist.

... ”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om nedsættelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012 med 431.724 kr. Heraf stammer 45.250 kr. fra omsætningen fra fakturaerne 1022-1026, 356.474 kr. fra indsætningerne på indehaverens private bankkonti, og 30.000 kr. fra salg af software. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klageren har anført følgende:

” ...

SAGSFREMSTILLING

...

Med nærværende klageskrivelse påklages en omsætning på 181.000 kr. med [virksomhed5] ApS, idet denne omsætning ikke er reel og tillige ikke bogført hos [virksomhed5] ApS.

Herudover påklages navnlig punktet vedrørende indsætninger på bankkonto, idet indsætningerne primært er udtryk for lån og mellemregning med [virksomhed5] ApS.

Derudover påklages tillige den medregnede avance ved salg af software, idet Klager 1) ikke er enig i værdiansættelse og idet 2) der ved værdiansættelsen af avancen er medregnet moms to gange.

Klager modtog på grund af flytning aldrig SKATs agterskrivelse i sagen, hvorfor han ikke har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser til SKATs foreslåede ændringer. Det er således med nærværende klageskrivelse første gang, at Klager får lejlighed til konkret at forholde sig til SKATs ændringer.

***

Klager havde indtil 30. juni 2012 et lønmodtagerjob hos [virksomhed17]. Pr. 1. juli 2012 startede kalger egen regnskabsvirksomhed med rådgivning og bogføring. Virksomhedens navn er [virksomhed2] og virksomheden er registreret med CVR nr. [...1]. Samtidig hermed påbegyndt samarbejdet med [virksomhed5] ApS.

I det følgende fremkommes med bemærkninger til nærværende klages enkelte punkter:

Omsætninger med [virksomhed8] ApS, tilbageføres:

Som klagesagens bilag 2 – 6 fremlægges kopi af fakturaer fra [virksomhed2] til selskabet [virksomhed8] ApS. Bilag 2 er faktura nr. 1022 af 2. oktober 2012 på 40.000 kr. inkl. moms. Bilag 3 med faktura nr. 10123 af 1. november 2012 på 50.000 kr. inkl. moms. Bilag 4 er faktura nr. 1024 af 17. november 2012 på samlet 35.906,25 kr. inkl. moms. Bilag 5 er faktura nr. 1025 af 5. december 2012 på samlet 50.000 kr. inkl. moms og bilag 6 er faktura nr. 1026 af 27. december 2012 samlet 50.343,75 inkl. moms.

Disse fakturaer vedrører ikke udført arbejde, og der er således tale om en ikke opnået omsætning hos Klager. Det samlede beløb efter de 5 fakturaer er 181.000 kr. med tillæg af moms på 45.250 kr. skal således tilbageføres.

Indsætninger i bank

På Klagers konto er i 2012 indgået en række beløb, som af SKAT er blevet anset som skattepligtig indkomst. Imidlertid er dette ikke korrekt.

Derimod er der dels tale om indsætning, der vedrører lån og salg af aktiver, samt indsætninger der vedrører en løbende mellemregning med [virksomhed5] ApS.

For så vidt angår lån og salg af aktiver er der tale om følgende indsætninger:

For så vidt angår mellemregning med [virksomhed5] ApS er disse indsætninger følgende:

Der fremlægges som sagens bilag 7 en af Klager udarbejdet oversigt de forskellige indsætninger med underbilag 1- 46.

Denne korte oversigt viser de kontante beløb, der er gået ind på Klagers bankkonto med kort angivelse af fra hvem beløbene er modtaget.

Den som bilag 7 fremlagte oversigt viser sammenhængen i bevægelserne vedrørende indsætninger på konti, dvs. også de indsætninger udover de af SKAT fremhævede.

I det følgende skal der kort fremkommes med bemærkninger til de enkelte indsætninger, som SKAT har lagt til grund i afgørelsen fra 3. februar 2015.

Beløb modtaget fra (indehaveren af [virksomhed5] ApS) den 7. marts 2012 på 200.000 kr.

(Indehaveren af [virksomhed5] ApS) er en af Klagers gamle bekendte fra gymnasietiden, som er ejer af [virksomhed5] ApS. Beløbet er en tilbagebetaling af et lån, idet Klager tidligere har haft et låneforhold med (Indehaveren af [virksomhed5] ApS).

Beløb modtaget fra (lillebroren) den 21. maj 2012 på 38.000 kr.

Dette er et lån fra Klagers lillebror. Lånet er tilbagebetalt med i alt 40.000 kr. den 12. december 2012.

Beløb modtaget den 21. maj 2012 på 94.000 kr.

Beløbet vedrører kontantsalg af Klagers veteranbil.

Beløb modtaget fra [virksomhed14] den 3. juli 2012 på 321.644,97 kr.

Dette beløb er et lån fra [virksomhed5] ApS. Beløbet er modtaget fra [virksomhed14]., da [virksomhed5] ApS har sendt 2 fakturaer, som er bogført i [virksomhed5] ApS. Efter aftale med [virksomhed5] ApS indbetales dette beløb til Klagers konto direkte, hvormed der opstår et låneforhold (mellemregning) mellem Klager og [virksomhed5] ApS.

Beløb modtaget fra (storebroren) den 13. december 2012 på 916.722,94 kr.

Der er tale om låneforhold fra Klager til [virksomhed5] ApS, som er indbetalt via Klagers bror (...). Der er således tale om, at (...) betaler sit lån retur til [virksomhed5] ApS ved at Klager overtager gældsforpligtelsen overfor [virksomhed5] ApS.

Det oprindelige låneforhold fra (...) opstod derved, at (...) har lånt penge af [virksomhed5] ApS til at bygge et hus på [adresse5] i [by3]. (...) købte huset på tvangsauktion og solgte halvdelen af grunden for 1.000.000 kr., hvorfor han efterfølgende tilbagebetalte lånet delvist til [virksomhed5] ApS med det i sagen relevante beløb på 916.722,94 kr. Beløbet er af Klager efterfølgende betalt retur til [virksomhed5] ApS, således at dette gældsforhold ikke længere består.

Beløb modtaget fra (storebroren) den 28. december 2012 på 212.000 kr.

Dette forhold er i lighed med umiddelbart ovennævnte et udlån til Klager fra [virksomhed5] ApS via Klagers bror (...). Beløbet vedrører et depositum, som (...) returnerede i forbindelse med tvangsauktionen af huset på [adresse5] i [by3]. Også dette beløb er efterfølgende tilbagebetalt af Klager til [virksomhed5] ApS.

Der er således med denne redegørelse forklaret, hvorfra indsætninger på Klagerens bankkonto hidrører.

***

Som nævnt ovenfor er som bilag 7 med underbilag tillige en oversigt over den mellemregning, som Klager i perioden fra medio 2012 og fremefter har haft med [virksomhed5] ApS.

Baggrund for denne mellemregning er, at der er en aftale mellem Klager og ejer af [virksomhed5] ApS, (...), om, at Klager skulle være partner og medejer i [virksomhed18] ApS, hvilket selskab bl.a. ejer [virksomhed5] ApS.

Klager anvendte herefter kontoen i [virksomhed5] ApS til mellemregning efter aftale med ejeren (...). I den samme periode fik Klager kun sporadisk løn, der ikke dækkende den fulde arbejdsindsats, idet det som nævnt var hensigten, at Klager skulle være partner i koncernen.

Samarbejdet mellem Klager og (...) er nu afsluttet, og der er udarbejdet en opgørelse ultimo februar 2015. Klager har således aktuelt en gæld på 2.668.875,61 kr. til [virksomhed5] ApS. Klager har anerkendt dette låneforhold og har underskrevet et gældsbrev udarbejdet af (indehaveren af [virksomhed5]) advokat. Gældsbrevet indeholder sædvanlige rentebetingelser m.v.

Som det tillige fremgår af oversigten (bilag 7) er en del af mellemregningen anvendt til erhvervelse af [adresse4]. Der er mellem Klager og (indehaveren af [virksomhed5] ApS) aftalt og udarbejdet en afviklingsplan, hvorefter Klager vil tilbagebetale lånet fuldstændigt, når denne ejendom bliver solgt. Dette forventes at være på plads inden sommeren 2015.

Avance ved salg af software

For så vidt angår salg af software er det korrekt, at der i november 2012 er overdraget software fra Klager til dennes bror. Prisen blev aftalt til 150.000 kr. Denne pris blev fastsat idet det efter parternes opfattelse var databasens kostpris på daværende tidspunkt. Databasen blev anskaffet i maj 2011 til en pris på 52.591,78 kr.

I det ca. halvandet år som Klager ejede databasen udviklede han denne sammen med sin bror, og der er til dette medgået et ikke ubetydeligt beløb i form af omkostninger og arbejdsindsats. Det er forsat Klagers opfattelse, at prisen ved overdragelsen til broderen svarede til kostprisen.

Under alle omstændigheder må prisen på de 150.000 kr. anses for at være inklusiv moms, hvorfor der ikke tillige skal ske en regulering af momsansættelsen.

Såfremt det måtte fastholdes, at de 150.000 er en skattepligtig avance må salgsprisen således være 120.000 kr. + 30.000 kr. i moms.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at det med det fremlagte bilagsmateriale samt redegørelse er dokumenteret, at der skal ske ændring af skatteansættelserne og momsansættelserne i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

For så vidt angår omsætning med [virksomhed8] ApS er det således dokumenteret, at der er tale om ikke-eksisterende omsætning.

For så vidt angår avance ved salg af software er der tale om, at salgsprisen på samlet 150.000 kr. inkl. moms udgør kostprisen. Der er således ikke opnået nogen avance.

Alternativt skal der under alle omstændigheder ske en regulering af skatteansættelsen således at denne nedbringes med 30.000 kr., idet momsen medregnes ved avanceberegningen to gange.

... ”

Virksomhedens repræsentant har yderligere anført:

” ...

I det hele kan det i de oprindelige klagerskrivelser nævnte gentages.

Særligt for så vidt angår punktet om indsætninger i banken, skal det vedrørende låneforhold med Klager [person1] (lillebror) bemærkes, at der er tale om et låneforhold, der er dokumenteret.

Som også nævnt i klageskrivelsen af 17. april 2015 har Klager lånt 38.000 kr. fra sin lillebror (...) den 21. maj 2012. Dette lån er betalt med i alt 40.000 kr. den 12. december 2012. Tilbagebetalingen er dokumenteret i form af fremlæggelse af bilag 7, underbilag 6 – 9, idet der her fremgår, at der den 12. december 2012 er hævet et beløb på Klagers konto i [finans1] på 40.000 kr. med teksten (...) Der er tale om en tilbagebetaling af lånebeløbet på 38.000 kr., som er indgået på Klagers konto i maj 2012.

Angående de øvrige punkter i sagen og SKAT’s bemærkninger hertil skal det i den oprindelige klageskrivelse fastholdes. SKAT har på ingen måde sandsynliggjort SKAT’s opfattelse af sagen, heroverfor står at det med fremlæggelsen af et stærkt og fuldstændigt bilagsmateriale er godtgjort, hvilken mellemregning der har været med [virksomhed5] ApS samt hvilke indsætninger, der har været og baggrunden for disse, herunder navnlig de låneforhold, der har været.

... ”

På mødet mellem indehaveren, virksomhedens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler har repræsentanten anført, at virksomheden var en enkeltmandsvirksomhed, og at virksomheden som følge deraf ikke var i stand til at generere omsætning i den størrelsesorden, der gøres gældende af SKAT.

Derudover blev det på mødet anført, at baggrunden for, at indehaverens brors tilbagebetaling af sit lån til [virksomhed5] ApS blev sat ind på indehaverens bankkonto, var, at indehaveren havde løbende kommunikation og et personligt forhold til indehaveren af [virksomhed5] ApS.

Derudover har repræsentanten fremkommet med følgende bemærkninger:

” ...

BEMÆRKNINGER

I det følgende fremkommes med bemærkninger til klagens enkelte punkter:

...

Beløb modtaget fra [virksomhed14] den 3. juli 2012 på 321.644,97 kr.

Dette beløb er et lån fra [virksomhed5] ApS. Beløbet er modtaget fra [virksomhed14]., da [virksomhed5] ApS har sendt 2 fakturaer, som er bogført i [virksomhed5] ApS. Efter aftale med [virksomhed5] ApS indbetales dette beløb til Klagers konto direkte, hvormed der opstår et låneforhold (mellemregning) mellem Klager og [virksomhed5] ApS.

Der henvises til Klagers egen redegørelse (bilag 8) herom. Der har været et samhandelsforhold mellem [virksomhed14]., og [virksomhed5] ApS, hvilket også er den helt naturlige forklaring på udstedelse af fakturaer.

Der er således tale om, at [virksomhed5] ApS har udstedt fakturaer til [virksomhed14] Ltd og derved har [virksomhed5] ApS et pengekrav mod [virksomhed14] Ltd

Dette pengekrav udlåner [virksomhed5] ApS til [person1], og samtidig hermed underrettes [virksomhed14] Ltd om at betaling i henhold til de udstedte fakturaer kan ske med frigørende virkning direkte til [person1].

Der er derfor tale om et låneforhold, der minder om factoring, hvilket i sagens natur ikke fratager låneforhold dets karakter af netop at være lån.

Der henvises til Klagers redegørelse (bilag 8, med underbilag).

Lånet er dokumenteret tilbagebetalt d. 19. og 20. december 2012, jf. klagers bilag A (bilag 8, under bilag A).

Den blotte omstændighed, at pengebeløb er passeret Klagers konto betyder naturligvis ikke, at han skal beskattes af beløbene. Det er derimod dokumenteret – både konkret og ved en sammenhæng i transaktionerne mellem parterne – at der er tale om lån.

...

ANBRINGENDER

Det gøres overordnet gældende til støtte for den tidligere påstand, at der er fyldestgørende redegjort for de enkelte forhold i sagen

Der er således forklaret og i fyldestgørende omgang tillige fremlagt dokumentation for, at

Det skal bemærkes, at SKAT ikke – som det ellers er et fast krav i retspraksis – har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse i sagen.

Hertil kommer, at SKAT ikke – som det eller er sædvanlig praksis i tilsvarende sager – har udarbejdet en privatforbrugsberegning for Klager.

Såfremt en sådan blev udarbejdet, ville det også klart fremgå, at de omhandlede 916.722,94 kr. ikke er indgået i privatøkonomien.

Jeg skal opfordre SKAT til at udarbejde en privatforbrugsberegning, som vil understøtte indholdet i nærværende redegørelse.

Det bemærkes, at Kagers privatforbrug i 2012 netop ikke viser et overforbrug elle ri øvrigt giver indtryk af et merforbrug i størrelsesordenen 1 mio. kr.

Vedrørende det nævnte forhold 1, omsætning med [virksomhed8] ApS, bemærkes, at fakturaerne ikke er reelle og ikke er fremsendt til modtager. De er således uden indhold og beløb skal tilbageføres.

Det er med fremlæggelse af Klagers egen redegørelse (bilag 8, underbilag T) og forklaring fuldt tilstrækkeligt godtgjort, at omsætningen ikke er reel, og at Klager i sagens natur ej heller skal beskattes heraf.

For så vidt angår forhold 2, indsætninger på Klagers konto, skal det navnlig understreges, at Klagers egen redegørelse (bilag 8, med underbilag) med en pengestrømsanalyse, tydeligt viser, at indsætninger skal ses i tæt sammenhæng med hævninger og i øvrigt hele transaktionsmønstret, hvorved der fremkommer et klart billede af, at der er tale om låneforhold.

Hertil kommer, at Klagers forklaring til stadighed har været og fortsat er den samme, hvilket understøtter, at det er den korrekte og fyldestgørende forklaring. Den under klagesagens fremlagte dokumentation understøtter også dette.

Når dette ses i sammenhæng med den manglende privatforbrugsopgørelse, må dette naturligvis føre til, at Klagers gives medhold i sin påstand, jf. hertil bl.a. en helt ny dom fra Østre Landsret af 24. maj 2017, SKM.2017.407 ØLR, hvor landsretten netop lagde vægt på, at den pågældende skatteyder havde afgivet skriftende forklaringer og der var udarbejdet en privatforbrugsopgørelse.

I sammen retning skal også henvises til Østre Landsrets af 1. december 2016, SKM.2017.143.ØLR., hvor landsretten lagde vægt på manglende dokumentation og forklaringer, der ikke stemte overens med den sparsomme dokumentation, der rent faktisk var fremlagt i sagen. De udslagsgivende var øjensynligt, at den pågældende skatteyder først meget sent i forløbet fremkom med en forklaring om, at der var tale om lån.

De to ovennævnte domme viser således med tydelighed, at de kriterier, der fører til, at indsætninger på bankkonti anses som skattepligtige, er fuldstændig fraværende i nærværende sag.

Endelig skal også Østre Landsret dom af 11. januar 2018, SKM.2018.65.ØLR, nævnes, idet også denne dom understreger, at skiftende forklaringer og manglende dokumentation er afgørende ved bevisvurdering.

Dokumentation og konsistens forklaring om sammenhængen i pengestrømme er til stede i nærværende sag, hvorfor Klagers må gives medhold, og indsætningerne således ikke er skattepligtige.

Afsluttende skal fremhæves Østre Landsrets dom af 18. december 2014, SKM. 2014.254.ØLR, hvor landsretten netop efter en konkret vurdering fandt, at en revisor havde godtgjort, at indsætninger på hans bankkonto ikke var skattepligtig indkomst og der ej heller skulle pålægges moms. Landsretten lagde ved denne vurdering netop vægt på, at indsætninger kort tid efter var hævet – og at den pågældende skatteborgers forklaring i øvrigt var sammenhængende og konsistent igennem hele forløbet.

Det er netop sagens kerne i nærværende sag, hvorfor jeg med henvisning til den nævnte landsretsdom må gentage, at der ikke er skyggen af begrundelse for at beskatte Klager af indsætninger på hans konto.

... ”

Indehaveren har i sin erklæring, som er fremlagt i forlængelse med ovenstående indlæg fra virksomhedens repræsentant, anført følgende som ikke er medtaget i repræsentantens indlæg, at virksomheden havde ca. 12 kunder og omsatte for ca. 15.000 – 20.000 kr. pr. måned plus moms, hvilket ifølge indehaveren svarer til, at han har brugt 40-55 timer på virksomheden pr. måned.

Indehaveren anfører endvidere, at han på grund af likviditetsmangel efter erhvervelsen af indehaverens og dennes samlever bolig [adresse3] i [by4] låner penge af [virksomhed5] ApS.

Repræsentanten er endvidere fremkommet med følgende bemærkninger:

” ...

Klagerne har med bilag 8 (og underbilag A-V) fremlagt udskrifter fra bogføringsmaterialet fra [virksomhed5] ApS, som viser at mellemregningskontoen stemmer til selskabets [virksomhed5] ApS bogføring. Det er dermed ikke korrekt, når SKAT anfører at bogføringen ikke er dokumenteret. Bogføringen er tredjemands dokumentation fra [virksomhed5] ApS’ bogholderi og er med til at dokumentere til at indsætningerne på banken er udlån/mellemregning. Der er således ikke tale om nogen form for indtægt hos Klagerne.

SKAT har i udtalelsen anført, at der er usædvanlige forretningsmetoder, hvor en privat konto anvendes som gennemgangskonto for indtægter, der vedrører et uvedkommende selskab. Det er vigtigt at pointere, at Klagerne ikke har anvendt sine konto som gennemgangskonto for indtægter, men der har været nogle udlån mellem parterne. Dette er udlån som alle er blevet registreret korrekt i [virksomhed5] ApS’ bogføring, ligesom renter er selvangivet hos såvel [virksomhed5] ApS, som hos Klager [person1]. Hertil kommer, at også hos [person1] bror, (storebroren), er der sket korrekt selvangivelse af renterne.

...

Indsætninger i bank

SKAT har i udtalelsen anført, at man ikke kan afvise, at indsætningerne er medtaget til det hævdede. SKAT finder bare ikke, at forholdene er dokumenteret godt nok.

Dette er jeg uenig i.

SKAT har da heller ikke i udtalelsen nærmere konkretiseret, hvorfor man ikke finder det dokumenteret – eller i øvrigt henvist til relevant praksis på området.

Der kan således henvises til det det ganske omfattende bilagsmateriale og udførlige redegørelser om samtlige forhold i sagen og de enkelte transaktioner.

Der er udarbejdet en meget udførlig gennemgang af indsætningerne. Det er dokumenteret, hvordan pengestrømmen er startet inden der er gået ind på Klagers konto, og det er dokumenteret hvorfor beløbene er indgået på min klients konto, samt sluttelig at beløbene er gået ud af Klagers konti igen.

Dermed er der ikke noget grundlag for beskatning af indsætninger, da Klager ikke har haft eller fået nogle indtægter ved disse indsætninger. Der er udelukkende tale om låneforhold.

Det skal bemærkes er at de største beløb på 916.723 kr. og 212.000 kr. er tilgået fra Klagers bror (...) og er gået ud igen af Klagers konto i kort tidsmæssig sammenhæng efter indsætningen.

Jeg vil igen henvises det til omfattende dokumentationsmateriale, som er udarbejdet for så vidt angår de enkelte indsætninger.

Hertil kommer Klagers sammenhængende sandfærdige og fyldestgørende forklaring og konsistente forklaring.

Jeg skal på ny henvise til Østre Landsrets dom af 18. december 2013, SKM. 2014.254.ØLR, hvor landsretten netop efter en konkret vurdering fandt, at en revisor havde godtgjort, at indsætninger på hans bankkonto ikke var skattepligtig indkomst og der ej heller skulle pålægges moms. Landsretten lagde ved denne vurdering netop vægt på, at indsætninger kort tid efter var hævet – og at den pågældende skatteborgers forklaring i øvrigt var sammenhængende og konsistent igennem hele forløbet.

Omsætning med [virksomhed8] ApS

Klager har ikke haft omsætning med [virksomhed8] ApS, og fakturaerne er aldrig blevet betalt af [virksomhed8] ApS.

Som nævnt i redegørelsen er der tale om urigtige fakturaer, som aldrig er indgået i bogføring hos [virksomhed8] ApS. Disse forhold har været medtaget i tilståelsessagen og tidligere også oplyst til SKAT. Der har således været fuld åbenhed om dette helt fra starten.

I øvrigt bemærkes, at det fremstår usædvanligt, at SKAT i udtalelsen mener, at det er nødvendigt at inddrage en allerede afsluttet ansvarssag, hvor Klager netop har lagt alt frem og erkendt sin skyld og taget sin straf. Der er ingen sammenhæng med nærværende sag, der er en ganske sædvanlig sag om en skattemæssig forhøjelse. Det forhold, at SKAT har anset det for nødvendigt at inddrage en tidligere og nu afsluttet sag minder mest af alt om et forsøg på at tilsmudse Klagers navn og undergrave hans troværdig i nærværende skattesag. Det savner ganske simpelt juridisk beløb at fremlægges dommen i den tidligere sag.

Heldigvis er der et endog meget stærkt dokumentationsmateriale, hvorfor sagen ikke skal afgøres på grund af Klagers gode navn men derimod ud fra en grundig og juridisk korrekt vurdering af det fremlagte materiale og de meget fyldestgørende redegørelser.

... ”

Landsskatterettens afgørelse

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det følger af momslovens § 4, stk. 1.

Det følger af momslovens § 27, stk. 1, at afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af det modtagne beløb ved levering af varer og ydelser.

Landsskatteretten finder, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 45.250 kr.

Der er lagt vægt på, at byretten har anset fakturaerne 1022-1026 for falske, og derfor fandt, at fakturaerne aldrig havde være effektueret. Landsskatteretten har, i deres afgørelse af samme dato som nærværende, fundet, at virksomhedens omsætningen for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012 skal nedsættes med 181.000 kr. ekskl. moms. SKAT har opgjort momsen heraf til 45.250 kr.

For så vidt angår indsætningerne på indehaveren af virksomhedens private bankkonti, har Landsskatteretten i deres afgørelse af samme dato som nærværende fundet, at indsætningerne skal anses som skattepligtig omsætning fra uregistreret virksomhed. Landsskatteretten er på baggrund heraf enig med SKAT i, at der derfor skal ske en forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med 20 pct. af omsætningen fra indsætningerne på 1.782.368 kr. svarende til 356.474 kr.

SKAT har i deres afgørelse af 3. februar 2015 tillagt 20 pct. i moms til afståelsessummen på 150.000 kr. i forbindelse med salg af software.

Fordi salg af software er omsætning i virksomheden, anses momsen for at være indeholdt i den samlede afståelsessum. Momsen udgør 20 pct. af den samlede afståelsessum, hvilket i nærværende sag svarer til 30.000 kr. Da momsen beløbsmæssigt ses at være det samme, som i SKATs afgørelse finder retten ikke anledning til at foretaget en ændring af virksomhedens momstilsvar på baggrund heraf.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2012 skal nedsættes med 45.250 kr.