Kendelse af 23-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 18-01-2019

SKAT har fortsat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 9.

Skatteankestyrelsen ændrer SKATs afgørelse, og nedsætter indeholdelsesprocenten til 4.

Faktiske oplysninger

Klageren, der har boet sammen med sin samlever siden 1998, har gæld til det offentlige, som pr. 19. marts 2015 er opgjort til 59.015,99 kr. Gælden vedrører underholdsbidrag, arbejdsmarkedsbidrag og restskat samt diverse renter og gebyrer. Bortset fra et krav vedrørende arbejdsmarkedsbidrag på 2.093 kr. er gælden opstået efter 1998.

SKAT har i flere år trukket i klagerens indkomst til dækning af hans offentlige gæld. Den 6. december 2014 anmodede klageren om, at indeholdelsesprocenten skulle fastsættes ud fra en konkret betalingsevnevurdering.

I budgetskemaet, som han har indleveret sammen med anmodningen, har klageren angivet følgende:

Klageren

Samlever

Total

Nettoindkomst

9.575

12.000

Udbetaling fra pensionsordning

2.061

Husleje

2.660

2.660

Boligsikring

- 614

El

400

400

Vand

280

280

Varme

500

500

Fagforening

470

Klageren har endvidere anført at have medicinforbrug på ca. 300-400 kr. pr. måned, men at han ikke kan dokumentere det, da han løbende henter medicin på apotek.

Klageren har foruden budgetskemaet af 6. december 2014 fremsendt budgetskema af 6. marts 2015, hvoraf følgende fremgår:

Klageren

Samlever

Nettoindkomst

9.298

Husleje

2.660

Boligsikring

-527

El

400

Vand

330

Varme

500

Andre udgifter

3.363

Bilforsikring + vægtafgift

400

Medicin

78

Udgifter i alt

Klageren har i budgetskemaet endvidere angivet følgende:

”[person1]’s bolig og bil udgifter.

Bolig udgifter er delt.

Bilen står i [person2]s navn, men [person1] er registreret bruger, da det er en nødvendighed pga. kronisk ryglidelse som omfatter % løft og bære og gå ret langt uden smerter.

[person2] har ikke noget kørekort.

[person2] skal holdes udenfor dette budget, da hun ikke har noget med denne gæld at gøre.

Medicin udgiften er nødvendig pga. kroniske lidelser derfor vedlægges dokumentation for det sidste år”

Klageren har i forbindelse med begge budgetskemaer krydset af, at gælden primært er opstået før klageren flyttede sammen med sin samlever.

Over for Skatteankestyrelsen er det oplyst, at klagerens samlever har udgifter vedrørende ydelser på gæld med 2.971 kr. om måneden.

Af indkomstregisteret fremgår følgende oplysninger vedrørende klagerens indkomst for januar og februar 2015:

Januar

Februar

Bruttoindkomst

12.278,03

12.278,03

A-indkomst uden AM-bidrag

12.278,03

12.278,03

Forskudsskat

3.424,00

3.424,00

I det indsendte budgetskema er det angivet, at klagerens samlever har en månedlig indkomst på 12.000 kr. Følgende fremgår af indkomstregisteret for månederne marts 2014 – februar 2015:

Marts 2014

Bruttoindkomst

20.677,44 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

19.673,94 kr.

A-skat

4.524,00 kr.

AM-bidrag

1.574,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

April 2014

Bruttoindkomst

20.702,37 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

19.785,87 kr.

A-skat

4.564,00 kr.

AM-bidrag

1.582,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Maj 2014

Bruttoindkomst

19.386,24 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

18.469,74 kr.

A-skat

4.080,00 kr.

AM-bidrag

1.477,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Juni 2014

Bruttoindkomst

17.771,61 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

16.985,61 kr.

A-skat

3.532,00 kr.

AM-bidrag

1.359,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Juli 2014

Bruttoindkomst

11.924,04 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

7.559,75 kr.

A-indkomst uden AM-bidrag

3.926,29 kr.

A-skat

1.636,00 kr.

AM-bidrag

605,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

August 2014

Bruttoindkomst

19.704,18 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

18.744,18 kr.

A-skat

4.180,00 kr.

AM-bidrag

1.499,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

September 2014

Bruttoindkomst

20.261,93 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

19.432,43 kr.

A-skat

4.432,00 kr.

AM-bidrag

1.555,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Oktober 2014

Bruttoindkomst

22.640,43 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

21.549,93 kr.

A-skat

5.212,00 kr.

AM-bidrag

1.724,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

November 2014

Bruttoindkomst

19.704,18 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

18.744,18 kr.

A-skat

4.180,00 kr.

AM-bidrag

1.499,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

December 2014

Bruttoindkomst

20.724,52 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

19.808,02 kr.

A-skat

4.568,00 kr.

AM-bidrag

1.584,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Januar 2015

Bruttoindkomst

15.456,26 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

14.744,66 kr.

A-skat

2.624,00 kr.

AM-bidrag

1.179,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Februar 2015

Bruttoindkomst

23.776,72 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

21.998,73 kr.

A-skat

5.560,00 kr.

AM-bidrag

1.760,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Marts 2015

Bruttoindkomst

22.107,18 kr.

A-indkomst med AM-bidrag

21.040,38 kr.

A-skat

4.944,00 kr.

AM-bidrag

1.684,00 kr.

ATP-bidrag

270,00 kr.

Det fremgår endvidere af oplysningerne i indkomstregisteret, at der i indkomsten er medregnet indbetalinger på feriekonto og sundhedsforsikring. Over for Skatteankestyrelsen har klageren fremlagt sin samlevers lønsedler for januar 2014 – marts 2015. Af lønsedlerne for marts 2014 – februar 2015 fremgår, at følgende beløb er blevet udbetalt:

Måned

Beløb

Marts 2014

11.922,50 kr.

April 2014

12.105,93 kr.

Maj 2014

11.373,31 kr.

Juni 2014

10.735,43 kr.

Juli 2014

8.366,86 kr.

August 2014

11.466,00 kr.

September 2014

12.026,50 kr.

Oktober 2014

12.834,50 kr.

November 2014

11.466,00 kr.

December 2014

12.116,59 kr.

Januar 2015

9.677,48 kr.

Februar 2015

12.630,34 kr.

Af lønsedlerne fremgår endvidere, at der inden udbetaling fradrages indbetaling til personaleforening, og at der sker udligning for sundhedsforsikring, samt at der i februar 2015 er fradraget en a conto-udbetaling. Det fremgår også af lønsedlerne, at der hver måned er indbetalt penge til samleverens feriekonto.

I henhold til e-skattekortet har klageren på afgørelsestidspunktet haft et månedligt fradrag på 3.710.

Der er fremlagt en lægeerklæring, hvoraf det fremgår, at klageren har diagnosen rygsyndrom uden smerteudstråling, og at han pga. sin dårlige ryg er afhængig af sin bil til indkøb m.v.

På baggrund af indsendte budgetskemaer fremsendte SKAT den 24. februar 2015 varsel om lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 50. Det fremgår af varslet, at der vil blive lagt et gebyr på 300 kr. oven i gælden, når SKAT traf afgørelse.

Den 19. marts 2015 traf SKAT den påklagede afgørelse om lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 9. Det fremgår af afgørelsen, at den kostede klageren et gebyr på 300 kr., som blev lagt oven i den daværende gæld.

Den 21. april 2015 modtog Skatteankestyrelsen klagerens klage og videresendte den 23. april 2015 klagen til SKAT til genvurdering. SKAT fastholdt afgørelsen i udtalelse af 27. maj 2015.

Kammeradvokaten afgav den 8. september 2015 en rapport vedrørende EFI, som var det system, der understøtter SKATs inddrivelse af borgernes gæld. Rapporten rejste en række problemstillinger, som kunne få betydning for de på daværende tidspunkt igangværende betalingsordninger og lønindeholdelser. SKAT besluttede derfor på daværende tidspunkt, at stoppe alle automatiserede inddrivelsesskridt, heriblandt betalingsordninger og lønindeholdelser.

Kammeradvokatens rapport har bl.a. identificeret mulige problemer vedrørende forældelse af fordringer samt anvendelse af aktuelle indkomstoplysninger.

Den 15. september 2015 oplyste Skatteankestyrelsen klageren om, at Skatteankestyrelsen på baggrund af Kammeradvokatens rapport af 8. september 2015 ikke anså sagen som fuldt oplyst, og at sagen blev sat i bero.

SKAT har fremsendt supplerende udtalelse af 3. juli 2017. SKAT har ved supplerende udtalelse af 3. juli 2017 oplyst, at følgende krav var forældet på tidspunktet for SKATs afgørelse af 19. marts 2015:

Gæld

Beløb i kr.

Arbejdsmarkedsbidrag for 1997

2.093,00

Renter

279,77

Restskat for 2001 i alt

3.697,00

Renter i alt

494,20

Restskat for 2002 i alt

13.558,20

Renter i alt

2.064,20

Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt, i alt

28.022,14

Renter i alt

3.714,67

Forældede krav i alt

53.923,18

s afgørelse

SKAT har fortsat lønindeholdelse med en indeholdelsesprocent på 9.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Vi har behandlet dit budget, se den nye beregning nedenfor.

Det beløb, der bliver trukket i din indkomst, bliver brugt til at betale din gæld på 59.015,99 kr. jf. inddrivelseslovens §10. Se den vedlagte opgørelse. Det beløb, der bliver trukket i din indkomst, bliver også brugt til at betale de renter der løber på gælden.

Sådan har SKAT fastsat den procent, der trækkes i din indkomst.

Tallene fra dit budget er brugt til at beregne, hvor meget du skal betale. Se den vedlagte beregning. Vi har omregnet dette beløb til den procent, der bliver trukket i din indkomst. Beregningen sker efter reglerne i § 13, stk. 1 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Vi kan ikke godkende følgende udgifter:

Udgift

Begrundelse

Udgifter til transport til og fra arbejde

Som hovedregel kan vi alene give fradrag for billigste offentlige transport mellem hjem og arbejde, der overstiger 730 kr.

Ægtefælle/samlevers udgift

Din samlever har 1,6 km. til arbejde, og transport forudsættes at kunne ske uden omkostninger.

Biludgifter godkendes derfor ikke.

Din gæld er opstået under jeres samliv. Vi medregner derfor din samlevers indtægter budgettet.

Vi kan ikke godkende dine biludgifter medmindre du er berettiget til tilskud til invalidebil efter serviceloven”

Af afgørelsen fremgår endvidere:

”Du skal betale et gebyr

Denne afgørelse koster dig et gebyr på 300,00 kr. Vi har lagt gebyret oven i din gæld. Gebyret er pålagt jf. § 28 i inddrivelsesbekendtgørelsen.”

Ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har SKAT fastholdt afgørelsen.

SKAT har angivet følgende begrundelse:

”(...)

På grundlag af udsendt varsel af 24.2.2015 og klagers oplysninger om udgifter fra den 6.12.2014 samt den 6.3.2015 traf SKAT herefter afgørelse om lønindeholdelse den 19.3.2015 på 9 % svarende til ca. 850 kr. (bilag 4). Årsagen til denne lavere lønindeholdelsesprocent i forhold til varslet skyldes dels, at parrets indkomster var lavere to og tre måneder tilbage end den 24.2.2015 og dels, at der ved SKATs budgetberegning var sket en fejlindberetning, da halvdelen af boligudgifterne ved samlever, i alt 1.180 kr. skulle have været nulstillet, da hele udgiften var blevet opført ved klager.
I afgørelsen var der konkret begrundelse for, at biludgifterne ikke kunne godkendes (samlevers transportudgifter til og fra arbejde), at gælden var opstået under samliv og samlevers forhold derfor skulle medtages. Ligeledes var der begrundelse for, at biludgifterne ikke kunne fradrages ved vurderingen, medmindre der forelå dokumentation for at klager var berettiget til tilskud til invalidebil efter serviceloven. Dette findes at være i overensstemmelse med gældende praksis – der henvises til side 208, nederst (kapitel 8 om budgetspørgsmål) i ”Gældssanering anno 2010” af Torben Kuld Hansen og Lars Lindencrone Petersen om invalidebil, hvor der står: ”Der kan ikke fratrækkes udgifter til bil blot under henvisning til, at der er et lægeligt behov herfor. Skyldneren må således dokumentere, at han opfylder betingelserne for at få støtte til en invalidebil jf. socialservicelovens § 114.” (bilag 5). SKAT har ikke modtaget en sådan dokumentation.
Da SKAT den 19.3.2015 ikke var bekendt med samlevers betaling af lån, som nu er oplyst ved klagen, finder vi ikke anledning til at ændre afgørelsen. Vi anser afgørelsen for at være truffet på det oplyste grundlag, ligesom vi den 19.3.2015 ikke fandt grundlag for at indhente yderligere oplysninger, da klager allerede havde indsendt budgetoplysninger to gange ved at indsende SKATs blanket 51.054. Gæld og afdrag skulle have være opført i feltet ”Afdrag på ægtefælle eller samlevers gæld”. Af vejledning til budgetskemaet udsendt den 24.2.2015 (bilag 2) fremgik endvidere, at budgetskemaet skulle udfyldes for hele husstanden og at udgifter skulle dokumenteres m.v.

Gebyr, 300 kr. opkræves efter § 28 i inddrivelsesbekendtgørelsen.

Som følge af de nye oplysninger om samlevers betaling af lån vurderer vi nu den 27.5.2015 klagers aktuelle betalingsevne ud fra klagers husstands indtægter og udgifter (udgifter oplyst ved klagen):

Laveste indkomst ifølge indkomstregistret 2 og 3 måneder tilbage lægges til grund:

Indkomst for klager (feb./marts 2015): 8.854 kr.

Indkomst for samlever (marts 2015): 14.412 kr. minus fagforening 481 kr. = nettoindkomst 13.931 kr. Indkomst i alt 22.785 kr. ifølge § 14 i inddrivelsesbekendtgørelsen (ind.bek.) – se dog nedenfor om lavere gennemsnitsindkomst.

Print fra indkomstregistreret vedlægges (bilag 6 og 7)

Som følge af samlevers svingende indkomst lægges i stedet et (lavere) gennemsnit af indkomsten til grund fra indkomstregistret:

Samlevers gennemsnitlige indkomst for jan-marts 2015 (10.941 kr. + 14.678 kr. + 14.412 kr.) = 13.343 kr. minus fagforening 481 kr. = gennemsnitlig nettoindkomst 12.862 kr.

Udgifter:

Boligudgifter: husleje 5.320 kr., boligstøtte 614 kr., el 800 kr., vand 560 kr. og varme 1.000 kr., i alt 7.066 kr. ifølge § 15 i ind.bek.

Biludgifter, 400 kr. og medicin 78 kr. medtages undtagelsesvis, da det lægges til grund, at der er tale om kroniske rygsmerter. Hvis andre eller nye biludgifter senere søges vurderet, skal betingelserne for at få støtte til en invalidebil, jf. socialservicelovens § 114 være dokumenteret. Hvis andre medicinudgifter m.v. senere søges vurderet skal den kroniske sygdom og udgifternes størrelse være dokumenteret.

Rådighedsbeløb (2 voksne) udgør 10.060 kr. jf. § 21. Udgifter i alt 17.604 kr.

Herefter kan samlevers afdrag på lån i alt 2.971 kr. fradrages jf. § 22 i ind.bek.

Klagers betalingsevne:
Indtægter i alt 21.716 kr. (8.854 kr. + 12.862 kr.) minus udgifter i alt 20.575 kr. (17.604 kr. + 2.971 kr.) =
1.141 kr. nedrundet til 1.100 kr.

Klagers A-indkomst før skat udgør 12.278 kr. pr. måned i år ifølge indkomstregistret (bilag 6) og det månedlige skattekortfradrag udgør 3.710 kr. ifølge forskudsopgørelse 2015 (bilag 8).

Lønindeholdelsesprocenten kan herefter beregnes ud fra formlen: månedligt afdrag x 100/månedlig A-indkomst – månedligt skattekortfradrag = 1.100 x 100/ 12.278 – 3.710 = 12 % (nedrundet)

Vi finder derfor, at der ved vurderingen den 27.5.2015 er overladt skyldner og samlever det nødvendige til underhold jf. § 8, stk. 7 ved den igangværende lønindeholdelse på 9 % svarende til ca. 850 kr., da den aktuelle beregning viser en betalingsevne på ca. 1.100 kr. svarende til en lønindeholdelsesprocent på 12 %.

Som følge af den aktuelle og højere betalingsevne finder vi ikke grundlag for at nedsætte lønindeholdelsen på 9 %.

...”

SKAT har i supplerende udtalelse af 19. august 2015 anført følgende:

”Skatteankestyrelsen har til brug for j.nr. 15-1444697anmodet om en supplerende udtalelse, hvori der tages stilling til, om der kan pålægges gebyr ved ændring af en igangværende lønindeholdelse. Skatteankestyrelsen har endvidere bedt om, at SKAT redegør for sin praksis i forhold til at pålægge gebyr ved ændring af en igangværende lønindeholdelse.

SKAT skal i den anledning fremkomme med følgende bemærkninger.

Det fremgår af § 6 i lov nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven), at Skatteministeren fastsætter gebyrer til restanceinddrivelses-myndigheden for oprettelse af ny fordring, iværksættelse af lønindeholdelse m.v. og tilsigelse til udlægsforretning vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Bestemmelsen i Inddrivelseslovens § 6, blev indført ved § 3c i lov nr. 516 af 7. juni 2006 om ændring af lov om opkrævning af inddrivelse (Et fælles inddrivelsessystem). Det fremgår af det bagvedliggende lovforslag, L209 af 29. marts 2006, punkt 3.2.3 at iværksatte inddrivelsesskridt, herunder fastsættelse af en lønindeholdelse som udgangspunkt relaterer sig til samtlige krav under inddrivelse vedrørende den pågældende skyldner og at opkrævning af gebyr for iværksatte inddrivelsesskridt derfor også vil skulle ske med udgangspunkt i saldoen. Gebyrerne kan maksimalt fastsættes til omkostningerne forbundet ved de gebyrbelagte aktiviteter.

Det fremgår endvidere, at den umiddelbare gebyrforhøjelse for visse inddrivelsesskridt skal ses i sammenhæng med, at saldoprincippet bl.a. vil betyde, at der skal udsendes færre varsler om lønindeholdelser m.v., da disse vil være knyttet til hele saldoen og ikke til den enkelte fordring.

Efter § 28 i Bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige, opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden følgende gebyrer hos skyldner:

1)Udsendelse af erindringsskrivelse: 140 kr.

2)Iværksættelse af lønindeholdelse: 300 kr.

3)Tilsigelse til udlægsforretning: 450 kr.

Der ses i regelsættet eller disses forarbejder ikke at være sat begrænsninger for, hvor ofte og hvor mange gebyrer en skyldner kan tillægges.

Efter Inddrivelseslovens § 10, stk. 4, gradueres indeholdelsesprocenten efter indkomstens størrelse, idet Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler, hvilket er udmøntet i § 8 i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige (bekendtgørelsen).

Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, sker indeholdelsen med en lønindeholdelsesprocent, der fastsættes efter skyldners aktuelle indkomst. Efter § 8, stk. 9, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændre sig, ligesom skyldner på et hvilket som helt tidspunkt efter § 8, stk. 10, kan anmode om en betalingsevnevurdering.

Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af bekendtgørelsens § 8, stk. 9 eller 10, påtænker at forhøje en aktuel indeholdelsesprocent, skal skyldner dog varsles inden restanceinddrivelsesmyndigheden træffer en ny afgørelse om lønindeholdelse og dermed iværksætter en lønindeholdelse med en ny procent.

Udgangspunktet er derfor, at restanceinddrivelsesmyndigheden er berettiget til at opkræve et gebyr, hver gang der i forbindelse med inddrivelse af et krav, foretages et inddrivelsesskridt, der kan pålægges et gebyr efter bekendtgørelsens § 28, herunder iværksættelse af en lønindeholdelse med en ny procent, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 9 eller 10.”

SKAT har endvidere i supplerende udtalelse af 3. juli 2017 anført følgende:

Ad 1. Er kravene som er omfattet af lønindeholdelsen retskraftige?

Efter en gennemgang finder vi, at krav iht. afgørelse af 19.3.2015 er delvis forældet, for så vidt angår krav for perioden før 31.5.2004. Der henvises til specifikation af gælden i afgørelse af 19.3.2015, side 4-9.

Følgende krav findes at være forældet:

Arbejdsmarkedsbidrag 1997, 2.093 kr. og tilhørende renter: der findes ikke dokumentation for, at forældelsen er afbrudt forud for fusionen mellem kommune og SKAT i 2005, hvorfor kravet med ordinær forfaldsdato den 1.6.1998 må anses for at være forældet den 1.6.2003 jf. 1908-loven.

Restskat 2001, 3.697 kr. og restskat 2002, 13.558,20 kr. med tilhørende renter: ordinær forældelse er løbende i perioden 1.9.2007- 1.11.2008 jf. 1908-loven og dagældende § 61, stk. 4 i kildeskatteloven (LBKnr. 1086 af 14.11.2005). Der findes ikke dokumentation for, at forældelsen er afbrudt og kravene må derfor anses for at være forældet.

Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt: krav fra den 1.4.2001 til og med den 1.5.2004 er modtaget til inddrivelse den 22.3.2007 som en sum af beløbet 98.797,13 kr. (bilag 1). Tidligste forældelse skal regnes fra 1.4.2001 og med en 10-årig forældelsesfrist jf. § 18 i børnetilskudsloven, dvs. til den 1.4.2011. Forinden er forældelsen afbrudt ved lønindeholdelse af 16.7.2009 (bilag 2) og med ny forældelsesfrist den 16.7.2013 jf. § 19, stk. 6, 2. pkt. og § 3 i forældelsesloven. Lønafregninger er modtaget løbende senest i tidligere KMD-IND-system den 2.8.2013 (afregninger fremgår fra Hypotekbanken som ” ORDINÆR INDBETALING PBS FREM.INDB. HY”). Lønafregningerne afbryder forældelsen, men dog alene for den enkelte måneds krav, som har modtaget afregning. Underholdsbidrag til og med den 1.5.2004 ses ikke at have modtaget lønafregning, og må derfor anses for at være forældet den 16.7.2013 for bidrag til og med 1.7.2003 og løbende månedsvis for udløb af den ordinære 10-årige frist for bidrag fra og med 1.8.2003 til og med 1.5.2004, da forældelsen i øvrigt ikke kan dokumenteres afbrudt på anden vis. Renter for disse krav er derfor også forældet.

Følgende krav findes at være retskraftige:

Underholdsbidrag, forskudsvist udlagt: krav fra den 1.6.2006 til og med den 1.5.2009, (4.227,60 kr. ekskl. renter) har tidligste ordinær forældelse den 1.6.2016 jf. § 18 i børnetilskudsloven, og kravene findes derfor at være retskraftige på afgørelsestidspunktet den 19.3.2015.

Renter vedrørende ovenstående krav (= inddrivelsesrenter) er tidligst pålignet fra den 1.8.2013 og månedsvis. Tidligste forældelsesdato er den 1.8.2016. jf. § 3 i forældelsesloven. Renterne er derfor også retskraftige på afgørelsestidspunktet, ligesom gebyr for lønindeholdelse 300 kr.

Afgørelse af 19.3.2015 afbryder endvidere forældelsen jf. § 18, stk. 4 i forældelsesloven, og ovenstående retskraftige krav er herefter omfattet af §18a i inddrivelsesloven om udskydelse af forældelse. Kravene er derfor fortsat retskraftige.

Det kan oplyses, at lønindeholdelsen blev stoppet den 11.9.2015 (bilag 3), hvilket også afbrød forældelsen jf. §19, stk. 6, 2. pkt. i forældelsesloven.

Ad 2. Har det af Kammeradvokaten i pkt. 3.1.3 anførte om anvendelse af helt aktuelle oplysninger om klagerens indkomstforhold ved fastsættelsen af indkomst, betydning for den fastsatte lønindeholdelse?

Nej, SKAT anvendte ved afgørelsen den 19.3.2015 den laveste indkomst mellem indkomsten for dec. 2014 og jan. 2015 jf. SKM2009.20.SKAT. Der henvises til afgørelsen og udtalelse af 27.5.2015, bilag 6 og 7. Klagers pension fra Udbetaling Danmark og [virksomhed1] A/S udgjorde i alt hhv. 9.298 kr. og 8.854,03 kr. for nævnte måneder (bilag 6). Laveste indkomst for januar 2015, 8.854,03 kr. var anvendt ved betalingsevnevurderingen den 19.3.2015. Samlevers indkomst udgjorde hhv. 14.341 kr. og 10.941 kr. i nævnte måneder. Laveste indkomst var anvendt ved afgørelsen, dog fejlnoteret til 10.949 kr. (afgørelsen side 10). Det får dog ingen betydning, da betalingsevnen var beregnet til 862,03 kr. og nedrundet til 850 kr. Differencen på 8 kr. ville derfor også medføre en nedrunding til 850 kr. (fra 854,03 kr.) og dermed uændret lønindeholdelsesprocent.

Afgørelsen fastholdes for de ovenfor nævnte retskraftige fordringer, da fejlen ikke ville have medført, at afgørelsen af den grund ville have fået et andet indhold.

Klager vil modtage en specifikation af de indstillede forældede krav, når klagen er endelig færdigbehandlet.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at indeholdelsesprocenten skal nedsættes.

Klageren har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

1

Jeg søgte om nedsættelse af det beløb SKAT trækker i min pension, i november 2014, fordi jeg efter forskuds opgørelsen ville få ca. 500 kr. mindre end hidtil,fra 9600 kr.til 9200kr.

februar 2015 fik jeg svar fra Skat og varsel om forhøjelse af lønindhold i pensionen så jeg nu efter Skats budget kun får 8854 pr. mdr.

Kopi vedlagt

2

Jeg har modtaget 2 afgørelser fra SKAT som er vidt forskellige og ikke korrekte.

I den første er [person2]s indkomst sat for højt selvom der på mit budget skema. som jeg sendte, var skrevet ca. 11.000 kr. om mdr skrev SKAT 13.000kr.([person2] er timelønnet og får derfor ikke samme beløb i løn hver måned)

Derfor sendte vi et nyt budget som skulle vurderes kun med min indkomst og mine udgifter. Dette blev ikke overholdt så [person2]s indkomst var på igen, men uden hendes udgifter, som er lån hun er forpligtiget til at betale afdrag på, før Skat mener hun skal betale af på min gamle gæld. Vedlægger kopier af hendes udgifter ud over bolig udgifter.Kopier af de 2 afgørelser fra SKAT

3

SKAT vil ikke anerkende at jeg har brug for at have en bil. De skriver at når [person2] kun har ca. 1,6 km. til arbejde, det er jo ikke kørsels fradrag vi skriver på men mine faktiske udgifter til bilen forsikring og vægtafgift. [person2] står som ejer af bilen, men har ikke kørekort (dokumentation vedlagt), jeg er erklæret insolvent, men jeg står som bruger da jeg pga. af mit helbred har brug for bilen, når jeg skal til læge eller sygehus og indkøb m.m.

Lægeerklæring vedlægges.

4

SKAT opkræver 300 kr. i gebyr for deres afgørelse om forhøjet lønindhold. Men de har jo trukket i min pension lige siden jeg blev førtids pensionist dvs. i mere end 10 år, så det er jo ikke en ny afgørelse men en forhøjelse af lønindhold.

Kopi vedlagt

5

Når [person2]s indtægt skal være med i budgettet skal hendes udgifter også med. [person2] har en Lønkredit 50.000 mdr.afdrag 1200 og 3 andre lån på henholdsvis 436 kr.518 kr.og 817 kr.Tilsammen en udgift på 2971 kr. pr. mdr. Disse udgifter skrev SKAT at de ikke ville tage med for de er ikke relevante. Men [person2] skylder ikke SKAT penge så de skal ikke bestemme hvordan hun bruger sin løn så længe man betaler sin skat.

(...)”

Klageren har den 11. juni 2015 sendt følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”(...)

SKAT har i tidligere afgørelser sat for høje indkomster ang. min samleverskes indkomst, så for at undgå dette fik vi oplyst at man godt kunne sende et budget der udelukkende var med min indkomst og udgifter, som de skulle vurdere ud fra.

Dette kunne ikke accepteres, og SKAT laver en ny afgørelse (som heller ikke er korrekt) som de vil have 300 kr. for efter en eller anden paragraf. Jeg er ikke uddannet i skattelove og paragraffer, men med alle de fejl SKAT har lavet, mener jeg ikke at de 300 kr. for en afgørelse med fejl er ok.

I SKATs udtalelse har de så gjort det igen, igen,de oplysninger fra indkomst registret om min samleverskes indkomst, er ikke korrekte.

SKAT skriver at:

Min samleverske’s indkomst for jan-feb.-marts 2015 er:10.941 kr. +14.678 kr. + 14.412 kr.

Hendes faktiske indkomst ifølge lønsedler er 9.677 kr.+12.630 kr. +12.660 kr.

Lønsedler vedlægges.

Gennemsnitlig indkomst pr. mdr 11.655 kr. minus fagforening 481 kr. = 11.174 kr.

SKAT’s beregning på 12.862 kr. er 1.688 kr. højere end det efter lønsedlerne.

Vi er ved at være godt trætte af,gentagne gange, at skulle bevise og retfærdig gøre at min samleverske ikke tjener så meget, det er altså ikke rart hele tiden at blive beskyldt for at give forkerte oplysninger.

Jeg har i alle de år SKAT har lavet lønindhold, aldrig klaget over det, men har heller aldrig fået nogen oplysninger om hvor meget min gæld er blevet mindre, det fik jeg først oplyst da SKAT ville forhøje lønindhold.

Så nu synes jeg smerte grænsen er nået. Jeg er ikke blevet førtidspensionist med vilje og får kun den mindste pension og har ikke udsigt til andet fremover, min samleverske bliver folkepensionist om få år, så det er vores fremtid.

Meget små penge!!!”

Klageren har endvidere fremsendt følgende bemærkninger af 16. juli 2015:

”Vedlægger [person2]s lønsedler fra 2014, til sammenligning med Skats fra indkomstregistret.

Vi kan stadig ikke se hvordan de kommer frem til en noget højere indkomst pr. måned end det [person2] rent faktisk får udbetalt, vi kan jo ikke bruge feriepengene hver måned for at få økonomien til at hænge sammen.

Jeg håber at I kan overbevise Skat til i hvert fald at gå tilbage til den oprindelige løn indeholdelse som jo har fungeret upåklageligt indtil jeg søgte om nedsættelse.”

Klageren har i forbindelse med kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler gjort gældende, at gælden må anses for opstået inden samlivet, fordi klageren tog gælden med sig ind i samlivet. Ældre krav er siden blevet betalt og nye krav er kommet til.

Landsskatterettens afgørelse

Efter § 17 i den dagældende inddrivelseslov (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer) kan klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Det skal bemærke, at det er ubestridt, at den del af gælden som SKAT har fastholdt, ikke er forældet.

Klageren har gjort indsigelser vedrørende et inddrivelsesgebyret på 300 kr. pålagt i forbindelse med den påklagede afgørelse om lønindeholdelse.

Inddrivelseslovens § 6, 2. pkt., har følgende ordlyd:

”Skatteministeren fastsætter gebyrer til restanceinddrivelsesmyndigheden for oprettelse af ny fordring, iværksættelse af lønindeholdelse m.v. og tilsigelse til udlægsforretning vedrørende fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1”

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 c, i lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og indsat ved lov nr. 516 af 7. juni 2006. Den blev sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013 i forbindelse med, at Ét fælles inddrivelsessystem (EFI) blev sat i drift den 1. september 2013.

Følgende fremgår blandt andet af forarbejderne til lovforslag nr. 209 af 29. marts 2006:

”3.2.3 Harmonisering af gebyrreglerne

(...)

Der kan i overensstemmelse med princippet om, at inddrivelsesskridt skal foretages med udgangspunkt i alle krav under inddrivelse vedrørende den enkelte skyldner (saldoprincippet) alene opkræves ét gebyr for iværksættelse af det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at inddrivelsen vedrører flere krav mod den samme skyldner.”

Dagældende inddrivelsesbekendtgørelse § 8, stk. 9 og 10, samt § 28, har følgende ordlyd:

Ӥ 8

Stk. 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om en ændret indeholdelsesprocent, hvis skyldners økonomiske forhold ændrer sig. Ved en forhøjelse af indeholdelsesprocenten skal restanceinddrivelsesmyndigheden iagttage reglerne om varsel i stk. 4.

Stk. 10. Restanceinddrivelsesmyndigheden skal gennemføre en betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis skyldneren som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder herom. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan dog afvise at foretage en betalingsevnevurdering, når denne findes at være uden betydning for afgørelsens udfald.

(...)

§ 28

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer opkræver restanceinddrivelsesmyndigheden følgende gebyrer hos skyldner:

1. Udsendelse af erindringsskrivelse: 140 kr.
2. Iværksættelse af lønindeholdelse: 300 kr.
3. Tilsigelse til udlægsforretning: 450 kr.”

I nærværende sag har SKAT i flere år ved lønindeholdelse trukket i klagerens indkomst til dækning af hans offentlige gæld. Den 6. december 2014 anmodede klageren om, at indeholdelsesprocenten skulle fastsættes ud fra en konkret betalingsevnevurdering. SKAT traf den 19. marts 2015 en ny afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af det af klageren fremsendte budget. SKAT pålagde i den forbindelse et nyt gebyr på 300 kr.

Der ses ikke i inddrivelsesloven eller dagældende inddrivelsesbekendtgørelse at være taget stilling til, om der kan pålægges et gebyr i denne konkrete situation.

Ordlyden i inddrivelseslovens § 6 foreskriver alene, at der kan fastsættes et gebyr ved iværksættelse af lønindeholdelse.

Med henvisning til bestemmelsens forarbejder må det lægges til grund, at formålet med indførsel de dagældende gebyrregler var indførsel af et saldoprincip, hvorefter der alene skal opkræves ét gebyr for iværksættelse af det enkelte inddrivelsesskridt, uanset at inddrivelsen vedrører flere krav mod samme skyldner. Gebyr skal endvidere maksimalt fastsættes til omkostningerne for de gebyrbelagte aktiviteter.

Inddrivelsesloven § 6, samt reglerne i dagældende inddrivelsesbekendtgørelse, ses herefter ikke umiddelbart at indeholde en klar hjemmel til at pålægge et nyt gebyr i forbindelse med fastsættelse af en ny lønindeholdelsesprocent på baggrund af en anmodning om budgetvurdering, i tilfælde hvor der allerede er iværksat og dermed er en igangværende lønindeholdelse.

Selvom SKAT i det konkrete tilfælde efter anmodning fra klageren har truffet en ny afgørelse om en ændret lønindeholdelsesprocent, kan dette således ikke anses for iværksættelse af et nyt inddrivelsesskridt.

Landsskatteretten finder derfor, at opkrævning af gebyret på 300 kr. i forbindelse med den påklagede afgørelse ikke er sket med rette.

Regler

Reglerne om lønindeholdelse fremgår af den dagældende inddrivelseslov (og af dagældende inddrivelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige). Loven og bekendtgørelsen kan findes på www.retsinformation.dk.

I dagældende inddrivelsesbekendtgørelse findes reglerne i kapitel 5 og 6 (§§ 8-24). Beløb fastsat i inddrivelsesbekendtgørelsen reguleres hvert år. De regulerede beløb for 2015 fremgår af en meddelelse fra SKAT. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2014.788.SKAT og findes på www.SKAT.dk.

SKAT har herudover i en meddelelse fastsat retningslinjer for anvendelsen af reglerne om afdragsordninger. Disse retningslinjer har betydning for forståelsen af reglerne om lønindeholdelse. Meddelelsen er offentliggjort som SKM2009.20.SKAT og findes også på www.SKAT.dk.

Sådan fastsættes lønindeholdelsesprocenten

Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:

Betalingsevne x 100

Månedlig A-indkomst - månedligt skattekortfradrag

Den beregnede lønindeholdelsesprocent rundes ned til nærmeste hele procent. Den samlede indeholdelsesprocent kan ikke overstige 100.

A-indkomst er den indkomst, der skal betales skat af. I den månedlige A-indkomst medregnes således værdi af fri bil og multimediebeskatning, mens AM-bidrag, arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger og skyldners andel af ATP-bidrag trækkes fra.

Det månedlige skattekortfradrag er det fradrag, som var gældende, da SKAT traf afgørelsen.

Betalingsevnen beregnes som forskellen mellem skyldnerens dokumenterede månedlige indtægter og udgifter.

Nettoindkomsten opgøres således:

Bruttoindkomst inklusiv multimediebeskatning og fri bil

- Forskudsskat

- AM-bidrag

- ATP-bidrag (lønmodtagerandel)

- Pensionsindbetalinger foretaget af arbejdsgiveren

Månedlig nettoindkomst før fradrag for nedenstående udgifter

- Kontingent til arbejdsløshedskasse og fagforening

- Rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter udover bundbeløbet til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj

- Bidrag til efterlønsordning

- Bidrag til andre trossamfund end Folkekirken

Månedlig nettoindkomst efter fradrag for ovenstående udgifter

Indkomsten fastsættes efter oplysningerne i indkomstregistret. Den laveste af indkomsterne for seneste og forudgående måneder før tidspunktet for SKATs afgørelse anvendes.

Følgende udgifter kan indgå i opgørelsen af betalingsevnen:

1. Rimelige udgifter til bolig.
2. Nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn.
3. Udgifter til samvær med mindreårige børn.
4. Bidragsforpligtelser.
5. Udgifter til særlige behov.
6. Udgifter til ganske særlige behov.
7. Et rådighedsbeløb.
8. Ydelser på ægtefællens gæld.
9. Ydelser på anden gæld.

Andre udgifter skal afholdes af rådighedsbeløbet (punkt 7).

Afdrag på privat gæld kan kun fratrækkes, hvis gælden er anvendt til erhvervelser, der er nødvendige til at bevare et beskedent hjem og en beskeden livsførelse. Det er skyldneren, der skal bevise, at købet er nødvendigt.

Beregningen af lønindeholdelsesprocenten i denne sag

Klagerens betalingsevne skal opgøres på baggrund af klagerens og hans samlevers samlede nettoindkomst, idet klagerens gæld i al væsentlighed er stiftet under samlivet, jf. dagældende inddrivelsesbekendtgørelse § 13, stk. 2 og 4. Det kan ikke føre til et andet resultat, at klageren havde gæld inden samlivet, som er blevet betalt.

Det kan tiltrædes, at klagerens månedlige nettoindkomst opgøres til 8.854 kr. ud fra oplysningerne i indkomstregisteret for januar og februar 2015.

SKAT har opgjort klagerens samlevers indkomst, som et gennemsnit af hendes indkomst for januar – marts 2015. Hendes månedlige nettoindkomst er herved opgjort til 13.343 kr. Det må antages, at et gennemsnit over 12 måneder er mere retvisende for klagerens samlevers indkomst, idet der hver måned er indbetalt penge på hendes feriekonto. Derudover bør det være månederne marts 2014 – februar 2015, der anvendes. Ud fra oplysningerne i indkomstregisteret kan hendes gennemsnitlige månedlige nettoindkomst i perioden marts 2014 – februar 2015 opgøres til 12.584 kr. Heri kan der fradrages udgifter til fagforening med 481 kr., hvorefter nettoindkomsten for klagerens samlever er på 12.103 kr. om måneden. Det bemærkes, at de fremlagte lønsedler ikke giver grundlag for at antage, at oplysningerne i indkomstregisteret i forkerte, idet feriepenge, sundhedsforsikring og personaleforening skal medregnes.

Klagerens og hans samlevers samlede nettoindkomst er herefter 20.957 kr.

SKAT har godkendt, at følgende udgifter medtages ved opgørelsen af betalingsevnen:

Husleje efter fradrag af boligstøtte

4.706 kr.

El

800 kr.

Vand

560 kr.

Varme

1.000 kr.

Biludgifter

400 kr.

Medicin

78 kr.

Rådighedsbeløb

10.060 kr.

Ydelse på samlevers lån

2.971 kr.

I alt

20.575 kr.

Betalingsevnen kan herefter opgøres til 382 kr. om måneden, svarende til klagerens og hans samlevers månedlige nettoindkomst på 20.957 kr. minus de månedlige udgifter på 20.575 kr.

Lønindeholdelsesprocenten kan herefter opgøres til:

382 kr. x 100

= 4,46, nedrundes til 4 %

12.278 kr. – 3.710 kr.

På denne baggrund ændres SKATs afgørelse, således at lønindeholdelsesprocenten nedsættes til 4.