Kendelse af 23-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 15-11-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med 541.537 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014, idet SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter benævnt selskabet) er et aktieselskab, som havde startdato den 18. oktober 2011. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 021000 – Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter. Videre er selskabet registreret med bibrancher under branchekoden 682040 – Udlejning af erhvervsejendomme.

Selskabet blev momsregistreret den 1. maj 2011.

Selskabet driver et gods, der ud over hovedbygningen består af forskellige driftsbygninger, beboelsesbygninger, en vandmølle samt et større jordtilliggende. I tilknytning til vandmøllen ligger der en bolig, der er langtidsudlejet.

Selskabets drift består bl.a. i bortforpagtning af jord, udlejning af jagt og fiskeri, boliger, ferieboliger, kontorfaciliteter og store lagerhaller.

Vandmøllen er en fredet bygning og er i 2009 som en del af den løbende renovering af godsets bygninger blevet renoveret for et større millionbeløb. Renoveringen blev betalt med egne midler og midler fra forskellige fonde f.eks. kulturarvsfonden. Forud for renoveringen var der ingen drift i vandmøllen, men i forbindelse med renoveringen blev det besluttet at åbne vandmøllen for besøgende og at lave forskellige arrangementer i vandmøllen, da lokalerne er historiske og kan danne rammen om unikke oplevelser.

Selskabet angav for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014 fradrag for købsmoms på samlet 541.537 kr. for udgifter til renovering af stemmeværket på vandmøllen.

Der er fremlagt 6 fakturaer udstedt til selskabet i perioden fra den 31. juli 2012 til den 31. august 2014 med et samlet momsbeløb på 541.537,06 kr.

Af faktura nr. 148040, udstedt af [virksomhed2] den 31. juli 2012, fremgår det, at selskabet blev faktureret 6.529,69 kr. for ”Landdistriktrådg. Projektsk.” og ”Landdistriktrådg. Projektsk. Ansøgning [...]”, hvoraf 1.305,94 kr. udgjorde moms. På fakturaen er ”betales” anført med håndskrift. Fakturaen er herudover anført med antal og enhedspris.

Af faktura nr. 80553, udstedt af [virksomhed3] den 30. august 2013, fremgår det, at selskabet blev faktureret 225.000 kr. for advokatarbejde vedrørende et genopretningsprojekt, hvoraf 45.000 kr. udgjorde moms. På fakturaen er ”Bet 13/9-13” anført med håndskrift.

Af faktura nr. 80560, udstedt af [virksomhed3] den 30. august 2013, fremgår det, at selskabet blev faktureret 101.464,35 kr. for advokatarbejde vedrørende tilskudsansøgning, hvoraf 20.223,87 kr. udgjorde moms. På fakturaen er ”Bet 13/9-13” anført med håndskrift. Følgende fremgår bl.a. af fakturaen:

”...

Honorar for sagens behandling i perioden 14. april 2011 og frem til afslutning dags dato. Arbejdet har bestået af udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til projektet, udarbejdelse af projektbeskrivelse, oprettelse af fuldmagt samt diverse korrespondance med sagens parter. Honorar er fastsat under hensynstagen til medgået tid.

(...).”

Af faktura nr. 3855, udstedt af [virksomhed4] ApS den 14. oktober 2013, fremgår det, at selskabet blev faktureret 1.000.000 kr. a conto for arbejde udført på vandmøllens stemmeværk, hvoraf 200.000 kr. udgjorde moms. På fakturaen er ”Aconto 500.000,- Bet 18/11-13 Slut 500.000,00 29/11-13” anført med håndskrift. Fakturaen er herudover anført med antal og enhedspris.

Af faktura nr. 3912, udstedt af [virksomhed4] ApS den 30. december 2013, fremgår det, at selskabet blev faktureret 625.000 kr. a conto for arbejde udført på vandmøllens stemmeværk, hvoraf 125.000 kr. udgjorde moms. På fakturaen er ”Bet. 14/1-14” anført med håndskrift. Fakturaen er herudover anført med antal og enhedspris.

Af faktura nr. 3990, udstedt af [virksomhed4] ApS den 31. marts 2014, fremgår det, at selskabet blev faktureret 749.691,25 kr. for arbejde udført på vandmøllens stemmeværk, hvoraf 149.938,25 kr. udgjorde moms. Fakturaen er herudover anført med antal og enhedspris.

Det fremgår af en kontospecifikation vedrørende renovering af vandmøllen, at selskabet modtog ”Tilskud til Vandmøllen” på samlet 1.130.000 kr.

Efter renoveringen blev vandmøllen åbnet for besøgende alle søndage i juni, juli og august fra kl. 11-17, der er dog kun tilladelse til vand på møllen søndage i juli og august. Entréen var 30 kr. pr. person, hvori der var inkluderet moms. Videre var der mulighed for fremvisning af møllen på andre dage i sommersæsonen samt uden for sommersæsonen mod en mindstebetaling på 500 kr. inklusive moms. Det er oplyst, at der samlet på et år var ca. 20 fremvisninger.

Selskabet indgav en ansøgning om frivillig momsregistrering den 30. juni 2009. Af ansøgningen fremgår det, at vandmøllen er 100 m² i underetagen og 90 m² på kværnloftet. SKAT gav tilladelse til frivillig momsregistrering den 20. juli 2009.

Følgende fremgår bl.a. af en aftale mellem selskabet og et hotel indgået den 19. juni 2014:

”...

Det er aftalt, at [hotellet] har rådighed over møllebygningen til brug for afholdelse af publikumsarrangementer med forplejning og udskænkning.

Lejen er aftalt til 15 % af omsætningen ved sådanne arrangementer.

Der laves en opgørelse ved udgangen af hvert kvartal, hvor der udstedes en faktura til betaling den 20. i efterfølgende måned.

Aftalen er gældende fra 1. juni 2014 og indtil den opsiges af én af parterne.

Opsigelsesvarsel er 6 måned.

(...).”

Ifølge repræsentanten påhvilede ansvaret og risikoen for afholdelsen af publikumsarrangementerne selskabet. Det var således selskabet, der indhentede tilladelse til afholdelsen af koncerterne, søgte om midler hos [forening1] og stod for kontakten til musikerne, herunder aflønning af disse.

Selskabet modtog tilsagn om støtte fra foreningen [forening1] på 75.000 kr. til afholdelse af 4 koncerter i 2015 som led i foreningens projekt ”[projekt1]”.

Deltagerbetalingen for koncertdeltagelse og bespisning var i 2015 på samlet 375 kr. pr. person inkl. moms. Betalingen skete til selskabet. 225 kr. af beløbet gik til betaling af musikerne sammen med tilskuddet fra [forening1]. Det resterende beløb betalte selskabet til hotellet for dettes levering af bespisning. Der blev betalt særskilt for drikkevarer. Selskabet har afregnet moms af billetindtægterne.

Ifølge aftalen mellem selskabet og hotellet betalte hotellet 15 % af omsætningen fra hvert arrangement til selskabet i leje for brug af vandmøllen.

Det fremgår af billeder fra et musikarrangement afholdt i vandmøllen den 15. august 2014, at der indenfor i vandmøllen var opstillet et bord til udskænkning, hvortil der spillede to musikere med et publikum. Der deltog ca. 45 personer i arrangementet.

Kommunen har godkendt vandmøllen til afholdelse af arrangementer med op til 50 personer.

SKATs afgørelse

SKAT har den 20. januar 2015 forhøjet selskabets momstilsvar med 541.537 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014, idet SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms.

Det er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

1.8 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT mener ikke at [virksomhed1] A/S er momspligtige af entreindtægten til vandmøllen, idet SKAT betragter det som en momsfri kulturel aktivitet i henhold til ML § 13, stk. 1 nr.6.

Tilladelsen til den frivillige registrering mener SKAT er givet på et forkert grundlag, idet der på ansøgningen oplyses, at [virksomhed5]/[virksomhed6] skal anvende lokalerne til sommerarrangementerne, og at disse omfatter i alt 190 m2.

Ved SKATs 1.besøg på [virksomhed1] blev det oplyst, at [virksomhed6] ved disse arrangementer har tilladelse til at opstille et telt/pavilion udenfor møllen, hvorfra der bliver solgt pølser, is, øl og vand. Møllens lokaler skulle dog efter det oplyste også være benyttet af [virksomhed6] ved disse arrangementer.

SKAT mener ikke, at udlejer kan opkræve entre til møllen, og således disponere over møllens lokaler samtidig med, at disse er udlejet til [virksomhed6]. Derudover vurderer SKAT, at der ikke er plads til forplejning og udskænkning i møllens lokaler, da der er meget begrænset fri gulvplads.

SKAT mener derfor ikke ud fra ovennævnte, at der er momsfradrag for udgifterne vedrørende restaurering af vandmøllen.

(...).”

Under sagens behandling har SKAT den 27. maj 2015 bl.a. videre anført følgende:

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Rådgiver moms- og afgiftskonsulent, cand. Jur. [navn udeladt] anfører i klagen, at SKAT var på besøg på godset i 2011 i forbindelse med renovering af nordfløjen, samt at der på daværende tidspunkt blev talt generelt om godsets drift – herunder vandmøllen. Rådgiver anfører at SKAT ingen bemærkninger havde til vandmøllen, og at besøget ikke gav anledning til nogen reguleringer.

Skat kan oplyse, at det pågældende besøg alene omfattede kontrol/vurdering af nordfløjens ombygning, og at SKAT hverken besigtigede eller vurderede på møllens aktiviteter.

Rådgiver anfører tillige, at SKATs afgørelse ikke er særlig velbegrundet, idet SKAT ikke forholder sig til rådgivers indsigelser til den påtænkte afgørelse, og at SKAT lægger til grund for afgørelsen, at der ikke er plads til servering inde i vandmøllen på trods af, at det er oplyst i sagen, at koncerten sidste år blev afholdt inde i møllen.

Rådgiver har vedlagt billeder fra en afholdt koncert i møllen, se bilag 1.

SKAT mener, at de afholdte koncerter i vandmøllen, som startede efter SKATs besøg, er af begrænset omfang hen over året, og SKAT mener derfor ikke, at det på noget tidspunkt er hovedformålet at afholde koncerter. Tillige er disse musikarrangementer gennemført for tilskudsmidler fra [forening1] på 75.000 kr, og kan således ikke gennemføres, som en selvstændig økonomisk aktivitet

.

Derudover mener SKAT, at tilladelsen til den frivillige registrering er afgivet på et forkert grundlag, idet lejen alene er fastsat til 15 % af en ukendt omsætning af forplejning og udskænkning under koncerterne, og således ikke, jfr den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.14.5.2, kan betragtes som erhvervsmæssig udlejning, hvor lejen er fastsat ud fra markedsmæssige vilkår, at virksomheden påtager sig en økonomisk risiko samt at udlejningen sker for at opnå en vedvarende indtægt.

(...).”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar med 541.537 kr. skal bortfalde, idet der godkendes fradrag for købsmoms på samlet 541.537 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014, jf. momslovens § 37.

Selskabets repræsentant har subsidiært nedlagt påstand om, at der godkendes delvis fradrag for købsmoms, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Sagens faktiske forhold

[virksomhed1] A/S (herefter Godset), [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1] ejes af ægteparret [navn udeladt] og [navn udeladt].

Godset består af en hovedbygning, forskellige driftsbygninger og beboelsesbygninger samt en vandmølle og et større jordtilliggende. I tilknytning til vandmøllen ligger en privat beboelse, som er langtidsudlejet.

Godset fungerer i dag som en moderne virksomhed med bortforpagtning af jorden, udlejning af jagt, fiskeri, boliger, ferieboliger, kontorfaciliteter og store lagerhaller. I 2011 blev [virksomhed6] en del af Godset, og hotellet er bortforpagtet til [navn udeladt], som driver hotellet for egen regning og risiko.

Vandmøllen er en fredet bygning og er i 2009 som en del af den løbende renovering af Godsets bygninger blevet renoveret for et større millionbeløb. Renoveringen er betalt både med egne midler og midler, som er søgt ved forskellige fonde, f.eks. [fond1]. Forud for renoveringen var der ingen drift i møllen, men i forbindelse med, at godsejerparret besluttede at renovere møllen, besluttede de også at åbne møllen for besøgende og havde et ønske om at lave forskellige arrangementer i møllen, da møllens lokaler er historiske og kunne danne ramme om unikke oplevelser.

Møllen er i princippet åben for publikum året rundt, men udenfor sommersæsonen kræver det, at de besøgende laver en aftale om fremvisning af møllen mod en mindstebetaling på 500 kr. inkl. moms. Der er nok ca. 10 fremvisninger årligt udenfor sommersæsonen. I sommersæsonen er møllen fast åben for besøgende hver søndag i juni - august, men der er kun tilladelse til vand på møllen søndage i juli og august. Entreen er 30 kr. inkl. moms pr. person og åbningstiden er fra 11-17. Også i sommersæsonen kan man se møllen andre dage efter aftale og det sker nok ca. 10 gange pr. sommersæson.

Derudover anvendes møllen i forbindelse med forskellige arrangementer, hvor der foreligger en aftale med [virksomhed6] om benyttelse af møllens lokaler til brug for servering af forplejning og udskænkning i forbindelse med publikumsarrangementer. Tidligere har der været en lignende mundtlig aftale med [virksomhed5].

Møllen var i en periode stoppet, da det skulle afklares om anvendelsen af vandet var lovligt. Da dette var afklaret, kom møllen i gang igen.

Vandmøllen er blevet frivilligt registreret for udlejning af fast ejendom i 2009 efter at godsejerparret rettede telefonisk henvendelse til SKAT for at høre, hvordan de skulle forholde sig, hvis de gerne ville have et momsfradrag. Beskeden fra den pågældende skattemedarbejder lød, at de skulle sørge for en frivillig registrering for udlejning af fast ejendom og opkræve moms af alle indtægter for at kunne få momsfradraget.

Der er opkrævet moms af entrebilletterne siden 2010, hvor møllen åbnede for offentligheden.

I forbindelse med renoveringen har Godset i 2009 søgt om og fået tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom. Tilladelsen omfatter 100 m2 i underetagen og 90 m2 kværnloft (korrekt opmålt er arealet 202,8 m2). I forbindelse med stiftelsen af A/S'et i 2011 er der givet tilladelse til frivillig registrering for udlejning af fast ejendom til Godsets driftsbygninger - herunder vandmøllen.

Der er i perioden 2011-2014 blevet udført væsentlige renoverings-/vedligeholdelsesarbejder på møllen både af hensyn til bevaring af møllen og den fortsatte mulighed for at benytte møllen til forskellige aktiviteter.

Møllens lokaler er godkendt til afholdelse af arrangementer med op til 50 personer af kommunens beredskab.

15. juni 2014 blev der afholdt genindvielse af møllen, da man igen havde fået vand på møllehjulet.

[virksomhed6] serverede til arrangementet - der var opstillet et telt på plænen, fordi der kom mange mennesker.

Det er planen, at der skal afholdes flere koncertarrangementer i møllen hvert år. Sidste år blev der afholdt en koncert med ca. 45 gæster på loftet, hvor [virksomhed6] havde ansvaret for forplejningen, se bilag 1.

I år er der hen over sommeren planlagt 4 koncerter, hvor gæsterne både får en koncertoplevelse og lidt at spise og drikke. Begge dele foregår inde i vandmøllen. Som kunstnere er hyret trompetist

[kunster 1], [kunstner 2], [kunstner 3] og [kunstner 4].

[virksomhed1] A/S står for at indhente tilladelse til afholdelsen af koncerterne, kontakten til musikkerne, aflønning af disse, søge midler hos [forening1]. [virksomhed1] har altså ansvaret og risikoen for selve koncertdelen.

Der foreligger som nævnt en aftale med [virksomhed6] om benyttelse af møllens lokaler til brug for servering af forplejning og udskænkning i forbindelse med disse arrangementer.

For at lette administrationen er det aftalt, at gæsterne køber billetterne og betaler en samlet pris for koncerten og bespisningen på [virksomhed6]. For arrangementerne i sommeren 2015 er betalingen i alt 375 kr. inkl. moms for koncert og servering af en teaterplatte. Der betales særskilt for drikkevarer.

Pengene til koncerten (225 kr. pr. billet) går tilbage til Godset til betaling af musikkerne sammen med tilskuddet fra [forening1]. [forening1] har givet tilsagn om et tilskud på 75.000 kr. til afholdelse af de 4 koncerter i sommeren 2015. Godset afregner momsen af entreindtægterne til SKAT.

Pengene for bespisning og drikkevarer går til [virksomhed6], som betaler 15 % af omsætningen vedr. bespisning og drikkevarer i vederlag for lejen af vandmøllen til Godset.

SKAT var på besøg på Godset i 2011 i forbindelse med renoveringen af nordfløjen. Der blev også talt generelt om godsets drift - herunder vandmøllen. SKAT havde ingen bemærkninger omkring vandmøllen og besøget gav ikke anledning til nogen reguleringer.

Henvisning til lovgrundlag og praksis:

ML § 4 siger, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

ML § 13, stk. 1, nr. 6 siger som en undtagelse til ML § 4, at kulturelle aktiviteter er fritaget for moms - herunder også betaling for adgang til disse kulturelle aktiviteter.

ML § 13, stk. 1, nr. 6 implementerer momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra n i dansk ret, som har følgende ordlyd:

"1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat."

Som eksempler på momsfri kulturelle aktiviteter kan nævnes salg af museumskort og adgang til f.eks. akvarieudstillinger og blomsterparker.

TfS1997.448.MN. Entreindtægter, som turister betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds museumsstuer og -sale, er momsfrie, selvom der er mulighed for at købe nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande.

Det fremgår af Juridisk vejledning 2015-1, afsnit D.A.5.6.1, at momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter

- som andre momsfritagelser- skal fortolkes indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

Videre fremgår af Juridisk vejledning 2015-1, afsnit D.A.5.6.2, at momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter ikke omfatter koncerter og lignende.

SKM2009.423.SKAT fastslår, at afholdelse af koncerter i kirker er momspligtige, jf. ML § 4, selvom selve den kirkelige aktivitet ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde.

ML § 51 siger, at SKAT kan give tilladelse til frivillig registrering for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Den frivillige registrering kan ikke omfatte lokaler til boligformål.

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit 5.8.4.1.2 siger, at det grundlæggende kendetegn for udlejning af fast ejendom i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l's forstand er, at rettighedshaver for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til

Det fremgår af den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.14.5.2, at det er en betingelse for at få adgang til frivillig momsregistrering, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom. Ved erhvervsmæssig udlejning forstås, at lejen er fastsat ud fra markedsmæssige vilkår, at virksomheden påtager sig en økonomisk risiko samt at udlejningen sker for at opnå en vedvarende indtægt.

Videre fremgår det, at det ikke er til hinder for den frivillige momsregistrering, at udlejer delvist anvender lokalerne selv. Se SKM2008.774.SR, hvor SKAT udtalte, at de var enige med repræsentanten i, at bestemmelsen i ML § 51 ikke begrænser muligheden for frivillig registrering til lokaler, der udelukkende benyttes til udlejning, men også kan omfatte lokaler, som delvist anvendes af ejeren selv.

Dette fremgår også indirekte af SKM2002.282VLR, hvor [virksomhed7] fik medhold i, at godset og parken udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt. I sagen var der bl.a. tale om at [virksomhed7] A/S lejede parken ud til [virksomhed8] A/S samtidig med, at [virksomhed7] A/S holdt parken åben for offentligheden hver dag fra kl. 8.00 til solnedgang. Skatteministeriet argumenterede i sagen for, at der ikke kunne være tale om erhvervsmæssig udlejning, når andre samtidig havde fri adgang. Dette var et argument som Vestre Landsret ikke forholdt sig til i sin begrundelse.

I SKM2104.841.SR afgjorde Skatterådet, at udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende også omfatter udlejning af ideelle andele af nærmere angivne lokaler.

Vores påstand og begrundelse herfor:

Indledningsvist vil vi påpege, at SKATs afgørelse ikke fremtræder særlig velbegrundet, idet det bl.a. ses, at SKAT ikke forholder sig til rådgivers indsigelser til den påtænkte afgørelse, og at SKAT lægger til grund for afgørelsen, at der ikke er plads til servering inde i vandmøllen på trods af, at det er oplyst til sagen, at det er et faktisk forhold, at koncerten sidste år blev afholdt inde i møllen.

Den principale påstand:

Det er vores påstand, at der er adgang til fuld momsfradrag, jf. ML § 37 og at der derfor skal gives momsfradrag for ombygning af vandmøllen for perioden 1. oktober 2011 - 30. juni 2014 på i alt kr. 541.537.

Det er godsejerparrets opfattelse, at de alene har ageret som de har fået besked på ved deres henvendelse til SKAT i 2009, og idet der ikke var nogen bemærkninger ved besøget i 2011 har parret fortsat ageret i god tro. Der er konsekvent opkrævet moms ved indtægterne til møllen, og taget momsfradrag for udgifterne.

Vi bygger derudover vores påstand på følgende betragtninger:

AD 1 - VANDMØLLEN ER IKKE ET MUSEUM OMFATTET AF ML § 13, STK. 1, NR. 6 OG ENTREINDTÆGTERNE ER DERFOR MOMSPLIGTIGE EFTER ML § 4

Wikipedia definerer et museum som en permanent institution med almennyttigt formål (nonprofit), der virker for samfundet og dets udvikling, er åben for offentligheden, og som forsker i, indsamler, bevarer, formidler og udstiller materielle vidnesbyrd om mennesket og dets omgivelser i studie-, uddannelses- og adspredelsesøjemed. Definitionen er formuleret af International Council of Museums (ICOM), som er en komité under UNESCO. I dansk sammenhæng præciseres definitionen yderligere i museumsloven.

Det fremgår af kulturstyrelsens hjemmeside (kulturstyrelsen.dk), at museer i Danmark i hovedtræk er delt i to grupper.

Den ene gruppe er de museer, som er omfattet af museumsloven, og dækker de statslige og statsanerkendte museer. Der er 6 statslige og 98 statsanerkendte museer i Danmark.

Den anden gruppe er museer, der ikke er omfattet af museumsloven. Det er museer, der kan være oprettet og ejet af enkeltpersoner, private institutioner, fonde, foreninger eller kommuner. Det står nemlig enhver frit for at oprette et museum, da det ikke er en beskyttet betegnelse.

Da enhver således i princippet kan lave en udstilling eller lignende og uden videre kan kalde det et museum, er der i forhold til momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6 behov for at få afklaret, hvad der skal til for at en aktivitet kan anses som et museum omfattet af momsfritagelsen.

Momsloven forholder sig ikke i § 13, stk. 1, nr. 6 til, hvornår en aktivitet kan anses som værende omfattet. Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.5.6.2 giver heller ingen fortolkningsbidrag til, hvornår noget skal/kan anses som et museum, der er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 6. Det vil derfor være naturligt at se på, hvad der står i den underliggende direktivbestemmelse, når man skal vurdere om vandmøllen er et museum omfattet af momsfritagelsen.

Momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra n siger at levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer,som er anerkendt af den pågældende medlemsstat (vores fremhævning). Med andre ord lægger direktivets tekst til grund, at det er en betingelse for at momsfritage en kulturel aktivitet, at denne aktivitet præsteres af statslige/kommunale/regionale institutioner, eller af nogen, der er anderkendt af disse. Det er vores opfattelse, at de af momssystemdirektivets art. 132, stk. 1, litra n omfattede institutioner svarer til dem, der er omfattet af museumsloven.

Den danske praksis forholder sig ikke til, at direktivet siger, at der skal være tale om kulturelle ydelser, der præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat, hvilket efter vores opfattelse er meget betænkeligt, da alle medlemsstater har en forpligtelse til en direktivkonform fortolkning af deres nationale momsregler.

Vandmøllen markedsføres som en seværdighed, som besøgende mod betaling kan få lov til at se. Møllen er af ejerne aldrig blevet opfattet eller behandlet som et museum omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 6 - herved henses bl.a. til, at der i alle årene er opkrævet moms af entreindtægterne efter anbefaling fra SKAT, jf. godsejerparrets henvendelse til SKAT i 2009 i forbindelse med renoveringen af vandmøllen.

Derudover er vandmøllen hverken statslig eller statsanerkendt.

Det er vores klare opfattelse, at vandmøllen ud fra en direktivkonform fortolkning ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 6.

Ud fra en direktivkonform fortolkning, vil det være betænkeligt at anse vandmøllen som omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 6, da den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.5.6.1 siger, at momsfritagelsen af kulturelle aktiviteter - som andre momsfritagelser- skal fortolkes indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt. Der vil efter vores opfattelse være tale om en udvidende fortolkning af ML § 13, stk. 1, nr. 6, hvis man anser entreindtægterne til vandmøllen for at være omfattet af momsfritagelsen.

Det er således vores opfattelse, at afgørelsen TfS1997.448.MN ikke kan anvendes analogt på denne sag, fordi der heller ikke i den sag blev lavet en direktivkonform fortolkning af ML § 13, stk. 1, nr. 6.

Vi fastholder derfor, at entreindtægterne ikke er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 6. I stedet vil de være omfattet af hovedreglen om momspligt i ML § 4.

AD 2 - KONCERTINDTÆGTERNE ER MOMSPLIGTIGE

Det er vores opfattelse, at det er Godset, der har ansvaret for at planlægge koncerterne, og at det foregår i Godsets navn, for Godsets regning og risiko, idet det er Godset, der indhenter tilladelse til afholdelsen af koncerterne, har kontakten til musikkerne, står for aflønningen af disse og søger midler hos [forening1].

Vandmøllen er på samme vis som en kirke et særligt sted med en helt speciel atmosfære, som gør koncertoplevelsen til mere end blot en koncertoplevelse. Det er vores opfattelse at indtægterne ved afholdelse af koncerterne er omfattet af momspligten i ML § 4, jf. også Juridisk vejledning 2015-1, afsnit D.A.5.6.2 og SKM2009.423.SKAT.

Godset har ageret efter denne opfattelse med at opkræve og afregne moms af indtægterne.

AD 3 - DER ER TALE ERHVERVSMÆSSIG UDLEJNING AF FAST EJENDOM OMFATTET AF EN FRIVILLIG REGISTRERING FOR UDLEJNING AF FAST EJENDOM

Det fremgår af den juridiske vejledning 2015-1, afsnit D.A.14.5.2, at følgende betingelser skal være opfyldt for at udlejning af fast ejendom kan anses som erhvervsmæssig efter ML § 51:

Betingelserne for, at udlejning kan anses som "erhvervsmæssig udlejning" i relation til ML § 51 synes dermed ikke at være anderledes end momssystemets generelle betingelse om udøvelse af "selvstændig økonomisk virksomhed" jf. ML § 3, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at når der er indgået en lejeaftale mellem to uafhængige parter med modsatrettede interesser, må den leje, der er fastsat i aftalen nødvendigvis være udtryk for den konkrete markedsleje, og udlejer vil pr. definition påtage sig en økonomisk risiko. I betingelsen om, at udlejningen skal finde sted for at opnå en vedvarende indtægt, kan ikke indfortolkes et krav om at udlejningen rent faktisk skal give overskud, jf. f.eks. landsskatterettens kendelse 13-0096684. Alene det, at udlejningen ifølge kontrakten er gældende, indtil den opsiges af en parterne og der i perioden er løbende lejeindtægter er nok til at opfylde kravet om, at udlejningen finder sted for at opnå indtægter.

SKAT anfører i sin begrundelse, at ejer ikke kan opkræve entre til møllen og således disponere over møllens lokaler samtidig med, at lokalerne er udlejet til [virksomhed6]. Dette formentlig under henvisning til de citerede passus i den juridiske vejledning 2015-1, afsnit 5.8.4.1.2, som siger, at det grundlæggende kendetegn for udlejning af fast ejendom i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l's forstand er, at rettighedshaver for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til

Det er vores opfattelse, den citerede passus ikke er til hinder for, at ejer og lejer konkret godt kan aftale, at ejer også har ret til at benytte de udlejede lokaler.

Således står der i lejekontrakten mellem Godset og [virksomhed6], at [virksomhed6] har rådighed over bygningerne til brug for servering i forbindelse med publikumsarrangementer. I denne formulering ligger efter vores opfattelse en adgang til for ejer at benytte møllen til andre virksomhedsformål, så længe ejer ikke begynder at udøve konkurrerende virksomhed med servering.

SKAT anerkender i SKM2008.774.SR, at ML § 51 ikke begrænser muligheden for frivillig registrering til lokaler, der udelukkende benyttes til udlejning, men også kan omfatte lokaler, som delvist anvendes af ejeren selv. Det må antages, at Vestre Landsret ligeledes fandt, at vurderingen af, om der var tale om erhvervsmæssig udlejning ikke skulle ses på baggrund af, om selskabet også anvendte parken til andre formål, idet Landsretten ikke forholder sig til Skatteministeriets argumentation herom i sagen SKM2002.282VLR.

Det kan ikke være afgørende for vurderingen, om lokalerne anvendes til interne formål i virksomheden eller om lokalerne også anvendes til at genere anden momspligtig indtægt (entreindtægterne fra rundvisningen og koncerterne).

Det fremgår videre af SKM2014.841. SR, at udlejning af fast ejendom i momsmæssig henseende også omfatter udlejning af ideelle andele af nærmere angivne lokaler. I sagen henviser Skatterådet til EU domstolens afgørelse C-183/03 Temco Europa SA, hvor generaladvokaten i sit forslag til afgørelse udtaler, at udlejning er karakteriseret ved, at ejeren af ejendommen, med undtagelse af retten til at afhænde ejendommen, overdrager alle rettigheder til ejendommen og hermed også retten til at udelukke både ejeren og andre fra at benytte ejendommen.

Generaladvokaten bemærker imidlertid også, at "Eksklusiv brugsret imidlertid ikke er ensbetydende med, at der kun er én bruger, for der kan være tale om fælles besiddelse i henhold til en eller flere aftaler. Det afgørende er, at lejerens eneret til brugen af den lejede ejendom i forhold til enhver anden person, som de kan udelukke fra denne ret."

EU-domstolen fastslog i sagen, at "..lejerens eneret til at benytte ejendommen [..] kan begrænses i henhold til den med udlejer indgåede aftale [..]Udlejer kan derfor godt forbeholde sig ret til regelmæssigt at få adgang til den lejede ejendom. Desuden kan en lejekontrakt godt vedrøre bestemte dele af en ejendom, der skal benyttes i fællesskab med andre lejere, At der i kontrakten er sådanne begrænsninger i forhold til retten til at bruge de lejede lokaler, er ikke til hinder for, at der er tale om en eneret i forhold til enhver anden personer, som ikke i henhold til lov eller ifølge kontrakten kan påberåbe sig en ret til det gode, som lejekontrakten vedrører."

Det var derefter med henvisning til Generaladvokatens forslag til afgørelse og dommen i sag C-284/03, Temco Europe SA, SKATs opfattelse, at det ikke er en betingelse for, at der foreligger udlejning i momslovens forstand, at lejer er den eneste bruger af de pågældende lokaler.

I sagen var der tale om, at både ejer og lejer benyttede de samme lokaler på samme tidspunkt.

Slutteligt er det vores opfattelse, at det ikke er afgørende for vurderingen af, om der er tale om erhvervsmæssig udlejning, hvordan lejer udnytter de lejede lokaler - det afgørende er, at der er tale om en reel udlejning og en reel benyttelse af det lejede. Begge dele er tilfældet i denne sag, hvor lejer både benytter lokalerne i vandmøllen og i enkelte tilfælde udenomsarealerne i forbindelse med arrangementerne.

Det er et faktum, at der foregår servering inde i selve vandmøllen i forbindelse med koncertarrangementerne, og at lejer derved rent faktisk benytter lokalerne i forbindelse med udøvelsen af sin virksomhed. Der kan ved særlige lejligheder, hvor der forventes mange besøgende – herunder som ved genindvielsen af møllen den 15. juni 2014 - blive tale om, at der i stedet/også opsættes telte udenfor, da vandmøllens lokaler kun er godkendt til maks. 50 personer.

Det er derfor vores påstand, at der er tale om udlejning af fast ejendom, der opfylder betingelserne i ML 51 og dermed kan anses for erhvervsmæssig udlejning.

Da aktiviteterne i vandmøllen består af dels momspligtige entreindtægter fra rundvisningerne på møllen og fra koncerterne og dels momspligtig udlejning, er det således samlet vores opfattelse, at udgifterne til reparation/vedligehold på vandmøllen udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, jf. ML § 37, og at virksomheden derfor har ret til fuld momsfradrag for de afholdte omkostninger.

Den subsidiære påstand:

Skulle Landskatteretten nå frem til, at entreindtægterne for rundvisning på vandmøllen vedrører momsfri museumsvirksomhed, jf. ML § 13, stk. 1, nr. 6, er det vores subsidiære påstand, at der er adgang til delvis momsfradrag, jf. ML § 38, stk. 1 og at der derfor skal gives delvist momsfradrag for momsen af ombygningen af vandmøllen for perioden 1. oktober 2011 - 30. juni 2014 på i alt kr. 541.537.

Vi bygger vores påstand på følgende betragtninger:

Der henvises i det hele til argumentationen ovenfor vedr. vores principale påstand pkt. 2 og 3.

Da der således er tale om, at møllen anses som anvendt til både momspligtige og momsfrie formål, vil der være adgang til delvis momsfradrag, jf. ML § 38, stk. 1. Når der er tale om en fordeling efter stk. 1, skal fordelingen opgøres på baggrund af en omsætningsfordeling.

Såfremt Landskatteretten følger den subsidiære påstand, anmoder vi, at sagen hjemvises til SKAT med henblik på at opgøre fordelingsnøglen.

(...).”

Selskabets repræsentant har videre anført følgende i brev af 14. februar 2019 til Skatteankestyrelsen:

”...

Retssagen

Sagen, som advokatfirmaet [virksomhed3] førte for [virksomhed1] A/S var i første omgang en ”genopretningssag” i forbindelse med, at [åen] skulle tilbageføres til en tilstand med slyngninger på åen igen.

Projektet indebar, at der ville blive lukket af for vandgennemstrømningen til [...], og det ville have ødelagt muligheden for, at vandmøllen kunne ”køre med vand på”, og det var meget vigtigt for godsets anvendelse af vandmøllen (koncerter / fremvisning for turister), at der stadig strømmede vand gennem vandmøllen. Det lykkedes via advokatfirmaet at få ændret projektet, så der stadig kom vand gennem [...].

SKATs høringssvar

Vedr. koncerterne

SKAT påpeger indledningsvist, at koncerterne er af begrænset omfang, og at det aldrig har været hovedformålet at afholde koncerter.

Indledningsvist bemærkes, at sidstnævnte antagelse synes som en ganske subjektiv mening fra sagsbehandlerens side, som der absolut intet belæg er for. Derudover er koncerterne en løbende aktivitet med flere arrangementer årligt, og, som omtalt videre herunder, uden tvivl økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Det skal videre bemærkes, at det er ubestridt, at møllen de facto kun anvendes til 2 formål, nemlig koncerter og fremvisning for turister. Begge aktiviteter er endvidere indtægtsgivende i form af entreindtægter m.v. Der kan heller ikke herske tvivl om, at disse aktiviteter er udtryk for økonomisk virksomhed i momslovens forstand jf. momslovens § 3, stk. 1. Således er der tale om indtægter af en vis varig karakter. Både fremvisning og koncerter er således løbende aktiviteter, hvor entre / deltagerbetaling er ganske væsentlig.

Der vil udelukkende kunne nås til det resultat, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed, såfremt der var tale om et enkeltstående arrangement, med langt mindre deltagerbetaling.

Det er desuden ikke korrekt, at koncerterne er gennemført for tilskudsmidler. Koncerterne er som nævnt gennemført ved deltagerbetalinger, hvor godset modtager 225 kr. pr. billet sammen med 15 % af omsætningen for [virksomhed6]s salg af drikkevarer. Derudover gav [forening1] i 2015 tilsagn om et tilskud på 75.000 kr. til afholdelse af 4 koncerter. Samlet set er deltagerbetaling og vederlaget for udlejning omtrent samme størrelse som det nævnte tilskud i 2015.

Idet der utvivlsomt er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand jf. momslovens § 3, stk. 1, og indtægterne fra koncerter og fremvisninger tillige er momspligtige jf. momslovens § 4, stk. 1, er der fuldt momsfradrag for udgifterne til renoveringen jf. momslovens § 37, stk. 1. Det har ingen betydning for fradragsretten, at der som en integreret del af den økonomiske virksomhed er modtaget et tilskud, som falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Således har tilskuddene uden tvivl en sådan tilknytning til virksomhedens økonomiske aktivitet med koncerterne, at der ikke er grundlag for at udskille dem (tilskuddene) som en ikke-økonomisk aktivitet. I dette tilfælde påvirker tilskuddene ikke virksomhedens momsfradragsret. Se hertil Den juridiske vejledning 2019-1, afsnit D.A.11.4.3.1 samt eksempelvis SKM2017.640.SR.

Slutteligt skal det for en god ordens skyld nævnes, at SKAT ved sondringerne omkring momslovens § 51, rent faktisk anerkender at der er tale om økonomisk virksomhed. Således ville det ikke være nødvendigt at omtale betingelserne i momslovens § 51, såfremt man ikke mente der var tale om økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Tilladelse til frivillig momsregistrering

SKAT nævner desuden i høringssvaret, at tilladelsen til den frivillige registrering er afgivet på et forkert grundlag, idet den pågældende udlejning, pga. metoden for lejens fastsættelse, ikke kan betragtes som erhvervsmæssig jf. betingelsen for herom i momslovens § 51.

Dette synes for det første at være en anden begrundelse end hvad er angivet i SKATs afgørelse, idet der i denne peges på, at udlejer ikke kan opkræve entre til møllen, og således disponere over møllens lokaler, samtidig med at disse er udlejet til [virksomhed6]. Begrundelsen synes således her at være, at der ikke er tale om udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Endvidere er der ikke i afgørelsen henvist til momslovens § 51.

Dette understreger for der første, at SKATs afgørelse i sagen savner behørig begrundelse og henvisning til relevante retsregler.

Derudover skal det bemærkes, at såfremt der ikke er tale om udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 1, stk. 1, nr. 8, vil aktiviteten være momspligtig jf. momslovens § 4, stk. 1.

At udlejningen ikke kan være erhvervsmæssig jf. momslovens § 51, alene fordi lejen er fastsat ud fra omsætningens størrelse, er vi under ingen omstændigheder enige i.

Således savner en sådan antagelse fuldstændig begrundelse i både bestemmelsens ordlyd og i praksis. Alene fordi lejen beregnes på en særlig måde, kan ikke bevirke, at udlejningen ikke er erhvervsmæssig. Omsætningsbestemte lejebeløb er en ganske sædvanlig størrelse.

Der er tale om koncertarrangementer med spisning, hvor deltagerne skal købe alle drikkevarer af [virksomhed6]. Der bliver således solgt drikkevarer for ganske væsentlige beløb.

Derudover er der tale om en lejeaftale mellem to uafhængige parter med modsatrettede interesser, hvilket allerede af den grund må medføre, at den aftalte leje er et udtryk for den konkrete markedsleje, og udlejer vil pr. definition påtage sig en økonomisk risiko - f.eks. i tilfælde af at lejen ikke betales. Alene det forhold, at udlejningen if. kontrakten er gældende, indtil den opsiges af en af parterne og at der i perioden er løbende lejeindtægter, er endvidere tilstrækkeligt til at opfylde kravet om, at udlejningen finder sted for at opnå vedvarende indtægter.

Se endvidere vores argumentation i vores klage af 25. marts 2015.

Metoden for lejens fastsættelse kan højst indgå i en vurdering af, om der er tale om udlejning af fast ejendom jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Såfremt der ikke er tale om udlejning af fast ejendom, skal vi igen bemærke, at udlejningen i sig selv allerede er momspligtig jf. momslovens § 4, stk. 1.

(...)”.

Skattestyrelsens (tidligere SKAT) bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 3. december 2019 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 7. november 2019 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Vi er enige i, at klager driver økonomisk virksomhed med fremvisning af vandmøllen, herunder afholdelse af koncerter.

Vi er ligeledes enige i, at entréindtægter fra fremvisning af vandmøllen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 6, og at billetindtægter fra koncerterne er momspligtige efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 6, 2. pkt.

Ligeledes er det vores opfattelse, at klager er momspligtig af indtægter fra hotellet, idet der ikke er tale om udlejning af fast ejendom.

Det er oplyst, at vandmøllen i 2010 åbnede for besøgende, alle søndage i juni, juli og august måned. Pris pr. entré var 30 kr. inkl. moms. Der er mulighed for fremvisning, både i og uden for sæsonen mod betaling af 500 kr. inklusiv moms. Der har ifølge oplysningerne været ca. 20 fremvisninger på et år, som har været uden for sæson/åbningstid.

Ligeledes har der været afholdt en række arrangementer i vandmøllen. Klager har i denne forbindelse modtaget 75.000 kr. af foreningen [forening1], til afholdelse af koncerter. Billetprisen for koncert og bespisning var i 2015 på samlet 375 kr. pr. person inkl. moms.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund at klager driver økonomisk virksomhed, med hensigt om at opnå en vis varig indtægt, jf. momslovens § 3.

Det er endvidere vores opfattelse, at entréindtægter fra fremvisning af vandmøllen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1. nr. 6, som en kulturel aktivitet. Således er f.eks. entréindtægter, som turistbesøgende betaler i forbindelse med rundvisning på en herregårds museumsstuer og -sale, omfattet af momslovens fritagelsesbestemmelse om kulturelle aktiviteter, også selvom der er mulighed for at købe nogle af de udstillede møbler og kunstgenstande.

Vi er i denne forbindelse enige med Skatteankestyrelsen i, at momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, ikke har direkte virkning, hvorefter der ikke efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, kan stilles krav om at der kun kan ske levering af offentligretlige organer eller andre kulturelle organer, som er anerkendte.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at klagers indtægter fra salg af koncertbilletter er momspligtige. Fritagelsen omfatter således ikke koncerter og lignende, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.

Ligesom Skatteankestyrelsen finder vi ikke, at der er tale om udlejning af fast ejendom i henhold til momslovens § 13, stk. 1 nr. 8. Der er i begrundelsen lagt vægt på, at hotellet ikke uden klagers samtykke har haft adgang til vandmøllen på andre tidspunkter end i forbindelse med afholdelse af koncerter. Hotellet har derfor ikke haft den fulde råderet over vandmøllen, som er en betingelse for at være omfattet af begrebet udlejning af fast ejendom. Indtægterne skal herefter anses for momspligtige.

Klager har herefter både momspligtige og momsfritagne aktiviteter og er derfor berettiget til delvis fradrag efter momslovens § 38, stk. 1.

Vi henviser derfor til hjemvisning af den talmæssige opgørelse.

(...)”.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har den 17. december 2019 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår bl.a. følgende:

”...

Vi er enige i, at klager driver økonomisk virksomhed med fremvisning af fremvisning af vandmøllen samt afholdelse af koncerter.

Vi er ligeledes enige i, at indtægter i forbindelse med de afholdte koncerter, herunder billetindtægter samt indtægter fra hotellet er momspligtige, som anført af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse.

Vi er derimod ikke enige i, at indtægter fra fremvisning af møllen er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Vi er derimod fortsat af den opfattelse, at indtægterne er momspligtige.

Skatteankestyrelsen henviser i denne forbindelse til EU-Domstolens dom i sag C-592/15, British Film Institute (BFI), hvor EU-Domstolen udtaler, at den relevante direktivbestemmelse ikke har direkte virkning ved manglende gennemførelse.

I den konkrete sag var der tale om, at Storbritannien slet ikke havde gennemført direktivbestemmelsen i national lov. Virksomheden kunne herefter ikke støtte ret direkte på direktivbestemmelsen.

Danmark har, i modsætning til Storbritannien i BFI-sagen, implementeret direktivbestemmelsen i national lov, nemlig i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne til L124 fremsat den 8. december 1993 (1994-momsloven), til § 13, at fritagelserne er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv og svarer til direktivets bestemmelser om afgiftsfritagelser i indlandet.

Danmark har således implementeret bestemmelsen i overensstemmelse med direktivet, og bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 skal derfor fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende direktivbestemmelse. Se i denne retning bl.a. SKM2010.214.LSR.

Henvisningen til sag C-592/15 er således ikke relevant i forhold til nærværende sag.

Med henvisning til vores argumentation i den indsendte klage af 25. marts 2015, er det således forsat vores opfattelse, at entreindtægter ved fremvisning af vandmøllen er momspligtige.

Derudover bemærkes, som det også er gjort i den indsendte klage af 25. marts 2015, at vi ikke finder, at afgørelsen TfS1997, 448 kan anvendes analogt på denne sag, da man i sagen ikke anlagde en direktivkonform fortolkning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Dog er det værd at bemærke, at man i sagen, som omhandlede rundvisning i en herregårds museumsstuer, konkluderede, at der var tale om en ”kulturhistorisk oplevelse”, samt at der specifikt var tale om museumsvirksomhed.

Skatteankestyrelsen udtaler i forslaget, at der er tale om en ”kulturhistorisk oplevelse”, hvorved udtrykket bruges på samme måde og om et lignende scenarie som i TfS1997, 448 om museumsvirksomhed. Efter vores opfattelse konkluderer Skatteankestyrelsen således de facto, at der er tale om museumsvirksomhed. Hertil skal bemærkes, at Vestre Landsret i SKM2017.444.VLR omtaler museumsvirksomhed som ”indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling”.

Museumsvirksomhed omfatter således if. Vestre Landsret en flerhed af løbende aktiviteter, og består ikke udelukkende af fremvisning af en seværdighed. Selve fortolkningen af begrebet ”museumsvirksomhed” i TfS1997, 448 kan således ikke længere anses som et udtryk for gældende ret.

På denne baggrund er det tillige vores opfattelse, at indtægterne fra fremvisning af møllen ikke kan omfattes af begrebet museumsvirksomhed, som nævnt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. At der er tale om en ”kulturhistorisk oplevelse” er ikke tilstrækkelig til at blive omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Se i denne retning f.eks. SKM2012.324.SR, hvor kørsel med en veteranjernbane i et område med betydelige kulturhistoriske interesser ikke var omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, uanset det må kategoriseres som en ”kulturhistorisk oplevelse”.

Afslutningsvist kan der således anføres på to årsager, der hver især enkeltvist vil føre til, at indtægterne ved fremvisning af møllen ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6:

Der henvises i øvrigt igen til vores argumentation i den indsendte klage af 25. marts 2015.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt selskabets fradrag for købsmoms på 541.537 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 30. juni 2014.

Indledningsvist skal der tages stilling til, hvorvidt selskabets aktiviteter udgør økonomisk virksomhed, herunder hvorvidt selskabets indtægter fra vandmøllen, koncerterne og fra hotellet er momspligtige.

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, fritages følgende varer og ydelser for afgift:

”Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.”

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, har til formål at implementere momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n.

Af artikel 132, stk. 1, litra n, fremgår følgende:

”Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

n) levering af visse kulturelle ydelser og varer med nær tilknytning hertil, der præsteres af offentlig retlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat

(...).”

EU-Domstolen har i sag C-592/15, British Film Institute, udtalt følgende om momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n:

”28. Henset til de ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra n), der fastsætter fritagelsen af ”visse kulturelle tjenesteydelser”, skal fortolkes således, at den ikke har direkte virkning, hvorfor denne bestemmelse i tilfælde af manglende gennemførelse ikke kan påberåbes direkte af et offentligretligt organ eller et andet kulturelt organ, som er anerkendt i den pågældende medlemsstat, og som leverer kulturelle tjenesteydelser.”

Ifølge det oplyste er vandmøllen en fredet bygning. Vandmøllen blev i 2009 som en del af den løbende renovering af godsets bygninger renoveret for et større millionbeløb. Renoveringen blev betalt med egne midler og midler fra forskellige fonde f.eks. kulturarvsfonden. Forud for renoveringen var der ingen drift i vandmøllen, men i forbindelse med renoveringen blev det besluttet at åbne vandmøllen for besøgende og at lave forskellige arrangementer i vandmøllen, da lokalerne er historiske og kan danne rammen om unikke oplevelser.

I 2010 åbnede vandmøllen for besøgende alle søndage i juni, juli og august. Entréen var 30 kr. pr. person, hvori der var inkluderet moms. Videre var der mulighed for fremvisning af vandmøllen på andre dage i sommersæsonen samt uden for sommersæsonen mod en mindstebetaling på 500 kr. inklusive moms. Vandmøllen blev genindviet i 2014, efter at der igen var kommet vand på møllehjulet. Der er tilladelse til vand på møllen søndage i juli og august måned. Det er oplyst, at der samlet på et år var ca. 20 fremvisninger.

Videre er det oplyst, at selskabet har afholdt en række publikumsarrangementer i vandmøllen. Kommunen har godkendt vandmøllen til afholdelse af arrangementer med op til 50 personer. Det var selskabet, der indhentede tilladelser til afholdelsen af koncerterne, søgte om midler hos [forening1] og stod for kontakten til musikerne, herunder aflønning af disse. Ansvaret og risikoen påhvilede således selskabet som arrangør.

Selskabet modtog i 2015 tilsagn om støtte fra foreningen [forening1] på 75.000 kr. til afholdelse af 4 koncerter som led i foreningens projekt ”[projekt1]”. Billetprisen for koncertdeltagelse og bespisning var i 2015 på samlet 375 kr. pr. person inkl. moms. Selskabet har afregnet moms af billetindtægterne.

Landsskatteretten finder, at selskabet driver økonomisk virksomhed med fremvisning af vandmøllen og afholdelse af koncerter i vandmøllen, jf. momslovens § 3, stk. 1, idet selskabet har haft til hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter herved.

Videre finder Landsskatteretten, at entréindtægterne for fremvisning af vandmøllen er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., idet ydelserne har karakter af en kulturhistorisk oplevelse.

Retten bemærker hertil, at der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke kan stilles krav om, at leveringen præsteres af offentligretlige organer eller af andre kulturelle organer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat, idet momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra n, ikke har direkte virkning, jf. sag C-592/15, British Film Institute, præmis 28.

Det af repræsentanten anførte om, at EU-Domstolens sag C-592/15, British Film Institute, ikke er relevant i forhold til nærværende sag, ændrer ikke denne vurdering. Der er herved henset til, at spørgsmålet om direktivers direkte virkning ikke er begrænset til tilfælde, hvor direktivbestemmer ikke er implementeret i den nationale lovgivning.

Videre ændrer det af repræsentanten anførte om, at bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende direktivbestemmelse, og den af repræsentanten fremhævede afgørelse fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2010.214.LSR, ikke denne vurdering, da der ikke findes grundlag for en sådan væsentlig begrænsning af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Der er herved henset til Østre Landsrets dom af 26. januar 2000, offentliggjort som TfS2000,161, hvor landsretten ikke fandt grundlag for at indfortolke betingelsen i sjette direktivs artikel 13, punkt A, nr. 1, litra m, om, at virksomheden ikke måtte drives med gevinst for øje, i den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 5.

Endvidere ændrer det af repræsentanten anførte om, at der ikke er tale om museumsvirksomhed, og at en ”kulturhistorisk oplevelse” ikke er tilstrækkelig til at blive omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, ikke denne vurdering. Der er herved henset til bestemmelsens ordlyd, hvorved fritagne kulturelle aktiviteter ikke begrænses til museumsvirksomhed. Heller ikke det af repræsentanten fremhævede bindende svar offentliggjort som SKM2012.324.SR ændrer denne vurdering, idet sagens faktiske forhold ikke ses at være sammenlignelige med nærværende sag.

Momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, omfatter ifølge bestemmelsens 2. pkt. ikke koncerter og lignende.

Landsskatteretten finder, at selskabets billetindtægter fra koncerterne er momspligtige, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 (uddrag), fritages følgende varer og ydelser for afgift:

”Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen (...). ”

Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra l (tidligere sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra b).

Af artikel 135, stk. 1, litra l, fremgår følgende:

”Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

...

l) bortforpagtning og udlejning af fast ejendom.”

Landsskatteretten bemærker, at bestemmelsen i lighed med de øvrige fritagelsesbestemmelser skal fortolkes strengt efter ordlyden, idet der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt, jf. eksempelvis sag C-434/05, Horizon College, præmis 16.

Begrebet ”udlejning af fast ejendom” er i henhold til EU-Domstolens praksis kendetegnet ved, at rettighedshaveren for en aftalt periode og mod vederlag tildeles retten til at råde over en fast ejendom, som om den pågældende var ejer heraf og at udelukke andre fra at udnytte denne rettighed, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i sag C-326/99, Goed Wonen, præmis 55.

Ifølge momslovens § 51, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse til frivillig momsregistrering af erhvervsmæssig udlejning, herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf.

Ifølge det oplyste meddelte SKAT den 20. juli 2009 selskabet tilladelse til frivillig momsregistrering efter momslovens § 51. SKAT har oplyst, at registreringen er givet på et forkert grundlag, idet det fremgik af ansøgningen, at hotellet skulle anvende lokalerne til sommerarrangementer.

Af aftale indgået den 19. juni 2014 mellem selskabet og hotellet fremgår det, at hotellet havde rådighed over møllebygningen til brug for afholdelse af publikumsarrangementer med forplejning og udskænkning. Den aftalte leje var 15 pct. af hotellets omsætning.

Det lægges på baggrund heraf til grund, at hotellet ikke uden samtykke fra selskabet havde adgang til vandmøllen på andre tidspunkter end i forbindelse med afholdelse af koncerterne.

Landsskatteretten finder herefter, at indtægterne fra hotellet er momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1, idet der ikke er tale om udlejning af fast ejendom i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Der er herved henset til, at selskabet anvendte vandmøllens lokaler til koncerter samtidig med, at hotellet havde brugsret til lokalerne, og at hotellets anvendelse af lokalerne var begrænset til tidspunkterne for koncerternes afholdelse, hvilket blev fastsat af selskabet som arrangør, jf. sag C-326/99, Goed Wonen, præmis 55.

De af repræsentanten fremhævede afgørelser offentliggjort i SKM2008.774.SR og SKM2002.282.VLR ændrer ikke ved dette resultat.

Selskabet har således indtægter fra både momspligtige og momsfritagne transaktioner.

Afslutningsvist skal der tages stilling til, hvorvidt og i hvilket omfang selskab har ret til fradrag for den indgående moms af de af selskabet afholdte udgifter.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 1 (uddrag):

”For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden...”

En vurdering af, om og i hvilket omfang selskabet har adgang til fradrag for den indgående afgift, beror således bl.a. på en vurdering af, hvorvidt der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de afholdte udgifter og de udøvede momspligtige aktiviteter.

Der er fremlagt 6 fakturaer udstedt til selskabet i perioden fra den 31. juli 2012 til den 31. august 2014 med en samlet moms på 541.537,06 kr. Fakturaerne vedrører arbejde udført på stemmeværket, rådgivningsydelser og advokatydelser afholdt i forbindelse med genopretningsprojektet.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagt subsidiære påstand, at selskabet har ret til delvis fradrag af den indgående moms af disse fællesudgifter, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen, jf. Landsskatterettens forretningsordens (bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013) § 12, stk. 4.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse.