Kendelse af 11-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 12-11-2017

Klagen skyldes, at SKAT ved beregning af egenfinansieringsgraden for ansøgningsåret 2013 ikke har medregnet statslig og kommunal elevstøtte samt individuel støtte som private indtægter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt efterskolen) er oprettet den 1. august 1947. Efterskolen har hjemsted i [by1] kommune. Det er efterskolens formål at drive efterskole på bibelsk grund indenfor rammerne af gældende regler om frie kostskoler.

Skolen har ikke tidligere fået udbetalt momskompensation.

Efterskolens opgørelse af egenfinansieringsgraden for året 2013 ser således ud:

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 8. december 2014 ikke medregnet beløb ydet som statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen, kommunale tilskud samt beløb ydet som individuel støtte til skolens private indtægter, jf. Bekendtgørelse nr. 1655 af 27. december 2013 om momskompensation til velgørende foreninger m.v., § 2.

SKAT har i afgørelsen blandt andet henvist til følgende (uddrag):

” Skats bemærkninger og begrundelse

Ved gennemgang af skolens årsregnskab og opgørelse over beregning af egenfinansieringsgraden, fremgår det, at private indtægter indeholder statslig elevstøtte, kommunale tilskud samt individuel støtte.

Det er SKATs opfattelse at statslig elevstøtte og kommunale tilskud samt individuel støtte skal betragtes som beløb modtaget fra det offentlige. Beløbet skal således kun medregnes i nævneren ved beregning af egenfinansieringsgraden.

Der er lagt vægt på, at det fremgår af ordlyden i bekendtgørelse nr. 1655 af 27. december 2013, § 2, 4. pkt., at private indtægter ikke omfatter beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer

Beregning af egenfinansieringsgraden vil herefter se således ud:

...

SKATs bemærkninger

Momskompensationsordningen er en tilskudsordning, der er en tekstanmærkning til finansloven som ikke har hjemmel i momsloven og derfor ligger uden for momssystemet.

Der skal efter vores opfattelse således ikke foretages en vurdering af, om det beløb, skolen modtager fra det offentlige, er et tilskud eller et vederlag for en leverance.

Efter vores opfattelse kan beløb ydet som statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen samt beløb ydet som individuel støtte således ikke medregnes til skolens private indtægter, jf. bekendtgørelsens ordlyd “at private indtægter ikke omfatter beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.m. må heller ikke indgå.””

Klagerens opfattelse

Efterskolen har nedlagt påstand om, at egenfinansieringsgraden skal være opgjort til 49,39 %, og ikke 27,36 % som SKAT har opgjort egenfinansieringsgraden til, idet statslige elevstøtte, individuel støtte samt kommunale tilskud til forældrebetaling af skolepengene skal medregnes som private indtægter i beregningen af egenfinansieringsgraden.

Efterskolen har i klagen af 12. marts 2015 blandt andet anført følgende:

”(...)

Det er vores påstand, at den statslige elevstøtte samt kommunale tilskud til forældrebetaling af skolepengene skal medregnes som private indtægter i beregningen af egenfinansieringsgraden.

Skolens indtægter består primært af to hovedkilder: 1. Statstilskud til skolens drift. 2. Skolepengene.

Størrelsen på statstilskuddet fastlægges af staten på finanslovene og afhænger af bl.a. antallet af årselever m.m. Størrelsen på skolepengene afhænger af den ugepris, som skolens bestyrelse suverænt fastsætter, og dernæst af antallet af elever.

Statstilskuddet, som er givet direkte til [virksomhed1], skal selvfølgelig ikke medregnes i tælleren ved beregning af egenfinansieringsgraden.

Men det er principielt set den konkrete efterskole uvedkommende, at stat og kommune giver elevforældre økonomisk støtte til betaling af skolepengene. Det er blot skolen, som på forældrenes og statens vegne administrerer denne tilskudsordning. Derfor skal alle skolepengene, inklusiv den del, som stat og kommune betaler, regnes for skolens private indtægter og medregnes i både nævner og tæller. Ganske vist er forældrenes mulighed for at få stats- eller kommunestøtte til forældrebetalingen af skolepenge en støtte til efterskoleformen som sådan, men det er IKKE en støtte til den konkrete skole, idet forældrene helt selv vælger, hvilken efterskole de ønsker til deres barn – og forældrene kan også fravælge at søge denne støtte fra stat og kommune, hvilket ligeledes er skolen uvedkommende, så længe forældrene blot betaler de skyldige skolepenge.

SKATs afgørelse, hvor støtten til forældrenes betaling af skolepenge regnes som offentlig støtte til skolen, får den uretfærdige konsekvens, at efterskoler med en gennemsnitligt lavindkomst-forældregruppe, der modtager høj økonomisk støtte til forældrebetalingen fra stat og kommune, får beregnet en lavere egenfinansieringsgrad, end skoler med mere velhavende forældre, som modtager lavere økonomisk støtte til forældrebetalingen. Det er således i direkte modstrid med ånden i muligheden for at få momskompensation: De efterskoler, som påtager sig den største almennyttige samfundsopgave ved at optage mange elever med svag socioøkonomisk baggrund, får udbetalt forholdsmæssigt mindre i momskompensation end elitære efterskoler, som primært har elever med velhavende forældre. – Vi gør opmærksom på, at [virksomhed1]s forældregruppe gennemsnitligt er en lavindkomst-gruppe, og vi er derfor ramt af denne uretfærdighed i SKATs afgørelse.

I øvrigt henviser jeg til afgørelser, som er blevet truffet i Skatteankestyrelsen i tilsvarende sager, og som går SKAT imod i deres måde at beregne egenfinansieringsgraden på. Jeg har desværre ikke adgang til disse afgørelser, så jeg kan ikke konkret henvise til retspraksis.”

SKATs indstilling til Landsskatteretten

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT udtalt følgende til styrelsens indstilling til Landsskatteretten:

”...

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

I det momskompensationsordningen er en godtgørelsesordning, der ligger uden for momssystemet, skal der ikke foretages en vurdering af om de beløb klager modtager fra det offentlige som elevstøtte er tilskud eller vederlag for en leverance.

Derfor skal hverken beløb ydet som statslig, kommunal eller individuel elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen medregnes som klagers private indtægter.

SKATs fastholder under henvisning til SKM2016.546.VLR at dette er i overensstemmelse med ordlyden i dagældende momskompensationsbekendtgørelsen.

SKAT indstiller herefter, at SKATS afgørelse stadfæstes om udbetalt momskompensation, herunder opgørelse af egenfinansieringsgraden for 2013.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 8. december 2014 vedrørende kompensationsåret 2013 ikke har anerkendt, at indtægter i form af statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen, kommunale tilskud samt beløb ydet som individuel støtte, ikke kan medregnes som private indtægter i beregning af egenfinansieringsgraden.

Af Bekendtgørelse nr. 1655 af 27. december 2013 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. (I medfør af tekstanmærkning nr. 107 til § 9 i finansloven for finansåret 2014), fremgår følgende:

”Kapitel 1. Delvis momskompensation

§ 1

Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter fra den pulje, som er afsat hertil i Finanslovens § 9.

Stk. 2. Der kompenseres for udgifter til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad. ...

Kapitel 2. Beregning af egenfinansieringsgraden

§ 2

Egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Private indtægter omfatter bl.a. overskud ved indsamlinger samt ved salg af diverse artikler, så længe salget ikke er registreret som momspligtig aktivitet, og indtægter fra donationer, arv, medlemskontingenter, abonnementer og lignende privat indsamlede midler. Såfremt en anden privat organisation yder et bidrag, tilskud eller andet fragår sådanne beløb i den ydende organisations opgørelse og indgår i den modtagende organisations opgørelse. Værdien af naturalier og arbejdskraft indgår ikke i opgørelsen. Private indtægter omfatter ikke beløb modtaget fra stat, regioner, offentlige institutioner, offentlige fonde og EU eller tilsvarende internationale organisationer. Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v. må heller ikke indgå.

...”

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2014, jf. § 6, stk. 1, og der kunne ansøges første gang senest 1. juli 2014 for udgifter til købsmoms i 2013, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

Momskompensationsbekendtgørelsen er oprindeligt udstedt på baggrund af en aftale om finansloven for 2007, hvorefter finanslovsparterne var blevet enige om at kompensere velgørende foreninger for stigningen i deres købsmoms. Det fremgår af dokumentet om aftalen, at ”med kompensation for købsmoms af privat indsamlede midler får de velgørende foreninger et stærkere incitament til at øge egenfinansieringen”.

Ansøgningsberettigede er ifølge momskompensationsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3.

Ifølge ligningslovens § 8 A, stk. 3 og ligningslovens § 12, stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte nærmere regler for godkendelse m.v. Denne bemyndigelse er udnyttet i Bekendtgørelse nr. 282 af 26. marts 2014. Det følger heraf, at en forudsætning for SKATs godkendelse er, at foreningen m.v. har et vist minimum af antal gavegivere samt får et vist antal donationer årligt, jf. herved §§ 1 og 2.

Vestre Landsrets har i dom af 27. maj 2016, offentliggjort som SKM2016.546.VLR, taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt statslig elevstøtte skal medregnes som private indtægter ved opgørelsen af en efterskoles egenfinansieringsgrad. Landsretten fandt, at dagældende Bekendtgørelse nr. 420 af 2. maj 2007 om momskompensation til velgørende foreninger m.v. efter sin ordlyd og sit formål måtte forstås således, at der ikke var hjemmel til at medregne statslig elevstøtte som private indtægter ved opgørelsen af efterskolens egenfinansieringsgrad, jf. § 1, stk. 2. Landsretten lagde vægt på, at den statslige elevstøtte er beløb, som efterskolen både faktisk og reelt har modtaget fra staten, og at det ikke vil harmonere med momskompensationsordningens formål, hvis en sådan støtte tillige skulle føre til momskompensation.

Landsskatteretten finder, at momskompensationsbekendtgørelsens § 2, efter sin ordlyd og henset til bestemmelsens formål og baggrund, ikke indeholder hjemmel til at medregne indtægter i form af statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen, kommunale tilskud samt beløb ydet som individuel støtte som private indtægter i beregning af egenfinansieringsgraden.

Det bemærkes herved, at momskompensationsordningen er en tilskudsordning, der ligger uden for momssystemet, hvorfor den skal fortolkes selvstændigt og uafhængigt af momslovens begreber.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.