Kendelse af 12-02-2019 - indlagt i TaxCons database den 10-03-2019

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 22.030 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013, idet SKAT har opgjort virksomhedens fradrag for købsmoms efter momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter virksomheden), cvr-nr. [...1], var en enkeltmandsvirksomhed med startdato den 15. juli 2013. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 563000 – Cafeér, værtshuse, diskoteker m.v. Videre var virksomheden registreret med bibrancher under branchekoden 920000 – Lotteri- og anden spillevirksomhed. Virksomheden ophørte den 31. marts 2016.

Det er oplyst, at der i virksomhedens driftsregnskab indgik momspligtig omsætning fra en café og momsfritagen omsætning fra en spillehal.

Videre er det oplyst, at caféen og spillehallen blev drevet fra to separate lokaler, der var adskilte med en glasdør. Spillehallen havde ikke egen indgang, hvorfor der alene var adgang til spillehallens lokale fra caféens lokale.

Det fremgår af virksomhedens årsrapport for perioden fra den 15. juli 2013 til den 31. december 2013, at virksomheden havde en nettoomsætning på 295.888 kr., hvoraf 69.199 kr. udgjorde varesalg i caféen, og 226.689 kr. udgjorde automatindtægter fra spillehallen.

Det fremgår af virksomhedens momsopgørelse, at virksomheden i perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013 angav købsmoms på 45.590 kr.

Af specifikationen i momsopgørelsen fremgår følgende:

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 5. februar 2015 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 22.030 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013, da SKAT har opgjort virksomhedens fradrag for købsmoms efter momslovens § 38, stk. 1.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”...

SKAT har beregnet den fradragsberettigede del af købsmoms ud fra omsætning i café/samlet omsætning(varesalg kr. 69.199/varesalg kr. 69.199 + automatindtægter kr. 226.689 = i alt kr.295.888).

Resultatet = 24 % (oprundet) - er lig med den fradragsberettigede del af købsmoms på udgifter der vedrører både momspligtig og ikke momspligtig omsætning.

Kommentar til revisors opgørelse:

Revisor har foretaget fordeling af moms på husleje m.v. efter antal kvadratmeter (SKAT kan ikke specificere beløbet kr. 24.586).

Ifølge lejekontrakten består lejemålet i 2013 af bruttoareal 191 m2 (= café og spillehal i alt) og kælderlokale bruttoareal 120 m2 eller i alt 311 m2.

Revisor beregner fradrag for café + kælderlokale, 221 m2 og ikke fradrag for spillehal 90 m2.

(SKAT ved ikke om der findes en officiel opmåling på kvadratmeter - af spillehallen.)

Café og spillehal er 2 rum – adskilt af en glasdør. Man kan kun komme ind i spillehallen – igennem caféen. Der er ingen anden indgang til spillehallen.

Typisk køber kunden drikkevarer i caféen og går herefter ind og spiller – medbringende drikkelsen.

Der kan ikkeforekomme anvendelse af spillehal – uden samtidig anvendelse af café, idet man skal igennem denne for at komme ind i spillehallen.

SKAT mener derfor ikke, at der kan foretages opsplitning af huslejen, da alle kvadratmeter er i brug, når der skal spilles. Huslejen skal herefter betragtes som en fællesomkostning der skal fordeles efter omsætningsforhold (momslovens § 38).

Revisor foretager fordeling af moms på revisorudgift ud fra et skøn over antal posteringer.

SKAT anser revisorudgifter for at være fællesomkostninger, hvorpå der skal foretages fordeling af momsen efter omsætningsforhold.

Resterende fællesomkostninger kr. 3.651 (SKAT kan ikke specificere beløbet) har revisor fordelt ud fra SKATs beregnede procentfordeling.

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar nedsættes med 12.065 kr., idet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til husleje og revisorhonorar skal opgøres efter momslovens § 37, stk. 1.

Til støtte herfor er der anført bl.a. følgende:

”Jeg skal hermed klage over Skat's ansættelse for indkomståret 2013.

Skat har forhøjet momsen med kr. 22.030 i henhold til momslovens § 38, med udgangspunkt med en fordeling på 24/76 % i henhold til omsætningen.

Dette er ikke den korrekte måde at opgøre alle beløbene på, da der ikke kun er tale om fællesomkostninger som der skal fordeles efter momslovens § 38 (hovedregel), men også direkte omkostninger.

Dette er fordelt efter momslovens § 38, hvor fællesomkostninger er fordelt efter % i henhold til omsætningen og de andre omkostninger er fordelt efter anvendelse af momsbelagte og ikke momsbelagte aktiviteter. Dvs der er givet fradrag for den købsmoms der svarer til den momspligtige omsætning.

Jeg skal med udgangs punkt i ovenstående anmode om at forhøjelsen nedsættes med kr. 12.065 til kr. 9.965.

Skat anfører i deres kendelse at der ikke kan ske en opsplitning af husleje fordi at de 2 rum "kun" adskilles af en glasdør, og at typiske kunder køber drikkevarer cafeen og går herefter ind og spiller og at der ikke kan ske anvendelse af spillehallen uden at anvende cafeen.

Det er rigtigt at man skal ind igennem cafeen for at komme til spillehallen, dette skyldes at der skal være kontrol med at der ikke er børn under 18 år der spiller på maskinerne, derfor kan man ikke have en separat dør som indgang til spillehallen. Den "typiske kunde" købe drikkevare i cafeen, dette er et gæt fra Skat's side, dette er der ikke noget dokumentation på. Der er rigtige mange kunder i cafeen der aldrig er i spillehallen og der er kunder i spillehallen der aldrig benytter cafeen. Det er også derfor at man ikke kan bruge betegnelse fællesomkostninger og fordele efter omsætningen, da alt momspligtigt salg sker fra cafeen, om kunden så tage kaffe eller hvad de har købt med ud i centeret, drikke det i cafeen eller drikke det spillehallen har intet med momspligten at gøre. Derfor er der fuldt fradrag for de omkostninger der vedrøre cafeen.

Jeg skal anmode at Skat's ansættelse af momsen nedsættes med kr. 12.065.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om den indgående moms af udgifter til husleje og revisorhonorar kan fradrages i henhold til momslovens § 37, stk. 1, som anført af virksomheden, eller om den indgående moms af udgifterne hertil alene kan fradrages i henhold til momslovens § 38, stk. 1, som anført af SKAT.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det følger af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, er lotterier og lign. samt spil om penge fritaget for moms.

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momslovens § 38, stk. 1 (uddrag), fremgår følgende:

”For varer og ydelser, som en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a anvender både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden...”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er ligeledes en forudsætning for fradraget, at afgiften er pålagt varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Såfremt en udgift anvendes til både fradragsberettigede formål efter § 37 og til andre formål i virksomheden, skal fradragsretten opgøres efter den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til omsætningen relateret til de afgiftspligtige aktiviteter, jf. momslovens § 38, stk. 1.

EU-Domstolen har fastslået i sag C-268/83, Rompelman, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

Ifølge det oplyste var virksomheden en afgiftspligtig person, der udøvede selvstændig økonomisk virksomhed i form af en momspligtig café, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Herudover drev virksomheden en spillehal, hvilken var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 12.

Videre er det oplyst, at caféens og spillehallens lokaler var adskilte med en glasdør, og at der ikke var en separat indgang til spillehallen, hvorfor der alene var adgang til spillehallens lokale fra caféens lokale.

Endvidere er det oplyst, at der er udarbejdet en samlet årsrapport for virksomheden, som dækker både den momspligtige cafévirksomhed og den momsfritagne spillevirksomhed. Der er ikke fremlagt dokumentation for fordelingen af revisorens posteringer vedrørende caféen og spillehallen.

Således som sagen foreligger oplyst, finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har godtgjort, at betingelserne for fradrag for købsmoms for udgifterne til husleje og revisorhonorar i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldte.

Der er herved særligt henset til, at udgifterne til husleje og revisorhonorar har karakter af fællesomkostninger, som ikke hverken helt eller delvis ses at kunne henføres udelukkende til virksomhedens momspligtige aktiviteter i caféen.

Det forhold, at virksomhedens aktiviteter udføres fra to forskellige lokaler, der er adskilte med en glasdør, kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder således, at det samlede fradrag skal opgøres i henhold til momslovens § 38, stk. 1, idet virksomhedens udgifter til husleje og revisorhonorar både vedrører en afgiftspligtig aktivitet og en aktivitet, der er afgiftsfritaget.

Som følge heraf finder retten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 22.030 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til den 31. december 2013.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.