Kendelse af 02-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-08-2020

2014

SKAT har pålagt [virksomhed1], Filial af [virksomhed2], at betale 139.931 kr. i importmoms.

Landsskatteretten nedsætter beløbet til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], Filial af [virksomhed2], (herefter [virksomhed2]) indgik i juli 2014 en aftale med [virksomhed3] A/S (herefter [virksomhed3]) om fragt af et parti varer fra [virksomhed4] P/F, [by1], Færøerne, til [by2] Lufthavn via [by3]. Aftalen omfattede også fortoldning.

Ifølge en faktura dateret den 18. juni 2014 fra [virksomhed4] P/F var der tale om 2 paller med telekommunikationsudstyr ([...] communications fibre equipment) til en værdi af 75.000 EUR, der skulle til [virksomhed5] Co., Ltd. i Sydkorea.

Varerne ankom til [by3] den 19. juli 2014, hvor [virksomhed3] ([...]) indberettede varerne i Manifestsystemet. Registreringen fik referencenummer [...45].

Den 21. juli 2014 registrerede [virksomhed3], at varerne blev overført fra MIG- til MIO-oplag. De oplysninger, der er registreret i Manifestsystemet, viser bl.a. følgende:

Det fremgår desuden af Manifestsystemet, at [virksomhed3] har registreret sig som direkte repræsentant (kode 2). Endvidere fremgår, at den ansvarlige for det midlertidige oplag (kode 292) var [virksomhed2], og at oplagsadressen var kode 1.

Ifølge SKATs oplysninger havde [virksomhed3] adresse på [adresse1], [by4]. Koden for denne adresse er 1.

Det fremgår af mails fra [virksomhed3], at virksomheden har et lager på [adresse2], [by3].

Det fremgår af [virksomhed2]s bevilling, at [virksomhed2] havde tilladelse til midlertidigt oplag på adressen [adresse3], [by5], fra den 2. november 2005. Denne adresse har kode nr. 3 hos SKAT. Ud over oplæg af varer på [adresse3] omfatter [virksomhed2]s bevilling oplæg af varer på midlertidigt oplag hos andre virksomheder.

[virksomhed2] har forklaret, at varerne fysisk forblev på oplaget i [by3], indtil de blev transporteret til [by2] Lufthavn.

Transporten fra [by3] til [by2] skete uden anvendelse af en NCTS-procedure eller anden overgang til en toldprocedure.

Toldstyrelsen har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at det på grundlag af registreringerne i Manifestsystemet efter deres bedste vurdering var [virksomhed3], der var ansvarlig for varerne, medens de befandt sig på MIG-oplag i [by3], idet [virksomhed3] er indsat som ansvarlig på den MIG-angivelse, der blev lavet den 19. juli 2014. Toldstyrelsen har endvidere oplyst, at [virksomhed3] var varemodtager, indtil varerne blev overført til MIO-oplag. Herefter var [virksomhed2] varemodtager. [virksomhed3] var klarerer for varerne i forbindelse med oplaget på såvel MIG som på MIO.

Ifølge Air Waybill (AWB) nr. [...] udstedt af [virksomhed2] den 22. juli 2014 blev varerne fløjet fra [by2] til [Finland] og derfra til [by6], Sydkorea. Det fremgår, at der er tale om 2 enheder telekommunikationsudstyr, som i alt vejer 370 kg.

Der er bl.a. fremlagt følgende materiale til brug for sagens behandling:

s afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at [virksomhed2] skal betale 139.931 kr. i importmoms.

Afgørelsen er begrundet med følgende:

”SKAT opkræver told og afgifter som følge af manglende frembydelse af T1 varer, jf. Toldkodeks artikel 203 og 215 I Rådets forordning (EØF) nr. 2913/93 af 12. oktober 1992 med senere ændringer.

Talmæssig opgørelse:

(...)

Varer, der er under midlertidig opbevaring på grænsen, kan kun fraføres det midlertidige opholdssted ved:

Reglerne findes i Toldbehandlingsbekendtgørelsen § 12, stk. 1, nr. 1), 2) og 3).

Pligten til at fortolde, genudføre, forsende eller overføre varer til midlertidigt oplag har den, der er angivet som ansvarlig for varernes midlertidige opbevaring på grænsen, jf. Toldbehandlingsbekendtgørelsen § 15.

Ingen af de ovennævnte muligheder er benyttet ved fraførslen fra midlertidig oplag på grænsen, og varerne er dermed unddraget toldtilsyn.

Da varerne er unddraget toldtilsyn, har SKAT mistet muligheden for at kontrollere varens tilstedeværelse og sammenhæng, jf. Toldkodeks, artikel 37.

Toldadministration 1 skal her henvise til en lignende sag, som har verseret ved EU-Domstolen:

Sag C-337/01, Hamann International, der omhandlede to partier varer, der var oplagt på et toldoplag, og som blev udført fra Fællesskabets toldområde. Der blev ikke anvendt fællesskabsforsendelse mellem toldoplaget og grænsen. At varerne var fjernet fra toldoplaget uden toldmyndighedernes tilladelse, betød, at varerne var unddraget toldtilsyn. I sagen blev varerne efterfølgende bragt tilbage under toldmyndighedernes kontrol igen i forbindelse med udpassagen fra Fællesskabet.

21 - Den 7. marts 1997 ansøgte Hamann om godtgørelse af disse beløb og vedlagde sin ansøgning attesterede kopier af fortoldningsdokumenter. Den 23. april 1997 indgav Hamann yderligere dokumentation vedrørende de pågældende varer og meddelte Hauptzollamt, at erklæringen vedrørende visse af disse varers fraførsel fra toldoplaget havde fulgt varerne på tidspunktet for disses udførsel fra Fællesskabets toldområde.

22 - Ved afgørelse af 30. april 1997 meddelte Hauptzollamt afslag med den begrundelse, at de pågældende varer i hvert fald midlertidigt havde været unddraget toldtilsyn, idet den obligatoriske eksterne forsendelsesprocedure for overførsel fra indpassagetoldsted til udpassagetoldsted ikke var blevet overholdt.

Det fremgår videre af præmis 31 og 32:

31 - Hvad mere præcist angår begrebet unddragelse toldtilsyn, der er nævnt i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, bemærkes, at ifølge Domstolens praksis skal begrebet forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1 (dom af 1.2.2001, sag C-66/99, D. Wandel, Sml. I, s. 873, præmis 47, og af 11.7.2002, sag C-371/99, Liberexim, Sml. I, s. 6227, præmis 55).

32 - Med hensyn til denne fortolkning må det derfor fastslås, at der foreligger unddragelse fra toldtilsyn, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1, når det i en situation som den i hovedsagen omhandlede er umuligt for toldmyndighederne, således som Bundesfinanzhof har anført i forelæggelseskendelsen, at sikre toldtilsynet mellem det tidspunkt, hvor varerne fraføres toldoplagret, og det tidspunkt, hvor de frembydes på udpassagetoldstedet.

Det fremgår klart af dommen, at der er opstået toldskyld, jf. Toldkodeks artikel 203, stk. 1

Ifølge artikel 203 i Toldkodeks, opstår toldskyld ved indførsel når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn, jf. artikel 203, stk. 1. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet, jf. artikel 203, stk. 2. Debitor er de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn.

Der skal desuden betales moms af varerne i henhold til § 12, stk. 1 i momsloven (LBK nr. 287 af 28. marts 2011).

Det beregnede momsbeløb er ikke omfattet af fradragsretten i momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3. Efter § 37 kan registrerede virksomheder ved opgørelse af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3. alene fradrage momsen for virksomhedens indkøb af varer og ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Selskabets udtalelse til sagen

Vi beklager at måtte afvise at [virksomhed1] skulle være skyldig i at unddrage forsendelsen toldvæsenets kontrol.

Vi henviser til følgende hændelsesforløb:

Især MAS-MRN Adviserings Sheet har interesse i denne sammenhæng, idet den indeholder advisering til handling center:

[virksomhed2] er således af den opfattelse, at vi har anmodet [virksomhed3] i [by3] om at foretage en transport for os frem til [by2], inkl. alle tolddokumenter, ligesom [virksomhed3] har meddelt os et MIO nummer samt leveringstidspunkt til lufthavn.

Vi har loyalt videreekspederet det pågældende MIO nummer til lufthavnens handlingsselskab med anmodning om at færdiggøre behandlingen overfor SKAT.

Såfremt [virksomhed3] ikke har anvendt korrekt transit metode eller korrekt oplagssted i MIO er dette altså en handling foretaget af [virksomhed3] og ikke af [virksomhed2], ligesom det er [virksomhed3] der har indgivet anmeldelser overfor SKAT, delvist i vort navn.

Vi har ingen indflydelse haft på at [virksomhed3] bevidst har angivet forkert oplagssted, idet vi konstant fra åbningen af hændelsesforløb har angivet levering til [by2] og anmodet [virksomhed3] om at forestå told behandling/fortoldning.

Vi har kommunikeret med [person1] hos [virksomhed3] som mener, vi har oplyst at man skulle anvende oplagringsadresse i [by7], men vi har ingen egne indikationer på at dette skulle være foregået, ligesom der ikke foreligger nogen logik i at vi skulle have oplyst dette.

Såfremt SKAT fortsat mener, at der er opstået toldskyld i forbindelse med denne sendings transit fra [by3] til [by2], må vi således henvise SKAT til [virksomhed3]/[virksomhed3] i [by3], idet de har haft et 100 % klart opdrag fra vor side til at levere sendingen, inkl. toldmæssig dokumentation direkte til [by2] lufthavn, ligesom de har haft fysisk kontrol over sendingen mens den har været i dansk toldområde frem til overdragelse til handlingselskab i [by2].

[virksomhed3] har således foretaget indberetning på den nævnte MIO og har ikke oplyst til os, at man har 'oplagt' sendingen i [by7].

Vi skal medgive, at vi ikke har åbnet MIO i fb. med den videre ekspedition af sendingen, idet vi ikke normalt ville have behov derfor, idet vort forudliggende opdrag til [virksomhed3] entydigt inkluderer toldekspedition for transit i Danmark.

(...)

SKATs bemærkninger til selskabets udtalelse

Pligten til at fortolde, genudføre, forsende eller overføre varer til midlertidigt oplag har den, der er angivet som ansvarlig for varernes midlertidige opbevaring på grænsen, jf. Toldbehandlingsbekendtgørelsen § 15.

[virksomhed1], CVR [...1] er angivet som ansvarlig for midlertidigt oplag for MIG [...45], og har dermed pligten til at fortolde, genudføre, forsende eller overføre varer til midlertidigt oplag.

Ingen af de ovennævnte muligheder er benyttet ved fraførslen fra midlertidig oplag på grænsen, og varerne er dermed unddraget toldtilsyn.

Begrebet unddragelse fra toldtilsyn, der er nævnt i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, skal forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1.

Selskabets bemærkninger har ikke fået Toldadministration 1 til at ændre opfattelse vedrørende den opståede toldskyld.”

Klagerens opfattelse

[virksomhed2] har fremsat påstand om, at SKAT pålægges at frafalde momskravet.

[virksomhed2] har anført følgende begrundelse:

”[virksomhed2] ansatte [virksomhed3] til at udstede tolddokumenterne, og det viser sig senere at forkert oplagsadresse blev brugt ved overførslen fra MIG oplag i [by3] til MIO oplag. Vi erkender fejlen, men kan under ingen omstendigheder genkende SKATs fremstilling om at varerne skal være unddraget toldtilsyn. Godset var hele tiden booket fra Færøerne via [by2] til Syd-Korea, og [virksomhed3] har desværre brugt [virksomhed2]s oplagsadresse i [by7] ved udstedelsen. Varerne har aldrig været i dansk handel, og blev sendt videre til Syd-Korea fra [by2] i henhold til fastlagt skema.

Vi ønsker derfor at afgørelsen bliver omgjort, og omkrævningen af moms frafalder.

Vi har vedhæftet dokumentation der viser intentionen:

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår et parti varer, der ankom fra Færøerne til [by3], og som skulle derfra til [by2] med henblik på udførsel til Sydkorea. Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at varerne befandt sig på [virksomhed3]s MIG-oplag i [by3] fra den 19. til den 21. juli 2014.

Den 21. juli 2014 registrerede [virksomhed3] i Manifestsystemet, at varerne blev overført til et MIO-oplag, og at [virksomhed2] var ansvarlig for dette oplag. Den anførte oplagsadresse var imidlertid en adresse i [by4], hvor [virksomhed3] selv havde et MIO-oplag. Henset til at varerne skulle til [by2] for herefter at forlade landet den 22. juli 2014 – hvilket må anses for godtgjort er sket – er der imidlertid hverken grundlag for at antage, at varerne blev overført til [virksomhed2]s oplag, der lå i [by5], eller til [virksomhed3]s MIO-oplag i [by4].

Det lægges derfor til grund, at [virksomhed3] uanset registreringerne transporterede varerne direkte fra sit MIG-oplag i [by3] til [by2] Lufthavn uden anvendelse af en forsendelsesprocedure.

Forvaltningsloven opstiller følgende krav til en begrundelse:

Ӥ 21

Stk. 1. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.”

Ӥ 24

Stk. 1. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3 (...)”

SKAT har bl.a. begrundet sin afgørelse med, at de omhandlede varer er unddraget SKATs toldtilsyn, jf. toldkodeksens artikel 37 og 203, fordi SKAT ikke har haft mulighed for at kontrollere varerne, idet de er fraført det midlertidige oplag på grænsen uden overholdelse af reglerne i toldbehandlingsbekendtgørelsens § 12. [virksomhed2] er anset for debitor efter toldkodeksens artikel 203, stk. 3, tredje pind. Det er ikke begrundet, hvorfor situationen er anset for omfattet af denne bestemmelse.

Som begrundelse for at pålægge [virksomhed2] hæftelse for importmoms af de omhandlede varer har SKAT henvist til toldbehandlingsbekendtgørelsens § 15, hvorefter den, der er angivet som ansvarlig for varernes midlertidige opbevaring på grænsen har pligten til at fortolde, genudføre, forsende eller overføre varer til midlertidigt oplag.

Landsskatteretten finder, at der i sagen er opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 203, hvilket [virksomhed2] heller ikke direkte bestrider. Det fremgår dog ikke af SKATs afgørelse, hvorfor SKAT har anset [virksomhed2] for ansvarlig for det MIG-oplag, som varerne befandt sig på i [by3] og ligeledes ikke, hvorfor [virksomhed2] anses for at være debitor for toldskylden efter toldkodeksens artikel 203, stk. 3. Det fremgår endvidere ikke, hvilken bestemmelse [virksomhed2] er anset for at hæfte for momsen efter. Som sagen er oplyst, er ingen af delene oplagte.

Reglerne i toldkodeksen om debitorspørgsmålet for toldskyld er komplekse og afhænger af konkrete vurderinger. Det samme gælder de danske regler om hæftelse for importmoms og ikke mindst disse reglers samspil med toldkodeksens regler. Dette indebærer en forpligtelse for myndighederne til at sørge for, at afgørelser vedrørende disse regler er meget klare både med hensyn til, hvad der er det faktuelle grundlag og hvad der er regelgrundlaget for afgørelsen, idet det skal være muligt for modtageren at se, hvilke forhold og hensyn afgørelsesmyndigheden har lagt vægt på. Det er Landsskatterettens opfattelse, at SKATs afgørelse i den foreliggende sag ikke lever op til denne forpligtelse, særligt fordi der i afgørelsen ikke er angivet et hjemmelsgrundlag for, hvorfor [virksomhed2] ud fra det faktuelle grundlag anses for at hæfte for importmomsen. Som følge heraf er det Landsskatterettens opfattelse, at afgørelsen lider af så væsentlige mangler, at den er ugyldig.

Med denne begrundelse giver Landsskatteretten [virksomhed2] medhold i, at SKATs krav om selskabets betaling af 139.931 kr. i importmoms skal nedsættes til 0.