Kendelse af 15-11-2019 - indlagt i TaxCons database den 12-01-2020

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2010

Yderligere salgsmoms

39.772 kr.

0 kr.

3.876 kr.

Afgiftsperioden 2011

Yderligere salgsmoms

60.590 kr.

0 kr.

4.907 kr.

Afgiftsperioden 2012

Yderligere salgsmoms

37.729 kr.

0 kr.

901 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1] er startet i indkomståret 2008 og er blevet momsregistreret pr. 1. december 2008 med branchekode 477890 ”Handel med andre varer”.

Ifølge det indsendte materiale samt internet hjemmesiden [...dk] sælger virksomheden rideudstyr via nethandel samt fra en gårdbutik, og virksomhedens indehaver har tilbudt rideterapi samt rideundervisning.

Virksomhedens aktiviteter drives fra indehaverens privatadresse.

Indehaveren har i hele perioden 2010 – 2012 også haft et lønmodtagerarbejde med en lønindkomst på mellem 250.000 – 300.000 kr. pr. år.

SKAT har efter det oplyste behandlet indehaverens skatteansættelser, fordi der er selvangivet underskud af virksomhed siden virksomhedens start i 2008, og fordi indehaveren i forbindelse med selvangivelse i årene 2009 og 2011 har taget forbehold for overholdelse af skatte- og afgiftslovgivningen, og at indehaveren i forbindelse med selvangivelsen 2010 har taget forbehold for andet.

I forbindelse med materialeindkaldelsen har indehaveren oplyst, at der er taget forbehold i forbindelse med selvangivelsen, fordi ikke alle bilag er gennemgået af revisor.

Virksomhedens moms er ifølge SKAT angivet således i perioden:

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Salgsmoms

1.759

17.512

24.866

15.526

9.055

3.949

Moms EU-køb

22.510

13.736

512

Købsmoms

44.808

81.085

74.520

43.933

13.110

9.738

Momstilsvar

-43.049

-61.217

-27.144

-14.671

-3.543

-5.789

Akkumuleret momstilsvar udgør – 155.413 kr.

Efter gennemgang af regnskabsmaterialet har SKAT sammenfattet virksomhedens regnskaber i hovedposter således:

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Salg butik

84.737

54.328

36.219

Rideterapi

14.624

7.776

0

Div.

400

0

Omsæt i alt

6.976

69.741

99.761

62.104

36.219

18.840

Vareforbrug salg

37.619

24.122

23.542

Omk. Dækkenvask

8.636

3.597

4.735

Omk. Rideterapi

21.397

25.332

19.096

Div.

4.336

604

0

Varelager reg.

110.000

199.271

120.386

I alt varekøb

3.069

34.454

181.987

252.927

167.760

29.505

Annoncering

47.160

28.328

3.555

Div.

9.182

3.354

975

Salgsfremmende udg.

18.641

50.846

56.342

31.682

4.531

11.954

Kontorholdsomk

15.465

14.000

9.864

Resultat før Afskrivninger (Underskud)

32.720

44.699

154.034

236.504

145.935

22.619

Afskrivninger

5.058

5.058

4.980

Ikke fradragsber. gebyr

800

Selvangivet underskud før renter

-28.426

-50.437

-159.091

-242.362

-150.916

-27.599

Akkumuleret underskud udgør

-658.831

Årene 2008, 2009 og 2013 er efter det oplyste specificeret via de selvangivne regnskabsoplysninger.

SKAT har ikke anerkendt virksomhedens underskud i årene 2010 – 2012 med henholdsvis -159.091 kr., -242.362 kr. og -150.916 kr., i alt -552.369 kr.

SKAT har skønnet, at virksomheden har haft yderligere omsætning svarende til virksomhedens underskud, således at virksomhedens resultat for årene 2010, 2011 og 2012 udgør 0.

Ændringen kan specificeres således:

Tekst

2010

2011

2012

Selvangivet resultat

-159.091 kr.

-242.362 kr.

-150.916 kr.

Ansat yderligere omsætning

159.091 kr.

242.362 kr.

150.916 kr.

Resultat af virksomhed

0 kr.

0 kr.

0 kr.

Yderligere salgsmoms, 25 pct.

39.772 kr.

60.590 kr.

37.729 kr.

De indsendte regnskaber er udarbejdet i et regneark. Virksomhedens indtægter og udgifter er ligeledes ført i regnearket. Der er alene sket en oplistning af indtægter og udgifter. Der er ifølge SKAT ikke sket bogføring af bevægelser i kassebeholdning og bankbeholdning.

Salget er dokumenteret med z-rapport fra et kasseapparat, som efter det oplyste er slået ud en gang om måneden. Der er ingen oplysninger om kassebeholdningens størrelse og udvikling. Der er ikke til SKAT indsendt dokumentation for, at kassen er optalt og afstemt i forbindelse med udskrivning af den månedlige z-rapport.

En væsentlig årsag til virksomhedens underskud udgøres af varelagerreguleringer på henholdsvis 110.000 kr., 199.271 kr. og 120.386 kr., som er fratrukket i virksomhedens regnskaber. Indehaveren og indehaverens repræsentant har oplyst, at der ikke er foretaget fysisk optælling af varelageret.

Ifølge virksomhedens indsendte balance, har virksomheden haft følgende forløb i sit varekøb:

Varelager primo 2010

329.138 kr.

Varekøb 2010 (151.173 + 39.840)

+ 191.013 kr.

Varekøb 2011

+ 103.112 kr.

Varekøb 2012

+ 16.159 kr.

SKAT har gennemgået indsendte bankkontoudtog for virksomhedens bankkonto. I forbindelse med gennemgangen har SKAT sammenholdt indsætninger, som vedrører virksomheden omsætning, med den bogførte omsætning.

2010

2011

2012

Indsætninger i alt

144.084

102.168

49.782

Indsætninger ekskl. moms

115.267

81.734

39.825

Bogført omsætning jf. regnskab

99.761

62.104

36.219

Ikke bogført omsætning

15.506

19.630

3.606

Af bankkontoen fremgår det, at der er foretaget løbende private indskud af lån til virksomheden fra indehaverens privatøkonomi. I indkomståret 2010 er der indskudt kr. 137.221, i indkomståret 2011 er der indskudt kr. 119.304 og i indkomståret 2012 er der indskudt kr. 30.331.

SKAT har alene gennemgået pengebevægelser på den indsendte bankkonto, som vedrører virksomhedens drift, konto nr. [...43].

SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 13. maj 2014, hvorefter indehaveren på forespørgsel har fået udsættelse med indsendelse af indsigelser til den 6. august 2014, og efterfølgende igen til den 1. november 2014, den 15. november 2014 og den 10. januar 2015 grundet sygdom. Afgørelsen er dateret den 12. januar 2015.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsårene 2010, 2011 og 2012 med henholdsvis 39.772 kr., 60.590 kr. og 37.729 kr. vedrørende yderligere omsætning i virksomheden, og har dermed nulstillet resultatet af virksomheden.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, skal regnskabet være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab efter virksomhedens art og omfang.

Det fremgår af bogføringslovens § 6, at bogføringen skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik, og jævnfør bogføringslovens § 7, at alle transaktioner skal registreres nøjagtig under hensyn til virksomhedens art og omfang, og at registreringen skal ske snarest muligt efter at transaktionerne har fundet sted, samt at registreringerne skal afstemmes med den kontante kassebeholdning og likvidebeholdninger.

For din virksomhed, hvor der er kontante indbetalinger, skal der jævnligt ske optælling og afstemning af den kontante kassebeholdning. Almindeligvis vil der kræves en daglig optælling og afstemning, men set i forhold til den begrænsede aktivitet i din gårdbutik, vil SKAT vurdere, at ”jævnlig” er mindst en gang om ugen.

Endvidere følger af bogføringslovens § 8 at alle registreringer skal kunne følges til regnskabet, og at alle registeringer jævnfør bogføringslovens § 9 skal være dokumenteret med et bilag.

I mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 14 fremgår det, at varelageret skal fysisk optælles. Optællingen skal kunne dokumenteres med optællingslister. Varelageret skal værdiansættes til enten dagspris, indkøbspris eller fremstillingspris. Det fremgår af bestemmelserne i varelagerloven § 1.

SKAT finder med udgangspunkt i det modtagne regnskabsmateriale, at det vedlagte regnskab ikke kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst, idet bogføringslovens §§ 6 til 9, samt mindstekravsbekendtgørelsens § 14 ikke anses for opfyldt og regnskabsgrundlaget derfor kan tilsidesættes fordi:

der er ikke foretaget jævnlige kasseoptælling og kasseafstemning, og der foreligger ikke dokumentation for dette.
Der er ikke foretaget registrering og afstemning af indsætninger og hævninger på den erhvervsmæssige bankkonto og kassebeholdningen.
Der er konstateret indsætninger på den erhvervsmæssige bankkonto, som samlet set er større end det salg, der er registreret for det pågældende indkomstår jævnfør bilag 4, 5 og 6.
Der er ikke foretaget en fysisk optælling af varelageret.
Værdiansættelsen af varelageret ikke er sket i overensstemmelse med varelagerloven.

Som følge af, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes, ansættes det skattemæssige resultat af virksomheden og momstilsvaret skønsmæssigt i henhold til reglerne i skattekontrollovens § 3 stk. 4, samt § 5 stk. 3 og opkrævningslovens § 5 stk. 2.

SKAT skønner, at virksomheden har en yderligere omsætning svarende til virksomhedens underskud, således at virksomhedens skattepligtige resultat i årene 2010, 2011 og 2012 er 0 kr.

(...)

Ved skønnet, er der taget hensyn til følgende forhold:

At SKAT anser det for sandsynligt, at der i et omfang er udtaget varer til eget forbrug.
At SKAT har konstateret, at virksomheden har omsætning, som ikke er blevet indtægtsført korrekt i virksomheden. Det fremgår af virksomhedens bankkonto se bilag 1 – 3.
At der mangler en sammenhæng mellem den indkøbte varemængde og den begrænsede omsætning.
At SKAT anser det for sandsynligt, at den yderligere omsætning er afregnet kontant eller er indsat på en af familiens øvrige private bankkonti.
At SKAT ikke har mulighed for at efterprøve varekøbet til omsætningen, fordi virksomheden ikke har udarbejdet fyldestgørende varelageroptællinger.

Når SKAT nu skønner, at virksomheden har en yderligere omsætning, så anser SKAT varelagerreguleringen for at være vareforbrug til den yderligere omsætning. Ved denne betragtning er der taget hensyn til, at en betydelig del af varelageret er solgt til reducerede priser på grund af sæsonvarer, manglende reklamationsmulighed, udgåede produkter m.v.

Til orientering kan det oplyses, at SKAT ikke kan godkende fradrag for de fratrukkede varelagerreguleringer, fordi virksomheden ikke har foretaget fysiske varelageroptællinger jf. kravet i mindstekravsbekendtgørelsens § 14, og fordi sammensætningen af varelagerreguleringen ikke kan efterprøves ud fra det indsendte materiale.

Ændring af indkomsten for 2010 gennemføres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, og salgsmomsen for 2010 samt første kvartal 2011 gennemføres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 32 stk.1 nr. 3, idet du anses for at have handlet forsætteligt eller groft uagtsomt ved ikke, at have registreret al omsætning samt ikke, at foretage de nødvendige registreringer til, at sikret et fyldestgørende regnskabsgrundlag. Dette har bevirket, at skattemyndigheden har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag.

(...)”

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT udtalt følgende:

”(...)

Ad formaliteten

Det anfægtes i klagen, at der er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse. Det er SKATs opfattelse, at virksomheden har handlet groft uagtsomt, ved ikke at foretage en fyldestgørende salgsregistrering, ikke at bogføre virksomhedens pengestrømme, ikke foretage jævnlige afstemninger af likvide midler samt ikke foretage en fysisk optælling af varelageret.

Det har formodningen i mod sig, at virksomheden fortsætter med varekøb, der langt overstiger virksomhedens omsætning, og samtidig mener, at varelageret værdi skal reduceres med beløb, der er op til 4 gange omsætningens størrelse i alle 3 indkomstår.

På grund af det mangelfulde regnskabsgrundlag har SKAT ingen mulighed for, at afdække hvad der er sket med den relativ store varemængde, som virksomheden har indkøbt. Samtidig opfylder varelagerreguleringen på ingen måde de skattemæssige krav til fradrag for en varelagernedskrivning.

Ad realiteten

Det anfægtes i klagen, at SKATs skøn er foretaget på et ufuldstændigt og fejlagtigt grundlag. Det skal hertil bemærkes:

at både [person1] og hendes samlever [person2] har lønindkomst, som sikrer et minimums privatforbrug. Det er derfor ikke muligt at skønne en omsætning ud fra manglende privatforbrug.
den mangelfulde registrering har gjort det umuligt, at beregne omsætningen ud fra varesalgets brutto avance.
Den manglende fysiske optælling af varelagere, har gjort det umuligt at beregne omsætning ud fra de varer, der er taget ud af varebeholdningen.

Det er således de manglende registreringer, der har medført, at der ikke er et mere sikkert bereg­ ningsgrundlag til at skønne manglende omsætningen.

SKAT har derfor lavet et forsigtigt skøn over den manglende omsætning, således at resultatet af virksomheden giver kr. 0 i resultat for de 3 indkomstår. Dette skøn resulterer i, at der ikke godkendes fradrag for et løbende underskud af en virksomhed med så mangelfuldt et regnskabsgrundlag.

1. eget vare forbrug

SKAT henleder opmærksomheden på Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.2.1.4.1:

(...)

Virksomheden omsætning og indsætning på bankkonto (salgsregistrering)

Det er anført, at de indbetalte beløb på bankkonto også indeholder andre betalinger f.eks. porto. Hvis der er leveringsomkostninger forbundet med salg af en vare, anses betaling for at være en del af omsætningen, og udgiften kan fratrækkes som en driftsudgift. Når der ikke er foretaget korrekt registrering af salget og der heller ikke er foretaget en bogføring og afstemning af pengestrømmen, er det ikke muligt at belyse differencen.

Det skal bemærkes, at sammentællingen af indsætninger på bankkonto (bilag 1), fejlagtigt indeholder indsætning af negativ moms den 16/11 2010 kr. 5.321. Dette har dog ingen betydning for SKATs skønsmæssige ansættelse.

Indsætningerne på bankkontoen anvendes ikke direkte som grundlag for den skønnede omsætning, men anvendes alene for at vise, at der er usikkerhed vedrørende den ikke bogførte og manglende afstemte betalingsstrøm.

Manglende sammenhæng mellem køb og salg

I klagen anfægtes det, at SKAT ikke har foretaget besigtigelse af det ukurante varelager trods opfordring.

Det er SKATs vurdering, at det ikke giver nogen mening, at besigtige et varelager for at konstatere ukurante vare, når varelageret ikke er fysisk optalt, og den del af varelageret, der vurderes ukurant, ikke er konkret defineret.

4. Mulighed for afregning kontant eller til andre konti

I klagen er det anfægtet, at SKAT ikke har gennemgået samtlige familiens bankkonti.

Når der er grundlag for at tilsidesætte regnskabet, og ansætte virksomhedens resultat skønsmæssigt, så er der ingen krav til, at SKAT skal påvise pengestrømmen, og en evt. kontant pengestrøm kan ikke dokumenteres.

5. Manglende mulighed for at efterprøve varekøb til salg samt manglende varelageroptælling

I klagen bestrides det, at varelageret ikke er optalt i overensstemmelse med bogføringslovens regler, samt at bogføringslovens regler ikke er iagttaget fuldt ud. Det er endvidere anført, at jeg skulle have givet udtryk for, at virksomhedens tal ikke kan godkendes, fordi de er udarbejdet i et excel-regneark.

SKAT har konstateret mangler ved regnskabsgrundlaget. Forholdet er beskrevet i afgørelsen. Der er ingen systemkrav til bogføringen. Det står derfor virksomheden frit, at vælge bogføring i et excel-regneark eller bogføringsprogram, blot kravene i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen overholdes.

(...)”

SKAT har desuden til virksomhedens indsendte dokumentationsmateriale og forklaringer fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Punkt 1 regnskaber for 2011 og 2012

Regnskaberne er identiske med de tidligere regnskaber, som har været gennemgået i forbindelse med SKATs sagsbehandling. Der er ingen nye oplysninger.

Punkt 2 Kassestrimler x og z

Dele af materialet er ikke læsbart. SKAT har gennemgået de kassestrimler, som har dannet grundlag for regnskaberne. Der skønnes ikke at være ny oplysninger i materialet. Der er fortsat ingen dokumentation for kasse optælling og afstemning.

Punkt 3 Kontoudtog for 2010, 2011 og 2012

Kontoudtogene har været gennemgået i forbindelse med SKATs sagsbehandling, Gennemgangen har dannet grundlag for bilag 4, 5 og 6 til SKATs afgørelse. De anførte bemærkninger på kontoud­ togene, bringer ikke nye oplysninger til sagsbehandlingen.

Punkt 4 og 5 Diverse overførselsbilag fra privatbankkonto, samt dokumentation for betaling af varekøb.

SKAT har ved gennemgangen af regnskabet taget udgangspunkt i de fremlagte varekøbsbilag, og blot konstateret, at der ikke er sket en bogføring og afstemning af bevægelser på bankkontoen, og en registrering af private indskud i virksomheden (betaling af varekøb). At der nu fremlægges en forklaring til nogle af pengebevægelserne, samt dokumentation for overførsler til virksomheden, bevirker ikke at regnskabsgrundlaget bliver fyldestgørelsen. Oplysningerne påvirker ikke regnskabsgrundlaget.

Punkt 6, 7og 8 Varelageret

Der er indsendt et varelager registrering pr. 13. februar 2018, en rettelse til varelageret samt en lister over udtag fra varelageret. På listerne figurere før og nu priser. Det fremgår ikke om det er udsalgspriser, indkøbspriser, eller om priserne er med eller uden moms. Der er ingen sammentælling. Oplysningerne er ikke relevante i forhold til lagerbeholdningerne ultimo regnskabsårene 2010, 2011 og 2012.

Det er fortsat ikke fremlagt oplysninger, som viser et fyldestgørende regnskabsgrundlag. Se afgørelsen side 8. Der er fortsat ingen sammenhæng mellem virksomhedens beskedne omsætning og et løbende varekøb, som langt overstiger omsætningen, se afgørelsen siden 3 og 4. Der er ingen skattemæssig hjemmel til at foretage de anførte varelagernedskrivninger. Der er ikke foretaget varelageroptællinger, som opfylder kravene i varelagerloven, se afgørelsen siden 7. Og det har formodningen imod sig, at man fortsætter indkøb vare år efter år uden at virksomheden generere en tilsvarende omsætning,

Jeg mener fortsat, at regnskabsgrundlaget skal tilsidesættes, samt at virksomhedens resultat skal skønsmæssig ansættes. Det er konstateret alle 3 år, at der er indsætninger, som relatere sig til virksomhedens omsætning, der sammenlagt er større end årets bogførte omsætning, se bilag 4, 5 og 6. Der ud over er der konstateret meget få indsætninger fra kontantsalg. På grund af det mangelfulde grundlag, er det ikke muligt at specificere de pengestrømme, som ikke er bogført. Men det må konstateres at der alle 3 år er omsætning som ikke er bogført. Eneste mulighed er derfor at skønne størrelsen af den ikke bogførte omsætning.

I andre situationer, vil det være muligt, at skønne ud fra virksomhedens bruttoavance eller konstaterede avancer ved efterprøvelser af enkelte salg. Men regnskabsgrundlaget er ikke fyldestgørende, så man kan ikke med sikkerhed kan følge et salg til anskaffelsesprisen. Samtidig er der fremlagt argumenter for, at der ikke er opnået fuld avance for virksomhedens solgte varer. En forhøjelse af virksomheden omsætning ud fra den oplyste bruttoavance, vil give en meget større omsætning, som ikke skønnes at være realistisk.

SKATs skøn vurderes, at være et meget forsigtigt skøn, idet virksomhedens omsætning er skønsmæssigt forhøjet således, at virksomhedens resultat alle 3 år bliver 0 kr. Det vil sige, at virksomheden alene har opnået en minimal avance på salg af varer, så avancen kan dække virksomhedens beskedne omkostninger.

Det har formodningen imod sig, at man har solgt varer til under indkøbsprisen, og samtidig fortsat med at indkøbe nye varer år efter år. På grund af regnskabsgrundlaget beskaffenhed, er det ikke været muligt, at konstatere hvilken avance, der reelt har været på de enkelte varesalg. Det anses derfor ikke for muligt, at beregne en omsætning mere nøjagtigt.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser af salgsmoms for årene 2010, 2011 og 2012 nedsættes til 0. Fsva. afgiftsåret 2010 og første kvartal 2011 er der desuden nedlagt påstand om ugyldighed grundet forældelse.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at varelagernedskrivninger, såfremt de ikke kan foretages i 2010 og 2011, i hvert fald bør kunne foretages i 2012 eller alternativt i 2013.

Til støtte for sine påstande har repræsentanten anført følgende:

”(...)

Ad formaliteten

Indledningsvis bemærkes, at SKATs forhøjelse er sket på baggrund af en agterskrivelse, der blev fremsendt den 13. maj 2014. For så vidt angår indkomståret 2010 er der tale om en forhøjelse, der er foretaget efter udløb af den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Tilsvarende gælder, for så vidt angår momsforhøjelsen for indkomståret 2010 og for første kvartal 2011. Disse forhøjelser kan alene foretages, såfremt der foreligger en ekstraordinær genoptagelsesbegrundelse, og det bestrides indledningsvis, at der foreligger omstændigheder, der kan begrunde, at SKAT kan foretage ekstraordinær genoptagelse. Det bestrides, at klageren forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Alene af denne grund bør ansættelserne for disse periode tilsidesættes.

Ad realiteten

Som det fremgår er Skats afgørelse begrundet i, at Skat har udøvet et forvaltningsretligt skøn. Det gøres gældende, at det af SKAT udøvede skøn er foretaget på et ufuldstændigt og fejlagtigt grundlag og derfor af denne grund bør tilsættes.

SKAT har ved udøvelsen af sit skøn lagt væk på 5 forhold, som i det følgende nærmere skal kommenteres.

I. SKAT anser det for sandsynligt, at der i omfanget er udtaget varer til eget forbrug.

SKAT er af den opfattelse, at klageren har udtaget varer til eget forbrug. Dette bestrides som urigtigt og udokumenteret. Det er korrekt, at klageren privat har haft heste (4 af hestene har dog været brugt erhvervsmæssigt til terapitræning). Samtlige heste er imidlertid indkøbt forud for 2008 og således forud for, at klageren etablerede egen virksomhed. Klageren havde derfor både sadler og andet udstyr til samtlige heste forud for, at hun startede sin rideudstyrsforretning. Det gælder også udstyr til de 4 heste som klageren har brugt i sin ridevirksomhed.

SKAT har ikke nærmere redegjort, hvorfor man mener, at der skulle være taget varer ud til eget forbrug, bortset fra sammenhængen mellem det forhold, at klageren har en rideudstyrsforretning og samtidig har private heste. SKAT synes således at anvende en formodningsregel, der går ud, at fordi man privat har en række heste, tager man også varer ud til eget forbrug. SKAT vender med andre ord bevisbyrden om og pålægger således skatteyderen at bevise, at hun ikke har udtaget varer til eget forbrug. Det bestrides, at der er grundlag for at anvende en sådan omvendt bevisbyrderegel.

2. SKAT har konstateret, at virksomheden har omsætning, som ikke er blevet indtægtsført korrekt i virksomheden. Det fremgår af virksomhedens bankkonto, se bilag 1-3.

Det bestrides, at den pågældende bankkonto dokumentere, at virksomheden har haft omsætning, som ikke er blevet indtægtsført korrekt. SKAT har foretaget en sammentælling af de indbetalinger, der har været på driftskontoen og lægger herefter til grund, at sammentællingerne viser en omsætning, der er højere end den omsætning, der er medtaget i regnskabet. Forholdet er imidlertid, at flere af de indbetalinger, der er indgået, også indeholder andre betalinger som f.eks. porto. Det bemærkes, at der er tale om en netbutik, hvor kunden indbetaler et beløb for køb af varen og et tillæg for porto. Det samlede beløb bliver overført til klagerens driftskonto, men det samlede beløb udgør ikke omsætning. Tilsvarende er der i omsætningen medtaget negativ momstilsvar, som klageren har modtaget. Den af SKAT anvendte kontrolmetode er derfor ikke retvisende.

Derudover bemærkes det, at SKATs sammentælling kun viser forholdsvis begrænsede afvigelser. For 2010 er afvigelsen knap kr. 16.000, for 2011 er den ca. kr. 19.000, mens den for 2012 er ca. kr. 3.000. Dette kan slet ikke begrunde en forhøjelse på kr. 150.000 - 240.000. Derudover bemærkes det, at klageren har indsat sin kontante omsætning på driftskontoen, og at driftskontoen derfor også indeholder kontantsalgene. Det gøres gældende, at driftskontoen netop underbygger det salg, der har været, når der tages højde for, at en del af indtægterne ikke er salg, men derimod porto m.v. Driftskontoen viser således den faktiske omsætning.

3. At der mangler en sammenhæng mellem den indkøbte varemængde og den begrænsede omsætning.

Det bestrides, at der ikke skulle være sammenhæng mellem den indkøbte varemængde og den begrænsede omsætning. Vedrørende klagerens drift af virksomheden bemærkes indledningsvis, at klageren i 2011 blev sygemeldt og var syg i en længere periode. Dette har på helt afgørende vis været med til at påvirke omsætningen i forretningen. Det er klagerens sygdom, der er den væsentligste årsag til at virksomhedens drift har været som tilfældet er. Klageren var som følge af sygmeldingen også nødsaget til at indstille sin virksomhed med terapi via hestetræning, som også var en del af omsætningen.

SKAT blev mundtligt af klageren opfordret til at besigtige varelageret med henblik på ved selvsyn at konstatere varelagerets omfang, herunder omfanget af ukurante vare. Dette for at underbygge, at der i betydeligt omfang er varer, som er ukurante, og som har ligget på lager i mange år, fordi det ikke har været muligt at sælge disse. Vedrørende de enkelte leverandører henvises til klagerens tidligere bemærkninger herom. SKAT har valgt ikke at foretage et sådant kontrolmæssigt skridt.

4. SKAT anser det for sandsynligt, at den yderligere omsætning er afregnet kontant eller indsat på en af familiens øvrige bankkonti.

SKAT har anført, at man anser det for sandsynligt, at den yderligere omsætning skulle være indsat på en af familiens øvrige bankkonti. SKAT har ikke indhentet eller bedt om at modtage udskrift af familiens øvrige bankkonti. Det kan afvises, at der indsat omsætning på andre konti.

5. SKAT ikke har mulighed for at efterprøve varekøb til omsætning, fordi virksomheden ikke har udarbejdet fyldestgørende varelageroptælling.

SKAT har modtaget kopi af samtlige månedlige kasseboner, der viser salget. SKAT har endvidere modtaget opgørelse over de principper, der er anvendt for varelagernedskrivning og de principper, der er anvendt for opgørelsen af varelageret. Henset til, at der er tale om en lille virksomhed, bestrides det, at der ikke er foretaget varelageroptælling i overensstemmelse med bogføringslovens regler. Det bestrides endvidere, at bogføringslovens regler ikke er iagttaget fuldt ud. Det bemærkes, at sagsbehandleren under sagen bl.a. gav udtryk for, at hun ikke kunne godkende tallene, fordi de var udarbejdet i et Excel-regneark. Det bestrides, at den omstændighed, at en lille erhvervsdrivende anvender et Excel-regneark, skulle indebære, at bevisbyrden for de regnskabsmæssige tal skærpes. Som anført er der tale om en lille virksomhed med en begrænset omsætning, og klageren har ikke investeret i et dyrt regnskabsprogram. Det bemærkes, at klageren har haft ekstern bogholder på. Det bemærkes endvidere, at SKAT har modtaget kopi af samtlige bilag, men tilsyneladende har SKAT slet ikke forholdt sig til de bilag, man har modtaget, men alene anlagt en overordnet betragtning om, at der nok er udeholdt omsætning og herefter forhøjet med de underskud, der er selvangivet.

(...)”

Virksomhedens indehaver har til SKAT oplyst sine varelagerreguleringer således:

Varelager 2010 nedskrevet med 110.000 kr. pga. følgende:

År

Tekst

Beløb

31-12-2008

Varelager, indkøbt hos [virksomhed2] ApS/[virksomhed3]

121.941,00 kr.

2010

Varekøb, indkøbt hos [virksomhed2] ApS/[virksomhed3]

79.096,56 kr.

2010

Varekøb, indkøbt hos [virksomhed4]

15.854,36 kr.

2010

I alt

216.891,92 kr.

2010

Nedskrevet, da [virksomhed4] gik konkurs og [virksomhed2] lukkede

-110.000,00 kr.

Beregning af varelager 2011 med uddybning, varer indkøbt i 2009

År

Tekst

Køb

Salg

Rest

2009

[virksomhed5] ApS

575,00 kr.

575,00 kr.

2009

[virksomhed6]

1.000,00 kr.

1.000,00 kr.

2009

[virksomhed2].

19.915,01 kr.

2.000,00 kr.

17.915,01 kr.

2009

[virksomhed7]

7.830,00 kr.

3.000,00 kr.

4.830,00 kr.

2009

[virksomhed8]

5.670,40 kr.

2.000,00 kr.

3.670,00 kr.

2009

[finans1]

3.900,00 kr.

1.000,00 kr.

2.900,00 kr.

2009

[virksomhed9]

6.704,00 kr.

3.000,00 kr.

3.704,00 kr.

2009

[virksomhed10]

7.700,00 kr.

6.700,00 kr.

1.000,00 kr.

2009

[virksomhed11]

1.651,44 kr.

1.651,44 kr.

0,00 kr.

2009

[virksomhed12]

1.540,17 kr.

1.540,17 kr.

0,00 kr.

2009

Vareforbrug [virksomhed2] ApS/[virksomhed3]

3.230,11 kr.

0,00 kr.

2009

Vareforbrug

24.121,72 kr.

2009

Varer tilbage i 2009

35.594,01 kr.

2009

Sponsorgaver

1.069,57 kr.

2009

Vareforbrug i alt

25.191,29 kr.

Firma, der ophørte i 2011 eller ikke længere solgte til virksomheden:

År

Tekst

Beløb

2009

[virksomhed8] 5.670,40-2.000,00

3.670,40 kr.

2010

[virksomhed8]

29.165,76 kr.

2011

[virksomhed8]

1.690,37 kr.

I alt

34.526,53 kr.

[virksomhed9]

3.704,00 kr.

I alt indkøbt for

38.230,53 kr.

Afskrivninger er herefter opgjort således:

År

Tekst

Beløb

2009

Varer købt i 2009

35.594,01 kr.

Ophørte firmaer/ej sælge til klageren

38.230,53 kr.

2010

[virksomhed4] år 2010

47.767,18 kr.

I alt

121.591,72 kr.

Afskrives med

70.120,53 kr.

Sæsonvarer indkøbt i 2011:

År

Tekst

Beløb

2011

[virksomhed13]

47.231,29 kr.

2011

[virksomhed7]

46.537,80 kr.

2011

[virksomhed2] int.

6.289,00 kr.

2011

[virksomhed14]

3.291,00 kr.

2011

I alt

103.349,09 kr.

Afskrives med

51.674,55 kr.

[virksomhed2] ApS/[virksomhed3] 113.592,24 kr. (afskrives med 59.265,82 kr.)

Der er herefter (70.120.53 kr. + 51.674,55 kr.+ 59.265,82 kr.) i alt 181.060,90 kr. til afskrivning for indkomståret 2011 ifølge indehaverens oplysninger til SKAT.

Varelageret for indkomståret 2012 er oplyst således til SKAT:

År

Tekst

Køb

Salg

Rest

Varer indkøbt 2010/”gamle varer”:

2010

[virksomhed7]

23.268,90 kr.

5.000,00 kr.

18.268,90 kr.

2010

[virksomhed2]

3.144,50 kr.

2.000,00 kr.

1.144,50 kr.

2010

[virksomhed11]

660,40 kr.

200,00 kr.

460,24 kr.

2010

[virksomhed4] (47.767,18x0,58)

27.704,96 kr.

5.000,00 kr.

22.704,96 kr.

2010

[virksomhed15]

319,20 kr.

319,20 kr.

0,00 kr.

2010

[virksomhed16]

400,00 kr.

400,00 kr.

0,00 kr.

2010

[virksomhed12]

3.317,19 kr.

3.317,19 kr.

0,00 kr.

2010

[virksomhed14]

1.645,50 kr.

1.000,00 kr.

645,50 kr.

2010

[virksomhed17]

1.183,20 kr.

400,00 kr.

783,20 kr.

2010

[virksomhed13]

20.615,65 kr.

2.000,00 kr.

18.615,65 kr.

2010

[virksomhed8] (34.526,53x0,58)

20.025,39 kr.

2010

[virksomhed2] ApS/[virksomhed3]

59.265,82 kr.

4.881,21 kr.

54.384,61 kr.

Vareforbrug i alt inkl. sponsorgaver

24.517,60 kr.

Varekøb i alt

161.550,71 kr.

Lager

117.007,56 kr.

Afskrivninger 2012:

År

Tekst

Beløb

Afskrivning

2011

Sæsonvare

53.253,56 kr.

26.626,78 kr.

[virksomhed2] ApS/[virksomhed3]

54.384,61 kr.

35.000,00 kr.

[virksomhed4], mange klager, byttes eller gratis gave

22.704,96 kr.

20.923,63 kr.

[virksomhed7], sæsonvare

2.152,10 kr.

1.076,05 kr.

2010

[virksomhed7]

18.268,90 kr.

9.134,45 kr.

[virksomhed18], sæsonvarer

4.599,00 kr.

2.299,50 kr.

[virksomhed19], sæsonvarer

2.557,35 kr.

1.278,68 kr.

[virksomhed2], sæsonvarer

679,00 kr.

339,50 kr.

[virksomhed8], vandskade, gratis

20.025,39 kr.

12.012,70 kr.

[finans1]

2.900,00 kr.

1.450,00 kr.

2009

[virksomhed5] ApS, varer 2009

575,00 kr.

287,00 kr.

2009

[virksomhed6], varer 2009

1.000,00 kr.

500,00 kr.

2009

[virksomhed2], varer 2009

17.915,01 kr.

8.947,51 kr.

2009

[virksomhed10], varer 2009

1.000,00 kr.

500,00 kr.

I alt afskrivning

120.375,80 kr.

Ved sagens klagebehandling har virksomhedens repræsentant fremlagt følgende beregninger af varelageret og dets nedskrivninger:

Tekst

Beløb

Varelager 31-12-2008

121.940,54 kr.

Varelager 31-12-2009

329.137,96 kr.

Nedskrivning

-110.000,00 kr.

Indkøb 2010

151.273,00 kr.

17/5 [virksomhed4]

39.840,00 kr.

Reg

-7.000,00 kr.

[...]

-37.619,00 kr.

[...] sponc

-3.511,00 kr.

Varelager ultimo 2010

362.122,00 kr.

Varelager primo 2011

362.122,00 kr.

Nedskrivning gl. vare 50 %

-181.061,00 kr.

Indkøb 2011

103.112,00 kr.

Regul. Varekøb 2011

-18.210,00 kr.

[...] salg

-24.122,00 kr.

[...] sponc

-1.070,00 kr.

Varelager ultimo 2011

240.772,00 kr.

Varelager primo 2012

240.772,59 kr.

Nedskrivning 50 %

-120.385,80 kr.

Indkøb 2012

16.159,88 kr.

Reg

-877,75 kr.

[...]

-23.542,22 kr.

[...] sponc

-975,38 kr.

Varelager ultimo 2012

111.150,32 kr.

Repræsentanten har den 11. oktober 2018 fremsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

1. Ad klagerens omsætning

Klagerens registrering af omsætning har været tilrettelagt således, at alt salg er registreret via-kassen. Klageren har dels haft kontantsalg, dels salg ved brug af dankort i butikken og dels salg via internettet. I alle tilfælde er salget slået ind på kasseapparatet. Det gælder også salg via internettet, idet der ved internetsalg er fremsendt kvittering sammen med varen. Al omsætning kan derfor registreres ved udskrivning af kasseboner, og alle kassebonerne fremlægges i det vedlagte materiale. På første side for hver måned fremgår den månedlige omsætning, herunder fordelt på varegrupper.

Af det fremsendte materiale kan man endvidere se årsomsætningen. Materialet viser, at der er overensstemmelse mellem kassebonerne måned for måned og den omsætning, som fremgår af klagerens regnskab. Der er således foretaget en registrering af alt salg i overensstemmelse med Bogføringslovens § 7.

Det skal, for så vidt angår klagerens varekøb, bemærkes, at alle indkøb ligeledes er registreret, og at indkøbene også fremgår af det vedlagte regnskabsmateriale. Det er klagerens opfattelse, at registrering af køb og salg henset til den forholdsvis beskedne omsætning, der er tale om, er registreret i overensstemmelse med Bogføringslovens regler.

2. Ad vareforbrug

Som det fremgår, er det SKATs opfattelse, at klageren enten har taget varer ud til eget forbrug, eller at hun har haft en omsætning, som ikke er registreret i regnskabet, fordi den ifølge SKAT er solgt "uden om kasseapparatet". Som tidligere tilkendegivet bestrider klageren, at der er foretaget salg uden om kasseapparatet, ligesom det bestrides, at der er taget varer ud af varelageret til eget forbrug eller til sponsorgaver, som ikke er blevet registreret i regnskabet. For så vidt angår varer, som er taget ud til sponsorvarer til eget forbrug, henvises til filen "Liste over udtagne varer og sponsorvarer". Udtagne varer og sponsorvarer er således løbende blevet registreret og også oplyst over for SKAT.

For så vidt angår det årlige vareforbrug er dette beregnet på grundlag af den årlige omsætning og den gennemsnitlige bruttoavanceprocent, der blev anvendt ved fastsættelse af udsalgsprisen. Der er ikke foretaget en lageroptælling, idet der har været tale om en beskeden omsætning og derved et meget beskedent forbrug, hvorfor en varelageroptælling ikke ændrer nævneværdigt ved vareforbrugsopgørelsen. Vedrørende varelageropgørelsen år for år henvises til bilag 1-3 (regnskaber for 2010, 2011 og 2012).

Som det fremgår, er den væsentligste årsag til virksomhedens underskud, at der i 2010, 2011 og 2012 er foretaget nedskrivninger på varelageret, som er benævnt varelagerreguleringer. Således er der foretaget følgende nedskrivninger:

2010: kr. 110.000

2011: kr. 199.271

2012: kr. 120.386

I alt, regulering af varelageret/nedskrivning: kr. 429.657

Såfremt ovennævnte nedskrivninger tillægges klagerens opgørelse af varelagerets værdi ultimo 2012 (se regnskabet for 2012), havde varelageret ultimo 2012 en indkøbsværdi, der kan opgøres således:

Varelager ultimo 2012 if. varelageropgørelsen:

kr. 111.150

Tilbageførte nedskrivninger:

kr. 429.657

I alt, indkøbspris varelager ultimo 2012:

kr. 540.807

Med det formål at underbygge, at klagerens forklaring vedrørende tallene er korrekt, har klageren foretaget en optælling af varetageret, således som varelageret så ud i 2018. Jeg gør gældende, at denne varelageroptælling bør tillægges vægt, selv om den er foretaget flere år efter udløb af de relevante indkomstår. Det begrunder jeg med følgende.

Klageren blev i 2012 ramt af en depression, der havde den konsekvens, at hun måtte lade sig sygemelde og ikke var i stand til at drive sin forretning. Siden 2012 har hun ikke drevet forretningen erhvervsmæssigt. Klageren har alene haft forretningen, der ligger på privatadressen, som et udsalgssted, hvor hun primært har solgt ud af de varer, der allerede var indkøbt. Klageren driver i dag forretningen som en hobbyvirksomhed. Forud for 2012 var forholdet imidlertid, at hun drev virksomheden med en - som det også fremgår af tallene - stigende omsætning og derved også med udsigt til, at virksomheden ville være overskudsgivende, såfremt hun ikke var blevet syg. Hun har derfor indkøbsdisponeret i overensstemmelse med, at der var en forventning om et stigende salg og under hensyn til, at butikken skulle have de nyeste varer på lager. På grund af klagerens sygdom blev virksomheden i det væsentligste indstillet, og der har derfor kun været et beskedent salg.

Klageren har ikke indkøbt nye varer siden 2012, medmindre der var tale om bestillinger. Hun havde ikke noget salg i 2013 og i 2014-201, og hun har i det væsentligste solgt ud af sit eksisterende varelager. Det bemærkes, at der i perioden 2013 - 2018 har været tale om et yderst beskedent salg. Det varelager, som klageren har i dag, er således det gamle varelager, der blev opbygget i forbindelse med opstart af forretningen i perioden 2009 og frem til klagerens sygdom i 2012.

Af denne årsag er det relevant - med henblik på at underbygge klagerens syns­ punkter, herunder de konsekvenser som hendes sygdomsforløb har haft for om­ sætningsudviklingen i hendes lille forretning - at foretage en optælling af det varelager, der pt. befinder sig i butikken.

Alle klagerens varer er prismærket med angivelse af (i) varegruppenumre (ii) indkøbsmåned og år samt (iii) pris. Se bilag 4. Det er derfor muligt ved optælling at opgøre varelagerets udsalgspris (inkl. moms) fordelt på de enkelte varers indkøbsår. Klageren har prissat sine varer (inkl. moms) ved at gange indkøbsprisen (eks moms) med en faktor 1,9 og op til 2,3. Derfor kan indkøbsprisen beregnes skønsmæssigt ved at dividere med en faktor 1,9- 2,3 (gennemsnit 2,1).

Klageren har pr. 13. februar 2018 foretaget en optælling, der angiver samtlige varer, som findes på hendes lager, jf. bilag 5 (og filen). Optællingen viser, hvornår varerne er indkøbt år for år og den udsalgspris, som klageren i sin tid har sat på varen. Som det fremgår, er den samlede indkøbsværdi af varelageret beregnet til 543.893. Dette svarer stort set til den indkøbsværdi, som varelageret havde ifølge 2012-regnskabet, når man tillægger de foretagne varelagernedskrivninger. Se ovenfor, hvor det er opgjort til kr. 540.807.

Varelageroptællingen underbygger, at klagerens lave omsætning ikke er begrundet i, at hun har solgt varer "uden om kassen", eller at hun har taget varer ud til eget forbrug i videre omfang, end det fremgår af opgørelserne. Den lave omsætning skyldes hendes sygdom. Det varelager, der blev opbygget i 2009 - 2012, eksisterer stadig, og klagerens varelager består således af gamle usolgte varer, hvilket varelageroptællingen dokumenterer. SKAT har ikke villet acceptere klagerens sygdomshistorie som værende årsag til den lave omsætning, og SKAT har heller ikke villet møde op hos klageren for eventuelt at foretage kontrol af varelagerets omfang med henblik på at efterprøve klagerens forklaring om, at hendes varelager i dag består af gamle varer, der er indkøbt i årene 2008 - 2012.

Det bestrides, at der er grundlag for at foretage den skønsudøvelse, som SKAT har foretaget, og det bestrides navnlig, at der er grundlag for at anse omsætning for værende udeholdt.

3. Varelagernedskrivninger

Som det fremgår, udgør den væsentligste årsag til underskuddet, at klageren har foretaget varelagernedskrivninger i 2010, 2011 og 2012. Efter klagerens opfattelse bør nærværende sags hovedproblem være, hvorvidt der er adgang til at foretage de pågældende varelagernedskrivninger eller ej. Jeg gør på vegne af klageren gældende, at varerne var ukurante, og at det manglende salg efterfølgende beviser, at varelageret i væsentligt omfang er ukurant, idet der i dag mange år efter fortsat ligger varer på lager, som er 7 - 8år gamle, og som ikke har kunnet sælges. Derfor er det rimeligt, at der i de respektive år er foretaget en varelagernedskrivning for defekte og ukurante varer.

Subsidiært gør jeg gældende, at varelagernedskrivningerne, såfremt de ikke kan foretages i 2010 og 2011, i hvert fald bør kunne foretages i 2012 eller alternativt i 2013. Jeg bemærker, at klageren i 2012 som nævnt blev syg og derved i det væsentligste uarbejdsdygtig, hvorfor hun indstillede sin virksomhed og overgik til kun at drive butikken som en form for hobbyvirksomhed, når hun havde overskud til at være til stede.

4. Andre registreringer

I øvrigt bemærkes, at klageren i sin virksomhed kun har haft en virksomhedskonto i [finans2], og at alle bevægelser i virksomheden er ført over denne konto. Kontoen i [finans2] viser således alle udgifter, der er afholdt, og alle salg, der er foretaget via nettet eller via dankort, samt alle posteringer, der er foretaget mellem klageren privat og hendes virksomhed. Ligeledes har hun på kontoen indsat kontantsalgsbeløb, hvilket også er angivet i teksten på kontoudtoget. I det omfang klageren har taget penge ud af kassen, har hun således registreret dette og herefter overført et beløb til virksomhedskontoen.

SKAT anfører i sin udtalelse, at der ikke er fremkommet noget nyt i relation til de fremlagte kontoudtog. Det er ikke korrekt. Det nye er, at kontoudtogene er påført en tekst, der viser, hvad ind- og udbetalingerne vedrører, når der har været tale om posteringer mellem klageren privat og hendes virksomhed.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1.-3. pkt.

Uanset fristerne i § 31, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt.

SKAT kan derfor genoptage ansættelsen for afgiftsperioden 2010, og 1. kvartal 2011, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden har ved udarbejdelse af regnskabet foretaget varelagernedskrivninger på et udokumenteret grundlag. Der er således ikke udarbejdet varelagerlister til støtte for de foretagne nedskrivninger, og værdiansættelsen af lageret stemmer ikke overens med varekøbsbilag, som er fremlagt i sagen, jf. nedenfor. Der er desuden indsat beløb på virksomhedens bankkonti, som overstiger virksomhedens registrerede omsætning. På den baggrund anses virksomhedens indehaver at have handlet groft uagtsomt ved at have nedskrevet virksomhedens resultat for årene 2010 og 2011, og ikke have medregnet yderligere omsætning. SKAT har dermed været berettiget til at behandle momstilsvaret for 2010 og 1. kvartal 2011 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

SKAT har den 21. november 2013 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til afgørelse. Forslaget er herefter udarbejdet den 13. maj 2014, hvilket er indenfor fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Har det betydning for den momspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt.

Indehaveren har af flere omgange anmodet om udsættelse af indsigelsesfristen hos SKAT grundet sygdom, hvor fristen først er udsat til den 6. august 2014, den 1. november 2014, den 15. november 2014 og senere igen til den 10. januar 2015, hvorefter der er udsendt en afgørelse, uden at indehaveren har indsendt indsigelser til SKAT.

Da fristerne er udsat på indehaverens foranledning og efter aftale med indehaveren grundet hendes sygdomsforløb, har SKAT været berettiget til at afvente udsendelse af afgørelsen ud over udløbet af 3 måneders fristen. Afgørelsen er derfor ikke ugyldig.

Realitet

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, nr. 1, at virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller

51 a ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1. afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden

Moms er en transaktionsbaseret afgift og bygger på et princip om, at alle leveringer skal vurderes særskilt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at der er konstateret indsætninger på indehaverens bankkonto, som ikke kan afstemmes med den indtægtsførte omsætning i virksomheden, ligesom der ikke er foretaget kasseafstemninger samt korrekte varelageropgørelser. SKAT har således været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

Virksomhedens repræsentant har indsendt en varelagerliste opgjort pr. 13. februar 2018, hvor varelageret er optalt i forbindelse med nærværende klagesag. Listen viser, at de fleste indkøbte varer tilbage i tid fortsat er på lager i virksomheden. Dermed anses det for godtgjort, at varerne ikke er solgt, hvorefter virksomhedens yderligere omsætning i årene 2010 – 2012 ikke udgør et omfang som opgjort af SKAT.

Værdiansættelsen af varelageret er dog ikke foretaget efter reglerne i varelagerlovens § 1, stk. 1, efter hvilken lageret kan opgøres på grundlag af:

1. dagsprisen ved regnskabsårets slutning eller
2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) eller
3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i egen virksomhed.

Med dagsprisen forstås ifølge SKATs Juridiske Vejledning, afsnit C.C.2.3.1.6.1 ”indkøbsprisen på sta-tustidspunktet, der i praksis svarer til genanskaffelsesprisen på samme tidspunkt.”

Varelageret er ikke opgjort efter et af disse kriterier.

Landsskatteretten har i en afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende nulstilling af virksomhedens skattemæssige resultat. Der henvises i den forbindelse til afgørelsen med journal nr. [...]. Landsskatteretten har i afgørelsen lagt afgørende vægt på, at der ikke kan foretages nedskrivning på virksomhedens varelager for årene 2010 – 2012 med hhv. 110.000 kr., 199.271 kr. og 120.386 kr., mens forhøjelsen vedrørende bankindsætninger anses for at vedrøre yderligere omsætning i virksomheden. Virksomhedens skattemæssige resultat er herefter ændret til 0 kr.

Virksomheden er herefter momspligtig af bankindsætningerne, som anses for at udgøre yderligere omsætning med heraf afledt salgsmoms, mens de øvrige ændringer ikke opretholdes, da varerne fortsat befinder sig i virksomheden.

2010

2011

2012

Bankindsætninger i alt

144.084

102.168

49.782

Indsætninger ekskl. moms

115.267

81.734

39.825

Bogført omsætning jf. regnskab

99.761

62.104

36.219

Ikke bogført omsætning

15.506

19.630

3.606

Moms heraf, 25 pct.

3.876

4.907

901

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen vedrørende yderligere salgsmoms således:

Tekst

Moms

2010

Forhøjet momstilsvar ifølge SKAT

39.772 kr.

Heraf bankindsætninger

3.876 kr.

Forhøjelsen nedsættes med

35.896 kr.

2011

Forhøjet momstilsvar ifølge SKAT

60.590 kr.

Heraf bankindsætninger

4.907 kr.

Forhøjelsen nedsættes med

55.683 kr.

2012

Forhøjet momstilsvar ifølge SKAT

37.729 kr.

Heraf bankindsætninger

901 kr.

Forhøjelsen nedsættes med

36.828 kr.