Kendelse af 17-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 15-0835768

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 2.428.317 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har godkendt, at køberen af den af virksomheden overdragne ejendom kunne overtage virksomhedens reguleringsforpligtelse efter momslovens § 43, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed, der havde startdato den 1. januar 2018. Virksomheden var i den omhandlede periode registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter. Videre var virksomheden registreret med bibrancher under branchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Det fremgår videre af CVR, at [person1] (herefter benævnt indehaveren) er fuldt ansvarlig deltager i virksomheden.

Virksomheden ejede en ejendom beliggende [adresse1], [by1] (herefter benævnt ejendommen). I slutningen af 2009 blev de tidligere bygninger på ejendommen revet ned. Virksomheden opførte herefter nye bygninger på ejendommen i 2010 og 2011.

Virksomheden blev frivilligt momsregistreret og udlejede en del af ejendommen til indehaverens ægtefælle, som ifølge indehaveren drev virksomhed fra de lejede lokaler.

Af en plantegning over ejendommen benævnt AR-01 A af 29. marts 2010 fremgår der, at ejendommen består af tre sammenhængende fløje, der tilsammen udgør en samlet bygning. Af plantegningen over stueetagen fremgår der, at ejendommens østfløj i stueetagen består af et showroom, et værksted, en garderobe, et toilet, et multirum, et poolrum og en sauna. Der er adgang til ejendommens østfløj fra gårdspladsen og ejendommens hovedfløj. Det fremgår videre, at der går et brandskel mellem saunaen/poolrummet op til den resterende del af østfløjen, som er adskilt ved en BD30-dør. Af plantegningen over kælderen fremgår der, at der er etableret en kælder under ejendommens hovedfløj bestående af tre kælderrum, en vinkælder og en krybekælder under henholdsvis ejendommens øst- og vestfløj. Der er nedgang til kælderen fra ejendommens hovedfløj. Af plantegningen over ejendommens tagetage fremgår der, at 1. salen i østfløjen består af et kontor. Der er adgang til 1. salen fra stueetagen i ejendommens østfløj. Ifølge det oplyste bestod ejendommen videre af et selvstændigt maskinhus.

Det er oplyst af indehaveren, at virksomheden udlejede kælderrum, maskinhuset og stueetagen samt 1. salen i østfløjen med undtagelse af saunaen og poolrummet. Den resterende del af ejendommen anvendte indehaveren og indehaverens ægtefælle til privat beboelse.

Den 2. marts 2011 sendte virksomhedens revisor en opgørelse over ejendommens anvendelse til SKAT. Af opgørelsen fremgår der bl.a. følgende:

”...

Fordeling foretages i henhold til areal anvendt i erhvervsmæssigt regi, og privat regi:

Hovedfløj 420,6 m2, 22 %
Vestfløj 305,4 m2, 16 %
Pool, 122,9 m2, 6 %
Vestfløj 122,9 m2, 6 %
Østfløj 305,4 m2, 16 %
Kælder 257,6 m2, 13 % (50/50)
Maskinhus 376,3 m2, 20 %

I alt 1911,1 m2, 100 %. Heraf privat 1100,6 m2 og 810,5 m2.

(...)”.

Revisoren oplyste, at østfløjen blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt, kælderen blev anvendt 50 % erhvervsmæssigt, og maskinhuset blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt. Revisoren opgjorde på denne baggrund den private anvendelse af ejendommens areal til 58 % og den erhvervsmæssige anvendelse til 42 %. Denne fradragsfordeling blev accepteret af SKAT. Det er oplyst af repræsentanten, at SKAT i denne forbindelse besigtigede ejendommen.

Det er oplyst af SKAT, at virksomheden angav købsmoms af udgifterne til opførelse af ejendommen på 2.395.929 kr. i 2010 og 302.202 kr. i 2011.

I forbindelse med indehaverens skilsmisse i 2012 overdrog virksomheden ejendommen til indehaverens tidligere ægtefælle (herefter benævnt køberen) i bodelingsoverenskomsten.

Virksomheden og køberen aftalte, at køberen skulle overtage den på ejendommen hvilende momsreguleringsforpligtelse. [virksomhed2] V/[person2] (herefter benævnt køberens virksomhed) underskrev i den forbindelse en erklæring om overtagelse af reguleringsforpligtelsen. Heri erklærede køberens virksomhed at være indforstået med at overtage en reguleringsforpligtelse på 2.458.538 kr.

Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at køberen efter overdragelsen skulle anvende lokalerne erhvervsmæssigt i samme omfang som i 2011, hvor køberen lejede lokalerne. Således anvendte køberens virksomhed både før og efter overdragelsen østfløjen til kontor, værksted og konferencerum, kælderrummene til arkiv og EDB-rum og maskinhuset til paller til juletræer. Den resterende del af ejendommen anvendte køberen til privat beboelse.

Det fremgår af CVR, at køberens virksomhed har registreret adresse på ejendommen. Køberens virksomhed var ligeledes momsregistreret.

SKATs afgørelse

SKAT har den 6. februar 2015 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 2.428.317 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har godkendt, at køberen af den af virksomheden overdragne ejendom kunne overtage virksomhedens reguleringsforpligtelse efter momslovens § 43, stk. 1.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

Det er SKAT`s opfattelse at reguleringsforpligtigelsen ikke kan overdrages da køber ikke har samme fradragsret som sælger.

Køber var tidligere lejer. Det lejede var omfattet af en frivillig momsregistrering, der definerede de lokaler der blev lejet.

I brevet, modtaget hos SKAT den 2. marts 2011, hvor virksomhedens revisor, [virksomhed3], [adresse2], [by2], forklarer at den oprindelige bygning er ombygget betydeligt, og hvor der fremlægges en ny fordelingsnøgle til fordeling af den erhvervsmæssige og den private andel af det nye byggeri. (Bilag 2), vises beregningen af fordelingsnøglen således:

:

Hovedfløj 420,6 m2

Vestfløj 1 305,4 m2

Pool 122,9 m2

Vestfløj 2 122,9 m2

Østfløj 305,4 m2 - heraf erhverv 100 %, eller 305,4 m2

Kælder 257,6 m2 - heraf erhverv 50 %, eller 128,8 m2

Maskinhus 376,3 m2 - heraf erhverv 100 % eller 376,3 m2

Det samlede areal opgøres til 1911,1 m2. Heraf privat 1100,6 m2 og erhverv 810,50 m2, eller en fordelingsnøgle udregnet til 58 % privat og 42 % erhverv.

Østfløjen, hvor hele bygningsafsnittet var omfattet af den frivillige momsregistrering, kan efter bestemmelsen i momslovens § 39, stk. 2 ikke medregnes fuldt ud til virksomhedens lokaler, da den efter sin karakter er egnet til at indgå i beboelsesdelen. En del af østfløjen består af sauna og multirum. Østfløjen er også geografisk egnet til at indgå i beboelsen, ligesom der er direkte adgang fra pool afsnittet til såvel multirum som sauna.

Kælderen, der er indrettet under gårdspladsen, har indgået i den frivillige registrering med halvdelen. Der er etableret adgang til hele kælderafsnittet fra såvel østfløj som vestfløj. Den del af kælderafsnittet (halvdelen) der tidligere var omfattet af en frivillig momsregistrering, er således også efter sin karakter egnet til at indgå i beboelsesdelen. Hele kælderen er også geografisk egnet til at indgå i beboelsen

Skitse over den nye bygning (ekskl. maskinhus) er vedlagt som bilag 2.

Konklusion

En væsentlig del af ejendommen som tidligere var omfattet af en frivillig momsregistrering, kan efter bestemmelsen i momslovens § 39, stk. 2 ikke medregnes til virksomhedens lokaler.

Kun lokaler, der er fysisk adskilt fra privatbeboelsen kan henregnes til erhvervslokaler. En del af østfløjen (saunaen) er en del af privatbeboelsen, ligesom der er direkte adgang fra privatbeboelsen til såvel sauna som multirummet i østfløjen. Kælderen indgår i erhvervsdelen med halvdelen. Heller ikke kælderen er således fysisk adskilt fra privatbeboelsen, og kan derfor ikke medregnes som erhvervslokaler og indgå i en frivillig momsregistrering. Der henvises til SKM2003.163.VLR. som tidligere omtalt.

SKAT har imidlertid tidligere tilladt at de nævnte arealer indgik i en frivillig momsregistrering, selvom dette tydeligvis er i strid med bestemmelsen i momslovens § 39, stk. 2

Det er SKAT`s opfattelse, at SKAT ikke er bundet af denne accept over for ny ejer.

Køber af ejendommen har derfor ikke samme fradragsret som sælger, og reguleringsforpligtigelsen kan derfor ikke overdrages.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor under praksis anførte.

Opgørelse af reguleringsforpligtigelsen, [adresse1]:

[person1] er tilmeldt adressen 25.2.2011. Byggeriet betragtes som taget i brug 2011. Fratrukket moms i alt: 2.395.929 kr. i 2010 + 302.202 i 2011, i alt 2.698.131 kr.

Reguleringsforpligtigelsen reduceres med 10 % pr. år efter ibrugtagning. (2011)

År

Anvendelse

Årets andel

Forskud

Fradragsprocent

Faktisk Fradrag

Regulering

2011

Fuld

269.813

269.813

100

269.813

0

2012

salg

269.813

269.813

0

0

2.428.317

2013

0

269.813

269.813

0

0

2014

0

269.813

269.813

0

0

2015

0

269.813

269.813

0

0

2016

0

269.813

269.813

0

0

2017

0

269.813

269.813

0

0

2018

0

269.813

269.813

0

0

2019

0

269.813

269.813

0

0

2020

0

269.813

269.813

0

0

Reguleringsforpligtigelsen er opgjort til 2.428.317 kr.

(...)”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har repræsentanten anført bl.a. følgende:

”...

Det er ubestridt at køber ([virksomhed2]) driver momspligtig virksomhed fra ejendommen [adresse1]. Dermed giver Momsbekendtgørelsens § 19 er klar hjemmel til, at der kan ske overdragelse af den på ejendommen hvilende momsforpligtelse, svarende til købers adgang til momsfradrag. Dette fremgår særdeles klart af bestemmelsen.

Med hensyn til SKATs underkendelse af den tidligere godkendte vurdering på 42/58, så er det af følgende grunde vores opfattelse, at dette ikke bør tillægges betydning ved sagens afgørelse:

Den tidligere accept af fordelingen på 42/58 er sket på grundlag af en faktisk beskrivelse af ejendommens anvendelse og efter gennemført besigtigelse af ejendommen. Overdragelsen i 2012 har ikke medført ændringer i ejendommens anvendelse
SKAT har ikke fastsat et forslag til ændret fordeling. SKAT anfører at en væsentlig del af ejendommen ikke kan henregnes til virksomhedens lokaler og nævner i denne forbindelse sauna og en del af kælderen. SKAT har i den forbindelse taget udgangspunkt i, at der er tale om en privat bopæl, som anvendes erhvervsmæssigt. Dette udgangspunkt er ikke korrekt, når der er tale om en ejendom på næsten 2.000 m2, som er opført med henblik på blandet anvendelse.

Afrunding

Det er for os åbenlyst, at der kan ske overdragelse af den på ejendommen [adresse1] hvilende

reguleringsforpligtelse til [virksomhed2]. Dette følger af den omstændighed, at ejendommen for en væsentlig dels vedkommende anvendes erhvervsmæssigt, og at [virksomhed2] driver momspligtig virksomhed.

...

Fordelingen på 42/58 må anses for at være et korrekt udtryk for fordelingen af ejendommen på erhverv og privat. Hvis SKAT finder, at fordelingen skal være en anden, må de fremlægge en begrundet vurdering herfor.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 26. juni 2020 videre anført bl.a. følgende:

”...

1 FORDELINGSNØGLEN

Skattestyrelsen mener ikke, at [person2] kan støtte ret på den fordelingsnøgle, der blev godkendt i [person1] ejertid. Dette bestrides.

I løbet af [person1] ejertid blev på [adresse1], [by1] (herefter benævnt ”Ejendommen”)

foretaget en stor ombygning af bygningerne på Ejendommen. Efter ombygningen i 2011 foretog SKAT en konkret kontrol af bygningerne og anvendelsen heraf. På baggrund heraf godkendte SKAT en fordelingsnøgle på 58 % / 42 %, hvorefter Ejendommen blev anset som anvendt 58 % privat og 42 % erhvervsmæssigt. Kontrollen blev foretaget af SKATs medarbejder, (navn undladt). Som bilag 1fremlægges korrektionen af [virksomhed1]s (dengang [virksomhed4] v/ [person1]), CVR-nr. [...1], momsangivelse, hvor SKAT, som følge af kontrollen, forhøjer virksomhedens negative momstilsvar som er udtryk for en godkendelse af fordelingsnøglen på 58 %/42 %. Dette ses bl.a. af, at korrektionen sker ”IFM. KONTROL”, som det er anført ved skattemedarbejderens underskrift.

Det bemærkes, at bygningerne på Ejendommen også før ombygningen, der stod færdig i 2011, blev anvendt blandet til bolig/erhverv med den af SKAT tidligere godkendte fordelingsnøgle på 60/40.

Det gøres gældende, at SKATs godkendelse af fordelingsnøglen er en forvaltningsafgørelse, som [person2] kan støtte ret på.

Det er bygningernes anvendelse og ikke den specifikke ejer, der er styrende for, hvorledes en fordelingsnøgle kan fastsættes. Afgørelsen er foretaget med baggrund i anvendelsen af bygningerne, hvorfor tilsidesættelsen af fordelingsnøglen ikke kan begrundes i, at der er kommet ny ejer af Ejendommen. [virksomhed2] v/[person2] har været drevet uændret på Ejendommen efter godkendelsen af fordelingsnøglen, og efter Ejendommens overdragelse til [person2], hvorfor fordelingsnøglen fortsat er 58 % / 42 %. Fordelingsnøglen kan kun ændres ved en ændring af anvendelsen af Ejendommen, og dette er ikke sket, idet den erhvervsmæssige drift på Ejendommen efter overdragelsen til [person2], var 100 % identisk med den erhvervsmæssige drift inden overdragelsen til [person2]. Hertil bemærkes at [person2] også overtog [virksomhed1]s (dengang [virksomhed4] v/ [person1]) erhvervsmæssige landbrugsdrift, der blev drevet fra Ejendommen, og som stadig bliver drevet fra Ejendommen.

Den erhvervsmæssige drift på Ejendommen har været uændret siden 1999, og fordelingsnøglen er udelukkende blevet ændret som følge af ombygningen på Ejendommen i 2011, hvorefter SKAT godkendte fordelingsnøglen på 58 %/ 42 %. Det gøres på denne baggrund gældende, at [person2] kan støtte ret på fordelingsnøglen på 58 % / 42 %.

2 OVERDRAGELSE AF MOMSREGULERINGSFORPLIGTELSEN

Skattestyrelsen godkender ikke overdragelsen af momsreguleringsforpligtelsen til [person2].

Ejendommen blev frivilligt momsregistreret af [virksomhed1] for udlejning af den erhvervsmæssige del af ejendommen til [person2]. Den erhvervsmæssige del af Ejendommen var efter ombygningen af Ejendommen fortsat udlejet til [person2], hvori han drev sin momsregistrerede virksomhed, [virksomhed2] v/[person2]. Den erhvervsmæssige udlejning fortsatte indtil [person2] overtog Ejendommen fra [person1] i forbindelse med deres skilsmisse. [virksomhed2] v/[person2] blev efter Ejendommens overdragelse til [person2] drevet uændret på Ejendommen. Selskabet er momsregistreret.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at reguleringsforpligtelsen ikke kan overdrages til [person2], idet han ikke har samme fradragsret som [person1], hvorfor hele reguleringsforpligtelsen udløses. Dette bestrides.

På baggrund af momsbekendtgørelsens § 20 er det ikke er et krav for overdragelsen af momsreguleringsforpligtelsen, at køber har samme fradragsret som sælger. Hvis [person2] har en vis fradragsret for udgifter på Ejendommen efter erhvervelsen heraf medfører dette, at en del af momsreguleringsforpligtelsen kan overdrages.

Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse på s. 13, at det er den frivillige momsregistrering, der definerer lokalerne, der blev lejet ud af [person1] og anvendt erhvervsmæssig. Dette er ikke korrekt. Det er anvendelsen af lokalerne, der definerer lokalerne, da det er anvendelsen af lokalerne, der afgør, hvorvidt der er adgang til momsfradrag eller ej. Det støttes også af, at det er anvendelsen af lokalerne, der giver adgang til en eventuel frivillig momsregistrering. Det er derfor ikke et krav for overtagelse af momsreguleringsforpligtelsen, at Ejendommen overdrages til en køber, der også har Ejendommen frivilligt momsregistreret for udlejning. Køber skal blot have samme fradragsret som sælger for udgifter afholdt på Ejendommen.

[person2] driver efter overdragelsen af Ejendommen til ham uændret sin momsregistrerede virksomhed, [virksomhed2] v/[person2], på Ejendommen, og anvender Ejendommens lokaler uændret, i forhold til da [person1] ejede Ejendommen. Derudover overtog [virksomhed2] v/[person2] den af [virksomhed4] v/[person1]s erhvervsmæssige landbrugsdrift, der fortsat drives fra ejendommen. Idet der fortsat drives momsregistreret virksomhed fra Ejendommen i samme omfang som før, har [person2] samme fradragsret som [person1], hvorfor det gøres gældende, at hele momsreguleringsforpligtelsen kan overdrages til [person2].

3 SKATTESTYRELSENS VURDERING AF EJENDOMMENS ERHVERVSMÆSSIGE ANVENDELSE

Skattestyrelsen konkluderer endvidere på afgørelsens s. 13, at det kuner lokaler, der er fysisk adskilt fra privatbeboelsen, der kan henregnes til erhvervslokaler. Dette er ikke korrekt. I vurderingen af hvilke lokaler i en ejendom, der kan anses for at blive anvendt erhvervsmæssigt, indgår bl.a.:

hvordan lokalerne er indrettet, herunder om der f.eks. er omkostningsfordyrende installationer, som indicerer, at lokalerne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt
om lokalerne er nødvendige for at drive virksomheden
hvor lokalerne er placeret i forhold til den private beboelse, herunder hvordan de er adskilt fra beboelsen
virksomhedens karakter og omfang
hvor virksomhedens øvrige erhvervslokaliteter ligger, herunder
hvad disse består i
hvor store de er
om de lokaler, der i øvrigt indgår i boligen, svarer til en normal bolig for indehaveren og dennes familie med hensyn til størrelse, art, indretning og udstyr
om erhvervslokalerne i en virksomhed med ansat personale er godkendt af bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet til erhvervsformål
om der gives nedsættelse i beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten som følge af lokalernes anvendelse til erhvervsformål.

Lokalernes adskillelse fra privatbeboelsen er derfor blot et moment i den samlede helhedsvurdering af, hvorvidt lokalerne kan anses som en integreret og naturlig del af den virksomhed, der bliver drevet fra lokalerne.

Den erhvervsmæssige benyttelse af Ejendommens lokaler (heraf fordelingsnøglen), beror på en vurdering baseret på samtlige ovenstående momenter. En samlet vurdering af Ejendommen vil medføre en fordelingsnøgle som tilsiger, at 58 % af Ejendommen anvendes privat og 42 % erhvervsmæssigt, eftersom anvendelsen af Ejendommen ikke er ændret siden SKATs godkendelse af fordelingsnøglen under [person1] ejertid.

Østfløjen og maskinhuset anvendes udelukkende af [person2] i driften af sin erhvervsmæssige virksomhed, mens halvdelen af arealet i kælderen også anvendes til erhvervsmæssig virksomhed. Kælderen anvendes som arkiv. Østfløjen og maskinhuset anvendes 100 % og kælderen anvendes 50 % erhvervsmæssigt, hvilket betyder, at 810,50 m2 af bygningernes totale areal på 1911,2 m2 anvendes erhvervsmæssigt. Dette svarer til en erhvervsmæssig benyttelse af bygningerne på Ejendommen på 42 %. Det var hensigten ved opførelsen af bygningerne ved ombygningen i 2011, at den blandede anvendelse af Ejendommen skulle finde sted. De rum og områder i bygningerne, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed er anderledes opført med henblik på at opnå godkendelse til drift af erhvervsmæssig virksomhed og pga. andre brandkrav til bygninger, hvor der drives erhvervsmæssig virksomhed. Murerne er derfor opført med dobbelt gips, der er isat brandsikrede ruder, der er ført andre ledningsinstallationer, isat ventilationsanlæg osv. Den erhvervsmæssige del af Ejendommen har opnået godkendelse til erhvervsformål fra bygningsmyndighederne/Arbejdstilsynet. Det gøres derfor gældende, at 42 % af bygningernes areal på Ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

(...)”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 22. september 2020 endvidere anført bl.a. følgende:

”...

1 FORDELINGSNØGLEN

I SKATs afgørelse af 6. februar 2015 fremgår side 13-14, at SKAT erkender, at SKAT tidligere har accepteret den af klager anvendte fordelingsnøgle på 42 % erhverv og 58 % privat anvendelse.

Herefter anfører SKAT, at man ikke anser sig for bundet heraf i forhold til den nye ejer i relation til dennes overtagelse af den på ejendommen hvilende momsreguleringsforpligtelse.

Som anført i SKATs afgørelse anvendte klager ejendommen til blandet erhverv og bolig. Ejendommens samlede antal kvm udgør 1.911,10 m2, inklusive et maskinhus på 376,3 m2.

Det bemærkes for god ordens skyld, at SKATs accept af fordelingsnøglen (42/58) skete efter en forudgående fysisk besigtigelse af ejendommen foretaget af SKATs medarbejder, (navn undladt). Det må lægges til grund, at fastlæggelsen af fordelingsnøglen er sket på baggrund af et konkret skøn over den del af ejendommen, som blev anvendt erhvervsmæssigt og som derved berettigede til forholdsmæssigt momsfradrag.

Klager anvendte ejendommen erhvervsmæssigt til dels juletræsproduktion/dyrkning af afgrøder og dels til udlejning til brug for daværende ægtefælle, [person2]’ virksomhed, [virksomhed2] v/[person2]. Denne virksomhed beskæftigede sig med administration og rådgivning.

Ejendommens maskinhus blev anvendt til opbevaring af maskiner og gødning m.v. til brug for driften af juletræsproduktionen m.v. Ægtefællen [person2] anvendte de lejede lokaler (ejendommens østfløj og halvdelen af kælderen) i sin virksomhed. Udlejningen af disse lokaler var omfattet af frivillig momsregistrering for udlejning.

Den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen kan henføres til følgende bygningsdele:

m2

Maskinhus

376,30

Østfløj

305,40

Kælder (50 %)

128,80

I alt

810,50

Dermed kan den erhvervsmæssigt anvendte del af ejendommen opgøres til 810,50 / 1.911,10 m2 = 42 %.

Denne opgørelse og dermed fordelingsnøgle er som nævnt ovenfor accepteret af SKAT.

Efter overdragelsen af ejendommen i juni 2012 fra klager til [person2] i forbindelse med deres skilsmisse blev ejendommen anvendt erhvervsmæssigt i uændret omfang, idet [person2] dels videreførte produktionen med juletræer/dyrkning af afgrøder, og dels fortsat drev firmaet [virksomhed2] v/[person2], fra lokalerne i ejendommens østfløj samt halvdelen af kælderen.

I forbindelse med ejendommens overdragelse blev det aftalt, at [person2] som køber skulle overtage de på ejendommen værende momsreguleringsforpligtelser. Dette fremgår af den mellem parterne indgåede købsaftale, (pkt. 9), hvilken bestemmelse vedlægges som bilag 1. [person2] har da også efterfølgende anvendt samme fordelingsnøgle (42/58) i forbindelse med opgørelse af momsfradraget i sin virksomhed. Dette har på intet tidspunkt været anfægtet af SKAT!

Når den virksomhedsdrift, som finder sted på ejendommen, er uændret før og efter ejendommens overdragelse, er det samme faktiske forhold, som gør sig gældende, når SKAT skal træffe afgørelse om såvel adgangen til momsfradrag i henhold til momslovens § 39 samt adgangen til ved ejendommens salg at overdrage momsreguleringsforpligtelsen i henhold til 43 og momsbekendtgørelsens § 19.

Den afgørelse, som SKAT i sin tid traf vedrørende klagers adgang til momsfradrag efter en fordelingsnøgle på 42/58, er således bindende for SKAT også i relation til klagers mulighed for at overdrage momsreguleringsforpligtelsen til køber ([person2]) ved overdragelsen i juni 2012.

Den af SKAT trufne afgørelse af 6. februar 2015, hvorefter SKAT afviser, at momsreguleringsforpligtelsen kan overdrages, er en ugyldig afgørelse.

Det følger således af almindelige forvaltningsretlige regler, at myndighederne er afskåret fra at ændre en tidligere truffet afgørelse (af begunstigende karakter), når ændringen er baseret på en ren omvurdering af faktiske oplysninger, som også forelå for myndigheden, da den traf sin oprindelige afgørelse.

Der kan herved henvises til Juridisk Vejledning, afsnit A.A.5.3, hvor følgende fremgår:

Hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan Skatteforvaltningen som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren. Som en afledet virkning heraf gælder, at en afgørelse på Skatteforvaltningens initiativ som hovedregel heller ikke kan ændres i bebyrdende retning på det samme afgørelsesgrundlag, selv om ansættelsesfristen ikke er udløbet. Der vil dog under alle omstændigheder - med respekt af frist- og forældelsesregler - være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse, hvis der er tale om urigtige eller bristende forudsætninger..

Endvidere vedlægges kopi af Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udgave, 2009, side 505 (bilag 2), hvor det anføres:

Bygger forvaltningsmyndigheden sit ønske om at tilbagekalde en tidligere udstedt begunstigende forvaltningsafgørelse på en ren omvurdering af faktiske oplysninger, som forelå for myndigheden, da den traf sin oprindelige afgørelse, er den klare hovedregel, at der ikke er adgang til tilbagekaldelse.

Der foreligger i nærværende sag hverken urigtige eller bristende forudsætninger for SKATs oprindelige afgørelse, hvor SKAT accepterede en fordelingsnøgle på 42 % erhverv og 58 % privat anvendelse.

SKAT er derfor afskåret fra at tilbagekalde sin afgørelse vedrørende den accepterede fordelingsnøgle. Da denne afgørelse har en direkte betydning for, hvor stor en del af momsreguleringsforpligtelsen, der kan overdrages, har SKATs oprindelige afgørelse også retsvirkning for klagers muligheder for at overdrage momsreguleringsforpligtelsen. SKAT kan således ikke afvise overdragelse af momsreguleringsforpligtelsen med henvisning til, at SKAT ikke er bundet i forhold til ejendommens køber, [person2].

(...)”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 29. marts 2021 udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”...

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, der indstiller den påklagede afgørelse delvist ændret, hvorefter den opkrævede reguleringsforpligtelse delvist kan overdrages til køber.

Klagesagen vedrører regulering af momsfradrag for omkostninger afholdt i 2010 og 2011 på ejendommen [adresse1] efter momslovens § 43, stk. 1, nr. 4, da ejendommen sælges uden moms i 2012.

Ejendommen har af klager været anvendt privat og til erhverv (udlejning omfattet af en frivillig momsregistrering). Fordelingen af omkostninger anvendt ved udøvelsen af momsfradrag fremgår af den påklagede afgørelses s. 13.

Daværende SKAT har i den påklagede afgørelse ikke tilladt klager at overdrage reguleringsforpligtelsen til køber, da køber ikke har samme fradragsret som klager (sælger).

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at når køberen ikke opfylder betingelserne for at overtage reguleringsforpligtelsen fuldt ud, skal reguleringen foretages af og dermed opkræves hos sælgeren, dvs. klager. Reguleringsforpligtelsen kan altså ikke opkræves hos køber. Se SKM2009.278.LSR.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at klager ikke har dokumenteret, at østfløjen og kælderrummet blev anvendt til brug for køberens momspligtige virksomhed, og lokalerne derfor skal anses for anvendt til køberens beboelse, jf. momslovens § 39, stk. 2, nr. 1.

Som Skatteankestyrelsen bemærker, ligger ejendommens østfløj og kælderrummet i direkte forbindelse til den resterende del af ejendommen, som køberen ifølge det oplyste anvendte til privat beboelse, uden en fysisk adskillelse heraf.

I lighed med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fastholdes det, at klager ikke har dokumenteret, at der grundlag for at reguleringsforpligtelsen påhvilende ejendommens østfløj og kælderrum derfor kan overdrages.

Ud fra oplysningerne i sagen om købers anvendelse af ejendommens maskinhus, anser skattestyrelsen det for sandsynliggjort, at denne bygning er blevet anvendt til brug for køberens momspligtige virksomhed, og køberen dermed har fradragsret for købsmomsen af udgifterne til opførelsen af maskinhuset, jf. momslovens § 37, stk. 1 og kan overtage reguleringsforpligtelsen på maskinhuset.

Som Skatteankestyrelsen bemærker, ligger ejendommens maskinhus adskilt fra den resterende del af ejendommen, og køber driver momspligtig virksomhed fra maskinhuset efter overdragelsen.

Skattestyrelsen indstiller i lighed med Skatteankestyrelsen den talmæssige opgørelse hjemvist.

(...)”.

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomhedens repræsentant har den 12. maj 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”...

EJENDOMMENS ØSTFLØJ OG KÆLDERRUMMET

Jeg er enig med Skatteankestyrelsens vurdering af maskinhusets anvendelse til erhvervsmæssige aktiviteter med deraf følgende mulighed for at overdrage momsreguleringsforpligtelsen vedrørende maskinhuset.

Jeg er ikke enig i Skatteankestyrelsens vurdering af, at ejendommens østfløj og kælderrum skal anses for anvendt til privat benyttelse (beboelse).

Skatteankestyrelsen har ikke taget hensyn til, at ejendommens østfløj anvendes til såvel private beboelsesformål som til erhvervsmæssige formål.

De af Skatteankestyrelsen omtalte rum (hobbyrum, værksted, multirum, poolrum og sauna) er referencer fra en gammel tegning over ejendommen fra før klager ombyggede ejendommen. Tegningerne stammer formentligt fra en oprindelig ansøgning om ombygning. Klager valgte imidlertid – i stedet for at ombygge ejendommen – at nedrive den gamle ejendom og i stedet opføre en ny ejendom.

Det lader derfor til, at SKAT har foretaget sine vurderinger på nogle tegninger, som blev skrinlagt og som ikke har dannet grundlag for den nyopførte ejendom. SKATs vurdering er dermed foretaget på et fejlagtigt grundlag!

Jeg vedlægger som bilag med tegninger over ejendommen, herunder østfløjen og kælderen, som har dannet grundlag for den nyopførte ejendom i 2010.

Som det ses af tegning AR-01A, er der en rød streg mellem pool/sauna (privat anvendt del) og kontordelen (erhvervsmæssigt anvendt del). Som det fremgår af tegningerne er der et tydeligt afmærket adskillelse i form af en branddør (markeret som kode ”BD-30”-dør i den røde adskillelse).

Som det fremgår, er den erhvervsmæssigt benyttede del således meget tydeligt adskilt fra ejendommens privat benyttede del via en branddør.

De pågældende rum, som nævnes af SKAT, findes ikke og de er ikke refereret til på vedhæftede tegninger!

Østfløjens kontorområde (der arealmæssigt er størst) er erhvervsmæssigt anvendt.

De to områder – den privat anvendte del og den erhvervsmæssigt anvendte del - er tilmed fysisk adskilte i form af en branddør.

Kælderen ligger under hovedhuset, dvs. adskilt fra ejendommens privat anvendte del. Man kan alene komme ned i kælderen fra hovedfløjen og ikke – som anført af SKAT - fra hverken østfløjen eller vestfløjen.

Der findes ikke et hobbyrum men showroom.

Værkstedet er 5,25 m2 stort og anvendtes – og anvendes stadig - til værktøj til solpaneler / maskiner m.v.

WC er rettelig en garderobe samt toilet på vedhæftede tegning i tilknytning til den erhvervsmæssigt anvendte del.

Multirum er korrekt gengivet og anvendes til konferencelokale.

Den vestlige del af kælderen anvendes som EDB-rum (virksomhedens servere). Den østlige del af kælderen anvendes som arkiv-rum.

Det skal desuden for god ordens skyld nævnes, at man ved ny opførslen af den nye ejendom ”vendte” ejendommen om, så den oprindelige erhvervsdel i vest fløjen blev flyttet til østfløjen og den privat anvendte del i østfløjen blev flyttet til vestfløjen; deraf de ændrede ”navne” på rummene.

FORDELINGSNØGLEN

SKAT har i 2011 accepteret fordelingsnøglen (42/58) efter en forudgående fysisk besigtigelse af ejendommen foretaget af SKATs medarbejder, [navn udeladt]. Besigtigelsen varede i 2 timer! Som bilag vedhæftes kopi af brev af 12. september 2011 fra klagers daværende revisor til [navn udeladt], hvori fordelingen mellem privat og erhverv præciseres. Fordelingen blev accepteret af SKAT.

Det må lægges til grund, at fastlæggelsen af fordelingsnøglen er sket på baggrund af et konkret skøn over den del af ejendommen, som blev anvendt erhvervsmæssigt og som derved berettigede til forholdsmæssigt momsfradrag.

Den afgørelse, som SKAT i sin tid traf vedrørende klagers adgang til momsfradrag efter en fordelingsnøgle på 42/58, er således bindende for SKAT også i relation til klagers mulighed for at overdrage momsreguleringsforpligtelsen til køber ([person2]) ved overdragelsen i juni 2012.

SKATs afgørelse om fordelingsnøglen er truffet ud fra en besigtigelse af den konkrete ejendom. Baseret på de nøjagtigt samme faktiske forhold, lægger Skatteankestyrelsen i deres forslag til afgørelse op til, at fordelingsnøglen i SKATs afgørelse er forkert – dog uden at Skatteankestyrelsen har besigtiget ejendommen. Afgørelsen er tilmed tilsyneladende baseret på nogle fejlagtige tegninger over en påtænkt ombygning af den daværende eksisterende ejendom fremfor de tegninger, som efterfølgende dannede grundlag for den nyopførte ejendom! Det skal nævnes at ved ny opførslen af ejendommen vendte man ejendommen om, så den oprindelige erhvervsdel i vest fløjen kom i østfløjen og privat delen i øst flyttede til vest fløjen. Deraf de ændrede ”navne” på rummene.

Det er betænkeligt, at Skatteankestyrelsen lægger op til, at der træffes en ”skrivebordsafgørelse”, som udelukkende vedrører de faktiske forhold på en ejendom, der skal ændre en afgørelse, der er truffet af SKAT på et mere oplyst grundlag efter en fysisk besigtigelse.

Ved overdragelsen af ejendommen har klager, eftersom anvendelsen og de faktiske omstændigheder omkring ejendommen efter overdragelsen fortsat er den samme, haft en berettiget forventning om, at 100 % af den resterende momsreguleringsforpligtelse på ejendommen kunne overdrages til køber. Denne berettigede forventning er skabt på baggrund af SKATs afgørelse, hvor fordelingsnøglen accepteres.

Kan klager ikke overdrage 100 % af momsreguleringsforpligtelsen til køber ved overdragelsen af ejendommen, indfries sælgers retsbeskyttede forventning ikke.

Køberen af ejendommen, [person2], som oprindeligt var lejer af erhvervsdelen, har fra overtagelsen frem til i dag anvendt samme fordelingsnøgle, uden at dette har været anfægtet af SKAT. Eftersom de faktiske forhold på ejendommen ikke har ændret sig siden SKATs godkendelse af fordelingsnøglen, kan Køber ved erhvervelsen af ejendommen ligeledes støtte ret på SKATs afgørelse. Der er hverken tale om, at der ligger urigtige eller bristende forudsætninger til grund for SKATs godkendelse af fordelingsnøglen, hvorfor afgørelsen ikke kan ændres med virkning tilbage i tid. Det skal i den forbindelse bemærkes, at fordelingsnøglen i perioden 1999-2009 var 50/50 efter aftale med SKAT (fordelingen i denne periode var før maskinhallen på 350 kvm blev opført).

Hvis Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fastholdes af Landsskatteretten vil der opstår den – noget aparte – situation, at klager nægtes adgang til at overdrage den fulde momsreguleringsforpligtelse til køber, samtidig med at køber siden overdragelsen i 2012 er givet adgang til at foretage momsfradrag ud fra den af parterne anvendte fordelingsnøgle (42/58).

Det skal derfor fastholdes, at uanset SKATs tilkendegivelse om virksomhedens fradragsret ud fra en fordelingsnøgle på 42/58 er udstedt til køber og – formelt set - ikke klageren, vil klager alligevel kunne støtte ret herpå, idet SKATs accept af fordelingsnøglen overfor køberen nødvendigvis må forudsætte en accept af samme fordelingsnøgle overfor klager i relation til dennes muligheder for at kunne overdrage momsreguleringsforpligtelsen.

De to forhold er dermed to sider af samme sag, og det vil være i strid med den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, hvis samme faktiske forhold behandles forskelligt overfor forskellige borgere.

Som anført i Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.1., er lighedsgrundsætningen et helt grundlæggende ulovbestemt forvaltningsretligt princip, der skal sikre, at der som udgangspunkt træffes identiske afgørelser i forhold til borgere med identiske omstændigheder. En myndighed må derfor ikke udøve usaglig forskelsbehandling.

En afgørelse, der nægter klager adgang til at overdrage den fulde momsreguleringsforpligtelse, vil være udtryk for forskelsbehandling, der ikke er sagligt begrundet, og dermed vil den være i strid med lighedsgrundsætningen.

Jeg skal på baggrund af ovenstående fastholde, at klager har adgang til overdragelse af den fulde momsreguleringsforpligtelse til køber.

(...)”.

Retsmøde

Virksomhedens repræsentant fastholdt påstanden om, at SKATs forhøjelse af virksomhedens momstilsvar skal bortfalde og gennemgik i det væsentlige sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Skatteankestyrelsens indstilling kan tiltrædes.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 2.428.317 kr. for perioden fra den 1. oktober 2011 til den 31. december 2012, idet SKAT ikke har godkendt, at køberen af den af virksomheden overdragne ejendom kunne overtage virksomhedens reguleringsforpligtelse efter momslovens § 43, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Fritaget for afgift er ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, følgende:

”Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a) Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.
b) Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.”

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og 39, stk. 1, og stk. 2, nr. 1:

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...

§ 39

Afgift vedrørende opførelse af bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler skønnes at udgøre i forhold til de samlede byggeomkostninger.

Stk. 2. Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes ikke

1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes erhverv,”

Følgende fremgår af momslovens § 43, stk. 1, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, nr. 4:

”For investeringsgoder skal der ske regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

Stk. 2. Som investeringsgode efter stk. 1 betragtes

...

2) fast ejendom, herunder til- og ombygning,

...

Stk. 3. Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal foretage regulering i følgende tilfælde:

...

4) Ved levering af fast ejendom, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 9. Leveringen sidestilles med den faste ejendoms overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades, i det omfang køberen overtager reguleringsforpligtelsen.”

Følgende fremgår af den dagældende momsbekendtgørelses § 18, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006):

”Ved salg af fast ejendom og overdragelse af driftsmidler efter lovens § 43, stk. 3, nr. 4 og 5, kan en køber, der har mindst samme fradragsret for investeringsgodet, som sælger havde på tidspunktet for godets anskaffelse, overtage hele reguleringsforpligtelsen for den resterende del af reguleringsperioden. Er købers fradragsret mindre end sælgers, kan køber overtage den del af sælgers reguleringsforpligtelse, der svarer til købers fradragsret for investeringsgodet. Den resterende del af reguleringsforpligtelsen skal da efterreguleres af sælger.”

EU-Domstolen fastslog i sag C-268/83 (Rompelman), præmis 24, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge det oplyste var virksomheden registreret bl.a. under branchekoden 682040 Udlejning af erhvervsejendomme. Virksomheden ejede en ejendom beliggende [adresse1], [by1]. I 2010 og 2011 opførte virksomheden nye bygninger på ejendommen.

Videre er det oplyst, at virksomheden blev frivilligt momsregistreret og efter opførelsen udlejede en del af ejendommen til køberen, som ifølge indehaveren drev virksomhed fra de lejede lokaler. Den resterende del af ejendommen anvendte indehaveren til privat beboelse.

Af en plantegning over ejendommen benævnt AR-01 A af 29. marts 2010 fremgår der, at ejendommen består af tre sammenhængende fløje, der tilsammen udgør en samlet bygning. Af plantegningen over stueetagen fremgår der, at ejendommens østfløj i stueetagen består af et showroom, et værksted, en garderobe, et toilet, et multirum, et poolrum og en sauna. Der er adgang til ejendommens østfløj fra gårdspladsen og ejendommens hovedfløj. Det fremgår videre, at der går et brandskel mellem saunaen/poolrummet op til den resterende del af østfløjen, som er adskilt ved en BD30-dør. Af plantegningen over kælderen fremgår der, at der er etableret en kælder under ejendommens hovedfløj bestående af tre kælderrum, en vinkælder og en krybekælder under henholdsvis ejendommens øst- og vestfløj. Der er nedgang til kælderen fra ejendommens hovedfløj. Af plantegningen over ejendommens tagetage fremgår der, at 1. salen i østfløjen består af et kontor. Der er adgang til 1. salen fra stueetagen i ejendommens østfløj. Ifølge det oplyste bestod ejendommen videre af et selvstændigt maskinhus

Endvidere er det oplyst, at virksomhedens revisor indsendte en opgørelse over ejendommens anvendelse til SKAT. Revisoren opgjorde ejendommens erhvervsmæssige anvendelse til 42 %. Revisoren oplyste, at østfløjen blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt, kælderen blev anvendt 50 % erhvervsmæssigt, og maskinhuset blev anvendt 100 % erhvervsmæssigt. Denne fradragsfordeling blev accepteret af SKAT. Det er oplyst af repræsentanten, at SKAT i denne forbindelse besigtigede ejendommen. Det er oplyst af SKAT, at virksomheden angav købsmoms af udgifterne til opførelse af ejendommen på 2.395.929 kr. i 2010 og 302.202 kr. i 2011.

Endvidere er det oplyst, at indehaveren overdrog ejendommen til køberen i 2012. Indehaveren og køberen aftalte, at køberen skulle overtage den resterende reguleringsforpligtelse. Køberens virksomhed underskrev i den forbindelse en erklæring om overtagelse af reguleringsforpligtelsen, hvori køberens virksomhed erklærede at overtage en reguleringsforpligtelse på 2.458.538 kr.

Det er oplyst af virksomhedens repræsentant, at køberen efter overdragelsen skulle anvende lokalerne erhvervsmæssigt i samme omfang som i 2011, hvor køberen lejede lokalerne. Det fremgår af CVR, at køberens virksomhed har registreret adresse på ejendommen. Køberens virksomhed var ligeledes momsregistreret. Således anvendte køberens virksomhed både før og efter overdragelsen østfløjen til kontor, værksted og konferencerum, kælderrummene til arkiv og EDB-rum og maskinhuset til paller til juletræer. Den resterende del af ejendommen anvendte køberen til privat beboelse.

Landsskatteretten lægger til grund, at ejendommen skal betragtes som et investeringsgode, jf. momslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Videre lægger Landsskatteretten til grund, at byggeriet af ejendommen blev påbegyndt før den 1. januar 2011, og at overdragelsen af ejendommen dermed er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9. Ved overdragelsen af ejendommen til køberen overgik ejendommen til ikke fradragsberettiget anvendelse, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 4.

På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten, at køberen kunne overtage en del af virksomhedens reguleringsforpligtelse, jf. momslovens § 43, stk. 3, nr. 4, sidste pkt., jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 18, stk. 1. Der er herved henset til, at køberen på baggrund af en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for at have fradragsret for en del af købsmomsen af udgifterne til opførelse af ejendommen, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten bemærker således herved, at ejendommens østfløj og kælderrummet ligger i direkte forbindelse til den resterende del af ejendommen, som køberen ifølge det oplyste anvendte til privat beboelse, uden en fysisk adskillelse heraf. Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for lokalernes indretning. På denne baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at virksomheden ikke har dokumenteret, at østfløjen og kælderrummet blev anvendt til brug for køberens momspligtige virksomhed, og lokalerne må dermed anses for anvendt til køberens beboelse, jf. momslovens § 39, stk. 2, nr. 1.

Videre bemærker Landsskatteretten, at ejendommens maskinhus ligger adskilt fra den resterende del af ejendommen. Køberen drev efter overdragelsen af ejendommen momspligtig virksomhed herfra. På denne baggrund er det Landsskatterettens opfattelse, at ejendommens maskinhus må anses for anvendt til brug for køberens momspligtige virksomhed. Køberen har dermed fradragsret for købsmomsen af udgifterne til opførelsen af maskinhuset, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Da køberen af ejendommen alene delvist opfylder betingelserne for at overtage reguleringsforpligtelsen, skal reguleringen af den resterende del af købsmomsen foretages af virksomheden.

Det af repræsentanten anførte om, at køberen kan støtte ret på virksomhedens berettigede forventninger, ændrer ikke herved. Der er herved henset til, at SKATs tilkendegivelse, hvorved SKAT accepterede virksomhedens fradragsret, ikke er afgivet til køberen.

Det er således med urette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momsstilsvar med samlet 2.428.317 kr. for perioden fra 1. oktober 2011 til 31. december 2012.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse delvist.

Den talmæssige opgørelse af momstilsvaret overlades herefter til Skattestyrelsen, jf. bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten nr. 1428 af 13. december 2013 § 12, stk. 4.