Kendelse af 07-08-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-09-2018

SKAT har opkrævet importmoms på 78.195 kr. af 25.500 kg laminerede bjælker, der blev fraført midlertidig opbevaring uden forinden at blive frembudt for SKAT og henført under en toldprocedure.

Faktiske oplysninger

Klagen skyldes, at selskabet mener, at der ikke er opstået toldskyld af et parti varer, der blev fraført midlertidig oplag, idet der kunne ske angivelse til ekstern forsendelse på SKATs toldekspeditionskontor i [by1].

Selskabets chauffør afhentede d. 29. januar 2014 25.500 kg laminerede bjælker, der var under midlertidig opbevaring på [by2] Havn og kørte varerne til [by1]. Det laminerede bjælker var importeret udenfor EU og lagt på proceduren midlertidig opbevaring.

Selskabet har oplyst, at chaufføren kørte til SKATs toldekspeditionskontor i [by1], hvor han forsøgte at angive varerne til ekstern forsendelse. Det er oplyst, at SKAT [by1] afviste anmodningen, idet de var af den opfattelse, at angivelsen skulle være sket til toldekspeditionskontoret på [by2] Havn. Ifølge selskabet valgte chaufføren at stille containeren og traileren på en P-plads i [by1] og selskabet kontaktede SKAT [by1] d. 30. januar 2014. Selskabet har oplyst, at SKAT [by1] meddelte selskabet, at de måtte køre tilbage til [by2] og opstarte en forsendelse eller indestå for afregning af told og moms på varer. Desuden oplyste SKAT i [by1], at de ville tage kontakt til SKAT i [by2] for at høre, om sagen kunne løses på andre måder. Selskabet blev herefter kontaktet af SKAT i [by2], som gerne vil have bekræftet, at selskabet indestod for told og moms på varerne. Selskabet afviste dette og oplyste, at dette ikke havde været aftalen med SKAT [by1]. Ifølge selskabet oplyste SKAT [by2] herefter, at den eneste mulighed var, at selskabet indestod for told og moms på godset. Selskabet besluttede sig for at køre tilbage [by2] og henvendte sig til SKAT [by2]. SKAT [by2] opstartede forsendelsen, og varerne blev frigivet til fri disponering for selskabet.

SKAT har oplyst, at selskabets chauffør ankom til SKATs toldekspeditionskontor i [by2] d. 29. januar 2014 for at opstarte en ekstern forsendelse. Chaufføren oplyste, at varerne stod i [by1], hvorfor SKAT afviste at starte forsendelsen op. SKAT har ligeledes oplyst, at SKATs ekspeditionskontor i [by1] kontaktede kontoret i [by2] d. 30. januar vedrørende varerne, som havde været på midlertidig opbevaring på [by2] Havn. SKAT [by1] oplyste SKAT [by2], at varerne fra det midlertidig oplag var sat af ved en virksomhed i [by1]. Selskabet blev d. 30. januar 2014 kontaktet af kontoret i [by2]. SKAT var af den opfattelse, at der var opstået toldskyld, da varerne var flyttet fra [by2] til [by1] uden opstart af en ekstern forsendelse og der skulle herefter udfærdiges en manuel opgørelse til betaling af told og moms. Den 30. januar 2014 angav en af selskabets chauffører samme vareparti til ekstern forsendelse ved kontoret i [by2], hvor varerne ikke blev kontrolleret, og varerne blev frigivet til ekstern forsendelse.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet importmoms på 78.195 kr. af 25.500 kg laminerede bjælker, der blev fraført midlertidig opbevaring uden forinden at være frembudt for SKAT og henført under en toldprocedure.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

”[...]

Sagens faktiske forhold

Den 29. januar 2014 ankommer en chauffør til Told [by2] for opstart af en forsendelse med LRN [...]. Da der fra Told [by2]' side bliver spurgt om varerne er med, svarede chaufføren, at de stod i [by1], hvorefter Told [by2] afviste at starte forsendelsen op.

Den 30. januar 2014 kontakter Told [by1] Told [by2] vedrørende en sending MIO-varer med ref. nr. [...] på forsendelse LRN [...]. Da [virksomhed1] havde hentet godset ved [...] på havnen i [by2], undlader de at frembyde varerne for Told [by2]. I stedet køres der direkte til Told [by1] for at få startet forsendelsen op, inden de kører videre til bestemmelsestoldstedet i [Tyskland]. Efter oplysninger fra Told [by1], skulle container [...] efter sigende være sat af ved en virksomhed i [by1].

[virksomhed1] blev den 30. januar 2014 kontaktet af Told [by2], vedrørende hvad der skulle ske i sagen, da der var opstået toldskyld, da varerne var flyttet fra [by2] til [by1] uden opstart af en T1 forsendelse. Der skulle herefter udfærdiges en manuel opgørelse til betaling af told og moms.

Den 30. januar 2014 har der været en chauffør inde ved Told [by2] for at få forsendelsen opstartet, og da der blev spurgt til, om varerne var med, blev der sagt ja, og godset blev ikke kontrolleret.

[virksomhed1] mener ikke, at det var deres chauffør, der havde været ved Told [by2] den 29. og 30. januar 2014, og vil undersøge sagen.

Forklaring - hvad er der sket i sagen?

[virksomhed1] har ikke sikret sig, at varerne var frembudt for Told [by2] inden udkørsel fra [by2] Havn, og derved ikke fået opstartet en T1 forsendelse, LRN [...] og dermed berigtigelse af MIO med ref. nr. [...] inden frigivelse for kørsel til bestemmelsestoldstedet i [Tyskland].

Transportøren kom den 29. januar 2014 efterfølgende til Told [by2] uden varerne, ifølge chaufføren, for at opstarte T1 dokumentet. Dette blev afvist, da varerne ikke var med.

[virksomhed1] kører ind til Told [by1] den 30. januar 2014 for at få opstartet T1 forsendelsen, men bliver afvist, da forsendelsen skulle have været opstartet i [by2]. Ifølge oplysninger fra Told [by1], var varerne ankommet til [by1] i container [...] og aflæsset ved en virksomhed.

Told [by2] kontakter [virksomhed1] den 30. januar 2014 for at orientere om, at der er opstået toldskyld, da varerne er blevet flyttet til [by1] fra [by2] Havn. Dette medfører, at der skal betales told og moms af varerne. Told [by1] lavede en aftale med [virksomhed1], at de skulle finde ud af hvem, der skulle betale told og moms, og meddele det til Told [by2], hvorefter containeren kunne køre til Told [by1] og få opstartet en udførselsangivelse, da varerne herefter ville få T2 status.

Den 30. januar 2014 har der været en chauffør forbi Told [by2] med en forsendelse LRN [...], for at få forsendelsen startet op. Da der bliver spurgt, om han har godset med, svarer chaufføren ja, og medarbejderen ved Told [by2] vælger at stole på dette uden at kontrollere godset, og varerne bliver frigivet med MRN [...]. Derved bliver den åbenstående MIO [...] berigtiget.

[virksomhed1] bliver spurgt om, hvorfor de alligevel vælger at sende en chauffør til Told [by2] for at få startet en forsendelse op, vel vidende, at godset stod i [by1]. Selskabet var oplyst om, at sagen ville ende med en opkrævning af told og moms. I øvrigt havde der også været en chauffør forbi Told [by2] allerede den 29. januar 2014 selvom varerne ikke var med, og chaufføren blev afvist.

Begrundelse for afgørelsen:

Da varerne har forladt havnen i [by2], inden de blev anbragt under en toldprocedure, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 16 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 med senere ændringer (fremover benævnt Toldkodeksen), er varerne unddraget toldtilsyn, og SKAT har mistet muligheden for at kontrollere varernes tilstedeværelse og sammensætning.

Frigivelse af en vare, er den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der kan disponeres over en vare til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varerne er henført under. Det vil sige, at der ikke må disponeres over varen, før toldmyndighederne har frigivet varen, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 20 i Toldkodeks.

Toldadministration 1 skal her henvise til en lignende sag, som har verseret ved EU-Domstolen.

Sag C-337/01, Hamann International, der omhandlede to partier varer, der var oplagt på et toldoplag, og som blev udført fra Fællesskabets toldområde. Der blev ikke anvendt fællesskabsforsendelse mellem toldoplaget og grænsen. At varerne var fjernet fra toldoplaget uden toldmyndighedernes tilladelse, betød, at varerne var unddraget toldtilsyn. I sagen blev varerne efterfølgende bragt tilbage under toldmyndighedernes kontrol igen i forbindelse med udpassagen fra Fællesskabet.

Følgende fremgår af dommens præmis 21 og 22:

21 - Den 7. marts 1997 ansøgte Hamann om godtgørelse af disse beløb og vedlagde sin ansøgning attesterede kopier af fortoldningsdokumenter. Den 23. april 1997 indgav Hamann yderligere dokumentation vedrørende de pågældende varer og meddelte Hauptzollamt, at erklæringen vedrørende visse af disse varers fraførsel fra toldoplaget havde fulgt varerne på tidspunktet for disses udførsel fra Fællesskabets toldområde.

22 - Ved afgørelse af 30. april 1997 meddelte Hauptzollamt afslag med den begrundelse, at de pågældende varer i hvert fald midlertidigt havde været unddraget toldtilsyn, idet den obligatoriske eksterne forsendelsesprocedure for overførsel fra indpassagetoldsted til udpassagetoldsted ikke var blevet overholdt.

Det fremgår videre af præmis 31 og 32:

31 - Hvad mere præcist angår begrebet unddragelse fra toldtilsyn, der er nævnt i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, bemærkes, at ifølge Domstolens praksis skal begrebet forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt; at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1 (dom af 1.2. 2001, sag C-66/99, D. Wandel, Sml. I, s. 873, præmis 47, og af 11. 7.2002, sag C-371/99, Liberexim, Sml. I, s. 6227, præmis 55).

32 - Med hensyn til denne fortolkning må det derfor fastslås, at der foreligger unddragelse fra toldtilsyn, jf. toldkodeksens artikel 203, stk. 1, når det i en situation som den i hovedsagen omhandlede er umuligt for toldmyndighederne, således som Bundefinanzhof har anført i forelæggelseskendelsen, at sikre toldtilsynet mellem det tidspunkt, hvor varerne fraføres toldoplagret, og det tidspunkt, hvor de frembydes på udpassagetoldstedet.

Det fremgår derfor klart af dommen, at der er opstået toldskyld, jf. Toldkodeks artikel 203, stk. 1

Ifølge artikel 203 i Toldkodeks, opstår toldskyld ved indførsel når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn, jf. artikel 203, stk. 1. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet, jf. artikel 203, stk. 2. Debitor er de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn.

Der skal desuden betales moms af varerne i henhold til § 12, stk. 1 i momsloven (LBK nr. 287 af 28. marts 2011).

Det beregnede momsbeløb er ikke omfattet af fradragsretten i momslovens § 37, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3. Efter § 37 kan registrerede virksomheder ved opgørelse af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3. alene fradrage momsen for virksomhedens indkøb af varer og ydelse, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.

Varerne er indført i Fællesskabet, hvor MIO [...] fejlagtigt er berigtiget med T1 forsendelse med MRN [...]. Denne forsendelse burde ikke være opstartet, da varerne ikke befandt sig på [by2] Havn. Der er derfor opstået toldskyld, jf. artikel 203 i Toldkodeks.

[...]

[virksomhed1] har kørt det omhandlede parti varer fra [by2] Havn til [by1] uden ledsagelse af Fællesskabsforsendelse eller frigivelse til anden toldprocedure. Varerne er dermed unddraget toldtilsyn, og der er opstået toldskyld.

Begrebet unddragelse fra toldtilsyn, der er nævnt i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, skal forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1.

Selskabets bemærkninger har ikke fået Toldadministration 1 til at ændre opfattelse vedrørende den opståede toldskyld.

[...]”

Selskabet opfattelse

Selskabet repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal betale importmoms af de laminerede bjælker, idet betingelserne for at blive pålagt toldskyld i henhold til toldkodeks artikel 203 ikke er opfyldt.

Det er til støtte for påstanden bl.a. anført:

” 1Hændelsesforløb

[virksomhed1] havde til opgave at afhente varer, som var midlertidigt oplagret i [by2]. Ved udkørsel fra [by2] Havn den 29. januar 2014 får [virksomhed1]s chauffør ikke opstartet en T1 forsendelse, idet chaufføren er af den opfattelse, at T1 forsendelsen skulle opstartes i [by1].

[virksomhed1]’s chauffør kører således til [by1] i god tro og forsøger at få opstartet T1 forsendelsen.

[virksomhed1]s chauffør bliver afvist hos SKAT i [by1], og SKAT i [by1] oplyser, at T1 forsendelsen skulle have været opstartet ved SKAT i [by2], hvorfor de ikke kan starte udkørslen af varer. [virksomhed1] vælger derfor at stille container og trailer på en sikker P-plads i [by1] og kontakter den 30. januar 2014 SKAT [by1] for at forsøge at løse problemet.

SKAT [by1] oplyser til [virksomhed1], at [virksomhed1] må køre tilbage til [by2] og opstarte en T1 forsendelse eller indestå for afregning af told og moms på varer. Desuden oplyser SKAT i [by1], at de vil tage kontakt til SKAT i [by2] for at høre om sagen kan løses på andre måder.

[virksomhed1] bliver herefter kontaktet af SKAT i [by2], som gerne vil have bekræftet at [virksomhed1] indestår for told og moms på varer. [virksomhed1] afviser dette og oplyser, at dette ikke har været aftalen med SKAT [by1]. SKAT [by2] oplyser herefter, at den eneste mulighed er, at [virksomhed1] indestår for told og moms på godset.

[virksomhed1] er herefter i tvivl om hvilke muligheder de har, hvorfor man beslutter sig for at køre tilbage [by2] for at få sagen løst.

I [by2] henvender [virksomhed1] sig til SKAT på havnen i [by2]. SKAT i [by2] opstarter T1 forsendelsen, og varerne frigives således til fri disponering for [virksomhed1] og køre dem ud af Danmark.

Den 3. december 2014 modtager [virksomhed1] et brev fra SKAT, hvori det fremgår, at SKAT har truffet afgørelse om opkrævning af told og moms således, at [virksomhed1] skal betale kr. 78.195,00 til SKAT.

2Bemærkninger til SKATs begrundelse

SKAT har dels begrundet deres afgørelse med henvisning til Toldkodekset og praksis herom og dels, at det er fejlagtigt, at der er blevet opstartet en T1 forsendelse.

2.1 Toldkodeks og praksis

SKAT har i deres afgørelse henvist til dommen C-337/01

EU-domstolen udtaler følgende i præmis 31 i dommen:

”Hvad mere præcist angår begrebet unddragelse fra toldtilsyn, der er nævnt i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, bemærkes, at ifølge Domstolens praksis skal begrebet forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1 (dom af 1.2.2001, sag C-66/99, D. Wandel, Sml. I, s. 873, præmis 47, og af 11.7.2002, sag C-371/99, Liberexim, Sml. I, s. 6227, præmis 55).”

I forlængelse af ovenstående præmis skal det anføres, at toldmyndigheder er myndigheder, der bl.a. har beføjelse til at håndhæve toldforskrifterne jf. toldkodeks artikel 4 nr. 3, og toldtilsyn er enhver handling, myndighederne generelt udfører for at sikre overholdelsen af toldforskrifterne og, i givet fald, af de øvrige bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn jf. toldkodeks artikel 4 nr. 13.

I den nævnte sag C-337/01 har varerne forladt det pågældende land, hvor de var oplagt på et toldoplag uden, at der blev anvendt en fællesskabsforsendelse. Det har således været umuligt, - omend kun midlertidigt - idet varerne bliver bragt tilbage til det pågældende land, for toldmyndighederne at sikre toldtilsynet med disse varer. Varerne har derfor været unddraget for toldtilsyn og dermed opstår der toldskyld jf. toldkodeks artikel 203, idet fælleskabsforsendelsen først bliver opstartet efter, at varerne har været ført ud af landet og dermed unddraget for toldtilsyn.

I [virksomhed1]s tilfælde forlader varerne aldrig Danmark førend, at [virksomhed1] får opstartet en korrekt T1 forsendelse, og varerne bliver fremvist hos toldmyndighederne i [by1] forinden de passerer grænsen.

Jf. ovenstående definition på toldmyndighed må der være identifikation mellem toldmyndighederne i [by1] og [by2]. Det har således ikke været umuligt for toldmyndighederne, heller ikke midlertidigt, at sikre toldsynet med varerne, da varerne bliver forevist toldmyndighederne i [by1] og således ikke forlader Danmark forinden anvendelse af en fællesskabsforsendelse, i dette tilfælde en T1 forsendelse.

Det er således min opfattelse, at det ud fra de angivne definitioner af toldmyndighed og toldtilsyn i toldkodekset, sammenholdt med praksis for hvornår en vare kan anses for unddraget i artikel 203s forstand, kan lægges til grund, at varerne ikke har været toldunddraget, idet toldmyndighederne på intet tidspunkt, heller ikke blot midlertidigt, har været hindret i at føre toldtilsyn forinden der opstartes en fællesskabsforsendelse.

2.2 Opstart af T1 forsendelse

SKAT anfører i sin afgørelse, at der fejlagtigt sker en opstart af T1 forsendelsen, idet varerne ikke det pågældende tidspunkt befandt sig på [by2] havn.

Med henvisning til ovenstående hændelsesforløb skal det anføres, at [virksomhed1] har haft en opfattelse af, at man kunne køre til [by2] og få startet T1 forsendelsen op og derefter føre varerne ud af Danmark.

Der er således tale om en borger/virksomhed, som har haft en berettiget forventning om, at man kunne køre til SKAT i [by2] for at starte T1 forsendelsen op samtidig med, at toldmyndighederne i [by1] fik forevist varerne, som på det pågældende tidspunkt forsat var plomberet og korrekt lastet.

En berettiget forventning som i særdeleshed bliver indfriet, idet SKAT i [by2] opstarter T1 forsendelsen, hvorefter [virksomhed1] henter varerne i [by1] og kører dem ud af Danmark.

Næsten et år efter at [virksomhed1] har fået opstartet T1 forsendelsen, opkræver SKAT nu kr. 78.195,00 og begrunder blandt andet opkrævningen med, at T1 forsendelsen fejlagtigt er blevet opstartet.

Opstart en af T1 forsendelse betyder, at toldmyndighederne har frigivet varerne. Når toldmyndighederne har foretaget denne handling, må der disponeres over varerne. SKAT i [by2] har således givet tilladelse til qua deres opstart af T1 forsendelsen, at [virksomhed1] må disponere over varerne. Først i forlængelse af denne tilladelse kører [virksomhed1] varerne ud af Danmark, hvorfor varerne aldrig har været toldunddraget.

[virksomhed1] har således disponeret i god tro og med en berettiget forventning om, der var opstartet en korrekt T1 forsendelse.

[virksomhed1] kan derfor ikke, næsten et år senere, blive pålagt en forpligtelse til at betale moms til en myndighed begrundet med, at den pågældende myndighed har begået en fejl.

3.SKATs vejledningspligt

Det skal anføres, at der i toldkodeksets kapital 5 er angivet bestemmelser, som omhandler muligheder for godtgørelse og fritagelse af afgifter. Disse bestemmelser er desuden påberåbt i C-337/01 og i størstedelen af praksis på dette område.

Det følger af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, at en forvaltningsmyndighed på eget initiativ skal vejlede en borger/virksomhed, hvis der i en sag kan være mulighed for særlige dispensationsmuligheder. Dette følger af forvaltningslovens § 7 samt af en almindelig uskreven retsgrundsætning (se f.eks. [person1], Forvaltningslovens med kommentarer, s. 260 f.)

Denne vejledningspligt medfører, at myndigheder på eget initiativ skal sørge for, at borgere ikke lider retstab eller på grund af misforståelser og uvidenhed om regler på området mister muligheder. Dette gælder, såfremt det fremstår som naturligt og relevant at give borgeren information og vejledning, evt. i form af supplerende oplysninger m.v., i anledning af den sag, som har givet anledning til kontakten mellem myndighed og borger.

Det følger klart af vejledningspligten, at hvor der er særlige muligheder for at kunne søge om dispensation, skal myndigheden vejlede om dette.

Det er således min opfattelse, at SKAT burde have vejledt [virksomhed1] om mulighederne for dispensation, særligt da SKAT nævner praksis hvori dispensationsreglerne er påberåbt som begrundelse for deres egen afgørelse.

4.Konklusion

Det er på baggrund af ovenstående min opfattelse, at [virksomhed1] ikke skal betale moms af kr. 78.195,00 for 25.500 kg laminerede bjælker, idet betingelserne for at blive pålagt toldskyld i henhold til toldkodeks artikel 203 ikke er opfyldt.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Der skal betales importmoms af varer, der indføres til Danmark fra steder uden for EU. Når varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende forsendelse af varer inden for EU eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. Dette fremgår af den dagældende momslovs § 12, stk. 1 og 2. (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013)

Reglerne om told findes i Rådets forordning nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EF-toldkodeksen) med senere ændringer.

Varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, er straks ved indførslen undergivet toldtilsyn. De kan underkastes toldkontrol efter gældende bestemmelser. De forbliver under tilsyn så længe, det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status, og for ikke-fællesskabsvarers vedkommende indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres. Dette fremgår af EF-toldkodeksen artikel 37.

Det følger af EF-toldkedeksens artikel 48, at ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for sådanne ikke-fællesskabsvarer.

Varer, der har været frembudt for toldvæsenet, og som afventer angivelse til toldmæssig bestemmelse eller anvendelse, har efter frembydelsen status som varer under midlertidig opbevaring. Varer under midlertidig opbevaring må kun befinde sig på steder, der er godkendt af toldmyndighederne, og på betingelser, som disse fastsætter. Dette fremgår af henholdsvis EF-toldkodeksens artikel 50 og 51.

Toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Dette fremgår af EF-toldkodeksen artikel 203. Af samme artikels stk. 3, 1. pind, fremgår, at den person, der har unddraget varen toldtilsyn, er debitor for toldskylden.

Toldskyld ved indførsel opstår, når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes, i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure. Dette fremgår af EF-toldkodeksens artikel 204.

Det bemærkes indledningsvis, at der er tale om varer, som var indfortoldet af klageren til oplæggelse på midlertidigt oplag med henblik på videreforsendelse af varerne.

Der er ikke sket angivelse til forsendelsesproceduren forinden varerne blev fraført det midlertidige oplag på [by2] Havn og varerne blev flyttet uden godkendelse fra myndighederne. Forholdet må derfor anses som omfattet af toldskyldsreglen i EF-toldkodeksens artikel 203, idet varerne ved fraførførelse fra det midlertidig oplag på [by2] Havn blev unddraget toldtilsyn. Det anførte vedrørende identifikation mellem SKAT i [by2] og [by1] er ikke tillagt betydning, da henvendelse til myndighederne skulle være sket forinden fraførelse af varerne fra havnen i [by2]. En frembydelse ved SKAT i [by1] er således ikke tilstrækkelig. Dermed har selskabet ej heller en berettiget forventning om, at frembydelse ved SKAT i [by1] kunne ske. Det er ligeledes ikke tillagt betydning, at varerne efterfølgende blev frigivet til ekstern forsendelse, idet betingelserne for at henføre varerne til proceduren ikke var opfyldt. Toldskylden var allerede opstået ved fraførelse fra det midlertidig oplag.

Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at konstatere, at SKAT har tilsidesat sin vejledningspligt, idet der ikke ses at være grundlag for godtgørelse eller fritagelse.

Der er dermed opstået toldskyld af varerne og selskabet er debitor, jf. den dagældende toldkodeks artikel 203, stk. 1 og 3, 1. pind.

Der er endvidere opstået pligt til at betale importmoms af varerne, jf. momslovens § 12, stk. 1 og 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.