Kendelse af 02-12-2019 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 133.960 kr., idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for indgående moms i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[person1] (herefter virksomheden) er en personligt drevet enkeltmandsvirksomhed, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien”. Virksomheden havde startdato den 1. juli 2006 og blev frivillig momsregistreret i 2006.

Det er oplyst, at virksomheden driver stutterivirksomhed med opdræt af heste.

Det fremgår af virksomhedens regnskaber fra 2011 til 2017, at virksomheden i perioden havde følgende besætning af heste ved udgangen af de pågældende år:

Det fremgår videre af virksomhedens regnskaber, at virksomheden i perioden fra 2011 til 2017 havde momsangivet således:

Skattestyrelsen har oplyst, at virksomheden i perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2014 havde angivet salgsmoms med i alt 1.424 kr. og købsmoms med i alt 13.007 kr., hvorved virksomheden i denne periode havde et negativt momstilsvar på 11.583 kr. Virksomheden havde således angivet et negativt momstilsvar på i alt 149.323 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Repræsentanten fremlagde ved mail af 19. januar 2015 til SKAT bl.a. indtægtsbilag fra virksomhedens salg af en hest til slagtning for 1.555 kr. i 2011 og salg af en hest for 28.000 kr. i 2013.

Virksomhedens indehaver har ved brev af 14. februar 2019 anført, at virksomhedens seneste føl blev født den 12. april 2012. Indehaveren har fremlagt føllets hestepas til dokumentation herfor. Indehaveren har videre fremlagt tre indtægtsbilag vedrørende virksomhedens salg af tre heste i 2015. Det fremgår af indtægtsbilagene, at disse blev solgt til 30.000 kr. inkl. moms, 37.500 kr. inkl. moms og 56.250 kr. inkl. moms.

Det er oplyst, at virksomhedens øvrige indtægter i perioden fra 2011 til 2017 bl.a. angik opstaldning af heste og trailerudlejning samt salg af gulerødder, tipvogn og rundballer.

Repræsentanten har endvidere fremlagt købekontrakt og faktura af 26. oktober 2018 vedrørende virksomhedens salg af en hest for 95.000 kr. inkl. moms.

SKATs afgørelse

SKAT har den 16. februar 2015 truffet afgørelse, hvorefter SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag for indgående moms på bl.a. 133.960 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Ifølge momsloven § 3 er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momsloven § 4 fortæller, hvad der er afgiftspligtige transaktioner.

Det følger af momsloven § 37 at registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56 stk. 3 kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.

Af EF- Domstolens afgørelse i sag C-230/94Renate Enkler, præmis 24 fremgår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig person. Dagældende 6. momsdirektivs artikel 4, som er afløst af momssystemdirektivets artikel 9 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kan kræve den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter. Den administrative eller retlige instans, som skal tage stilling til problemet skal følgelig vurdere samtlige konkrete omstændigheder ved afgørelsen af om formålet med den pågældende virksomhed er at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter

Virksomheden anses ikke for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, idet aktiviteten har været meget begrænset. SKAT anser det ikke som dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne for perioden 01.01.2011 - 31.12.2013 og afgiften heraf kan henføres til fradragsberettiget brug i den registrerede virksomhed.

Der henvises desuden til praksis på området jf. Landsskatteretskendelse 10-01312 af 17. januar 2011.

Virksomhedens salgsmoms har været meget lav i mange år, og er kun af underordnet omfang. Du har indsendt følgende bilag, som dokumenterer omsætningen:

DatoBilagex momsmomsinkl. Moms

31-12-2011 13905 Gulerødder 250 63 313

31-12-201113 908 Gulerødder 625 156 781

20-11-2011 137 Slagterforr.(1 hest slagtet) 1.555 389 1.944

13906 Gulerødder 1.050 263 1.313

I alt 3.480 870 4.350

22-01-201213907 Rundballer (annulleret) - -

22-05-201213911 Gulerødder 625 156 781

22-05-201213909 Gulerødder 800 200 1.000

22-05-201213910 Gulerødder 400 100 500

I alt 1.825 456 2.281

20-05-201313912 Hobben 28.000 7.000 35.000

I alt 28.000 7.000 35.000

30-05-201413914 Opstaltning af hobbe 4.000 1.000 5.000

24.02.201413913 Tipvogn 1.700 425 2.125

I alt 5.700 1.425 7.125

Af ovenstående konkluderer SKAT at der ikke er tale om indtægter af en vis varig karakter, men i stedet indtægter af underordnet omfang og salg af 1 hest og 1 tipvogn.

Desuden kan nævnes at virksomheden har haft negativt momstilsvar i alle årene siden 2006, hvor den blev momsregistreret.

Virksomheden bør selv lade sig afmelde for moms hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvilket kan gøres på www.virk.dk

Der er desuden fratrukket moms af biludgifter. Der er ikke fradrag herfor jf. Momslovens § 41, når virksomhedens omsætning ikke overstiger 50.000 kr.

Ifølge kontospecifikationer for købsmoms for 2012 og 2013 er gennemgået hvilke udgifter der hører under biludgifter og andre udgifter som ikke anses for fradragsberettiget jf. nedenstående:

Du har indsendt bemærkninger, hvor du er enig med SKAT i at der ikke kan fratrækkes biludgifter, men fastholder at der er tale om en økonomisk virksomhed. Bemærkningerne har ikke bevirket at SKAT har ændret opfattelse. SKAT mener fortsat at der ikke er tale om økonomisk virksomhed. Der kan tilføjes følgende:

Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er normalt tilstrækkeligt til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og derfor med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Hvis et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes både til erhvervsmæssig og privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse jf. C-230/94Renate Enkler.

Nogle forhold der har været lagt vægt på i praksis er bl.a.:

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om der er tale om en økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

SKAT anser ikke virksomheden for at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Når der tages i betragtning at virksomheden har angivet negativt moms de seneste mange år og at der ikke forventes eller sandsynliggøres at fremtiden indbringer tilsvarende indtægter. Der er desuden lagt vægt på at der er andre end erhvervsmæssige formål men virksomheden, men nærmere et udtryk for privat interesse for heste. Desuden er der henset til virksomhedens intensitet og omsætningens størrelse

Når samtlige omstændigheder er taget i betragtning anses virksomheden ikke for at drive selvstændig økonomisk virksomhed.

Virksomhedens momsangivelse forhøjes med følgende:

Forhøjelse af moms for 2012:42.769 kr.

Forhøjelse af moms for 2013:94.971 kr.

Forhøjelse af moms for 2014:11.583 kr.

...”.

Under sagens behandling har Skattestyrelsen den 7. december 2018 bl.a. videre anført følgende:

”...

Bemærkninger til accepterede ændringer

Først og fremmest skal slås fast, at der ikke klages om ændringer vedrørende bilomkostninger, da den momspligtige omsætning er mindre 50.000. - jf. momslovens § 41

Det betyder at de har accepteret følgende momsændring.

2012.:3.952 kr.

2013:12.862 kr.

Bemærkninger til Momsmæssige ændringer

Skattestyrelsen er enig i bemærkninger jf. revisor, at der ikke kan drages enslydende konklusioner om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed inden for skatteområdet og momsområdet, hvilket daværende SKAT heller ikke har gjort. De skattemæssige ændringer som omtales senere tager udgangspunkt i dansk lovgivning jf. Statsskatteloven og praksis.

Der er tale om 2 regelsæt og moms og skattereglerne følges ikke altid ad.

Ligeledes er begreberne "erhvervsmæssig virksomhed" og "økonomisk virksomhed" ikke sammenfaldende.

Man er omfattet af momsreglerne, såfremt man driver økonomisk virksomhed og foretager levering mod vederlag jf. momsloven

Det momsmæssige begreb "økonomisk virksomhed" skal fortolkes i overensstemmelse med EU­reglerne.

Det betyder at indtægter fra stutterivirksomhed må formodes at være omfattet af "økonomisk virksomhed", hvis der er levering mod vederlag.

Visse indtægter er momsfrie jf. momslovens § 13

Som tidligere argumenteret anses virksomheden ikke for at drive økonomisk virksomhed i årene 2011-2013.

Sidenhen har virksomheden ændret karakter og der er komme andre og flere indtægter til. På trods af at virksomheden ikke har ladet sig frivillig momsregistrere for udlejning af fast ejendom, har virksomheden lagt moms på indtægter så som opstaldning. Denne indtægt er i princippet momsfri jf. ML § 13 stk. 1 nr. 8. Fordringen er dog momspligtig. Virksomheden har dog ageret som om at hele indtægten var omfattet af momspligten. Fra årene 2014 er der kommet nye indtægter som trailerleje og opstaldning, disse indtægter har der ikke tidligere været.

Skattestyrelsen har gennemgået alle momsindtægter for årene 2011-2016, hvoraf det kan ses at der i 2011 og 2012 udelukkende var indtægter for salg af gulerødder og slagtning. Fra 2013 var der også indtægter fra salg af 1 hest og i 2014 tipvogn, opstaldning og trailerudlejning.

Omsætningen bestod af:

Af ovenstående ses at indtægterne har været af underordnet omfang. Desuden har der været begrænset aktivitet de første år.

Ifølge momssystemdirektivet artikel 9, skal der opnås indtægter af en vis varig karakter, men at det er uanset formålet. I princippet kan der derfor ikke stilles krav om rentabel drift.

Om der er tale om økonomiske virksomhed træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold skal inddrages.

Ifølge INZO dommen er der fradrag for forberedende handlinger. Det afgørende er ikke rentabiliteten, men hensigten med virksomheden.

Ifølge Renate Enkler C-230/94 dommen kræves der en vis intensitet og professionel tilgang. Desuden fremgår det at hvis et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes til både virksomheden og privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dens brug.

Dette er netop tilfældet i [person1]s tilfælde.

Her kan henvises til en lignende sag fra LSR 10-01312 af 7. januar 2011. Sagen er på mange måder sammenlignelig. I denne sag blev der lagt til grund at aktiviteten har været begrænset og at en større del af de afholdte udgifter ikke kunne henføres til fradragsberettiget brug i den registrerede virksomhed.

Der kan desuden henvises til LSR afgørelse 12-0202583:

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, at

'Ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved "økonomisk virksomhed" forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstå navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Ifølge det oplyste lægges det til grund, at virksomhedens aktivitet er salg af kom og ponyer I perioden 2007 - 2011 har været E salg af korn på gennemsnitlig (3.224+ 4.804+5.104) i alt pr. år 2.626 kr. Der har ikke været salg af ponyer - en aktivitet som eft det oplyste er påbegyndt i 2009. Omkostninger (uden leasingudgifter) er budgetteret årligt til ca. 52.000 kr. Der foreligger ikke oplysninger for 2012.

Henset til omfanget af salget af kom i perioden finder Landsskatteretten, at landbruget har et så ringe omfang og en så manglende intensitet, at aktiviteten ikke kan anses for udøvet med henblik på af skabe indtægter af en vis varig karakter. Aktiviteten kan således ikke karakteriseres som økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Det af repræsentanten anførte vedrørende øget salg af korn og forventet salg af ponyer ændrer ikke ved dette. Der er bl.a. lagt vægt på, at det forventede dyrkede areal på 4 ha beregnet for salg, ikke ses at være en udvidelse af arealet. Endvidere ses de ikke sandsynliggjort, at et fremtidigt salg af ponyer kan kunne blive af et sådan omfang, at der bliver faste indtægter af en vis karakter i virksomheden.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Desuden kan der henvises til SKM2006.286VLR. Af afgørelsen fremgår, at selvom en virksomhed har et CVR-nr., så kan man godt sige, at den i en periode ikke er drevet intens nok og derfor betragtes som ikke-økonomisk virksomhed.

Kontant betaling

I det nye materiale er sendt kontrakt på salg af hest fra [person1] til [navn undladt] jf. nedenstående

...

Der er tale om et salg pr. 26.10.2018

Skattestyrelsen har flere spørgsmål til denne kontrakt.

For det første fremgår der ikke moms på hele kontrakten, da afregningsperioden endnu ikke er gået er der endnu ikke angivet moms for salget, men at der ikke fremgår moms i hele kontrakten er bemærkelsesværdigt. Desuden fremgår det af overskriften på kontrakten at det er civilt køb.

Det er derfor vigtigt for Skatteankestyrelsen om der er tale om salg af hest fra virksomheden med moms eller om der er tale om en privat hest.

Desuden er det vigtigt at bemærke at der er tale om kontant betaling. Der er tale om kontant betaling på 95.000 kr. Her er det vigtigt at bemærke at man ikke må modtage kontanter på over 50.000 kr., i henhold til hvidvaskningsloven.

Besætning

Ovenstående salg af hest (civilt køb jf. kontrakt) har gjort at Skattestyrelsen har set nærmere på besætningen gennem årene jf. indsendte regnskaber:

Der er ikke fremsendt hestepas, hvorfor dette er bedste mulighed for at få et overblik over besætningen. Skattestyrelsen har forsøgt at fremskaffe hestepas men har faet oplyst telefoniske af SEGES, at det skal ejeren selv indhente. SEGES fortæller desuden at "hestepas" bliver sendt til ejeren med posten til enten et CVR nr. eller et CPR. nr.

Skattestyrelsen vil opfordre Skatteankestyrelsen til at undersøge om der er tale om private heste eller heste i virksomheden.

Jf. regnskaber fremgår:

Besætningsfordeling jf. regnskaber:2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Heste over 2 år 4 4 4 8 2

Heste over 2 år til slagtning 2 2

Små heste og plage 2 1 1

Føl 1 1

[x2] 1 1

[x1] 1 1 1

[x3] 1 1

[x4] 1 1

Antal i alt 7 8 7 8 4 4 4

Besætningsfordeling jf. regnskaber:2.011 2.012 2.013 2.014 2.015 2.016 2.017

Heste over 2 år 80.000 80.000 80.000 44.000 11.000

Heste over 2 år til slagtning 11.000 11.000

Små heste og plage 40.000 20.000 10.000

Føl 10.000 10.000

[x2]5.000 15.000 50.000

[x1] 10.000 10.000 10.000

[x3] 5.700 50.000

[x4] 5.700 10.000

Antal i alt 130.000 121.000 101.000 44.000 36.000 36.400 120.000

Besætningsforskydningen er sammenholdt med salg jf. momsregnskabet.

Der er solgt en hest i 2013 jf. momsregnskabet til værdi 28.000 kr., heraf salgsmoms 7.000 kr. Det stemmer overens med at besætningen er faldet fra 8 stk. i 2012 til 7 stk. ultimo 2013. (Værdifald 20.000,-) Skønnes OK

Desuden er der solgt 3 heste i 2015 jf. momsregnskabet

Sammenholdt med regnskaberne er besætningen faldet fra 8 stk. i 2014 til 4 stk. ultimo 2015. Værdien har angiveligt været sat for lavt i 2014, men i forhold til 2013 skønnes dette OK.

Der kan stilles spørgsmål tegn ved om denne form for salg af heste kan anses for at opnå indtægter af en vis varig karakter jf. momssystemdirektivet. Der er tale om salg af 4 heste + 1 slagtet, heraf salgsmoms 32.139 kr. i en periode på 6 år. (2010-2015).

Derudover kommer småindtægter fra salg af gulerødder, rundballer, trailerudleje og opstaldning.

Samlet over en periode er der angivet følgende i moms

Angivet 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Salgsmoms 13.610 18.600 3.874 900 870 581 7.250

Købsmoms 58.616 50.388 37.041 68.095 26.235 43.350 102.221

Momstilsvar -45.006 -31.788 -33.167 -67.195 -25.365 -42.769 -94.971

Angivet 2014 2015 2016 2017 2018(1. halvår) SAMLET

Salgsmoms 1.749 30.671 9.383 5.704 540 93.732

Købsmoms 24.010 15.640 10.049 15.049 7.536 458.539

Momstilsvar -22.261 15.031 -975 -9.345 -6.996 -334.807

Skattestyrelsen fastholder at der ikke er drevet økonomisk virksomhed i 2011 og 2012, men at der fra 2013 er indtægter fra salg af hest som muligvis gør at der nu kan være tale om økonomisk virksomhed med salg af heste. Der er dog stadigvæk tale om underordet omfang og med i den samlede konkrete vurdering skal også at hestene har en vis privat interesse.

Virksomhedens egne forklaring på driften jf. 13.01.2015

Virksomhedens aktiviteter er hesteopdræt/stutterivirksomhed. I den forbindelse henvises der til virksomhedens hjemmeside, [...dk], hvor driften kan følges, og hvor virksomhedens salgsklare heste præsenteres og udbydes til salg. I de seneste år har der, på grund af finanskrisen, været et meget reduceret salg af heste. Citat fra ejeren: "Under "normale" omstændigheder ville jeg have fået flere føl med salg for øje, ligesom hestene ikke er blevet tilredet, da jeg ikke selv kan vedligeholde ridningen - og det ville have givet alt for stor usikkerhed, fordi en hest skal rides, ellers er det det samme som at ØSE penge ud af vinduet, da det jo i disse tider har været umuligt at regne med salg, med mindre man direkte ville forære hestene væk. Jeg solgte jo en hest i 2013, helt rå, fordi jeg var så heldig at "finde" køber på [...]side over interesserede købere. Min vurdering for nuværende er, at markedet bedrer sig. Yderligere har jeg nu en pige, der er god til at ride til - uden at det koster en formue !"

Der kan desuden ses hjemmeside og billeder af heste m.m. på http://[...dk]

Til sidst henvises til sag 11-0298817

Købsmoms - underskudsgivende virksomhed

Klagen skyldes, at SKAT har ændret købsmomsen for virksomheden, idet aktivitet med hestehold/stutteri ikke er anset for økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Endvidere skyldes klagen, at SKAT har foretaget omregistrering af et køretøj fra godstransport erhverv til godstransport privat/erhverv og i den forbindelse opkrævet privatbenyttelsesafgift, jf. vægtafgiftslovens § 2, stk. 1 og reguleret for købsmoms vedrørende køretøjet. Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende aktiviteten med hestehold/stutteri og ændrer SKATs afgørelse vedrørende det omhandlede køretøj.

Afsagt: 15-08-2016

...”.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomheden med rette har foretaget fradrag for indgående moms med i alt 133.960 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Der er herved bl.a. anført følgende:

”...

Der klages over krav om tilbagebetaling af moms samt nægtelse af fradrag for erhvervsmæssige underskud af virksomhed.

Der klages dog ikke over nægtelse af afløftning af moms på bilomkostninger, da den momspligtige omsætning for 2011, 2012 og 2013 har været mindre end 50.000 kr..

Summarisk drejer klagen sig således om:

2011:

Beløb, som der klages over skattemæssigt:159.597 kr.

2012:

SKAT’s krav om tilbagebetaling af moms:42.769 kr.

Heraf vedr. bilomkostninger -3.952 kr.

Beløbet som der klages over – moms38.817 kr.

Beløb, som der klages over skattemæssigt:195.420 kr.

2013:

SKAT’s krav om tilbagebetaling af moms:94.971 kr.

Heraf vedr. bilomkostninger12.862 kr.

Beløbet som der klages over – moms82.109 kr.

Beløb, som der klages over skattemæssigt:108.043 kr.

2014:

SKAT’s krav om tilbagebetaling af moms:11.583 kr.

...”.

Under sagens behandling har repræsentanten den 20. juli 2017 bl.a. videre anført følgende:

”...

Man kan ikke drage enslydende konklusioner om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed inden for skatteområdet og momsområdet.

Nedenfor er angivet ting der skal tages hensyn til i momssystemets artikel 9, som har afløst tidligere 6. momsdirektivs artikel 4.

“Afgiftspligtig person” er defineret i 6. momsdirektivs artikel 4, stk. 1, som har følgende ordlyd:

“Som afgiftspligtig person anses enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver ... økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.”

Ordlyden er i sig selv klar og utvetydig, men for fremhævelsens skyld opsummeres elementerne i direktivets definition af en afgiftspligtig person:

Pligten til at lade sig momsregistrere og betale moms indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de kr. 50.000. I det øjeblik igangværende salgsforhandlinger resulterer i et salg, vil omsætningen overstige 50.000 kr. og momspligten indtræder.

Allerede af den grund bør momsregnskabet godkendes med undtagelse af momsafløftning af bilomkostningerne, da den momspligtige omsætning for årene har været under 50.000 kr., men som det har kunnet ses af budgettet for 2015 og nu regnskabet for 2015, har den momspligtige omsætning langt oversteget 50.000 kr. – (regnskabet vedhæftes som bilag 1).

Der er IKKE tale om, at nogen af del af virksomheden har PRIVAT interesse- udover selvfølgelig den professionelle tilgang, som der altid er – og bør være – i en sådan virksomhed.

[person1] driver selvstændig økonomisk virksomhed, som godt nok indtil nu har været under indkøring, samtidig med at virksomheden påvirkes af den igangværende fianskrise, der har gjort det ekstra vanskeligt, at sælge heste grundet de dårlige konjunkturer, men som budgettet for 2015 viser, er der nu ved at være opbygget en god salgbar besætning af heste af virkelig god afstamning med afkom af fremragende hingste, som der i er afsluttet handeler med købere til 2 – 3 heste. Derfor var der ikke tale om ”pyntede” budgetter, men tale om realistiske – og med seriøse salgsforhandlinger underbyggede – budgetter. Ligeledes er der påbegyndt en del kontakter via Face-book, som supplement til virksomhedens hjemmeside, hvilket giver en del kontakter, som kan udmønte sig i salgsforhandlinger. Der er tegn på, at den økonomiske krise ikke hæmmer hestemarkedet så meget, som tidligere. (se bilag 1 – regnskabet for 2015)

Med henvisning til [person1]s professionelle indgang til stutterivirksomheden, som er kendetegnet ved et meget velovervejet avlsmateriale påstås, at der drives en teknisk landbrugsfagligt korrekt virksomhed, som på grund af indkøring først nu har potientiale til at give et rimeligt økonomisk afkast, som budgettet og regnskabet for 2015 med al tydelighed har vist.

Da SKAT udelukkende begrunder sin kendelse vedrørende skattemæssige underskud med, at virksomheden drives fra en beboelsesvurderet landbrugsejendom – uden i øvrigt at kigge på de faktiske forhold – og de facto forholdene på ejendommen er:

Derfor er min påstand, at ejendommen er forkert vurderet, hvilket Skatteankestyrelsen bedes rette henvendelse til SKAT´s afdeling for ejendomsvurdering for at få dette bekræftet, da vurderingssystemet de facto er sat ud af kraft i disse år.

Allerede af ovennævnte grunde bør ejendommens omkostninger godkendes som erhvervsmæssige. Desuden henvises til SKAT- Styresignal 16-1322835 af 5. januar 2017, hvor det slås fast, at afskrivninger på erhvervsmæssigt anvendte bygninger ikke begrænses af Ligningslovens § 15, som tidligere hævdet af SKAT – der er således tale om en praksisændring med genoptagelsesadgang tilbage til indkomståret 2011..

Med hensyn til argumentationen SKAT´s pkt. 4.4, hvor der argumenteres for, at der ikke er udsigt til, at virksomheden kan give overskud, idet der argumenteres med, at det lagte budget for 2015 er urealistisk og ”pyntet”, hvilket virkeligheden har bevist ikke er tilfældet, idet regnskabet for 2015 fuldt ud lever op til budgettet for 2015.

Der henvises i den forbindelse til følgende kendelser, som viser praksis for, at [person1]s virksomhed drives erhvervsmæssigt.

Det der er væsentligt med hensyn til erhvervsmæssigt drevne virksomheder er, at der er udsigt til at virksomheden kommer til at give overskud, hvilket dokumenteres med et realistisk budget og regnskab for 2015 med overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

...”.

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse, og har følgende bemærkninger:

Skattestyrelsen er enige med Skatteankestyrelsen i, at klager ikke har været berettiget til at fradrage afgiften for udgifter efter momslovens § 37, stk. 1, idet klager ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, efter ML § 3, stk. 1.

Vi er enige i, at klagen vedr. afgiftsperioderne 1. januar til 30. juni 2014.

Skattestyrelsen fastholder at der har været begrænset aktivitet de første år, samt at klagers indtægter har været af underordnet omfang. Der ligges i vurderingen vægt på, at der i 2011 og 2012 udelukkende var indtægter fra salg af gulerødder og slagtning, at der i 2013 var indtægter for salg af én hest og i 2014, indtægter fra tipvogn, opstaldning og trailerudlejning. Det tillægges endvidere betydning at hestene har en vis privat interesse.

Skattestyrelsen finder således efter en konkret vurdering ikke, at klager har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, for perioden 1. januar til 30. juni 2014.

Vi fastholder derfor salgsmomsen og nægter fradrag for købsmomsen, idet der allerede er udstedt faktura indeholdt moms.

...”.

Virksomhedens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen:

”...

Momssagen:

Det er vores opfattelse, at der skal gives medhold i klagen for så vidt angår nægtelse af momsfradrag, idet Skattestyrelsen, tidligere SKAT, ikke er berettiget til at nægte momsfradrag for de påklagede perioder under henvisning til præmis 2i i Inzo dommen fra EF-domstolen. I denne præmis fandt i præmis 21 i Inzo-sagen

"at fra det tidspunkt, hvor myndighederne på baggrund af de af virksomheden afgivne oplysninger har accepteret, at virksomheden er afgiftspligtig, kan dette principielt ikke senere ændres med tilbagevirkende kraft, afhængigt af, om bestemte begivenheder indtræffer."

Det ville ifølge dommen være i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet om momsens neutralitet som afgiftsbyrde på virksomhederne.

I tilfælde af svig eller misbrug "kan afgiftsmyndighederne med tilbagevirkende kraft kræve de fratrukne beløb tilbagebetalt, da fradragene er godkendt på baggrund af falske oplysninger", jf. præmis 24 i Inzo-sagen. Bortset herfra kan momsfradrag ikke kræves tilbagebetalt. Der kan i den forbindelse henvise til TFS1997.639

Derudover kan der henvises til Landsskatterettens afgørelse 13-1572613 af 10. maj 2016. Følgende fremgår af begrundelsen fra Landsskatteretten:

”Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ved afgørelse af 17. juni 2013 har forhøjet klagerens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2011 med i alt 38.424 kr.

Der skal derfor tages stilling til, om klageren driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, at

”Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, jf. præmis 21, 23 og 24, at fra det tidspunkt hvor skatte- og afgiftsmyndighederne på baggrund af de af virksomheden givne oplysninger har accepteret, at virksomheden er afgiftspligtig, kan dette principielt ikke senere ændres med tilbagevirkende kraft. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, og myndighederne kan kræve den erklærede hensigt om at påbegynde økonomisk virksomhed forbundet med afgiftspligtige transaktioner bestyrket af objektive momenter. I tilfælde af svig eller misbrug, som hvor den pågældende f.eks. har søgt at inddrage fradragsberettigede goder i sin private formue, kan myndighederne kræve de fratrukne beløb tilbagebetalt med tilbagevirkende kraft, da fradragene blev godkendt på baggrund af falske oplysninger.

Der kan tillige henvises til afgørelsen gengivet i TfS1997.639 fra Skatteministeriets Departement.

Ifølge det oplyste lægges det til grund, at virksomhedens aktivitet fra 2007 er kvægdrift. I perioden 2008 til 2011 har der ifølge virksomhedens regnskaber ikke været indtægter fra salg i forbindelse med kvægdriften, og der har været betydelige underskud.

Henset til at der i perioden ikke har været foretaget levering mod vederlag i forbindelse med kvægdriften, finder Landsskatteretten, at kvægdriften har et så ringe omfang og en så manglende intensitet, at aktiviteten ikke kan anses for udøvet med henblik på af skabe indtægter af en vis varig karakter. Aktiviteten kan således ikke karakteriseres som økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Landsskatteretten finder dog, at SKAT som følge af EU-Domstolens dom i INZO-sagen er afskåret fra med tilbagevirkende kraft at kræve de fratrukne momsbeløb tilbagebetalt i det omfang udgifterne har tilknytning til aktiviteten med kvægdrift.

Landsskatteretten har herved ikke taget stilling til, hvorvidt de enkelte udgifter har tilknytning til aktiviteten med kvægdrift, og således om momsen af de enkelte afholdte udgifter er fradragsberettigede i henhold til momslovens §§ 37 og 38. Det overlades til SKAT konkret at vurdere, om betingelserne for fradrag er opfyldt.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.”

SKAT har ikke påvist, at momsfradragene i denne sag er godkendt på grundlag af falske oplysning, og Landsskatteretten må på den baggrund give medhold i klagen.

Det er i øvrigt fortsat vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at anfægte, at stutteriet opfylder kravene for at anses for økonomisk virksomhed i momslovens forstand af de grunde, der tidligere er fremført.

...

Officialmaksimen

Vi ønsker at henlede opmærksomheden på, at Skatteankestyrelsen er en administrativ myndighed, der skal opfylde officialmaksimen. Der kan henvises til artiklen ”Mere fokus på nye oplysninger i klagesager” der er trykt i nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nr. 6, november 2015, hvor følgende fremgår:

...

”Officialprincippet betyder, at myndigheden - inden den træffer afgørelse i klagesagen – skal undersøge sagen ordentligt og sørge for, at der foreligger de nødvendige og tilstrækkelige faktuelle oplysninger.

Formålet med officialprincippet er at sikre, at der ikke er oplysninger, der bliver overset, og at borgeren får den korrekte afgørelse. Ankestyrelsen er som ankeinstans sat i verden for at sikre korrekte afgørelser på vores lovområder. Derfor er det Ankestyrelsen, der skal sikre, at kommunen i en konkret sag har sørget for at have nok oplysninger. Og det er Ankestyrelsen, der har ansvaret for, at klagesagen er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes en afgørelse.

Princippet om nova

Ankestyrelsen er også – som andre myndigheder - omfattet af det forvaltningsretlige princip om nova. Princippet om nova betyder, at der ikke gælder nogen begrænsninger i borgerens adgang til under klagesagens behandling at sende nye faktuelle oplysninger (nova) ind.

Vi er med andre ord forpligtet til at inddrage alle nye oplysninger, der kan få betydning, når vi behandler en sag. Hvis en part under sagen beder os om at indhente flere oplysninger, vurderer vi derfor altid konkret, om vi mener, det er nødvendigt

Spørgsmålet er så bare, hvordan nye faktiske oplysninger skal inddrages i vores behandling af klagesagen? Skal vi selv vurdere og afveje oplysningerne og træffe en ny afgørelse, eller er det mest korrekt at hjemvise sagen til kommunen, sådan at kommunen får lejlighed til at se på sagen igen i lyset af de nye væsentlige oplysninger?

Det spørgsmål, har Ankestyrelsen nu fået meget mere fokus på. Ligesom vi har fået mere fokus på, at vores begrundelser forklarer, hvordan vi har inddraget nye faktiske oplysninger.”

Det er vores opfattelse, at Skatteankestyrelsens sagsbehandlere ikke har opfyldt officialmaksimen indtil videre ved sagsbehandlingen af [person1] klager. Vi ser frem til, at der udarbejdes nye sagsfremstillinger, der tager behørigt stilling til de argumenter der er fremført både i klagen og ved efterfølgende korrespondancer.

Opsummering:

Der skal gives medhold i de påklagede afgørelser over nægtet fradrag for indgående moms og skattemæssige underskud ved stutteri af de grunde, der dels er anført i klagen, fremført på møde med skatteankestyrelsens sagsbehandler, anført i indsigelse over sagsfremstillingerne og de forhold, der uddybet ovenfor.

...”.

Retsmøde

Under sagens behandling på retsmøde anførte repræsentanten bl.a., at uanset, at der skattemæssigt måtte være tale om en hobbyvirksomhed, er der tale om selvstændig økonomisk virksomhed i momslovens forstand, jf. Landsskatterettens kendelse af 8. november 2010 i journalnr. 09-02570. Idet virksomhedens branchekode er ”014300 – Avl af heste”, kan opkrævning af moms ikke ske med tilbagevirkende kraft, jf. Landsskatterettens kendelse af 10. maj 2016 i journalnr. 13-1572613, TfS 1997, 637 og EU-Domstolens afgørelse i sag C-110/94 (INZO). Som subsidiær påstand anførte repræsentanten videre, at klageren for årene 2014 og 2015 kan påberåbe sig momslovens § 43 med udgangspunkt i år 2013. Endvidere anførte repræsentanten, at denne ønskede at påberåbe sig officialmaksimen, idet der havde været foretaget en ensidig sagsbehandling af sagen. Dette henset til, at den af repræsentanten påberåbte praksis, herunder INZO-dommen, bør have været omtalt af Skatteankestyrelsen.

Hertil anførte Skattestyrelsen, at der i de påklagede år var begrænset aktivitet og underordnet indtjening, samt at klageren havde indberettet negative momstilsvar i årene fra 2006. Videre er aktiviteten med heste tilsvarende egnet til privat anvendelse, ligesom aktiviteten foregår på stedet for klagerens private bolig. Skattestyrelsen anførte endvidere, at INZO-dommen angår udgifter af forberedende karakter, hvorefter det kræves, at driften tilrettelægges med henblik på indtægter af en varig karakter. Klageren findes hertil ikke at have godtgjort, at denne har de faglige forudsætninger herfor. For så vidt angår repræsentanten subsidiære påstand anførte Skattestyrelsen endeligt, at år 2014 og 2015 ikke er omfattet af den påklagede afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at SKAT og Skatteankestyrelsen ved sagens behandling har overholdt officialmaksimen.

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens fradrag for indgående moms med i alt 133.960 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Af momslovens § 37, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman), fastslået, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at artikel 4, ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. præmis 24.

Det er således virksomheden, der skal dokumentere, at den har til hensigt at drive afgiftspligtig virksomhed.

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det er således uden betydning for afgrænsningen af begrebet afgiftspligtig person, på hvilket sted den selvstændige økonomiske virksomhed udøves, og hvilket formål eller resultat virksomheden har.

Indledningsvist skal der således tages stilling til, hvorvidt virksomheden er en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3.

EU-Domstolen har i sag C-230/94 (Renate Enkler) bl.a. udtalt følgende i præmis 24 og 26-29 (uddrag):

”24. Hertil bemærkes, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses for afgiftspligtig. Sjette direktivs artikel 4 er således ikke til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt bestyrket af objektive momenter

...

26. I dom af 11. juli 1991 (sag C-97/90, Lennartz, Sml. I, s. 3795) fastslog Domstolen, at blandt de omstændigheder, afgiftsmyndighederne skal vurdere ved afgørelsen af, om en afgiftspligtig har erhvervet goder til brug for sin økonomiske virksomhed, er det pågældende godes art.

27. Dette kriterium skal også lægges til grund ved afgørelsen af, om en privatperson har udnyttet et gode på en sådan måde, at hans virksomhed skal anses for ”økonomisk virksomhed”, som omhandlet i sjette direktiv. Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er i almindelighed tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og følgelig med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Såfremt et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse ved afgørelsen af, om det anvendes med henblik på opnåelse af indtægter, der faktisk er af en vis varig karakter.

28. I sidstnævnte tilfælde kan en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, være en mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter.

29. Endvidere bemærkes, at uanset at det ikke på grundlag af kriterier vedrørende resultatet af den pågældende virksomhed i sig selv kan afgøres, om virksomheden udøves med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter, er den periode, hvor godet faktisk udlejes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, momenter, der — idet de udgør en del af samtlige konkrete omstændigheder

— sammen med andre omstændigheder kan tages i betragtning ved vurderingen.”

Ifølge det oplyste er virksomheden registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under branchekode ”014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien”. Virksomheden er registreret med startdato den 1. juli 2006.

Det er oplyst, at virksomheden driver stutterivirksomhed med opdræt af heste.

Virksomhedens besætning af heste bestod i perioden fra 2011 til 2014 af mellem syv og otte heste. Besætningen bestod fra og med afslutningen af 2015 af fire heste.

For perioden fra 2011 til 2018 har virksomheden ved indtægtsbilag dokumenteret salg af seks heste, herunder én hest solgt til slagtning. Salgene er fordelt med én hest solgt i henholdsvis 2011, 2013 og 2018 samt tre heste solgt i 2015.

Virksomhedens indehaver har afslutningsvist anført, at virksomhedens seneste føl blev født i 2012.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af det oplyste finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at den har udøvet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, stk. 1, i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

Virksomheden findes således ikke at være blevet udøvet med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. Der er herved bl.a. henset til, at virksomhedens salg af heste i den omhandlede periode efter rettens opfattelse var af begrænset omfang. Der er videre henset til, at hestene kan anvendes til såvel erhvervsmæssigt som privat brug.

Landsskatteretten bemærker herved, at det forhold, at en virksomhed er blevet momsregistreret, ikke afskærer myndighederne fra på et senere tidspunkt at vurdere, hvorvidt forudsætningerne for registreringen er stede, jf. SKM2006.286VL.

Det er således med rette, at SKAT har foretaget en prøvelse af, hvorvidt de materielle betingelser for fradrag er til stede.

Virksomheden har ikke fremlagt budgetter, forretningsplaner eller andet, der objektivt kan dokumentere, at virksomheden har haft til hensigt at drive afgiftspligtig virksomhed.

Den af klager påberåbte INZO-dom kan ikke føre til et andet resultat.

Virksomheden har således ikke været berettiget til ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående moms at fradrage den indgående afgift efter momslovens § 37, stk. 1, idet virksomheden ikke har drevet selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, i den omhandlede periode.

Som følge heraf finder retten, at det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 133.960 kr. for perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014.

For så vidt angår klagers subsidiære påstand bemærker Landsskatteretten, at spørgsmålet om anvendelse af momslovens § 43 for 2014 og 2015, ikke er omfattet af den påklagede afgørelse, hvorefter Landsskatteretten ikke kan tage stilling hertil. Klager henvises til at rette henvendelse til Skattestyrelsen herom.

SKATs afgørelse stadfæstes dermed.