Kendelse af 21-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2022

Journalnr. 15-0746299

SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet er lønsumsafgiftspligtigt af den provision, som selskabet har modtaget i forbindelse med formidling af lån og forsikringer ved salg af biler m.v. og skal betale 38.360 kr. i 2011, 48.562 kr. i 2012 og 57.988 kr. i 2013 i lønsumsafgift af selskabets momsfrie provisionsindtægter.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) er et aktieselskab, der i det centrale virksomhedsregister, CVR, er registreret med CVR-nr. [...1]. Selskabet blev oprettet den 10. marts 2008 og er registreret under branchekode 451120, der omfatter detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. Selskabets formål er at drive automobilforretning eller anden virksomhed i forbindelse hermed.

Selskabets hovedaktivitet har været at sælge nye biler af mærkerne Skoda og Suzuki samt at drive et værksted. I forbindelse med salg af biler har selskabet formidlet lån og forsikringer til kunderne, og selskabet har for dette modtaget provision fra finansierings- og forsikringsselskaber.

Selskabet har oplyst, at formidlingen har bestået i, at en kunde i forbindelse med bilkøb har fået tilbudt en forsikringsaftale og aftale om finansiering. Hvis der blev indgået en aftale, blev der udløst en provision til selskabet, som blev udbetalt af den eksterne part.

Selskabet har ikke angivet eller været registreret for lønsumsafgift.

Selskabets indtægter har fordelt sig på følgende måde i den omhandlede periode:

	2013	2012	2011
Momspligtig omsætning	38.138.102 kr.	41.214.992 kr.	48.981.846 kr.
Formidlingshonorarer	1.489.416 kr.	1.650.913 kr.	1.292.005 kr.
Samlede indtægter	39.627.518 kr.	42.865.905 kr.	50.273.851 kr.
Andel af momsfrie indtægter i procent	3,76	3,85	2,57

Selskabet har oplyst, at antallet af indgåede formidlingsaftaler i den omhandlede periode udgjorde 239 aftaler i 2011, 293 aftaler i 2012 og 273 aftaler i 2013.

Derudover har selskabet oplyst, at en sælgers gennemsnitlige månedsløn udgjorde 38.000 kr. i 2011, 30.000 kr. i 2012 og 34.400 kr. i 2013. Selskabets samlede årlige lønudgifter til sælgerne udgjorde 797.985 kr. i 2011, 719.382 kr. i 2012 og 756.425 kr. i 2013.

I SKATs opgørelse af lønsumsafgiften er det på baggrund af et skøn lagt til grund, at tidsforbruget til at udarbejde en formidlingsaftale har været 10 minutter. Med et tidsforbrug på 10 minutter pr. aftale, er der samlet anvendt 39,83 timer i 2011, 48,83 timer i 2012 og 45,50 timer i 2013 til denne opgave.

Selskabets fællesomkostninger er af SKAT beregnet til at udgøre 77.795 kr. i 2011, 70.266 kr. i 2012 og 42.964 kr. i 2013. Udgiften til administrativ behandling af aftalerne er fastsat med udgangspunkt i en skønsmæssigt årlig lønudgift på 300.000 kr.

SKATs afgørelse

Som begrundelse herfor fremgår blandt andet følgende:

”...

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse i ændringsforslag af 21. oktober 2014

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra 1, er långivning og formidling af lån momsfritaget.

EU-domstolen har i flere domme fortolket begrebet ”formidling”, da det ikke er defineret i direktivet. Den bagvedlæggende bestemmelse stod på det tidspunkt i det 6. momsdirektiv, artikel 13, punkt B, litra d, nr. 1 (nu momssystemdirektivets artikel 135, punkt 1, litra b.)

Begrebet formidling har EU-domstolen blandt andet defineret i sag C-235/00[virksomhed2] Ltd, præmis 39 og sag C-453/05Volker Ludwig, præmis 23, 38 og 39.

Begrebet formidling fortolkes herefter i retspraksis sådan:

Der er tale om en virksomhed, som udøves af en mellemmand, og denne skal have en selvstændig stilling i forhold til de to parter i kontrakten om et finansielt produkt. Mellemmanden skal mod betaling udføre tjenesteydelser over for den ene part i kontrakten om et finansielt produkt. Mellemmandens ydelser skal adskille sig fra de kontraktmæssige ydelser, som typisk udføres af parterne. Formålet med mellemmandens virksomhed skal være at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt og endelig må mellemmanden ikke have en selvstændig interesse i kontraktens indehold.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet opfylder betingelserne for at være formidler uden interesse i kontraktens indhold, da selskabet blot sender låneansøgningen videre til finansieringsselskabet, og ikke udfører nogle af de transaktioner, som der er i forbindelse med den faktiske långivning.

Finansiel rådgivning er som hovedregel momspligtigt. Hvis visse betingelser er opfyldt, kan det blive momsfritaget.

Det fremgår også af sag C-435/05Volker Ludwig, præmis 20, at formidlingsydelsen skal være en sekundær ydelse til hovedydelsen for at blive momsfritaget.

Ifølge samme sags præmis 17, anses en levering som hovedregel for et selvstændigt og uafhængigt vederlag. Hvis der skal ske en opdeling af et vederlag skal det undersøges, hvad der er karakteristisk for vederlaget. Det skal afgøres om der er tale om flere vederlag, og om der er tale om hovedydelser eller sekundære ydelser. Sekundære ydelser behandles afgiftsmæssigt som på samme måde som hovedydelsen.

Ifølge samme sags præmis 18, er der tale om en sekundær ydelse, hvis ydelsen for kunden ikke udgør et mål i sig selv, men er et middel til at udnytte hovedydelsen på den bedst mulige måde.

Kunden i denne situation er finansieringsselskabet og hovedydelsen er långivning.

Det er SKATs opfattelse, at formidlingshonoraret til selskabet er en sekundær ydelse i forhold til hovedydelsen, da den ikke er et mål i sig selv for finansieringsselskabet, men blot et middel til at udnytte hovedydelsen på bedst mulig måde, nemlig at låne penge ud til den endelige forbruger. Der henvises til SKM.2009.334.LSR om en ejendomsmæglers formidling af lån.

Formidlingshonoraret skal derfor afgiftsmæssigt behandles på samme måde som hovedydelsen.

Långivning er momsfrit ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Formidlingshonoraret bliver derved også momsfrit.

[person1] anfører overfor SKAT i mail af 19. juni 2013, at formidling af forsikring og finansiering sker som et integreret led i hele salgsprocessen og kan ikke naturligt adskilles herfra.

Endvidere anfører [person1], at formidlingen indgår også- og kan influere på - den endelige aftale om salg af bil og at formidlingsaktiviteterne er fuldstændige afhængige af aktiviteterne vedrørende salg af bil, hvorfor der således er tale om en bi-ydelse, hvis eksistens er betinget af, at der handles en bil.

Denne opfattelse er SKAT dog ikke enig i. Det er muligt for kunden at fravælge finansiering og forsikring ved køb af bil, og der er hermed tale om særskilte leverancer.

Det er herefter ikke relevant at tage stilling til om formidlingshonoraret er en del af salgsprocessen i virksomheden, idet selskabet har to former for vederlag.

Et vederlag ved salg af biler og et vederlag ved formidlingshonorar for lån og forsikringer. Salg af biler faktureres særskilt til den endelige kunde af selskabet og formidlingshonoraret afregnes af finansieringsselskabet med 5 - 6.000 kr. pr. aftale.

Endvidere ses der med henvisning til ovennævnte, at [person1]s indlæg ville medføre, at formidlingshonoraret skulle blive momspligtigt. SKAT er dog af den overbevisning, at det ikke er [person1]s hensigt.

Om en aktivitet har en afledt eller en indirekte betydning for omsætningen i en anden sektor i virksomheden ses ligeledes efter SKATS opfattelse ikke at være relevant ved opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Virksomhedens provisionshonorarer ved formidling af lån og forsikringer er således momsfrie i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og 11, litra. a. Selskabets momsfrie indtægter er dermed omfattet af lønsumsafgift, såfremt afgiftsgrundlaget er over 80.000 kr.

Omsætningsfordelingen kan ikke anvendes i tilfælde, hvor det er åbenbart, at den ikke er et rimeligt grundlag for virksomhedens skøn, det vil sige, hvor den ikke afspejler det reelle ressourcetræk. Dette er tilfældet i denne sag.

SKAT er af den opfattelse, at en opgørelse med udgangspunkt i et skøn ved anvendelse af omsætningsfordelingen ikke afspejler det reelle ressourcetræk (vareforbrug og lønninger), idet det totale vareforbrug for hele bilsektoren herunder indkøb af biler samt til service og værksted hermed giver fuld reduktion ved beregning af overskuddet af formidlingsaktiviteterne.

Indkøb af biler og udgifter til værksted samt løn til værkstedspersonale anses at kunne henføres entydigt direkte til den momspligtige omsætning, hvorfor der ikke er grundlag for at disse udgiftsposter skal medregnes ved beregning af lønsumsafgiften.

Det ses at fremgå af selskabets oplysninger, at selskabets regnskab ikke kan tilrettelægges på en sådan måde, således at fordelingen af overskud/underskud fremgår for de enkelte aktiviteter, hvorfor fordelingen må opgøres efter et skøn.

Opgørelse af lønsumsafgift af overskud/underskud er det faktiske overskud/underskud vedrørende lønsumsafgiftspligtige aktiviteter. Såfremt det faktiske overskud/underskud ikke kan opgøres via særskilt regnskab skal der til afgiftsgrundlaget medregnes den del af overskuddet/underskuddet, der skønsmæssigt vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3.

I det omfang de ansatte både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af lønsummen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt.

Kun i det tilfælde, hvor det ikke er muligt at opgøre tidsforbruget, men hvor det er utvivlsomt, at personalet udfører arbejde knyttet både til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter og de momspligtige aktiviteter, er der hjemmel til en skønsmæssig opgørelse af tidsforbruget, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 3. pkt.

SKAT har foretaget en beregning af lønsumsafgiften for indkomstårene 2011-2013, der ud fra dette grundlag udviser et afgiftsgrundlag på over 80.000 kr. for de enkelte år, og i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, skal virksomheder med afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige aktiviteter som udgangspunkt opgøre lønsumsafgiften på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden.

I henhold til juridisk vejledning, afsnit D.B.4.7.4.2. skal virksomhedens overskud, der skal medregnes til lønsumsafgiftsgrundlaget opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber og overskud/ underskud skal opgøres ud fra de indtægter og udgifter, der er ved den lønsumsafgiftspligtige aktivitet.

Som det fremgår af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og stk. 3 opgøres lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomheder, der både har afgiftspligtige og andre aktiviteter, på grundlag af det faktiske tidsforbrug og virksomhedens overskud/underskud. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse over tidsforbruget og overskud/underskud, skal der til grundlaget medregnes den del, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del.

Hensigten med skønnet må antages at være, at det afspejler det faktiske ressourceforbrug for lønsumsafgiftspligtige aktiviteter i virksomheden på den bedst mulige måde.

Selskabet har oplyst antallet af de foretagne formidlingsaftaler i 2011 - 2013 og udgør henholdsvis 239, 293 samt 273. Selskabet har også givet oplysning om en sælgers gennemsnitlige månedsløn som udgør henholdsvis 38.000 kr. for 2011, 30.000 kr. for 2012 samt 34.400 kr. for 2013, og den samlede årlige lønudgift til sælgerne udgør henholdsvis 797.985 kr. for 2011, 719.382 kr. for 2012 samt 756.425 kr. for 2013.

SKAT har med udgangspunkt i disse oplysninger samt øvrige regnskabsoplysninger udarbejdet et skøn til opgørelse af lønsumsafgiften for 2011-2013. Afgiften er opgjort efter metode 4 og opgørelsen er vedlagt som bilag 1.

I opgørelsen er der forudsat det skøn, at det tager 10 minutter at udarbejde en formidlingsaftale.

Med tidsforbruget på 10 min/aftale er der således medgået 39,83 timer i 2011, 48,83 timer i 2011 samt 45,50 timer i 2013. Med udgangspunkt i ovennævnte månedlige sælgerhonorarer udgør andelen af den årlige lønomkostning ved beregning af lønsumsafgiftsgrundlaget henholdsvis 9.441 kr. i 2011, 9.137 kr. i 2012 samt 9.762 kr. i 2013.

Andelen af salgsomkostninger er beregnet med udgangspunkt i ovennævnte årlige lønomkostninger i forhold til de samlede salgsomkostninger og beløbene udgør herefter henholdsvis 4.143 kr. for 2011, 3.944 kr. i 2012 samt 3.591 kr. for 2013.

Andelen af fællesomkostninger og administrativt personale er beregnet ud fra omsætningsfordelingen.

Fællesomkostninger udgør henholdsvis 77.795 kr. for 2011, 70.266 kr. for 2012 og 42.964 kr. for 2013.

Udgiften til den administrative behandling af aftalerne er ansat med udgangspunkt i en skønsmæssigt årlig lønudgift på 300.000 kr.

...

1.6 SKATs endelige afgørelse

[person1] efterlyser i sit indlæg vægtige argumenter for at tilsidesætte en omsætningsfordeling efter lønsumsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

SKAT er af den opfattelse, at [person1]s forslag om at en fordeling af overskud og lønsum baseret på en omsætningsfordeling netop ikke afspejler det reelle ressourceforbrug.

Da selskabet ikke selv har foretaget nogen opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget, har SKAT derfor med udgangspunkt i de fremlagte regnskaber udarbejdet en opgørelse, der viser forskellen mellem den af [person1]s foreslåede omsætningsfordeling og den af SKAT udarbejdede metode efter et skønnet ressourceforbrug. Opgørelsen er vedlagt som bilag 2.

SKAT er af den opfattelse, at SKATs opgørelse giver et mere retvisende billede af selskabets lønsumsafgiftsgrundlag, idet selskabet ellers ville få forholdsmæssig stor fradragsværdi for udgifter fra den momspligtige bilsektor i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften. De totale udgifter til den momspligtige bilsektor udgør henholdsvis 48.468 tkr. i 2011, 42.497 tkr. i 2012 og 39.237 tkr. i 2013. Disse udgifter skal efter [person1] opfattelse medregnes i beregningen af lønsumsafgiften baseret på omsætningsfordelingen.

Til brug for opgørelsen har SKAT taget udgangspunkt i omsætningen af lønsumsafgiftspligtige aktiviteter reduceret med en andel af de omkostninger, der antages at medgå til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, jf. bilag 1.

[person1] anfægter ikke det af SKAT anførte tidsforbrug på 10 minutter ved behandling af en sag, der er medgået i beregningsgrundlaget for opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget,

men anfører, at der kan være en dialog om forsikring og finansiering i mange tilfælde, hvor kunden dog fravælger dette.

SKAT er af den opfattelse, at når der ikke bliver indgået aftale om finansiering og forsikring, så ses der heller ikke at være medgået tid til oprettelse af et dokument hertil. Det ses derfor ikke, at en dialog/præsentation derved skulle omsættes til tid, men skønnes at være en del af den medgåede tid ved selve bilhandlen.

Da selskabet ikke ønsker eller har mulighed for en sektorisk opdeling, ses det derfor med rette, at lønsumsafgiften er beregnet med udgangspunkt i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3.

Da der ikke ses at være tilgået yderligere nye oplysninger fra [person1], afsiges der hermed kendelse i overensstemmelse med ændringsforslaget af 21. oktober 2014. Beløbet til opkrævning udgør dog 1.058 kr. mindre som følge af en fejl i opgørelsens bilag 1.

...”.

SKAT har den 9. april 2015 i forbindelse med indgivelse af klagen afgivet sine bemærkninger hertil:

”...

Lønsumsafgiften er udarbejdet ud fra revisors oplysninger som nævnt i mail af 19. juni 2014.

Virksomheden har dog ikke været åben for en dialog om en anden fordeling af udgifter til lønninger og øvrige udgifter i forbindelse med fremsendelse af bemærkninger til ændringsforslag.

Selskabets indtjeningsbidrag er forholdsvis lavt i forhold til branchen. Af sammenligningstal i sagen fremgår det, at omsætningen fra 2011 til 2013 falder fra henholdsvis 49.029 tkr. til 38.090 tkr. Yderligere kan andre faktorer som f.eks. husleje til søsterselskab og lønninger påvirke regnskabet i negativ retning.

Der foreligger også en anden ikke offentliggjort kendelse, journal nr. 11-0299768 i afgørelsesdatabasen, der netop stadfæstede SKATs afgørelse. Af afgørelsen fremgår det, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, der var opgjort på grundlag af en tilnærmet sektoropdeling, idet denne opgørelse fandtes at give et mere retvisende billede af selskabets reelle lønsumsafgiftsgrundlag.

Der ligger også klare domme på hovedydelse/bi-ydelser som nævnt i sagen.

...”.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at der ved opgørelsen af selskabets lønsumsafgiftsgrundlag skal anvendes en omsætningsfordeling opgjort efter momslovens § 38, stk. 1, hvorefter selskabet i perioden 2011-2013 skal betale 12.000 kr. i lønsumsafgift.

Subsidiært skal SKATs skønsmæssige opgørelse af afgiftsgrundlaget afvises, da muligheden for finansiering og forsikring altid drøftes, uanset om det fravælges, hvorfor dette tidsforbrug også skal indgå i opgørelsen. På den baggrund ønsker selskabet, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på at opnå enighed om en mere korrekt fordelingsnøgle.

Til støtte herfor er blandt andet anført følgende:

”...

Når det af Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen fremgår at et skøn baseret på en omsætningsfordeling vil blive lagt til grund som udgangspunkt for SKATs vurdering, må det antages, at der skal være tale om at denne fremgangsmåde fører til et åbenlyst misforhold i forhold til det faktiske ressourcetræk, hvis fremgangsmåden skal afvises.

Samtidig må anvendelsen af et alternativt skøn, der har som forudsætning, at en aktivitet skal vurderes separat, forudsætte at der er tale om en aktivitet, som rent faktisk kan adskilles fra virksomhedens øvrige aktiviteter.

[virksomhed1] A/S har aftaler om formidling af forsikringer og finansiering. De heraf afledte formidlingsindtægter er fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. I alle tilfælde erhverves formidlingsindtægterne i tilknytning til selskabets salg af bil til en kunde.

I forbindelse med en bilhandel pågår der en dialog med kunden, som kan strække sig fra et møde til flere møder. I forbindelse med disse møder præsenteres kunden for en række valgmuligheder. Det gælder dels valgmuligheder i tilknytning bilen, herunder ekstraudstyr, leveringstidspunkt osv., dels valgmuligheder i tilknytning til finansiering og forsikring. Ofte indgår forhandlinger om at tage kundens brugte bil i bytte. Hele forløbet foregår som en integreret proces med en løbende dialog mellem sælger og kunde.

I mange tilfælde afbrydes forløbet helt, fordi parterne ikke kan blive enige om pris og vilkår eller fordi kunden ganske enkelt vælger andet bilmærke/anden forhandler. Dermed har sælgerens bestræbelser været forgæves, hvilket også gælder den tid, der er anvendt på at informere kunden om muligheden for finansiering og forsikring.

Når der indgås aftale om salg af bil, vil kunden i mange tilfælde vælge finansiering via eget pengeinstitut og/eller forsikring via eget forsikringsselskab. Ikke desto mindre har kunden modtaget information og tilbud om finansiering og forsikring, hvilket indgår som et fast og integreret element i salgsprocessen.

Endelig er der de tilfælde, hvor der indgås en aftale med kunden, som dels betyder salg af bil, dels betyder formidling af finansiering og/eller forsikring af bilen.

Ad vores principale påstand

Formidlingsaktiviteten er en integreret og uadskillelig del af hele salgsprocessen, både i de tilfælde, hvor der indgås en formidlingsaftale og i de tilfælde, hvor kunden fravælger en aftale eller helt fravælger køb af bil. På den baggrund finder vi ikke, at SKATs opgørelsesmetode giver et mere retvisende billede end omsætningsfordelingen, når denne metode tager udgangspunkt i, at der kun kan ske et fradrag i de tilfælde, hvor der rent faktisk indgås en aftale om salg af bil.

At SKATs opgørelsesmetode ikke er mere retvisende bekræftes af, at SKAT opgør et overskud vedrørende formidlingsaktiviteterne, som i både 2012 og 2013 er langt over virksomhedens samlede overskud. Dermed opstår et betydeligt underskud fra selskabets kerneaktivitet, som er salg af biler.

Efter vores opfattelse er forholdene i nærværende sag stort set identiske med de forhold, som lå til grund i rettens kendelse af 23. september 2009, journal nr. 10-01655. Eftersom denne afgørelse ikke er blevet offentliggjort, må det tages som udtryk for, at den ikke var principiel, men blot var en bekræftelse af gældende praksis.

At formidlingsindtægterne registreres separat, er ikke udtryk for, at de erhverves uden sammenhæng med indtægterne fra bilsalget. Ofte vil kunden opleve, at få et samlet tilbud, hvor en accept af finansierings/forsikringsaftale giver et nedslag i prisen på den solgte bil. Dette nedslag registreres ikke som en rabat hidrørende fra forsikring/finansiering, men indgår som en del af sælgerens samlede drøftelse med, og tilbud til kunden.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at SKATs tager udgangspunkt i et overskud fra formidlingsindtægterne, som væsentligt overstiger virksomhedens samlede overskud. Dette gælder i både 2012 og 2013. At man fastsætter et skønsmæssigt overskud, som fører til at selve kerneforretningen er underskudsgivende, forekommer ikke at give et retvisende billede, men bekræfter tværtimod, at formidlingsindtægterne må vurderes som en integreret del af bilforhandlerens indtægtsgrundlag.

SKAT lægger i sin afgørelse vægt på, at kunden kan fravælge finansiering eller forsikring, hvilket er korrekt. Men på samme måde har kunden mulighed for at foretage en lang række andre valg, herunder fravalg, med hensyn til ekstraudstyr m.v. Dette ændrer ikke på, at hele forudsætningen for at kunne levere forsikring, finansiering eller ekstraudstyr er, at kunden rent faktisk køber en bil.

På den baggrund finder vi, at en omsætningsfordeling opgjort efter momslovens § 38, stk. 1, giver det mest sikre og mest retvisende billede ved opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget for [virksomhed1] A/S.

Ad. vores subsidiære påstand

Som det fremgår ovenfor, har SKAT alene givet et nedslag i afgiftsgrundlaget baseret på den tid, som en sælger anvender når der rent faktisk indgås en formidlingsaftale med kunden.

Men sælgeren anvender også tid på at informere om mulighederne for finansiering/forsikring i de tilfælde, hvor kunden fravælger disse produkter, eller hvor kunden helt fravælger sit køb af bil.

Hvis retten anerkender SKATs synspunkt om, at omsætningsfordelingen ikke kan anvendes i nærværende sag, bør en opgørelse af det overskud, som skal medgå i afgiftsgrundlaget indeholde al det forbrug af tid, som sælgerne har anvendt på at markedsføre og informere om mulighederne for finansiering og forsikring. Dette retter ikke op på den skævhed, som SKAT's opgørelsesmetode giver, men medvirker dog til et mere retvisende billede.

Omvendt er der ikke grundlag for at det skønsmæssige tidsforbrug skal medregnes fuldt ud som lønsum ved opgørelse af afgiftsgrundlaget. Der er tale om en samlet tidsanvendelse i forbindelse med salg af biler, og der sker ikke nogen form for registrering af dette tidsforbrug. Derfor bør lønsummen under alle omstændigheder opgøres på grundlag af en omsætningsfordeling.

Derfor henstiller vi at retten principielt anerkender, at det tidsforbrug vedrørende information m.v. om mulighederne for finansiering og forsikring, som [virksomhed1]s sælgere har haft, skal indgå ved opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget. Samtidig henstiller vi, at sagen hjemvises til fornyet behandling af SKAT med henblik på at opnå enighed om en mere korrekt fordelingsnøgle.

...”.

Selskabets repræsentant har den 21. april 2015 afgivet sine bemærkninger til SKATs udtalelse af den 9. april 2015, som er afgivet i forbindelse med indgivelse af klagen til Skatteankestyrelsen:

”...

SKAT henviser til en ikke offentliggjort afgørelse, 11-0299768. Det bemærkes, at denne afgørelse dels omhandler et spørgsmål vedrørende genoptagelse, dels vedrørende spørgsmålet om opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget.

Det bemærkes, at virksomheden ifølge afgørelsen havde foretaget en opdeling af sine aktiviteter, der havde flere lighedspunkter med en sekterisk opdeling. På den baggrund er det ikke unaturligt, at denne opdeling kan finde anvendelse ved opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget. Af sagen fremgår ikke detaljer vedrørende fremgangsmåden ved formidling af finansiering, ligesom det ikke fremgår, hvordan man har forholdt sig i forbindelse med forgæves forsøg på formidling af aftaler om finansiering eller finansiering.

Det er vores opfattelse at afgørelsen ikke er anvendelig for nærværende sag, hvor formidlingsindtægterne hidrører fra fuldt integrerede salgsaktiviteter, hvor en sekterisk opdeling ikke er anvendelig.

I den forbindelse skal vi pointere, at SKAT i nærværende sag har henregnet en andel af sælgerens tidsforbrug i de tilfælde, hvor der indgås en formidlingsaftale, men har set bort fra, at der er et tilsvarende tidsforbrug i de tilfælde, hvor kunden vælger anden form for finansiering (eller vælger et køretøj af et andet mærke).

...”.

Selskabets repræsentant har den 11. maj 2021 oplyst følgende omkring tidsforbruget i tilknytning til formidling af forsikringer eller finansiering:

”...

Selskabet indehaver, [person2], har givet følgende beskrivelse herom, baseret på 4 kategorier, som er opstillet af undertegnede:

1. Kunden melder hurtigt ud, at finansiering og forsikring ikke har interesse, det sker via egen bank/forsikringsselskab:

I et hvilket som helst salg(tilbud) indgår snak om finansiering/forsikring. Det er så stor en del af salgsstrategien, at vi italesætter det fra start gennem den grundlæggende behovs afdækning. I tilfælde af at kunden selv har skaffet finansiering gør vi alt hvad vi kan for at kunne argumentere for vores finansiering/forsikring. Tidsforbrug 15-20 minutter

2. Kunden er svagt interesseret og bliver præsenteret for mulighederne, men fravælger hurtigt:

I et hvilket som helst salg(tilbud) indgår snak om finansiering/forsikring. Det er så stor en del af salgsstrategien, at vi italesætter det fra start gennem den grundlæggende behovs afdækning. Her fortæller vi lidt mere dybdegående om fordelene og starter en reel beregning op. Typisk ønsker denne kunde flere forskellige tilbud som kan være afhængig af finansiering eller ej. Tidsforbrug 30-40 minutter

3. Kunden er interesseret og I har en dialog om en pakke med finansiering, forsikring eller begge dele. Kunden ender med at sige nej tak.

I et hvilket som helst salg(tilbud) indgår snak om finansiering/forsikring. Det er så stor en del af salgsstrategien, at vi italesætter det fra start gennem den grundlæggende behovs afdækning. Flere forskellige beregninger/typer af finansiering finder sted for at finde den rigtige til kunden.

Typisk beregnes den endelige finansiering 3-4 gange afhængig af kundens løbende tilvalg af udstyr/bil. I disse tilfælde hvor kunden alligevel vælger egen finansiering, er vi typisk inde og beregne mulig rabat en gang til for at "vinde" finansieringen på kunden. Tidsforbrug 45-60 minutter

4. Kunden accepterer et tilbud om forsikring og/eller finansiering efter dialog herom.

I et hvilket som helst salg(tilbud) indgår snak om finansiering/forsikring. Det er så stor en del af salgsstrategien, at vi italesætter det fra start gennem den grundlæggende behovs afdækning. Flere forskellige beregninger/typer af finansiering finder sted for at finde den rigtige til kunden.

Typisk beregnes den endelige finansiering 3-4 gange afhængig af kundens løbende tilvalg af udstyr/bil. Efter accept kan ansøgningen/godkendelse kræve yderlige arbejde. Efter godkendelse bruges en del tid på forberedelse af kontrakten, underskrift og afregning. Tidsforbrug 60-90 minutter

For god ordens skyld bemærkes det, at selskabet er overtaget af nye ejere, og at beskrivelsen er udtryk for, hvordan de nuværende ejere prioriterer arbejdet med formidling af forsikringer og finansiering. Vi antager, at noget lignende har været tilfældet under de tidligere ejere, men kan ikke indestå herfor.

Opgørelsen bekræfter dels, at der i en kundeforhandling anvendes ganske meget tid på forsøg på at sælge forsikring/finansiering til en kunde, også i de tilfælde hvor det er forgæves, dels at opgaven løses som en integreret del af salget af bil til kunde, hvor der tages højde for køb af ekstraudstyr m.v.

...”.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har i udtalelse af den 2. februar 2022 afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om stadfæstelse af SKATs afgørelse. Skattestyrelsen er enig i forslaget til afgørelse.

Som begrundelse herfor er blandt andet anført følgende:

”...

Henset til, at klager både har momspligtige aktiviteter og lønsumsafgiftspligtige aktiviteter,

og klager ikke har ført et særskilt regnskab vedrørende de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, har daværende SKAT foretaget en skønsmæssig fordeling af virksomhedens lønsum og overskud/underskud, der kan henføres til den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2.

Da selskabet ikke selv har foretaget nogen opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget, er skønnet i den påklagede afgørelse foretaget med udgangspunkt i omsætningen fra lønsumsafgiftspligtige aktiviteter reduceret med en andel af klagers omkostninger, der er anset for at medgå til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter, jf. bilag 1 til afgørelsen.

Vi er enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke under klagesagen er fremlagt oplysninger, der giver grundlag til at tilsidesætte det udøvede skøn, herunder ændre de i skønnet anvendte tidsforbrug for sælgerne ved formidlingen af lån og forsikringer.

Ligesom det ikke er godtgjort af klager, at en skønsmæssig opgørelse udelukkende baseret på en omsætningsfordeling efter momslovens § 38, stk. 1 vil give et mere retvisende skøn af afgiftsgrundlaget.

...”.

Selskabets udtalelse

Selskabets repræsentant har den 14. marts 2022 afgivet sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse om stadfæstelse af SKATs afgørelse. Repræsentanten er uenig i forslaget til afgørelse.

Som begrundelse herfor er blandt andet anført følgende:

”...

Integreret og uadskillelig del af bilsalget

Selskabets formidlingsaktiviteter foretages altid i tilknytning til et salg af selskabets biler. Når Selskabet forhandler et salg af en bil med en kunde, indgår tilbud om forsikring og finansiering som et blandt en lang række tilbud, som indgår i forhandlingen, og som på den ene side kan medvirke til at kunden samlet set får et prisnedslag og på den anden side kan sikre Selskabet et mersalg.

Udover tilbud om forsikring og finansiering tilbydes kunden ekstraudstyr til bilen, servicepakke, vejhjælpsabonnement m.v.

For kunden er disse tilbud kun interessante, hvis kunden køber bilen, hvilket er kundens egentlige mål. De øvrige produkter udgør ikke et mål for kunden i sig selv, men må anses for midler, der skal sikre at kunden kan udnytte hovedydelsen, hvorved forstås bilkøbet, på de bedst mulige betingelser, jf. EU-domstolens dom i sag C-349/96 (CPP), præmis 30.

Skattestyrelsen anfører i deres afgørelse, at Selskabets formidling er særskilte leverancer, hvilket begrundes med at kunden har mulighed for at fravælge forsikring og finansiering ved køb af bil. Dette synspunkt kan ikke anerkendes.

Et eventuelt salg af ekstraudstyr til bilen, som sker i tilknytning til et salg af en bil, kan i lighed med formidlingsaktiviteterne, ikke adskilles fra selve salget af bilen. Registreringsafgiftslovens (lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020) § 8, stk. 3, fastslår således, at ekstraudstyr, som forhandleren indgår særskilt aftale med kunden om, men som efterfølgende monteres fabrikations- eller importørvirksomheden, indgår i den afgiftspligtige værdi. Kun hvis ekstraudstyret leveres af Selskabet selv, vil det som udgangspunkt ikke indgå i den afgiftspligtige værdi.

Dermed får salget af ekstraudstyr karakter af sekundære ydelser, som for kunden ikke udgør et mål i sig selv. Formidlingsaktiviteterne adskiller sig ikke herfra og tjener samtidig til at bekræfte, at de aktiviteter, som Selskabet udøver i forbindelse med et salg af en bil, ikke naturligt kan adskilles, men må ses som aktiviteter, der udgør integrerede og uadskillelige funktioner i tilknytning til salget af biler.

Selskabets indtægt fra formidling af en forsikring eller finansiering til kunden udløser en fast provision fra det forsikringsselskab eller finansieringsselskab/pengeinstitut, som formidlingen gennemføres på vegne af. Selskabet har ikke mulighed for at tilbyde kunden en rabat på disse produkter og derfor er der isoleret set tale om en stabil indtægt, hvis størrelse er afhængig af antal og karakter af indgåede aftaler om forsikring/finansiering.

Derimod vil en kundes tilsagn om forsikring eller finansiering ofte udløse en rabat på andre produkter, herunder på bilen eller på ekstraudstyr m.v. Dermed anvendes indtægten fra formidlingsaktiviteterne indirekte til at skabe grundlag for at indrømme rabatter på andre produkter.

Det er ikke muligt for Selskabet at vise i hvilket omfang, indtægter fra formidlingsaktiviteterne medgår til en rabat på andre salg. Der er tale om en samlet forhandling, som dels afhænger af omfanget af kundens tilkøb af ekstraudstyr, serviceaftale m.v., dels afhænger af kundens forhandlingsvilje/-evne. Men der indgås stort set ikke aftaler, hvori indgår forsikring, finansiering, ekstraudstyr m.v., uden at kunden er indrømmet en ikke ubetydelig rabat.

Sammenfattende skal vi fastholde, at Selskabets formidlingsaktiviteter udgør en så integreret og uadskillelig del af Selskabets salg af biler, at det må anses for udelukket at udskille aktiviteterne i en selvstændig sektor/enhed. Dette følger af:

•	Formidlingsaktiviteterne er integreret i Selskabets salg af biler.
•	Selskabet formidler ikke forsikringer/finansiering af biler, som er købt hos anden forhandler. Dermed må ydelserne efter vores opfattelse anses for at være ydelser, som er sekundære til kundens køb af bil. Hvis der ikke gennemføres et salg af bil, vil der i sagens natur ikke blive formidlet forsikringer eller finansiering.
•	Indtægterne fra formidlingsaktiviteterne anvendes delvist til at indrømme kunden rabat på bilen eller på andre produkter
•	Hvis en kunde fravælger forsikring/formidling, ændrer det ikke på det faktum, at Selskabet har anvendt tid på at præsentere kunden for mulighederne som et led i forhandlingerne om bil, ekstraudstyr, servicepakker m.v.

Opgørelse af skøn

Skattestyrelsen har ved anlæggelsen af deres skøn taget udgangspunkt i den fulde omsætning fra formidling af forsikringer og finansiering. Denne omsætning er reduceret med en andel af lønomkostninger til sælgere, salgsomkostninger, fællesomkostninger og løn til administrativt personale, jf. Skattestyrelsens afgørelse, bilag 2.

Når skønnet tager udgangspunkt i den fulde omsætning fra formidlingsaktiviteterne, som dermed vurderes uafhængigt af øvrige aktiviteter, fører det i realiteten til, at selskabets salg af biler, ekstraudstyr m.v. er underskudsgivende.

Hvis der tages udgangspunkt i 2013, jf. samme bilag 2, er der en samlet omsætning på 39.579 t.kr., hvoraf formidling udgør 1.489 t.kr. Dermed er omsætning fra andet end formidlingsaktiviteterne 38.090 t. kr.

Dette skal ses i forhold til samlede omkostninger på 39.237 t.kr.

Samme mønster går igen i 2012, mens der for 2011 har været et mindre overskud på salg af biler, ekstraudstyr m.v.

Dette mønster bekræfter, at indtægterne fra formidling ikke kan anskues isoleret, men at Selskabet har ”flyttet” omsætning fra salg af biler m.v. til formidlingsaktiviteterne.

Dermed må det anses for udelukket, at Skattestyrelsens skøn kan anerkendes som værende retvisende. Der er tale om et skøn, som ikke tager udgangspunkt i den ”virkelighed”, som Selskabet befinder sig i.

Det er fortsat vores vurdering, at et skøn, som er baseret på en omsætningsfordeling, giver et bedre og mere retvisende billede.

Af Lønsumsafgiftsbekendtgørelsen, BEK nr. 774 af 21. juni 2013, § 4, stk. 4, fremgår at myndighederne ved deres vurdering tager udgangspunkt i en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår.

Når Skattestyrelsen fravælger denne metode, bør der være overbevisende argumenter for det. Vi finder ikke at Skattestyrelsen har fremlagt argumenter, som på overbevisende måde fører til, at en opgørelse med udgangspunkt i en omsætningsfordeling ikke må anses for at være retvisende.

Afrunding

Nærværende sag har principiel karakter for landets bilforhandlere og flere andre erhverv, herunder forhandlere af hårde hvidevarer, haveudstyr m.v., som tilbyder deres kunder at få finansieret eller forsikret deres indkøb.

Der er tale om aktiviteter, som indgår integreret i salgsprocessen, og hvor det er helt normalt, at

formidlingsindtægterne anvendes til at tilbyde rabat på købet.

En skønsmæssig fordeling, som bygger på at formidlingsaktiviteterne i realiteten udgør en selvstændig sektor, vil ikke give et retvisende skøn, og bør derfor afvises af Landsskatteretten.

Derfor fastholdes det, at et skøn, der er foretaget med udgangspunkt i omsætningsfordelingen, er både rimeligt og mest muligt retvisende.

...”.

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt tidligere fremsatte påstande og anbringender, idet repræsentanten dog præciserede beløbets størrelse således, at selskabet skulle betale 0 kr. i lønsumsafgift i den omhandlede periode. Repræsentanten gjorde således gældende, at lønsumsafgiftsgrundlaget skulle beregnes efter en omsætningsfordeling i henhold til momslovens § 38, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKATs afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Klagen skyldes, at SKAT har truffet afgørelse om, at selskabet er lønsumsafgiftspligtig af den provision, som selskabet har modtaget i forbindelse med formidling af lån og forsikring ved salg af biler m.v. og skal betale 38.360 kr. i 2011, 48.562 kr. i 2012 og 57.988 kr. i 2013 i lønsumsafgift af selskabets momsfrie provisionsindtægter.

Selskabet er uenig i opgørelsen af lønsumsafgiften, idet selskabet mener, at afgiftsgrundlaget skal opgøres med udgangspunkt i en omsætningsfordeling foretaget i overensstemmelse med momslovens § 38, stk. 1, hvorefter der i perioden 2011-2013 skal betales 12.000 kr. i lønsumsafgift opgjort efter denne metode.

Provision modtaget for formidling af henholdsvis lån og forsikring er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og nr. 11, litra a (lovbekendtgørelse nr. 287 af den 28. marts 2011):

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere.

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån.”

Det lønsumsafgiftspligtige område er reguleret i lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 466 af den 22. maj 2006):

”Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. Der betales tillige afgift af virksomheder, der udgiver eller importerer aviser.”

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 1, at virksomheder, der er afgiftspligtige, skal anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen, men at virksomheder kun skal registreres, hvis afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Afgiftsgrundlaget opgøres ifølge lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og stk. 4 på følgende måde:

”Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. Virksomhedens overskud eller underskud opgøres efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. pkt. tillægges renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og fradrages rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af virksomhedens overskud eller underskud. Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort efter 2. og 3. pkt. medregnes ikke overskud eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet.

...

Stk. 4.Virksomheder, der både udøver aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på grundlag af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden. For virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget efter stk. 1 og stk. 2, skal der foretages en tilsvarende fordeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget efter 1. og 2. pkt.”

Bemyndigelsen er blandt andet udnyttet i lønsumsafgiftsbekendtgørelsen, jf. dagældende bekendtgørelse nr. 992 af 2. oktober 2008. Heraf fremgår blandt andet følgende om opgørelse af afgiftsgrundlaget:

”§ 4. Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, opgøres efter reglerne nedenfor i stk. 2-5.

Stk. 2. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, beregnes af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Har virksomheden ansatte, der både udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden.

Stk. 3. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, er den del af virksomhedens lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller fradrag af virksomhedens underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Virksomhedens lønsum opgøres efter reglerne i stk. 2. Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige del af virksomheden eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens overskud eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Såfremt virksomheden ikke kan sandsynliggøre den foretagne vurdering kan told- og skatteforvaltningen pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab for den eller de afgiftspligtige dele af virksomheden.

Stk. 4. Ved told- og skatteforvaltningens vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens lønsum og overskud eller underskud efter stk. 2 og 3 er foretaget på rimelig måde, vil en fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan ved vurderingen af den skønsmæssige fordeling bl.a. tages hensyn til omsætning, årsværk m.v.

Stk. 5. Afgiftsgrundlaget efter stk. 1 for virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 og 2, opgøres på grundlag af en tilsvarende fordeling som ovenfor efter stk. 2-4.”

Det er ubestridt, at den leverede ydelse er formidling af lån og forsikring, hvilket er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis om formidlingsbegrebet, jf. f.eks. sag C-235/00 ([virksomhed2] Ltd), præmis 39.

Der skal betales lønsumsafgift af selskabets provisioner for formidling af lån og forsikring, da disse provisioner er momsfritagne i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 10 og nr. 11, litra a), jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Lønsumsafgiftspligtige virksomheder skal anmeldes til registrering, hvis afgiftsgrundlaget i henhold til lovens § 4 overstiger 80.000 kr. årligt, jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Selskabet har hverken været registreret eller afregnet lønsumsafgift af disse provisioner.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har opgjort selskabets lønsumsafgiftsgrundlag på baggrund af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 og lønsumsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. SKAT har i den forbindelse vurderet, at selskabets formidlingsaktiviteter skal betragtes som en selvstændig leverance, da det er muligt for kunden at til- eller fravælge både forsikring og finansiering.

Selskabet har haft blandede aktiviteter, da selskabet ud over at have solgt biler og drevet et værksted også har formidlet låne- og forsikringsaftaler. Selskabet har ikke selv ført en opgørelse over det faktisk anvendte tidsforbrug på henholdsvis afgiftspligtige og afgiftsfrie aktiviteter.

Som det fremgår af lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2, opgøres lønsumsafgiftsgrundlaget for virksomheder, der har både afgiftspligtige og andre aktiviteter, på grundlag af det faktisk anvendte tidsforbrug. Kan virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse over tidsforbruget, skal der til grundlaget medregnes den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del.

I det foreliggende tilfælde har selskabet ikke foretaget nogen opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlaget. Herefter har SKAT opgjort afgiftsgrundlaget på baggrund af selskabets regnskabsoplysninger om blandt andet omsætning, selskabets egne oplysninger om henholdsvis antallet af indgåede formidlingsaftaler samt den gennemsnitlige løn for en sælger i den omhandlede periode og et skønsmæssigt fastsat tidsforbrug på 10 minutter anvendt til udarbejdelse af de enkelte formidlingsaftaler. Selskabet har argumenteret for, at tidsforbruget har været større.

SKAT har foretaget en konkret opgørelse af tidsforbruget til de lønsumsafgiftspligtige aktiviteter ud fra ovenstående parametre, hvilket efter Landsskatterettens vurdering er saglige og relevante hensyn.

Selskabet har ikke fremlagt oplysninger eller på anden måde godtgjort, at det af SKAT udøvede skøn, ikke på den bedst mulige måde afspejler det faktiske tidsforbrug i selskabet anvendt til formidling af låne- og forsikringsaftaler i den omhandlede periode.

Repræsentantens beskrivelse af arbejdsgange og tidsforbrug fra den 11. maj 2021 under en ny ejer og vedrørende en anden periode kan ikke føre til en ændret vurdering.

Ligeledes kan repræsentantens henvisning til momslovens § 38, stk. 1 ikke føre til et andet resultat. Dette skyldes, at SKATs opgørelse af afgiftsgrundlaget bygger på selskabets egne oplysninger og regnskaber, hvilket vurderes at afspejle ressourcetrækket til den lønsumsafgiftspligtige aktivitet mere retvisende end en opgørelse hvilende udelukkende på en omsætningsfordeling, jf. momslovens § 38, stk. 1.

Landsskatteretten finder på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn, der er opgjort i overensstemmelse med udgangspunktet i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4 og lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3, jf. stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs (nu Skattestyrelsens) afgørelse.