Kendelse af 07-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 10-12-2017

SKAT har ikke anset klagerens studiegæld for forældet.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens studiegæld anses for forældet.

Faktiske oplysninger

Klageren har optaget studielån i perioden 1984 – 1987.

Klagerens studiegæld

Lånene er underskrevne som følger:

Klageren afsluttede sin uddannelse i december måned 1987.

Klagerens adressehistorik

Klageren er uddannet maskinmester og elektriker og arbejdede som sømand i perioden 1987/1988 – til 1989.

Herefter fik klageren arbejde i Sydjylland, hvorfra han blev udstationeret, men havde fast bopæl i [by1].

Klageren valgte i 1989/1990 at bosætte sig i Storbritannien og satte boligen i [by1] til salg samme år.

Det er tvivlsomt, hvorvidt klageren foretog en adresseændring i folkeregistret, da han emigrerede til Storbritannien.

Ifølge folkeregistret er klageren udrejst i 1991, og ifølge oplysningerne i øvrigt er den første adresse, hvor klageren bor

[adresse1], [by2], [by3], England.

(herefter benævnt adresse (1)

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren blev gift i 1991, hvor han tillige erhvervede fast ejendom i England på adressen i [by2]. Repræsentanten har endvidere oplyst, at klageren blev skilt i ca. 1996, hvorefter han ikke længere opholdt sig på adressen i [by2].

Det fremgår af bilag fra [...] county Court, at klageren blev gift i februar 1991 og skilt i november 1997.

Af brev af 18. juni 1997 fra [virksomhed1] til [finans1], [adresse2] i [by4] fremgår det, at en agent i [virksomhed1] besøgte adressen i [by2] (adresse (1)) den 17. juni 1997, og at agentens rapport til [finans1] fremgår følgende:

”I have visited the given address and spoke to the subject’s wife who informed me that the subject left the address in september 1996 and left no forwarding address. I was informed that proceedings for divorce have started and the subject’s solicitors is [virksomhed2], [adresse3], [by5]. It was stated that the subject drives a red Ford Sierra estate, [reg.nr.1] and he is currently employed but the employer is unknown. I have been unable to make contact with the subject.”

Brevet af 18. juni 1997 er fremlagt af SKAT. SKAT har oplyst, at studiegælden oprindeligt har været inddrevet i [finans2], og at gælden siden er overdraget til SKAT Inddrivelse, og at [virksomhed1] er den virksomhed, som [finans2] anvendte til inddrivelse af restancen.

Det er oplyst, at klageren i perioden 1997 – 1999 havde følgende adresse

[adresse4], [by3], England

(herefter benævnt adresse (2))

Det er endvidere oplyst, at klageren i perioden 1999 og frem havde følgende adresse

[adresse5], [by6], England

(herefter benævnt adresse (3))

SKAT oplyste, at det er denne adresse, der fremgår af folkeregistret, og at denne er ajourført den 14. maj 2014.

SKAT oplyste endvidere, at eventuelle historiske udenlandske adresser på klageren ikke kan ses i Cpr.-registret.

Rykkere m.v. fra SKAT til klagerens folkeregisteradresse i England

SKAT har afsendt 5 breve til klageren som led i inddrivelsen af studiegælden. Brevene er alle afsendt til adresse 1 ([by2]) og består af henholdsvis rykkere, afviklingsforslag samt en opgørelse af studiegælden.

Brevene er fremsendt i perioden 22. september 2004 – 5. august 2011. Ingen af brevene er efter det oplyste kommet retur til SKAT Inddrivelse.

Følgende fremgår om de nævnte afsendte breve fra SKAT Inddrivelse:

SKATs afgørelse

SKAT har fastholdt, at kravet på klagerens studiegæld er retskraftigt.

Forældelsen er afbrudt før den 1. januar 2008, hvor den nye forældelseslov trådte i kraft. Herefter og som følge af overgangsreglen i lovens § 30, stk. 3, skal der tages stilling til kravet til beviset for, at en påmindelse med henblik på afbrydelse af forældelse efter DL 5-14-4 er kommet frem til klageren.

Når en skyldner bestrider at have modtaget en påmindelse, må der foretages en vurdering af, om SKAT har ført et tilstrækkeligt bevis for afsendelse og fremkomst af påmindelse.

SKAT har afsendt påmindelser henholdsvis den 22. september 2004 og den 8. august 2007.

Påmindelserne er fremsendt til klagerens adresse (1) – dvs.

[adresse1], [by2], [by3], England.

Denne adresse har været registreret i det danske folkeregister som klagerens adresse i perioden fra den 1. oktober 1991 – 14. maj 2014.

Ingen af påmindelserne er modtaget retur fra klageren.

Påmindelserne må på dette grundlag anses for at være kommet frem.

Forældelsen af studiegælden følger herefter de nye regler, hvorefter der løber en 10 årig forældelse fra den 8. august 2007.

Studiegælden forælder herefter først den 8. august 2017.

I udtalelsen i forbindelse med klagen har SKAT anført følgende:

”SKAT Inddrivelse anser fordringerne for retskraftig.

SKAT har fra september 1997 været forhindret i at afbryde forældelsen, idet SKAT ikke har haft kendskab til klagers opholdssted.

Ifølge Danske Lov har dette suspenderet forældelsen, og efter den nye forældelseslovs § 14 kan der gives tillægsfrist på 1 år fra forhindringens ophør.

Ifølge EU Direktiv 2010/24/EU og Forordning nr. 1189/2011 er der indgået bistand med blandt andet England om inddrivelse af skatter og afgifter – men der er ikke indgået aftale om at inddrivelse af fordringer vedrørende studielån.

SKAT er derfor stadig forhindret i at bryde forældelsen pga. forhold, der ikke beror på SKATs forhold.

Det faktum, at der fra den 14. maj 2014 har været en ny engelsk adresse tilgængelig i CPR, er sagen uvedkommende, idet SKAT stadig er forhindret i at bryde forældelsen, da der ikke er et dansk værneting.

Ifølge Forældelseslovens § 14, stk. 2 kan en forhindring højst forlænge forældelsesfristen med 10 år – dvs. såfremt SKAT vedbliver med at være forhindret i at bryde forældelsen på fordringerne om studielån, vil de forælde den 1/1-2021”

SKAT har efterfølgende tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling om, at studiegælden anses for forældet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fastholdt, at klagerens studiegæld er forældet.

Repræsentanten har således anført følgende:

”Vedr. [...] [person1]

Påstand 1: SKAT skal anerkende at hele kravet er forældet.

Påstand 2: SKAT skal anerkende at lån ydet af [finans3] af 23. januar 1984 kr. 19.658, og lån ydet af [finans3] af 31. august 1984, kr. 14.958 er forældede.

Sagsfremstilling:

[person1]s faktuelle navn og bopælshistorik i England:

1991-1996: [adresse1], [by2], [by3] England,

1997- 1999: [adresse4], [by3] England

1999 - [adresse5], [by6] England

Samtlige skrivelser fra SKAT, der er fremlagt er sendt til følgende navn:

[person2]

[adresse1], [by2], [by3] England, (i det følgende [by2] adressen).

Skrivelserne fra SKAT er sendt hhv., den

22. september 2004,

8. august 2007,

7. august 2008,

4. marts 2009,

5. august 2011.

SKAT har ved afgørelse af 25. November 2014 bestemt, at kravet er retskraftigt, og har lagt vægt på, at skrivelserne er sendt til den registrerede folkeregisteradresse ([by2] adressen), og argumenteret med at skrivelserne ikke er kommet tilbage som returpost.

Cpr. registeret og andre myndigheder.

Ved telefonisk henvendelse til Økonomi og Indenrigsministeriet (IT og CPR) eller cpr. registeret den 12. februar 2015 har [person3] forklaret, at hvad angår adresser i udlandet kan der have været registreret forskellige udenlandsadresser over tid. Disse gemmes ikke historisk, og man kan ikke se hvem der har registreret adresserne, og i hvilke perioder de er registreret. Og efterfølgende kan man ikke se om de overhovedet har stået der. Det kan således ikke udelukkes at f.eks. [by2] adressen har stået der, hvorfor hun alene kan bekræfte at den nuværende adresse er [adresse5], [by6] England, og at den blev registreret den 14. Maj 2014 af [skattecenter1]. Samtidig forklarer [person3], at danske borgeres adresser i udlandet ikke kan tillægges dokumentations- eller bevismæssig værdi, idet det fremgår af cpr.-loven, at borgere ved udrejse har ret men ikke pligt til at registrer deres udenlandske adresse, hvilket fremgår af CPR.-Loven.

Tilsvarende har ministeriet oplyst, at ministeriet ikke har mulighed for at oplyse, hvornår adresseringsnavnet, [person2] er blevet indrapporteret, idet der ikke registreres dato for det felt, som heller ikke gemmes historisk. Jf. økonomi og indenrigsministeriet (IT og CPR) brev med bilag af 29. januar 2015. Det fremgår tillige af selve udskriften, at [person2] navnet er indrapporteret af "ukendt myndighed". (Bilag 7), så det vides heller ikke, hvem der har indrapporteret navnet. Ministeriet kan dog udelukke at [person2] navnet er registret efter 2006, idet en regelændring betød, at såkaldte "kaldenavne eller adresseringsnavne" derefter ikke kunne og skulle registreres.

Endelig har ministeriet den 26. januar 2015 oplyst, at SKAT altid har kunnet se [person1]s rigtige navn ([person1]), uanset hvad der måtte være af kaldenavne eller adresseringsnavne i cpr-systemet, og uanset hvad der har været foretaget af ændringer generelt og konkret i cpr-registeret.

Gennem årene i England har [person1] fornyet sit pas tre gange, og skiftet sit danske kørekort med et britisk en gang. De offentlige engelske og danske myndigheder har hver gang udstedt dokumenter i navnet [person1]. Rent faktisk er [person1] ikke i besiddelse af - og har aldrig været det - et eneste dokument (herunder kreditkort), det kalder ham [person2].

[person1] har til dato ingen anelse om, hvornår og hvordan han har fået adresseringsnavnet "[person2]", eller for den sags skyld hvilken "ukendt myndighed", der kan have registreret det. Han har aldrig kaldet sig andet end [person1], eller heddet andet end sit dåbsnavn. Tilsvarende er [person1] ikke bekendt med, hvordan og hvornår [by2] adressen er blevet registreret, ligesom han er ubekendt med, hvem og hvornår udrejsen til England er blevet registreret.

Navn, adresse og forvekslinger.

[person1] bliver gift med [person4] i 1991, og hendes dengang tre hjemmeboende børn [person5], [person6] og [person7] hedder også [...]. De har alle fire boet på adressen fra 1991.

[person1] blev skilt i 1997 og fraflytter adressen i 1996/97.

[person4] bor fortsat på adressen. Separationsbevillingen er udstedt til "[person1]" ((separationsbevilling vedlægges, skilsmisse dokumentet sendes snarest muligt (bilag 3)). Fra 1996/97 har [person1] ikke beboet eller på anden vis haft adgang til adressen i [by2]. Som dokumentation for fraflytningen vedlægges to erklæringer fra hhv. [person7] og [person6], som er [person4]'s børn.(Bilag 4). Videre vedlægges (Bilag 5) en skrivelse fra udlejeren, [person8], af det værelse, hvor [person1] flytter hen og bor fra 1997 til december 1999. [person8] skriver tillige at "He still has bank statments arrive here periodically, from Denmark". Så en eller anden dansk bank har eller har haft [person1]s adresse i Ilford, hvor de så end har fået den fra.

Nærmere om forvekslingen.

Et af [person4] børn hedder [person6].

Inkassofirmaet, som SKAT har hyret, indfinder sig på [by2] adressen den 25. november 2013 og omtaler i en følgende mail med følgende emnefelt:

”Ref. [...] - SKAT-Inddrivelsescenteret- v- Mr. [person2]”.

Af selve mailen fremgår,

"our agent has been unable to locate a new adreess for your subject [person1] aka [person2]s DOB 06/11/1963 on this location. "Our agent can advice that the subject's mum [person4] is still at the address." (Bilag 6)

Samtlige skrivelser fra SKAT, har båret modtagernavnet [person2]. Med ovenstående e-mail er det nærmest dokumenteret, at de på vegne af SKAT udsendte inkassoagenter har forvekslet [person1] med [person6]. Derfor kan skrivelserne fra SKAT være blevet afleveret på adressen, fordi et C som i [person1] er blevet forvekslet med C som i [person6], hvilket vel også er nærliggende for postvæsenet, idet mellemnavnet er [person2] på skrivelserne fra SKAT.

Den 14. april 2014 skriver agenten til [virksomhed3] (på baggrund af endnu et besøg på [by2] adressen) og oplyser [person1]`s nuværende adresse (Bilag 8), hvilket formentlig er det der fører til ajourføringen af cpr. registeret i maj 2014.

Manglende returpost.

Samtlige SKAT's skrivelser er sendt fra 2004 til 2011 til [by2] adressen. Samtlige skrivelser er adresseret til [person2]. Både adressen og navnet [person2] er forkert i relation til [person1].

De øvrige beboere på adressen hedder [person2]. Skrivelserne kan derfor muligt nok være kommet frem til [by2] adressen, men [person1] er fraflyttet i 1996/97.

Anvendelsen af mellemnavnet [person2], har i høj grad muliggjort en forveksling. Da SKAT altid har kunnet se [person1]s rigtige navn i cpr-registeret er problemet opstået på grund af SKAT's forhold, og derfor kan SKAT ikke have nogen berettiget forventning om at modtage returpost, hvorved dette argument ikke bør tillægges vægt overhovedet.

De oplysninger SKAT har været i besiddelse af i perioden fra 1991 til 2014 er de samme som fører SKAT's agent frem til [person1] korrekte adresse, den 14. april 2014.

SKAT har konkret intet foretaget sig i perioden 1991 til 1996, hvor der dels var en dugfrisk adresse i cpr. registeret, og dels navnet [person1]. Faktisk har SKAT overhovedet ikke foretaget sig noget i denne sag før 2004, hvor første skrivelse med forkert navn og forkert adresse sendes. SKAT har igennem en temmelig lang årerække kunnet opspore [person1], men indtil den 14. april 2014 har SKAT hverken gjort nok eller tilstrækkeligt.

[person1] har aldrig modtaget påmindelserne, bl.a fordi han uden at vide det har heddet eller er blevet kaldet [person2] idet danske folkeregister, og fordi der på den anvendte adresse og på daværende tidspunkt uaktuelle adresse har været en beboer ved navn [person6], hvis moder hedder [person4].

[person1] har ikke erkendt kravet.

Den første skrivelse, der er kommet frem, og vedrører sagen er fra IDC dateret 29. august 2014, med j. Nr. [...], og er sendt til [person1]s nuværende adresse, [adresse5], [by6] England, som har været [person1]s adresse i de sidste 17 år.

Af disse årsager har SKAT ikke ført tilstrækkelig bevis for - endsige sandsynliggjort, at en påmindelse med henblik på afbrydelse af forældelse efter Danske Lov 5-14-4 er kommet frem til [person1]. SKAT/KIS har henvist til Højesterets kendelse af 15. oktober 2012. Til forskel fra kendelsen, er det i denne sag således, at der ikke bare har været kludder med adressen fra SKAT's side, men også med navnet på modtageren af SKAT's skrivelser. Ligesom der er en anden vigtig forskel i adresseringsproblemet, da [person1] er bosat i England og ikke i Danmark, har han i henhold til cpr-loven ikke pligt til at oplyse om flytninger, jf. cpr­ lovens § 24, stk. 3, samt udtalelse fra det relevante ministerium.

Derudover er det britiske postsystem anderledes end det danske, idet der ikke findes et flyttemeddelelses-system som vi kender det fra Danmark. Hvis man ønsker at få sin post med til en ny adresse er metoden at rette henvendelse til afsenderen og oplyse om den nye adresse. Derudover kan man, hvis man ønsker det - og mod høj betaling - få postvæsenet til at opbevare posten i perioder af henholdsvis 3, 6 eller 12 mdr., i hvilke perioder man så selv skal hente sin post på posthuset.

Som dokumentation henvises til to links som begge er hentet på det britiske postvæsens hjemmes i de. [...com] og www. [...com]personal/help-and­support/what-happens-if-you-cant-deliver-something.

Yderligere er det almindeligt, at breve der afleveres forkert bliver smidt i skraldespanden, og ikke som i Danmark i en postkasse.

SKAT's opgørelser

Skrivelserne fra SKAT er sendt hhv.

22. september 2004, gælden opgjort til kr. 193.445,84

8. august 2007, gælden opgjort til kr. 204.614,93

7. august 2008, gælden opgjort til kr. 120.863,14

4. marts 2009, gælden opgjort til kr. 121.246,67

5. august 2011, gælden opgjort tilkr. 117.774,19

Hovedstolene iht. SKAT's skrivelser:

Hovedstolene fremgår ikke af SKAT's skrivelser fra 2004, 2007 og 2008.

I skrivelserne af 2009 og 2011 er hovedstolen for de

Statsgaranterede studielån, opgjort til kr.79.731,57,

SU lånene, opgjort til kr. 20.394,00.

De statsgaranterede studielån kr. 79.731,57 transporteres til [finans2] den 9. Januar 1992 og anvist den 21. Januar 1992. Da hovedstolene ikke hænger sammen med de underliggende fordringer (jf. nedenfor), skriver [virksomhed3] i en note daterer 02.10.2014 (bilag 9) til sagen: "Vi må antage af fremsendte at kautioneringen er sket på baggrund af udstedte studielån fra [finans3] 3 stk. og [finans4] 3 stk." I samme note finder [virksomhed3] frem til, at der løber en ny forældelsesfrist fra 1991. Fristen er ikke nærmere forklaret eller dokumenteret.

Transporten sker i 1992. Den sidste underliggende fordring er stiftet i 1987, hvor [person1] afslutter sin uddannelse. [person1] har aldrig betalt hverken renter eller afdrag på sin studiegæld.

De underliggende fordringer kan ifgl. de oprindelige lånedokumenter opgøres til hhv.

Statsgaranterede studielån kr. 75.957,00,

SU lånene opgjort tilkr. 20.137,00.

Differencerne på hovedstolene kan opgøres til hhv.

Statsgaranterede studielån kr. 3.774,57,

SU lånene opgjort tilkr. 257,00

I altkr. 4.031,57

Begge differencer er ikke forklarede.

Renter:

Renteforskellene mellem 2007 og 2008 på kr. 83.751,79

Og mellem 2009 og 2011 på kr. 4.472,48

Differencerne på renterne er ikke forklarede.

På baggrund af begæring om aktindsigt, sendt pr. mail første gang den 8. oktober 2014 og flere efterfølgende både telefoniske og skriftlige rykkere, sender SKAT - sammen med skrivelsen af 2. december 2014 (for sent iht. Fristen for aktindsigt) en udskrift under overskriften "SPEC Inddrivelse EFI-Arkiv". Underoverskriften er "Dette dokument er den seneste version" og beskrivelsen er: "Standarddokumentet EF/ arkiv indeholder arkiv informationer fra KMDIND & RIS. Begge systemer er lukket for ændringer den 2. august 2013, som en del af overgangen til EFI. Dette indebærer at informationerne vist i dette rapport er fra før lukkedatoen." Rapporten benyttes til at udsøge arkivinformationer baseret på kravspecifikation fra SKAT." (bilag 10)

Dertil kommer en RIS note for cpr/se [...] vedrørende 5. august 2008. Hændelsesteksten er "referat”, teksten er "bortfalder renter". Her fremgår det vist nok, at nogle renter til og med 2002 automatisk bortfalder. Det fremgår samtidig af KMD IND_RIS-Arkiv skemaet, at der den 5. august 2008 er sket en række rentebortfald. Summen af disse posteringer (enten "dato-posteringer" eller "Dato­valør") kan - med nogen usikkerhed - opgøres til nogenlunde gældnedsættelsen, men det er ikke muligt at overbevise sig om rigtigheden.

En gennemgang af arkene afslører, at der er sket rentetilskrivninger på de oprindelige hovedstole, hvor differencerne på hovedstolene er i borgerens disfavør, dvs. 79.731,57 og 20.394, og en stribe af tilsvarende rentebortfald. Alt i alt består nyhederne i opgørelsen af følgende poster:

DatoTekstBeløb i kr.

01-01-2010rente 10 STU lån 4562,79

01-01-2011rente 11 STU lån 4611,67

01-01-2012rente 12 STU lån 4476,28

01-01-2013rente 13 STU lån 4236,9

01-01-2011rente Statsgaranteret studielån 11 2.291,46

01-01-2012rente Statsgaranteret studielån 12 2.391,95

01-01-2013rente Statsgaranteret studielån 13 1.123,88

Ialt7.694,93

Af SKAT's skrivelse af 2. december 2014 fremgår gælden som værende kr. 113.701,85 i alt. Anvendes de af SKAT anvendte hovedstole, og de ovenfor nævnte renter vil kravet blive opgjort til kr. 107.820,50, og der fremkommer endnu en difference på kr. 5.881,35.

Denne kan måske skyldes, at SKAT's renteopgørelse ikke er opdateret, idet de omtalte systemer blev lukket for ændringer den 2. august 2013, men man ved det ikke på baggrund af det fremsendte.

Tilbage står, at den af SKAT sendte opgørelse af 2. december 2014 ikke hænger sammen med det tilhørende underliggende bilagsmateriale. SKAT burde have en samlet opgørelse, når de udsender breve herom, ligesom der burde være et referat af det møde den 5. August 2008, der fører til gældsnedsættelsen.

Anbringender vedrørende begge påstande:

Ingen af de af SKAT afsendte breve er kommet frem på den i DL 5-14-4 foreskrevne måde. [person1] har ikke erkendt kravet. Kravet er forældet.

SKAT har intet foretaget sig før 2004, hvor de sender det første brev til [person2] (det forkerte navn) til den forkerte [by2] adresse, som [person1] ikke har beboet eller haft adgang til siden 1996/97.

SKAT har antageligt på grund af forvekslingsmulighederne ikke modtaget hverken svar eller returpost. Da SKAT's egne agenter har forvekslet [person6] eller [person6] med [person1], så kunne det lige såvel ske for postvæsenet - især pga. "[person2] mellemnavnet”.

SKAT har gennem alle årene haft adgang til [person1] rigtige navn, og har kunnet bruge dette. I så fald havde man undgået forvekslingen med [person2] familien, hvorved SKAT ville have øget sandsynligheden betragteligt for at brevene var kommet tilbage som returpost.

SKAT finder [person1] i 2014 på baggrund af de samme oplysninger som SKAT har haft i hvert fald siden 1991, og altså på de tidspunkter hvor brevene er afsendt. SKAT har ikke i perioden udfoldet hverken de nødvendige eller tilstrækkelige bestræbelser på at finde ham, og det er SKAT's forhold der fører til at kravet er forældet.

SKAT kunne f.eks. have skrevet til det rigtige navn [person1] i perioden fra 1991 til 1997, hvor der også var en dugfrisk adresse i cpr. registeret. SKAT kunne i hele perioden have sendt breve med rette navn og ikke [person2], det kunne måske have ført til at postvæsenet sørgede for at brevet kom retur. Eller SKAT kunne have sendt en agent til den i Cpr. registeret oplyste adresse i hele perioden, og i hvert fald langt tidligere end 2014, hvor det fatiske viste sig at være en metode der virkede.

De danske pasudstedende myndigheder har 3 gange udstedt pas og sendt dokumenterne til [person1] i England. Rent faktisk er [person1] ikke i besiddelse af - og har aldrig været det - et eneste dokument (herunder kreditkort), der kalder ham [person2].

Jeg skal derfor med støtte i U90.650V m. noter opretholde mit synspunkt, om at SKAT ikke har udfoldet hverken de nødvendige eller tilstrækkelige bestræbelser på at opspore [person1], og det er SKAT's forhold der fører til at kravet er forældet. Især fordi SKAT altid har haft adgang til, og mulighed for at anvende hans rigtige navn, via oplysningerne i cpr-registeret. Andre danske myndigheder i samme periode har kunnet finde rette navn og adresse. Og endelig fordi de oplysninger som fører SKAT's agent frem til [person1] adresse, den 14. april 2014 er de samme som SKAT har haft siden 1991. (23 år)

[person1] er på grund af en "ukendt myndigheds" registrering i cpr­ registeret blevet tilført et mellemnavn "[person2]" og et udrejsetidspunkt, som han heller ikke anede var registreret. Og derudover en adresse, som var rigtig i en periode.

Det fremgår af cpr.-lovens § 24, stk. 3, at under ophold i udlandet omfattet af stk. 1, 4. pkt., stk. 5 og 6, har vedkommende ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse som supplerende adresse."

Økonomi og Indenrigsministeriet (IT og CPR) har forklaret, at danske borgeres adresser i udlandet ikke kan tillægges dokumentations- eller bevismæssig værdi, idet det fremgår af cpr.-loven, at borgere ved udrejse har ret men ikke pligt til at registrere deres udenlandske adresse.

[person1] har ikke haft pligt til at registrere sine adresser i England, og de skete registreringer er ikke foretaget af [person1], hvorfor han ikke kan lastes herfor.

Af ovenstående årsager kan SKAT ikke påberåbe sig Højesterets kendelse af 15. oktober 2012. Til forskel fra kendelsen, er det i denne sag således, at der ikke bare har været kludder med adressen fra SKAT's side, men også med navnet på modtageren af SKAT's skrivelser. Ligesom der er en anden vigtig forskel i adresseringsproblemet, jf. ovenfor, da [person1] er bosat i England og ikke i Danmark.

SKAT har ikke ført tilstrækkelig bevis for - endsige sandsynliggjort, at en påmindelse med henblik på afbrydelse af forældelse efter Danske Lov 5-14-4 er kommet frem til [person1].

Begyndelsestidspunktet for den 20-årige forældelsesfrist er stiftelsestidspunktet, dvs. underskrivelsen af hver underliggende fordring. Transporten til [finans2] af 21. januar 1992 ændrer ikke ved forældelsesfristen, jf. gældsbrevslovens § 27, hvoraf fremgår at " § 27. Overdrages et simpelt gældsbrev til eje eller pant, får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, medmindre andet følger af særlige retsregler."

Den af KIS oplyste nye forældelsesfrist i 1991 er ikke bare helt udokumenteret. Det er tillige ubegribeligt, hvordan det overhovedet kan blive 1991, da transporten sker i januar 1992. Rent bortset fra, at der ikke er tale om nogen "kautionering".

Skulle KIS behandle misligholdelsestidspunktet med bemærkningen, må det dertil siges, at den sidste underliggende fordring er stiftet i 1987, og at dens forældelsesfrist i så fald ville begynde at løbe i begyndelsen af 1989. Dette skyldes, at [person1] afslutter sin uddannelse i 1987, og at renter og afdrag forfalder til betaling ved et helt kalenderårs udgang, første år efter uddannelsen er afsluttet.

[person1] har aldrig betalt hverken renter eller afdrag på sin studiegæld eller på anden vis erkendt kravet.

Uanset KIS note opretholdes samtlige anbringender om kravets forældelse, idet [person1] ikke har modtaget de 5 skrivelser, og ikke har erkendt kravet.

Den faktisk foretagne sagsbehandl ing og den manglende sagsbehandling burde fører til, at SKAT allerede af den årsag frafaldt kravet.

Løseligt kan nævnes:

Præciserende anbringender vedrørende påstand 2:

SKAT oplyser, at have sendt en påmindelse den 22. september 2004, og altså i henhold til DL 5-14-4 efter udløbet af den 20 årige forældelsesfrist for så vidt angår lån ydet af [finans3] af 23. januar 1984 kr. 19.658, og lån ydet af [finans3] af 31. august 1984, kr. 14.958. Uanset om denne skrivelse er kommet frem eller ej, så er kravet på de to lån allerede der forældet.

Begyndelsestidspunktet for den 20-årige forældelsesfrist er stiftelsestidspunktet.

Den 20-årige forældelsesfrist efter Danske Lov 5-14-4 afbrydes ved skyldnerens erkendelse eller ved fordringshaverens påmindelse til skyldneren om kravet, hvilket vil sige enhver henvendelse, uanset om den er skriftlig eller mundtlig.

Transporten til [finans2] af 21. januar 1992 ændrer ikke ved forældelsesfristen, jf. gældsbrevslovens § 27, hvoraf fremgår at ” § 27. Overdrages et simpelt gældsbrev til eje eller pant, får erhververen ikke bedre ret end overdrageren, medmindre andet følger af særlige retsregler."”

I brev af 30. juli 2015 har klagerens repræsentant yderligere anført følgende som svar på SKATs udtalelse i sagen:

”Indledningsvis må det bemærkes, at udtalelsen forekommer at være noget af en kovending, og den rejser en del nye spørgsmål og er således i et vist omfang vanskeligt begribelig.

Vedr.: Klagesagen.

Klagen af 19. februar 2015 opretholdes med den tilføjelse, at SKAT har sendt samtlige breve til en forkert adresse, uagtet at SKAT via Instrum Justitia fra den 18. juni 1997 vidste, at det ikke var en korrekt adresse. SKAT har med andre ord skrevet til [person1] (med et forkert mellemnavn, som SKAT er helt alene om at anvende) på en adresse, som SKAT vidste ikke var [person1]s.

I forhold til selve sagen er det fortsat uklart hvilken argumentation Skat anvender i forhold til at lade forældelsen begyndelsestidspunkt være nærmest alt muligt andet end stiftelsestidspunktet for fordringerne, hvilket er i perioden fra den 23. januar 1984 til den 12. november 1987. I henhold til den dagældende DL 5-14-4 løber forældelsesfristen fra stiftelsestidspunktet.

Det antages, at forældelsesreglerne er præceptive i forhold til skyldneren, således at det ikke på forhånd, dvs. inden forældelsesfristens begyndelse, gyldigt kan aftales, at fordringen slet ikke er undergivet forældelse, eller at fristen forlænges. Selve transporten af fordringerne til [finans2] kan, jf. i øvrigt gældsbrevslovens § 27, ikke ændre ved forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, som er stiftelsen af fordringerne.

I perioden fra stiftelsen af fordringerne til den 29. august 2014 har [person1] ikke modtaget en eneste påmindelse vedrørende fordringerne eller erkendt kravene, og da forældelsesfristen er 20 år, er fordringerne således forældede med op til 10 år, da [person1] modtager brevet fra IDC. Samtlige skrivelser fra SKAT er sendt til et forkert navn og mod bedre viden til en forkert adresse. Skrivelserne er ikke kommet retur blandt andet fordi, der har været oplagte forvekslingsmuligheder på den anvendte adresse. Fordringerne er forældede.

SKAT gør nu gældende, at SKAT siden 1997 har været forhindret i at afbryde forældelsen, idet SKAT ikke har haft kendskab til [person1]´s opholdssted, hvilket skulle føre til suspension af forældelsen. Det er i modstrid med det altovervejende udgangspunkt efter praksis, der er, at den 20-årige forældelsesfrist ikke kan suspenderes, jf. bl.a. U 1992.575 H og U 2003.388 H. Ligesom SKAT tillægger CPR registeret betydning, uagtet at en udenlandsdansker ikke har pligt til at registrer sin udenlandske adresse i CPR registeret, jf. klagen.

Imidlertid har SKAT siden 1991 haft de oplysninger, som fører SKAT frem til [person1]s bopæl i august 2014. SKAT har hverken gjort det nødvendige eller tilstrækkelige, jf. U90.650V m. noter for at finde [person1].

Konkret ifht. udtalelsen fra SKAT inddrivelse:

I forhold til udtalelsen rejser der sig en række yderligere spørgsmål, som det desværre ikke har været muligt at afklare telefonisk.

Landsskatterettens afgørelse

§ 30, stk. 1, i lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (2008-forældelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2008, har følgende ordlyd:

”Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

Indtil den 1. januar 2008 var spørgsmålet om forældelse af studiegæld reguleret i Danske Lov 5-14-4, idet der er udstedt gældsbreve for studiegælden. Efter Danske Lov 5-14-4 gjaldt der en forældelsesfrist på 20 år, som blev regnet fra fordringens stiftelse, og som kunne afbrydes ved, at fordringshaveren påmindede skyldneren om gælden. Påmindelsen skulle blot angive den pågældende gæld, og påmindelsen havde først afbrydende virkning, når den var kommet frem til skyldneren.

Det fremgår, at klagerens studiegæld blev stiftet henholdsvis:

Den 23. januar 1984 (låneår 1984 – 1)

Den 31. august 1984 (låneår 1984 – 2)

Den 17. maj 1985 (låneår 1985 – 1)

Den 19. august 1985 (låneår 1985 – 2)

Den 14. februar 1986 (låneår 1986 – 1)

Den 22. juli 1986 (låneår 1986 – 2)

Den 7. august 1986 (låneår 1986 – 3)

Den 9. oktober 1986 (låneår 1986 – 4)

Den 27. oktober 1986 (låneår 1986 – 5)

Den 17. november 1987 (låneår 1987)

Det fremgår ligeledes, at der i tidsrummet fra den 22. september 2004 – den 5. august 2011 ifølge det oplyste har været afsendt 6 breve til klagerens adresse (1) i Storbritannien fra SKAT med oplysning om studiegælden.

Det fremgår herudover, at [virksomhed1] i brev af 18. juni 1997 informerede fordringshaveren og dermed den virksomhed, som inddrev fordringen, [finans2], om, at klageren ikke boede på adressen.

Landsskatteretten kan ikke ud fra de fremlagte oplysninger lægge til grund, at klageren opholdt sig på adresse (1) i [by2] i perioden 1991 – 2014. Tværtimod finder Landsskatteretten, at det er godtgjort, at klageren fraflyttede adresse (1) i [by2] i 1996/1997, og at dette kom [finans2] til kundskab via [virksomhed1] i juni måned 1997. Idet der må lægges vægt på de oplysninger, som er tilgået [finans2], i forbindelse med den senere inddrivelse via SKAT Inddrivelse, finder Landsskatteretten, at det må have været klart for SKAT Inddrivelsescentret, at klageren ikke opholdt sig på adresse (1) i [by2], hvortil de 6 henvendelser med påmindelse om studiegælden blev sendt.

Således kan ingen af de fremsendte påmindelser anses for at være kommet frem til klageren. Danske Lovs 20-årige forældelsesfrist er herefter ikke afbrudt på noget tidspunkt.

Låneårene 1984 – 1987 er herefter forældet som følger:

Låneårene 1984 = > 2004

Låneårene 1985 = > 2005

Låneårene 1986 = > 2006

Låneåret 1987 = > 2007

Idet 2008-forældelsesloven først trådte i kraft den 1. januar 2008, og idet klagerens studielån senest forældede i 2007, påvirkes forældelsen af klagerens studiegæld ikke af 2008-forældelseslovens overgangsregel i § 30.

Klagerens studiegæld forældede herefter senest i 2007 i medfør af DL 5-14-4, og SKATs afgørelse ændres, således at klagerens studiegæld anses for forældet.