Kendelse af 23-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 17-10-2020

Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 67.394 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v. [person1] (herefter virksomheden) er en enkeltmandsvirksomhed registreret i CVR under branchekoden "Blandet drift" og bibranchen "Anden teknisk rådgivning". Virksomheden blev opstartet den 4. juli 2000.

Virksomheden beskæftiger sig, ifølge hjemmesiden [...net] med diverse IT Services. Ligeledes blev der ind til medio 2018 solgt et mindre sortiment inden for beklædning. Denne del af virksomheden var under opstart i perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013. Ultimo 2018 er beklædningsdelen på hjemmesiden fjernet.

Den 5. maj 2014 anmodede SKAT virksomheden om, at fremsende regnskab og tilhørende regnskabsmateriale for afgiftsperioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 i forbindelse med at virksomheden blev udvalgt til kontrol.

Den 7. juli 2014 fremsendte virksomheden materiale for perioden fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012.

Herefter anmodede SKAT også om regnskabsmateriale for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Ved SKATs kontrol af virksomhedens momsangivelser indsendte virksomhedens indehaver ved e-mail information om ny aktivitet i virksomheden.

Følgende fremgår i e-mail af 16. august 2014 til SKAT:

"(...)

Nye tider og aktiviteter, nye kunder: [virksomhed2] i Sverige (se mere på [...com]) samt [virksomhed3] i [by1]. Hvor forhandling og bearbejdelse af kansas produkter worldwide starter så hurtig som muligt. (der arbejdes alt hvad der kan på at Showroom og resten bliver færdig) hvilket er årsagen til indrettelse af nye lokaler) Det skal dog tilføjes at de første ordre er kommet ind i denne måned via min nye Webshop.

Så alt indrettelse af nye lokaler er tilrettet den (de) nye aktiviteter med [virksomhed2] og [virksomhed3].

- i bestræbelserne på og i planlægningen af de nye aktiviteter, tilføjer jeg - at jeg har "måtte / valgt" at ændre min hus bolig (min tidligere adresse) til en 2 værelses lejlighed på 71 kvm for at minimere omkostningerne !

Venligst besøg [...dk] for yderligere information - du kan også ringe på [virksomhed4] Kundeservice, der er det også mig der tager telefonen !"

Virksomhedens indehaver lejede ejendommen beliggende [adresse1], [by2], med henblik på at etablere virksomhed med salg af [virksomhed3] fra ejendommen. Ejendommen blev i den forbindelse ombygget, således at stueetagen og 2. sal skulle anvendes til erhverv, mens 1. sal skulle anvendes til privat beboelse. Udgifter til ombygningen af ejendommen udgjorde 597.667 kr. inkl. moms.

Af ansøgning om byggetilladelse af 17. april 2013 fremgår følgende:

"Ændring af status, fra Erhvervs-status til Bolig & Erhverv. Iflg. BBR: Stueplan 149 kvm, samt 2. sal, 48 kvm bibeholdes til Erhverv, 1. sal, 71 kvm ændres til Bolig anvendelse, efter nuværende indretning - hvor der allerede forefindes Køkken, Bad og værelse."

For afgiftsperioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 har virksomheden angivet indgående moms med i alt 171.043 kr. vedrørende udgifter afholdt i forbindelse med ombygning af ejendommen [adresse1], [by2].

SKAT har i forbindelse med kontrollen af afgiftsperioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 foretaget en nærmere undersøgelse af de angivne udgifter i forbindelse med ombygningen. SKAT har foretaget en vurdering og fordeling af udgifterne. Det fremgår af bilag 1 til SKATs afgørelse af den 21. januar 2015, at udgifterne, efter SKATs vurdering, kan fordeles i følgende puljer:

Omkostninger relateret til ombygningen

Beløb inkl. moms

Beløb ekskl. moms

Facaderens

6.625 kr.

5.300 kr.

Murerentreprise

93.000 kr.

74.400 kr.

Montagearbejde

22.375 kr.

17.900 kr.

Liftleje

7.690 kr.

6.152 kr.

Solafskærmning og alarm

31.250 kr.

25.000 kr.

Snedkerentreprise

160.000 kr.

128.000 kr.

Murerarbejde

8.830 kr.

7.064 kr.

Låsesmed

15.195 kr.

12.156 kr.

Malerentreprise

25.000 kr.

20.000 kr.

Maling

18.906 kr.

15.124 kr.

Mørtel

49,95 kr.

39,96 kr.

Kroge

119,85 kr.

95,88 kr.

Byggesagsgebyr

5.340 kr.

Kabeltromler

199 kr.

159.20 kr.

Gardiner, tæpper, maling

62 kr.

49,60 kr.

Maling, pensler og malerruller

2.871,41 kr.

2.297,13 kr.

Tagrendenet

59,90 kr.

47,92 kr.

Spændebånd

42,43 kr.

33,94 kr.

Elstik

49,95 kr.

39,96 kr.

Lås og skilte

2.093,75 kr.

1.675 kr.

Afdækningsfilt

205,13 kr.

164,10 kr.

Lysstav, lamper, stikdåser

214,85 kr.

171,88 kr.

Elektrisk luftpumpe

99,00 kr.

79,20 kr.

Fladanstryger

61,00 kr.

48,80 kr.

Snedkerentreprise

162.500 kr.

130.000 kr.

[virksomhed5]

31.250 kr.

25.000 kr.

Låse og cylindre

2.615 kr.

2.092 kr.

Termorude

853,01 kr.

682,41 kr.

Stikprop

29,95 kr.

23,96 kr.

Pærer

29,95 kr.

23,96 kr.

LED pærer

49,95 kr.

39,96 kr.

I alt

811.881,16 kr.

645.232,93 kr.

Omkostninger relateret til ombygning af erhvervslokale

Beløb inkl. moms

Beløb ekskl. moms

Pålagt linoleum

12.500 kr.

10.000 kr.

Rullegitter

20.000 kr.

16.000 kr.

I alt

32.500 kr.

26.000 kr.

Omkostninger relateret til virksomhed

Beløb inkl. moms

Beløb ekskl. moms

Folietekst

210,70 kr.

168,56 kr.

Webhotel

198,00 kr.

158,40 kr.

I alt

408,70 kr.

326,96 kr.

Omkostninger vedrørende privat

Beløb inkl. moms

Beløb ekskl. moms

Diverse hårde hvidevarer

41.000 kr.

32.800 kr.

VVS

41.049,29 kr.

32.839,43 kr.

Affugter

2.920 kr.

2.336 kr.

Arbejdsbukser/skjorte

1.258 kr.

1.006,40 kr.

HP forbrugsstoffer

299.95 kr.

239,95 kr.

Benzindunk

49,95 kr.

39,96 kr.

Løvblæser

745 kr.

596 kr.

Regnslag for handys, motorolie, fejemaskine

6.194,50 kr.

4.955,60 kr.

Forbrugsafgifter

289,65 kr.

231,72 kr.

Møbler + transport

9.846,50 kr.

7.877,20 kr.

Varer fra Punkt 1

146.184 kr.

12.947,20 kr.

Tv og vægophæng

2.500 kr.

2.000 kr.

Piller

64,00 kr.

51,20 kr.

Vægbeslag

499,95 kr.

399,96 kr.

Lamper/belysning

1.799,70 kr.

1.439,76 kr.

Antennestik

29,95 kr.

23,96 kr.

Nummerpladeramme

119,95 kr.

95,96 kr.

Beklædning (bukser/skjorte)

1.247 kr.

997,60 kr.

Blækpatron

99,95 kr.

79,96 kr.

Tv, stand, kabel

20.610 kr.

16.488 kr.

Strygerulle

8.999 kr.

7.199,20 kr.

Barstol, væglampe, orienteringslys

1.106,85 kr.

885,48 kr.

Orienteringslampe med sensor

129,95 kr.

103,96 kr.

Vaser

999 kr.

799,20 kr.

Bagagerumsmåtte

199 kr.

159,20 kr.

Benzin til fejemaskine

66,24 kr.

52,99 kr.

Sneskraber

198 kr.

158,40 kr.

I alt

180.068,58 kr.

144.054,86 kr.

Virksomheden har påklaget skatteansættelsen selvstændigt. Denne klage er behandlet under j.nr. [...].

SKATs afgørelse

Ved afgørelse af 21. januar 2015 har SKAT forhøjet virksomhedens momstilsvar med 67.394 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013, idet SKAT ikke har godkendt virksomhedens fradrag for moms af udgifter, der anses for at være af privat karakter. Endvidere har SKAT godkendt delvist fradrag for moms af udgifter til ombygning, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Som begrundelse har SKAT blandt andet anført følgende:

"[...]

Moms

En person, der driver eller har til hensigt at drive økonomisk virksomhed, kan få fradrag for købs­ momsen, jf. momsloven §§ 3 og 37 samt den juridiske vejledning afsnit D.A.3.1.4.

Ifølge momsloven § 37 er der fradrag for købsmomsen for de varer og ydelser, som udelukkende anvendes eller skal anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer.

Der er således ikke fradrag for købsmomsen for de udgifter, som vi anser for at være private udgifter, jf. momsloven § 37.

For varer og ydelser, der benyttes eller skal benyttes til fradragsberettigede formål efter momslovens § 37 og til formål, der ikke vedrørende virksomhedens momspligtige leverancer, kan der udelukkende foretages fradrag for den af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i virksomheden, jf. momsloven § 38 stk. 2.

Der er således ikke fradrag for købsmomsen for den del af byggeomkostningerne, der vedrører beboelsen i ejendommen [adresse1].

Købsmomsen kan herefter opgøres således:

Angivet købsmoms- 171.043 kr.

Købsmomsen vedrørende de private udgifter, jf. vedlagte bilag 2+ 36.001 kr.

Købsmomsen vedrørende beboelsen i ejendommen [adresse1]:

Samlet købsmoms 118.465 kr.

Privat andel af samlet antal kvm i ejendommen:

(71I 268)x 100 26,50 %

Købsmoms vedrørende beboelsen 26,50 % af 118.465 kr. + 31.393 kr.

Ændring af købsmomsen67.394 kr.

Købsmoms efter ændring - 103.649 kr.

[...]."

Af bilag 1, som er vedlagt SKATs afgørelse, fremgår det, at SKAT har anset et momsbeløb på samlet 36.001 kr. for udelukkende at kunne henføres til ikke-økonomisk aktivitet, idet udgifterne er anset for at være af privat karakter. Det drejer sig blandt andet om udgifter til indkøb af vaskemaskine, tørretumbler, kogesektion, induktionsovn, sovesofa, kodimagnyl, lamper, nummerpladeramme, bukser og skjorter, elektronisk udstyr fra Bang og Olufsen, barstole, sneskraber, m.v., som SKAT ikke har godkendt fradrag for.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til fuldt fradrag for udgifter til moms, idet udgifterne er direkte henførebare til den afgiftspligtige virksomhed.

Til støtte herfor har virksomheden blandt andet anført følgende:

"[...]

Med henvisning til at jeg er / og har været selvstændig erhvervsdrivende i år 2013, og ikke som SKAT har fundet det belejligt at betragte mig som lønmodtager indsiges der herved ændringen af den indberettede moms for år 2013.

Dette således, at der igen gøres klart at samtlige bogførte udgifter kun er de erhvervs relateret, der er ikke bogført / fratrukket nogle former for private udgifter i det indberettede.

Endvidere er ombygningen, tilretningen af lokaler foregået hvor virksomheden er i drift, se diverse flytte anmeldelser etc., således at moms fradraget er fuldt berettiget for år 2013, som korrekt indberettet.

Endvidere er moms for år 2013, tidligere blevet gennemgået af SKAT, af [person2] hvor denne godkendte samtlige bilag ved kontrol uden anmærkninger.

Denne tidligere kontrol med J.nr. [...] / sagid. [...] har (navn undladt) og (navn undladt), valgt ikke at tage højde for - som det fremgår af Deres skrivelse, så kan de (SKAT) ikke finde denne sagsbehandling, hvilket er yderst betænkeligt, at SKAT, (navn undladt) og (navn undladt) bare derefter behandler sagen videre / som på ny og som bedst befindende for SKAT.

Jeg har fulgt alle retningslinjer, som det ligeledes fremgår af den godkendte J.nr. [...] / sagid. [...], og jeg stiller mig derfor / - sagt lige ud - at det jo umuligt at vide hvad man skal rette sig efter når der foreligger en godkendt kontrol med J.nr. [...] / sagid. [...] som derefter bare ændres til SKAT's fordel / bedst befindende og som ikke har / belyser den reelle virkelighed.

Således fastholdes det indberettede moms grundlag fra min side, med henvisning til den godkendte kontrol J.nr. [...] / sagid. [...], at der ikke skal indbetales det efterindberettet beløb kr. 67.394,00

[...]."

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 67.394 kr. for afgiftsperioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og § 38, stk. 2:

"§ 37 Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38, stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er ligeledes en forudsætning for fradraget, at afgiften er pålagt varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens momspligtige leverancer.

Det følger endvidere af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål (private formål), udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

EU-Domstolen har fastslået i sag C-268/83, Rompelman, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

I sag C-400/98, Birgitte Breitsohl, har EU-Domstolen endvidere fastslået, at en person, hvis hensigt er at påbegynde selvstændig økonomisk virksomhed og som afholder de første investeringsomkostninger i dette øjemed, skal betragtes som en afgiftspligtig person. Personen kan som følge heraf straks fratrække den moms, der skyldes eller er erlagt i forbindelse med investeringsomkostninger, der er afholdt til brug for de transaktioner, personen har til hensigt at gennemføre, og som giver ret til fradrag, uden at personen skal afvente påbegyndelse af virksomheden faktiske drift, jf. præmis 34.

Ifølge det oplyste foretog virksomheden en ombygning af ejendommen [adresse1], [by2] med henblik på, at opstarte en ny aktivitet i virksomheden med salg af beklædning fra [virksomhed2] og [virksomhed3] via webshoppen [...dk] og showroom. Ejendommens stueetage og anden etage skulle, ifølge den fremlagte ansøgning om byggetilladelse, anvendes til erhverv mens ejendommens første etage skulle anvendes til privat beboelse for indehaveren. Efter det oplyste indkom den første ordre på virksomhedens webshop i august 2014.

Virksomheden har afholdt en række udgifter til ombygning af den omhandlede ejendom og har i den forbindelse angivet indgående moms på 171.043 kr. for perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013.

Virksomhedens indehaver har gjort gældende, at den indberettede købsmoms udelukkende vedrører udgifter, der er afholdt som led i udøvelsen af den afgiftspligtige virksomhed.

Ved sagens prøvelse ved SKAT er der fremlagt samtlige fakturaer for de afholdte udgifter, hvor der er foretaget en prøvelse af, hvorvidt de afholdte udgifter er direkte henførebare til den afgiftspligtige virksomhed eller til virksomheden uvedkommende formål. SKAT har i forbindelse hermed anset en række udgifter for at være af privat karakter, hvorfor fradrag for indgående moms, jf. momslovens § 37, stk. 1 modsætningsvis, ikke er imødekommet, mens der for udgifter vedrørende ombygning af ejendommen [adresse1], er godkendt delvist fradrag, jf. momslovens § 38, stk. 2.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten ikke grundlag for at ændre det af SKAT udøvede skøn.

Virksomheden har ikke over for Landsskatteretten fremlagt dokumentation eller på anden vis godtgjort, at de afholdte udgifter er fradragsberettigede i højere omfang end det af SKAT skønnede.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.