Kendelse af 16-09-2019 - indlagt i TaxCons database den 18-10-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2011

Nedsættelse af købsmoms

4.169 kr.

0 kr.

4.169 kr.

Afgiftsperioden 2012

Nedsættelse af købsmoms

4.028 kr.

0 kr.

4.028 kr.

Afgiftsperioden 2013

Nedsættelse af købsmoms

2.557 kr.

0 kr.

2.557 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed1]/ [person1] med CVR-nr. [...1] blev startet den 26. december 1984 og beskæftiger sig med speditørvirksomhed og med inspektion af korn.

Virksomheden havde i de påklagede afgiftsperioder en omsætning på 7.770 kr. i 2011, 4.778 kr. i 2012 og 5.000 kr. i 2013.

Virksomheden har indberettet følgende i moms for afgiftsperioderne 2011-2013:

2011

2012

2013

Salgsmoms

788 kr.

603 kr.

1.250 kr.

Købsmoms

5.559 kr.

5.371 kr.

3.410 kr.

Momstilsvar

-4.771 kr.

-4.768 kr.

-2.160 kr.

Af virksomhedens momsregnskab fremgår, at størstedelen af den fratrukne købsmoms vedrører telefon- og internetudgifter såsom [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], medieafgift, etc. Ligeledes er der fratrukket købsmoms for køb i [virksomhed6], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed9] og lignende.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat virksomhedens købsmoms med 4.169 kr. i afgiftsperioden 2011, 4.028 kr. i afgiftsperioden 2012 og 2.557 kr. i afgiftsperioden 2013.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

Virksomhedens udgifter vedrører både virksomheden og privat. Der er momsfradrag efter et skøn jf.

Momsloven § 38 stk. 2. Virksomhedens omfang har været begrænset og udgifterne knytter sig også til privaten, hvorfor der er tale om delvis fradragsret. Udgifterne består hovedsagelig af telefonudgifter.

SKAT skønner ud fra det begrænsede omfang og omsætning, at udgifterne knytter sig 25 % til virksomhedens momspligtige aktiviteter, hvor din købsmoms nedsættes med følgende.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomheden har fremsat påstand om at reguleringen af købsmoms for afgiftsperioderne 2011-2013 skal tilbageføres til det oprindeligt angivne.

Som begrundelse for påstanden har virksomheden anført følgende:

”(...)

Idet der henvises til argumentationen ovenfor vedr. erhvervsmæssig - ctr. Hobbyvirksomhed, er det min opfattelse at alle udgifter hvoraf der er fratrukket købsmoms, har været af erhvervsmæssig karakter.

SKATs skøn om at kun 25 % af virksomhedens udgifter knytter sig til virksomhedens momspligtige aktiviteter påklages derfor. Som beskrevet ovenfor er der opnået overskud i 2014, ligesom budgettet for 2015 også udviser overskud.

Såfremt virksomheden ikke kan fratrække den fulde moms af sine erhvervsmæssige udgifter vil det virke konkurrence forvridende.”

Landsskatterettens afgørelse

En virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ifølge momslovens § 37, stk. 1, fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, og som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Det følger af momslovens § 38, stk. 2, at for varer og ydelser som af en virksomhed, registreret efter lovens §§ 47, 49, 51 eller 51 a, benyttes både til fradragsberettigede formål efter lovens 37, og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte.

Virksomheden har indberettet købsmoms på henholdsvis 5.559 kr. i afgiftsperioden 2011, 5.371 kr. i afgiftsperioden 2012 og 3.410 kr. i afgiftsperioden 2013.

Virksomheden har fremlagt momsregnskaber, hvoraf det fremgår, at størstedelen af den fratrukne købsmoms vedrører udgifter til telefoni.

Landsskatteretten finder, at virksomhedsindehaverens forklaring vedrørende den fratrukne købsmoms ikke tilstrækkeligt sandsynliggør eller dokumenterer, at alle udgifterne er anvendt til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer. Der er ved afgørelsen henset til, at virksomheden har haft en begrænset omsætning i de omhandlede år.

Da virksomheden således ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret, at alle udgifter er anvendt til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.