Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 29-09-2019

SKAT har opkrævet told på 261.565,40 kr. samt importmoms på 452.612 kr. af et parti varer, der blev fraført toldoplag, inden de var frigivet i NCTS systemet og henført under en toldprocedure.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klagen skyldes, at selskabet mener, at der ikke er opstået toldskyld for et parti varer, der blev fraført deres toldoplag, inden SKAT havde kontrolleret varepartiet og inden varerne var frigivet i NCTS.

Selskabet er registreret AEO-certificeret speditør med virksomhed indenfor spedition, lagerhotel samt logistik i Norden og i Europa. Selskabet har bevilling til godkendt frembydelsessted, samt tilladelse til godkendt afsender og godkendt modtager.

Den 2. juli 2014 kl. 09.25 oprettede selskabet en udførselsangivelse i E-eksport systemet for et vareparti, der skulle fraføres selskabets toldoplag i [by1] og genudføres til Norge. Varepartiet havde status som T1 varer og blev angivet til procedurekode 3171000 i udførselsangivelsen, den toldmæssige bestemmelse for genudførsel. Udførselsangivelsen blev frigivet i systemet kl. 09.51.

Samme dag forudanmeldte selskabet varepartiet til forsendelse i E-eksport med indladning på selskabets adresse for toldoplag. Forudanmeldelsen blev udtaget af SKAT til kontrol. Indladningen forventedes påbegyndt kl. 11.30 med bilens afgangstidspunkt kl. 12.00.

Kl. 10.06 samme dag blev forsendelsesangivelsen indtastet i NCTS og denne blev også udtaget til kontrol af SKAT.

SKAT ankom den 2. juli 2014 til adressen for toldoplaget i [by1] og konstaterede, at varepartiet var blevet læsset på en vogn og havde forladt toldoplaget. SKAT forlod adressen kl. 12.45.

Samme dag kl. 14.54 ringede selskabets transportør til SKAT og meddelte, at bilen med varepartiet var returneret til adressen for toldoplaget og kunne kontrolleres. SKAT afslog at vende tilbage og foretage kontrollen.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet told på 261.565,40 kr. samt importmoms på 452.612 kr. af et parti varer, der blev fraført toldoplag, inden de var frigivet i NCTS systemet og dermed inden varerne var henført under proceduren for forsendelse

SKAT har afslået fradrag for importmoms med henvisning til, at beløbet ikke er omfattet af fradragsretten i momslovens § 37, stk. 1, jf. Stk. 2, nr. 3. Det er SKATs holdning, at der ikke er tale om indkøb m.v. af varer, der anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer.

SKAT har bl.a. begrundet afgørelsen med:

” 4. SKATs begrundelse for ændringen

...

Varerne, fodtøj, blev ved ankomsten til Fællesskabets toldområde angivet til oplæggelse på toldoplag hos [virksomhed1] ApS. Som varer oplagt på toldoplag, bevarer varen sin status af ikke-fællesskabsvarer og forbliver dermed under toldtilsyn, indtil de angives til anden toldprocedure eller genudføres. Den 2. juli 2014 agter Euro at genudføre varerne fra toldoplaget. De opretter derfor en udførselsangivelse, jf. Toldkodeksens artikel 182.

Det fremgår af artikel 182, stk. 3: "Såfremt varer, som under deres ophold på Fællesskabets toldområde var henført under en toldprocedure af økonomisk betydning, skal genudføres, skal der indgives en toldangive/se som omhandlet i artikel 59 til 78. I så fald finder artikel 161, stk. 4 og 5 anvendelse".

Jf. artikel 59 til 78 bliver varen frembudt til en procedure, SKAT har mulighed for at kontrollere og ved varens frigivelse, overgår den til næste toldprocedure. I dette tilfælde har [virksomhed1] ApS, indsendt en udførselsangivelse, som oplyser, at man ønsker at genudføre varer fra toldoplag (procedurekode 3171000) og udførselsangivelsen er frigivet.

Af Toldkodeksens artikel 161, stk. 4 fremgår: "Det fastlægges efter udvalgsproceduren, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser, der ikke skal afgives en udførselsangivelse for varer, der føres ud af Fællesskabets toldområde".

Af Toldkodeks artikel 161, stk. 5: "Udførselsangivelsen indgives det til toldsled, der er kompetent med hensyn til tilsyn på det sted, hvor eksportøren er etableret, eller hvor varerne emballeres eller lastes til udførsel. Undtagelser fastsættes efter udvalgsproceduren".

I dette tilfælde er varen oplagt på toldoplag i SKAT, Indsats Midtjyllands område. Udførslen fremsendes og frigives i samme område.

Varen er nu angivet og frigivet til genudførsel, med status som ikke-fællesskabsvarer.

[virksomhed1] ApS, forudanmelder derefter, som bevillingshaver til godkendt afsender, en forsendelse til opstart, da varer under toldtilsyn kun kan flyttes enten via en forsendelse (toldkodeksens artikel 91 til artikel 97), eller ved bevilling til overførsel (gennemførselsbestemmelsens artikel 511-514).

[virksomhed2] ApS har ikke tilkendegivet på udførselsangivelsen i rubrik 44,4 at de ønsker at anvende overførselsproceduren, som påkrævet jf. virksomhedens bevilling rubrik 15 - overførsel, hvilket kun giver mulighed for at flytte varen via forsendelsesproceduren.

Ved kontrollens ankomst til det forudanmeldte indladningssted konstateres, at varen er fraført indladningsadressen, uden at være ledsaget at et frigivet ledsagedokument, varen er dermed ikke frigivet til forsendelsesproceduren.

Varen er unddraget toldtilsyn, idet varen, som er frigivet til udførsel, har forladt toldoplagsadressen, uden at være under toldtilsyn på en forsendelsesangivelse.

Ifølge artikel 203, stk. 1 i Toldkodeks opstår toldskyld ved indførsel, når:

- En importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

Af artikel 203, stk. 2 fremgår, at toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor varen unddrages toldtilsynet.

I dette tilfælde, opstår toldskylden, da varen forlader indladningsadressen, frigivet til udførsel, men uden at være på en forsendelsesangivelse, og dermed ikke er til stede, da kontrollen ankommer til den oplyste adresse, hvor varen skulle befinde sig.

Af artikel 203, stk. 3 fremgår debitorerne som:

[virksomhed2] ApS anses for debitor efter toldkodeks artikel 203, stk. 3, 4. pind, da de, som bevillingshaver til det toldoplag, hvor varen er oplagt, som bevillingshaver til godkendt frembydelsessted og som bevillingshaver til godkendt afsender, er den part, som det påhviler at opfylde de forpligtelser som opstår ved anvendelse af henholdsvis toldoplagsproceduren og udførselsproceduren. Som bevillingshaver og speditør er [virksomhed2] ApS bekendt med, at varen har status af ikke-fællesskabsvarer. Der vil altid være fokus på ikke-fællesskabsvarer, da der er risiko for at disse kan indgå i det økonomiske kredsløb, uden at være blevet indfortoldet.

Det fremgår af EU-domstolens afgørelse, C 66/99- Wandel, præmis 47, at "begrebet unddragelse må forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes toldtilsyn.

Ligeledes fremgår det af præmis 48, at der ikke kræves forsæt til at unddrage en vare toldtilsyn i den forstand, hvori dette udtryk anvendes i toldkodeksens artikel 203, stk. 1, men alene, at visse objektive betingelser er opfyldt.

Ligeledes fremgår det af dommen C542/1 l Codirex, præmis 32, at det følger af toldkodeksens artikel 203 stk. 1 og 2, at toldskyld ved indførsel opstår på det tidspunkt, hvor en imports afgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Denne unddragelse fra toldtilsyn omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at den kompetente toldmyndighed hindres, også blot midlertidigt, i at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes toldtilsyn.

Som det fremgår af C-222/01 British American Tobacco manufacturing BV, præmis 55, "er det således tilstrækkeligt med henblik på at fastslå, at der er sket "undragelse fra toldtilsyn'', at varerne objektivt set har været unddraget eventuel kontrol, uafhængigt af om denne kontrol faktisk blev foretaget af den kompetente myndighed.".

Ved angivelse af procedurekoden 3171000 - genudførsel af varer fra toldoplag, fastholder man varens status som T1 -varer (ikke-fællesskabsvarer).

Procedurekoden er med til at give SKAT mulighed for at kontrollere, at de varer som angives til genudførsel, faktisk svarer til de varer, som tidligere er angivet til oplæggelse på toldoplag.

I dette tilfælde har varen været unddraget kontrol, idet kontrollen befandt sig på den godkendte oplags- og indladningsadresse, uden at være i stand til at lokalisere varen. Det oplyses efterfølgende, at varen har forladt stedet og først returneret 2 timer efter kontrolpersonalet har forladt stedet.

Der er dermed sket en unddragelse af varen fra toldtilsyn.

Stedet for toldskyldens opståen fremgår af Toldkodeks artikel 215, stk. 1, Toldskylden opstår, - pind l - det sted, hvor de omstændigheder, der er årsag til toldskylden indtræffer.

I denne sag vil det være på indladningsadressen, [adresse1], [by1]. Opkrævningen foretages derfor af SKAT, Indsats [by2].

Der er opstået momsskyld, jf. bekendtgørelse af lov om merværdiafgifts nr. l06 af 23. januar 2013(momsloven) §12.

5. Toldgodtgørelse/-fritagelse

SKAT, Indsats [by2], har samtidigt gennemgået reglerne om mulighed for toldfritagelse for betaling af toldbeløbet.

5.1-Toldkodeks artikel 236:

Efter Toldkodeksens artikel 236 ydes fritagelse for betaling af toldbeløbet, hvis beløbet er bogført i strid med artikel 220, stk. 2, litra b.

SKAT har vurderet, at EF-toldkodeksens regler om myndighedsfejl (artikel 220, stk. 2, litra b) ikke kan finde anvendelse, da varen har forladt den godkendte oplagsadresse uden at være ledsaget af et frigivet forsendelsesledsagedokument eller angivet til overførselsproceduren. Betingelsen om myndigshedsfejl hos SKAT er dermed ikke opfyldt, jf. Toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b.

5.2 -Toldkodeks artikel 239:

I henhold til artikel 239 i Toldkodeksen, kan der indrømmes fritagelse i andre situationer end dem omhandlet i 236 m.v., som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelse.

Efter SKATs opfattelse har virksomheden ikke udvist omhu og sikret sig at varen forblev under toldtilsyn under hele forløbet frem til varens genudførsel.

[virksomhed2] ApS er vidende om, at varerne kommer fra et toldoplag, idet de, som bevillingshaver til godkendt frembydelsessted, udsteder og frigiver den udførselsangivelse, som tilkendegiver at varen kommer fra toldoplag og skal genudføres. Ydermere angiver [virksomhed2] ApS til SKAT, at de agter at lade disse varer fragte ud af Fællesskabets toldområde via en forsendelsesangivelse, som de vil opstarte under deres bevilling til godkendt afsender.

Virksomheden bør derfor være bekendt med, at det er varer med status af ikke­ fællesskabsvarer og dermed varer som der er en særlig risiko ved.

Jf. C-222/01 British American Tobacco Manufacturing BV, præmis 71, skal der ved vurdering af urigtigheder eller åbenbar forsømmelse også vurderes på den erfaring og omhu, som den erhvervsdrivende har.

Da [virksomhed2] ApS, er AEO-certificerede, er bevillingshaver til såvel Toldoplag og Godkendt frembydelsessted samt har tilladelse til Godkendt afsender, må de forventes at have erfaring og kendskab til gældende regler omkring varens ubrudte toldtilsyn.

Der kan derfor ikke indrømmes fritagelse efter Toldkodeksens artikel 239.

SKAT mener ikke, at betingelserne er opfyldt for toldgodtgørelse/-fritagelse.

6. Virksomhedens opfattelse og begrundelse

På det foreliggende grundlag har SKAT til hensigt, at træffe afgørelse umiddelbart efter modtagelsen af virksomhedens udtalelse eller efter høringsfristens udløb.

Såfremt virksomheden har kommentarer skal virksomhedens begrundede udtalelse være [Skattecentret] i hænde senest den 15. oktober 2014. Fremkommer ingen udtalelse, må det forventes, at der træffes afgørelse som foreslået.

SKAT har den 20. oktober 2014 modtaget et brev virksomheden dateret den 10. oktober 2014, afsendt den 13. oktober 2014 som økonomibrev, med virksomheden bemærkninger til SKATs forslag af den 30. september 2014.

”Vedr.: jrnl [...] [virksomhed2] ApS (CVR [...1])

Som ejer af [virksomhed2] ApS er vi anmodet om, at reflektere pa SKAT's beskrevet hændelsesforløb i brev af 30. september 2014 samt medfølgende forslag til betaling af told og afgifter grundet manglende fremvisning af T1 varer under en kontrol den 2. juli 2014 på vor lokation i [by1].

Overordnet kan vi erklære os enige i kontrolforløbet - dog med et par tilføjelser. Det fremgår af hændelsesforløbet (side 4), at

... ...På vej ud gennem pakhuset, mødte kontrolmedarbejderne den pakhusmedarbejder, som havde været med til at læsse bilen. Han oplyste, at han havde læsset bilen og set at chaufføren var kørt. (citat slut)

Den pågældende pakhusmedarbejder har set bilen køre fra rampen. Fra hans synsvinkel/placering har han ingen mulighed for at konstatere hvorvidt bilen er køre til parkeringsområdet eller længere væk.

Det fremgår ligeledes (side 9), at

... ...Det oplyses efterfølgende, at varen har forladt stedet og først returneret 2 timer efter kontrolpersonalet har forladt stedet. (citat slut)

Ifølge de til os modtaget rapporter fra vor medarbejder [person1] vendte bilen tilbage ca. kl 13.00 - dvs. 15 minutter efter at kontrolmedarbejderne forlod stedet.

- Vognmanden har efterfølgende oplyst at chaufføren har handlet i nærheden.

Som en yderligere oplysning skal nævnes, at bilen er bestilt til transporten via vor afdeling i [by3], som har aftalt med firmaet [virksomhed3] ([virksomhed3] A/S) at stille med en bil til oplastning den pågældende da kl 11.30.

Det skal påpeges, at det forinden er understreget skriftligt overfor [virksomhed3], at transporten omfatter T1 varer til Norge og at CMR fragtbrev samt tolddokumenter selvsagt skal ledsage transporten og være i chaufførens besiddelse.

Trods denne instruktion har chaufføren - som ikke taler hverken dansk, engelsk eller tysk - ikke omfattet vor medarbejderes instruktioner om, at afvente modtagelsen af dokumenterne på parkeringsområde - trods brug af tegnsprog.

Dette skal beklages særdeles.

Senere samme eftermiddag har chaufføren modtaget CMR/fragtbrev samt den nu gennemførte T2 dokumentation - [...] - til brug for toldbehandlingen ved grænseovergangen til Norge.

Med baggrund i vor vedlagte dokumentation, at varerne vitterligt er udført af EU anmoder vi om forståelse til det uheldige handlingsforløb og således frafalde forslaget til betaling af told samt MOMS.

For god ordens skyld skal det understreges, at der er taget skridt til det ændrede krav til chaufførernes kompetencer for således at undgå lignende tilfælde fremover. "

7. SKATs endelig afgørelse

SKAT har noteret sig ovenstående indsigelser og bemærkninger.

Indsigelserne og bemærkningerne har ikke givet anledning til ændring af SKATs opfattelse af, at varerne er uddraget toldtilsyn jf. punkt 4.1.

SKAT kan på baggrund af ovenstående ikke imødekomme virksomhedens anmodning om fritagelse for betaling af told og afgifter og der træffes således afgørelse som foreslået i SKATs forslag af den 30. september 2014.

Virksomheden efteropkræves følgende:

Told.............. 261.565,40 kr.

Moms...............452.612,00 kr.

I alt: 714.177,40 kr.

Toldstyrelsen har i udtalelse af ... indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal betale 261.565,40 kr. i told og 452.612,00 kr. i moms.

Selskabet har anført, at varerne ikke var henført under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, eftersom varerne ikke var frigivet i NCTS-systemet.

Derudover har selskabet anført, at SKAT ikke reelt var frataget muligheden for at foretage kontrol af varerne på adressen og, at der således ikke er opstået toldskyld. Selskabet har henvist til to afgørelser fra Landsskatteretten til støtte for påstandene.

For det tilfælde, at Landsskatteretten ikke er enig i, at toldskylden ikke er opstået, er det selskabets opfattelse, at der er tale om misligholdelse af en toldprocedure i henhold til EF-toldkodeksens artikel 204, idet toldkontrol var mulig.

Afslutningsvist er det selskabets påstand, at der skal ske toldgodtgørelse efter EF-toldkodeksens artikel 239.

Selskabet har indsendt uddybende klage den 4. marts 2015, hvoraf det fremgår:

” ...

4. Toldskyld

4.1 Varernes status

I dette afsnit ses der på, om varerne har status som varer under midlertidig opbevaring eller skal henføres under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

...

Det fremgår af EF-Toldkodeksens artikel 67, at medmindre der er fastsat andre særlige bestemmelser, er det datoen for toldmyndighedernes antagelse af angivelsen, der lægges til grund for anvendelsen af alle de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

Hvis betingelserne for henførsel under den pågældende procedure opfyldt, og gælder der ikke forbud eller begrænsninger for varerne, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i angivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation. Det samme gælder, hvis verifikationen ikke kan afsluttes inden for rimelige frister, og hvis varernes tilstedeværelse ikke længere er påkrævet af hensyn til verifikationen, jf. EF-Toldkodeksens artikel 73 stk. 1.

EU-Domstolen har i præmis 55 i dom af 27. juni 2013 i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV) udtalt følgende omkring spørgsmålet:

”Henset til ovenstående bemærkninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 50, 67 og 73 skal fortolkes således, at ikke-fællesskabsvarer, der har været genstand for en toldangivelse, der er blevet antaget af toldmyndighederne med henblik på varernes henførsel under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, og som har status af varer under midlertidig opbevaring, henføres under denne procedure og opnår således en toldmæssig bestemmelse på tidspunktet for varernes frigivelse.”

Heraf kan det ses EU-domstolen har fastslået, at ikke-fællesskabsvarer først skal henføres under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse på det tidspunkt hvor varerne frigives.

Klager forudanmelder varerne og forsendelsesangivelsen indtastes i NCTS-systemet den 2. juli 2014 kl. 10.06. SKAT udtager angivelsen til kontrol. Eftersom forsendelsen er udtaget til kontrol, er forsendelsen ikke frigivet. Varerne er ikke på adressen på det tidspunkt, hvor SKAT foretager kontrollen. SKAT afslutter kontrollen som non-konform og forsendelsen er dermed ikke frigivet i NCTS-systemet. På denne baggrund kan varerne ikke være henført under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, eftersom der ikke er sket frigivelse i NCTS-systemet, jf. præmis 55 i EU-Domstolen dom i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV).

4.2 Unddragelse og kontrol

Toldtilsyn er defineret i toldkodeksen som enhver handling, myndighederne generelt udfører for at sikre overholdelsen af toldforskrifterne og i givet fald af de øvrige bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn, jf. EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 13).

Efter artikel 203 opstår toldskylden når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn.

Begrebet unddragelse er ikke nærmere defineret i fællesskabsbestemmelserne. Derfor skal der ses på den praksis, som har udviklet sig ved EU-domstolen og i Danmark.

EU-domstolen har overordnet i sag C-66/99 (D. Wandel) udtalt sig om, hvad der skal forstås ved begrebet unddragelse. Af præmis 47 i afgørelsen fremgår følgende:

”... begrebet unddragelse må forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1.”

Heraf kan det ses, at begrebet unddragelse fra toldtilsyn i henhold til EU-domstolens praksis fortolkes således, at der opstår toldskyld ved enhver handling eller undladelse som blot midlertidig medfører, at toldmyndighederne hindres i at foretage fysisk kontrol af varerne.

SKAT fremhæver også denne dom over for Klager som begrundelse for toldskyldens opståen, se side 5 i sagsfremstillingen, hvoraf det fremgår:

”Toldmedarbejderen oplyste, at i sager som denne, er EU-domstolen holdning meget kar, blot en midlertidig hindring af SKATs kontrol er ensbetydende med toldskyldens opståen, jf. dommen C66/99 Wandel. ”

Dog er der inden for de seneste år sket en udvikling i retspraksis af begrebet unddragelse fra toldtilsyn. Af den seneste retspraksis kan det ses, at en midlertidig hindring af SKATs kontrol ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der er opstået toldskyld som følge af unddragelse.

I en afgørelse fra Landsskatteretten af 21. november 2014, journalnr. 13-4936481, tages der stilling til betydningen af, at varerne ikke er tilstede på tidspunktet for SKATs kontrol. Selskabet i denne sag, som havde bevilling til offentligt toldoplag, havde den 23. maj 213, kl. 11.59, fremsendt en forudanmeldelse pr. e-mail om indladning/lastning samme dag kl. 13.45 med afgang kl. 14.00. SKAT har samme dag kl. 13.05 udtaget angivelsen til fysisk kontrol. Da SKAT ankom til den pågældende adresse, blev det konstateret, at hverken den oplyste lastbil eller varepartiet befandt sig på den oplyste adresse. På denne baggrund fastslog SKAT følgende:

”Det pågældende vareparti må herefter anses for at være unddraget toldtilsyn, og der er dermed opstået toldskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1.”

I modsætning hertil finder Landsskatteretten følgende:

”Retten finder indledningsvis, at da det pågældende vareparti på tidspunktet for SKATs kontrol endnu ikke var frigivet til proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, skal varepartiet anses for fortsat at være henført under proceduren for offentligt toldoplag, jf. princippet i EU-Domstolens dom i sag C-542/11. Retten finder videre, at den omstændighed, at varepartiet på tidspunktet for SKATs kontrol var ved at blive læsset på en lastbil ved selskabets adresse for et offentlig toldoplag i [by1], ikke kan medføre, at varepartiet derved endeligt var blevet flyttet fra det offentlige toldoplag, og at SKAT derved ikke reelt er blevet frataget muligheden for at sikre toldtilsynet med varepartiet i forhold til dets status som varer henført under proceduren for offentligt toldoplag. Det er således ikke godtgjort, at det pågældende vareparti er blevet unddraget toldtilsyn, og der er følgelig ikke opstået told- og momsskyld efter EF-Toldkodeksens artikel 203, stk. 1 og momslovens § 12, stk. 1.”

Landsskatteretten konstaterer, at varerne ikke er undergivet proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, eftersom SKAT har udtaget varerne til kontrol og ikke frigivet dem.

Det forhold, at SKAT ikke kunne foretage kontrol af varerne - eftersom varerne ikke befandt sig på den forudanmeldte kontroladresse – medførte ikke at SKAT derved reelt var blevet frataget muligheden for at sikre toldtilsynet med varepartiet.

Af denne afgørelse kan det dermed ses, at blot det forhold at varerne ikke befinder sig på den forudanmeldte kontroladresse på det tidspunkt, hvor SKAT foretager kontrol ikke medfører, at varerne anses for at være unddraget toldtilsyn. For at varerne kan anses for at være unddraget toldtilsyn skal SKAT reelt være frataget muligheden for at foretage kontrol. Det forhold at SKAT skal vente et stykke tid indtil varerne ankommer til adressen medfører dermed ikke toldskylden opståen.

Se i samme retning en anden afgørelse fra Landsskatteretten, hvor der ligeledes tages stilling til at forsendelsesangivelsen ikke var frigivet i NCTS-systemet og at varerne ikke befandt sig på kontroladressen på det tidspunkt, hvor SKAT foretog kontrol, Landsskatterettens afgørelse af 13. december 2013 med journalnr. 13-0180124. Der var tale om et vareparti angivet til midlertidig oplæggelse, som var videresolgt til en varemodtager i Norge. Selskabet havde den 27. februar 2013, kl. 10.52 indsendt en forudanmeldelse af en forsendelse til indladning/lastning samme dag kl. 12.00 og med afgang samme dag kl. 12.15. SKAT havde samme dag kl. 10.54 udtaget forsendesen til fysisk kontrol. Da SKAT ankom til den forudanmeldte adresse samme dag kl. 13.14, konstaterede SKAT, at varepartiet ikke befandt sig på adressen. Den pågældende lastbil med varepartiet kom retur til terminalen samme dag kl. 13.28. SKAT konstaterede også at den forudanmeldte forsendelsesangivelse ikke befandt sig på lastbilen. SKAT traf afgørelse om, at varepartiet skulle anses for at være unddraget toldtilsyn, og der var opstået toldskyld, eftersom varepartiet ikke var til stede på kontroltidspunktet, og at lastbilen var kørt af sted uden forsendelsesangivelsen. Derimod fandt Landsskatteretten, at det var uberettiget at opkræve told og nedsatte derfor denne til 0 kr.

Af denne landsskatteretsafgørelse kan det dermed også ses, at selvom bilen med varerne ikke befandt sig på den forudanmeldte kontroladresse på det tidspunkt, hvor SKAT foretog kontrollen og det senere viste sig at chaufføren heller ikke var i besiddelse af den forudanmeldte forsendelsesangivelse, var det uberettiget af SKAT at opkræve told af forsendelsen.

Klager forudanmelder forsendelsen af varerne i NCTS-systemet. SKAT udtager forsendelsen til kontrol. Klager har oplyst at indladning forventes påbegyndt kl. 11.30 og bilens afgangstidspunkt var kl. 12.00. SKAT ankommer 10 min efter dette tidspunkt for at foretage kontrollen, nemlig kl. 12.10. På dette tidspunkt henvender SKAT sig i receptionen, og taler med [person1] fra Klager. Da SKAT kommer til selve port 23 er bilen kørt. Kl. 12.45 afslutter SKAT kontrollen som non-konform trods [person1]s oplysninger om at bilen ville komme tilbage hurtigst muligt. Baggrunden for at bilen var kørt med varerne var, at den litauiske vognmand på grund af sprogvanskeligheder ikke havde forstået instruktionen fra [person1] om ikke at forlade adressen. Det lykkes at få fat på vognmanden og få bilen tilbage på adressen. Som det fremgår af Klagers notat omkring hændelsesforløbet af 10. oktober 2014 til SKAT kan det ses, at den litauiske chauffør vender tilbage med bilen med varerne kl. 13, hvilket er 15 minutter efter at kontrolmedarbejderen forlod stedet. Samme dag kl. 14.54 ringer transportøren, [virksomhed3] A/S, til SKAT og oplyser, at bilen med varerne holder på kontroladressen i [by1] og at SKAT kan foretage kontrollen nu. Som det også fremgår af side 5 i SKATs sagsfremstilling fastholder SKAT flere gange at SKAT ikke vil foretage kontrollen. SKAT oplyser også at toldskylden er opstået, eftersom varerne ikke var tilstede på kontroltidspunktet. Kl. 15.13 ringer en anden medarbejder fra [virksomhed3] A/S for at forklare, hvorfor bilen med varerne ved en fejl er kørt fra kontroladressen, og for at høre om det videre forløb og klagemuligheder.

Det er klagers opfattelse, at varerne ikke kan være henført under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, eftersom forsendelsen af varerne ikke er frigivet i NCTS-systemet, jf. præmis 55 i dom af 27. juni 2013 i sag C-542/11 og Landsskatterettens afgørelse i journalnr. 13-0180124. Samtidigt er det klagers opfattelse, at SKAT ikke reelt er frataget muligheden for at foretage kontrol af varerne på adressen i [by1], jf. landsskatterettens afgørelser i journalnr. 13-4936481 og journalnr. 13-0180124. Det ses af Landsskatterettens afgørelse i journalnr. 13-4936481, at det forhold at varerne ikke befinder sig på den forud anmeldte adresse på det tidspunkt, hvor SKAT foretager kontrol ikke medfører at toldskylden opstår. Inden SKAT forlader kontrolstedet oplyser [person1] fra Klager at det er en fejl at bilen er kørt, og at bilen er på vej tilbage. Trods dette forlader SKAT kontroladressen efter i alt 35 min, kl. 12.45. Kl. 13 er bilen tilbage på kontroladressen. Senere samme dag kl. 14.54 kontaktes SKAT af transportøren, [virksomhed3] A/S, som oplyser, at bilen med varerne holder på kontroladressen i [by1] og at SKAT kan foretage kontrollen nu. SKAT afviser at foretage kontrollen på dette tidspunkt. Det er derfor klagers opfattelse, at SKAT ikke reelt var frataget muligheden for at foretage kontrol. Det forhold at SKAT skal vente et stykke tid indtil varerne ankommer til adressen medfører ikke i sig selv at toldskylden opstår, jf. Landsskatterettens afgørelse i journalnr. 13-4936481. Sammenfattende er det derfor klagers opfattelse, at der ikke er opstået toldskyld på varerne.

4.3 Misligholdelse

For det tilfælde, at Landsskatteretten ikke er enig i, at toldskylden ikke er opstået er det klagers opfattelse, at der er tale om en misligholdelse i henhold til EF-Toldkodeksens artikel 204.

I tilfælde udover de i artikel 203 omhandlede tilfælde opstår toldskyld efter artikel 204 ved indførsel:

Dermed kan det ses, at EF-Toldkodeksens artikel 203 og 204 har forskellige anvendelsesområder. EF-Toldkodeksens artikel 203 vedrører således unddragelse af varer fra toldtilsyn, mens artikel 204 vedrører misligholdelse af forpligtelser og manglende opfyldelse af betingelser knyttet til de forskellige toldprocedurer. Sondringen mellem unddragelse og misligholdelse kan udtrykkes på den måde, at unddragelse er den situation hvor toldkontrollen forhindres, mens misligholdelse er de situationer, hvor toldkontrollen besværliggøres. I den foreliggende sag havde SKAT haft mulighed for at kontrollere varerne, hvis SKAT havde ventet et kort tidsrum eller havde vendt tilbage efter nogle timer. Dermed er det klagers opfattelse, at der ikke foreligger en unddragelse men derimod en misligholdelse.

Det fremgår af artikel 204, at toldskylden ikke opstår hvis det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure. Bestemmelsen i artikel 204 er uddybet i artikel 859 kommissionens forordning nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser. Det er en forudsætning for, at toldskylden ikke anses for at være opstået, at

Nogle af de situationer hvor der ikke opstår toldskyld er oplistet i artikel 859:

Af Kommissionens forordning kan det ses, at selvom varer under midlertidig opbevaring eller toldprocedure flyttes uden tilladelse vil der ikke opstå told, hvis varerne frembydes for SKAT. I tillæg hertil fastlægger Kommissionens forordning, at selvom de nødvendige formaliteter ikke opfyldes ved udførsel fra Danmark og ud af fællesskabets toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, vil der ikke opstå toldskyld.

Klager har ikke forsøgt at unddrage varerne toldtilsyn. Klager har hyret [virksomhed3] A/S til at stå for transporten fra lageret i [by1] til Norge. Som det fremgår af Klagers notat omkring hændelsesforløbet af 10. oktober 2014 til SKAT kan det ses, at Klager forinden afsendelsen skriftligt havde instrueret [virksomhed3] A/S om, at bilen ikke måtte forlade lagerområdet uden tolddokumenter. [virksomhed3] A/S valgte at bruge en chauffør fra Litauen til at stå for selve kørslen. Klager forklarede trods sprogvanskeligheder den litauiske chauffør, at han ikke måtte forlade adressen førend han havde fået overleveret tolddokumenter. Dermed er det klagers opfattelse, at det kan det konstateres, at Klager ikke har haft intension om at forsøge på at unddrage varerne toldtilsyn.

I forhold til spørgsmålet om Klager har udvist åbenbar forsømmelighed skal der også ses på, at Klager har givet [virksomhed3] A/S skriftlig instruktion om at bilen med varerne ikke må forlade adressen i [by1] før tolddokumenter var udleveret til Chaufføren. I tillæg hertil har Klager også trods sprogvanskeligheder forklaret selve den litauiske chauffør, at han ikke må forlade adressen førend dokumenterne er overgivet. Dermed er det klagers opfattelse, at det ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra Klagers side, at varerne har forladt adressen.

Endeligt er det en betingelse, at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation efterfølgende er gennemført. SKAT forlader adressen i [by1] kl. 12.45. Samme dag kl. 14.54 ringer transportøren, [virksomhed3] A/S, til SKAT og oplyser, at bilen med varerne holder på kontroladressen i [by1] og at SKAT kan foretage kontrollen nu. Som det også fremgår af side 5 i SKATs sagsfremstilling fastholder SKAT flere gange at SKAT ikke vil foretage kontrollen. SKAT oplyser også at toldskylden er opstået, eftersom varerne ikke var tilstede på kontroltidspunktet. Kl. 15.13 ringer en anden medarbejder fra [virksomhed3] A/S for at forklare, hvorfor bilen med varerne ved en fejl er kørt fra kontroladressen, og for at høre om det videre forløb og klagemuligheder. Derfor er det Klagers opfattelse, at alle nødvendige formaliteter til at afklare varens situation efterfølgende er gennemført.

Sammenfattende er det klagers opfattelse, at den fejl som bestod i, at bilen forlod kontroladressen er en misligholdelse som ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb, jf. artikel 859 kommissionens forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser, hvorfor der ikke er opstået toldskyld.

5. ART 239

For det tilfælde, at Landsskatteretten ikke er enig i, at toldskylden ikke er opstået er det klagers opfattelse, at det er muligt at anvende artikel 239.

I henhold til artikel 239 i EF-toldkodeksen og ifølge Fællesskabets retspraksis har en debitor, der kan påvise, både at der foreligger en særlig situation, og at der ikke er begået urigtigheder eller udvist forsømmelighed fra vedkommendes side, ret til godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter.

Kommissionen har i et informationsdokument vedrørende anvendelse af artikel 239 fastlagt, hvad der skal forstås ved en særlig situation. Af afsnit 2.1.2 omkring eksempler på særlige situationer fremgår følgende:

”A) Følgende situationer, hvor den normale erhvervsrisiko er overskredet, kan betragtes som særlige situationer i henhold til EF-toldkodeksens artikel 239:

...

visse situationer, der undersøges fra sag til sag, hvor den erhvervsdrivende kan påvise, at de toldmæssige transaktioner ville have kunnet gennemføres uden at give anledning til toldskyld, og at det er som følge af en fejl, at de pågældende transaktioner er blevet gennemført på en sådan måde, at toldskylden er opstået. Den pågældende skal bevise, at alle forholdsregler til at kunne identificere varerne er truffet, og at alle beviser er indleveret” (vores understregning).

Heraf kan det ses, at en af de typesituationer som kommissionen har fastlagt - hvor der kan indrømmes toldgodtgørelse - er i de tilfælde, hvor det kan påvises, at de toldmæssige transaktioner ville have kunnet gennemføres uden at give anledning til toldskyld, og at det er som følge af en fejl, at toldskylden er opstået.

De i sagens omhandlede varer er ufortoldede, og kunne derfor være eksporteret ud af fællesskabet til Norge uden at der ville opstå toldskyld. Dermed er den første betingelse opfyldt, eftersom transaktionen kunne være gennemført uden at give anledning til toldskyld.

Dernæst skal det fastlægges om det er som følge af en fejl, at toldskylden er opstået og at der ikke er udvist forsømmelighed. Det er som følge af en fejl fra transportørens side, at bilen forlader kontroladressen i [by1] og toldskylden opstår. Den litauiske chauffør handler imod de instruktioner som han har fået af [virksomhed3] A/S og klager. Samtidigt er det klagers opfattelse, at der ikke er udvist åbenbar forsømmelighed fra klagers side. Klager har både givet [virksomhed3] A/S skriftlig instruktion om at bilen med varerne ikke må forlade adressen i [by1] før tolddokumenter var udleveret til Chaufføren. I tillæg hertil har Klager også trods sprogvanskeligheder forklaret selve den litauiske chauffør, at han ikke må forlade adressen førend dokumenterne er overgivet. Dermed er det klagers opfattelse, at det ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra Klagers side, at varerne har forladt adressen.

Sammenfattende er det derfor klagers opfattelse, at der foreligger en særlig situation, og at klager ikke har udvist forsømmelighed, hvorfor klagers har ret til godtgørelse af tolden efter artikel 239 i EF-toldkodeksen.

6. Sammenfatning

Klager forudanmelder varerne og forsendelsesangivelsen indtastes i NCTS-systemet den 2. juli 2014. SKAT udtager angivelsen til kontrol. Varerne er ikke på adressen på det tidspunkt, hvor SKAT foretager kontrollen, hvorfor SKAT afslutter kontrollen som non-konform. Det er klagers opfattelse, at varerne ikke var henført under toldproceduren for ekstern fællesskabsforsendelse, eftersom der ikke er sket frigivelse i NCTS-systemet, jf. præmis 55 i EU-Domstolen dom i sag C-542/11 (Codirex Expeditie BV).

Overordnet er begrebet unddragelse fastlagt i EU-domstolens dom afsagt i 2001 i sag C-66/99. Af afgørelsen kan det ses, at begrebet unddragelse fra toldtilsyn fortolkes således, at der opstår toldskyld ved enhver handling eller undladelse som blot midlertidig medfører, at toldmyndighederne hindres i at foretage fysisk kontrol af varerne.

I de senere år har praksis nærmere fastlagt, hvad der mere præcist skal forstås ved begrebet unddragelse fra toldtilsyn. Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelser i journalnr. 13-4936481 og journalnr. 13-0180124, kan det ses, at blot det forhold at varerne ikke befinder sig på den forudanmeldte kontroladresse på det tidspunkt, hvor SKAT foretager kontrol ikke i sig selv medfører, at varerne anses for at være unddraget toldtilsyn. For at varerne kan anses for at være unddraget toldtilsyn skal SKAT reelt være frataget muligheden for at foretage kontrol. Det forhold at SKAT skal vente et stykke tid indtil varerne ankommer til adressen medfører dermed ikke toldskylden opståen.

Den litauiske chauffør har – i strid med Klagers skriftlige og mundtlige instruks – forladt kontroladressen, og varerene var derfor ikke til stede på det tidspunkt, hvor SKAT ankommer for at foretage kontrol. Klager oplyser over for SKAT, at bilen vil komme tilbage til kontroladressen når snart det er lykkes at få fat på chaufføren. SKAT opholder sig i alt 35 min på kontroladressen. Chaufføren kommer sammen med varerne tilbage til adressen 15 min efter SKAT er gået. Transportørvirksomheden kontakter flere gange SKAT for at oplyse at det nu er muligt at foretage kontrol af varerne. Derfor er det klager opfattelse, at SKAT reelt ikke er frataget muligheden for at sikre toldtilsynet med det pågældende vareparti, og derfor er der ikke sket unddragelse af toldskylden. På denne baggrund er det Klagers opfattelse, at der ikke opstået toldskyld, og opkrævningen af told og importmoms skal nedsættes til 0 kr.

For det tilfælde, at Landsskatteretten er af den opfattelse at der er sket en misligholdelse efter EF-Toldkodeksens artikel 204, er det klagers opfattelse, at toldskylden alligevel ikke er opstået, eftersom der er tale om en misligholdelse, som ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring. Klager har skriftligt og mundligt instrueret transportøren om, at denne ikke måtte forlade kontroladressen uden tolddokumenter. Klager har således ikke forsøgt at unddrage toldtilsyn og har heller ikke hjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed. I tillæg hertil har Klagers foranstaltet, at bilen med varer hurtigt kom tilbage til kontroladressen og informeret SKAT herom.

Såfremt Landsskatteretten desuagtet finder, at der er opstået toldskyld er det klagers opfattelse, at der er ret til godtgørelse af tolden i henhold til artikel 239 i EF-toldkodeksen. Klager befinder sig i en af de typesituationer som kommissionen har fastlagt kan berettige til toldgodtgørelse, eftersom den pågældende udførsel af varer til Norge kunne have været gennemføres uden at give anledning til toldskyld. Det er som følge af en fejl fra transportørens side, at bilen forlader kontroladressen i [by1] og ikke som følge af Klagers forsømmelighed.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Regler om moms

Der skal betales importmoms af varer, der indføres til Danmark fra steder uden for EU. Når varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende forsendelse af varer inden for EU eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse ordninger. Dette fremgår af den dagældende momslovs § 12, stk. 1 og 2, (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013)

Det fremgår af momssystemdirektivets artikel 168, stk. 1, litra e), at en afgiftspligtig person har ret til i den afgift, der påhviler, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt for indførte varer, i det omfang varerne anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner.

Det følger herefter af momslovens § 37, stk. 1, at virksomheder, der er registreret for levering af varer og ydelser, kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter momslovens § 13, og som udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, herunder leverancer udført i udlandet.

Af momslovens § 37, stk. 2, fremgår det, at den fradragsberettigede afgift bl.a. er den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU.

Regler om told

Reglerne om told findes i Rådets forordning nr. 2913/1992 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EF-toldkodeksen) med senere ændringer.

Efter EF-toldkodeksens artikel 37, stk. 1, er alle varer, der føres ind i Fællesskabets toldområde, straks ved indførslen undergivet toldtilsyn. De forbliver efter bestemmelsens stk. 2 under tilsyn, så længe det er nødvendigt for at fastslå deres toldmæssige status og for ikke-fællesskabsvarers vedkommende og med forbehold af artikel 82, stk. 1, indtil de enten skifter toldmæssig status eller indføres i frizone eller frilager eller genudføres eller tilintetgøres efter artikel 182.

Det fremgår af EF-toldkodeksens artikel 4, nr. 13), at der ved toldmyndighedernes tilsyn forstås enhver handling, myndighederne generelt udfører for at sikre overholdelsen af toldforskrifterne og, i givet fald, af de øvrige bestemmelser, der gælder for varer undergivet toldtilsyn.

Efter EF-toldkodeksens artikel 48 fremgår det, at ikke-fællesskabsvarer, der er frembudt for toldvæsenet, skal angives til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er tilladt for sådanne ikke-fællesskabsvarer.

Ifølge EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 16), skal der med toldprocedure forstås:

”a) overgang til fri omsætning

b) forsendelse

c) toldoplag

d) aktiv forædling

e) forarbejdning under toldkontrol

f) midlertidig indførsel

g) passiv forædling

h) udførsel. ”

Det følger af EF-toldkodeksens artikel 84, stk. 2, at der med henblik på artikel 85 til 90 ved toldprocedure af økonomisk betydning bl.a. er tale om toldoplag.

Efter EF-toldkodeksens artikel 89, stk. 1, afsluttes en toldprocedure af økonomisk betydning, når de under proceduren henførte varer angives til en anden toldmæssig bestemmelse eller anvendelse.

Hertil fremgår det af EF-Toldkodeksens artikel 4, nr. 15), at der ved toldmæssige bestemmelse eller anvendelse forstås:

”a) henførsel af varen under en toldprocedure

b) dens indførsel i frizone eller frilager

c) dens genudførsel fra Fællesskabets toldområde

d) dens tilintetgørelse

e) dens afståelse til statskassen. ”

Det vareparti, som sagen angår, var oplagt på selskabets adresse for toldoplag og havde status af ikke-fællesskabsvarer. Artikel 91, stk. 1, litra a, i EF-toldkodeksen giver for sådanne varer ved brug af proceduren for ekstern forsendelse mulighed for forsendelse fra et sted til et andet inden for Fællesskabets toldområde, uden at varerne pålægges importafgifter eller andre afgifter.

Når varer, som er henført under proceduren for toldoplag, skal henføres under den toldmæssige bestemmelse for genudførsel, skal der indgives en toldangivelse, jf. EF-toldkodeksens artikel 182, stk. 3. Varerne forbliver under toldtilsyn indtil det i artikel 37, stk. 2, fastsatte tidspunkt.

Er betingelserne for at henføre varerne under den pågældende procedure opfyldt, frigiver toldmyndighederne varerne, så snart oplysningerne i angivelsen er blevet verificeret eller godtaget uden verifikation, jf. EF-toldkodeksens artikel 73.

Frigivelse af en vare defineres i EF-toldkodeksens artikel 4, nr. 20, som den handling, hvorved toldmyndighederne giver tilladelse til, at der disponeres over en vare til de formål, der er fastsat under den toldprocedure, som varen er henført under.

Det følger af EF-toldkodeksens artikel 203, at toldskyld ved indførsel opstår, når en importafgiftspligtig vare unddrages toldtilsyn. Debitor er de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn. Dette fremgår af EF-toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 2. pind.

Ifølge EU-Domstolens praksis, jf. EU-Domstolens dom i sag C-66/99 - D. Wandel, præmis 47 og 48, omfatter toldunddragelse enhver handling eller undladelse, som medfører, at toldmyndighederne hindres i, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighedernes tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i EF-toldkodeksens artikel 37, stk. 1. Ifølge samme praksis kræves der ikke forsæt til at unddrag en vare toldtilsyn, men alene at visse objektive betingelser er opfyldt såsom navnlig, at varen ikke fysisk befinder sig på det godkendte opbevaringssted på det tidspunkt, hvor toldmyndighederne vil foretage en undersøgelse heraf.

Det følger af EF-toldkodeksens artikel 204, at toldskyld ved indførsel opstår:

Efter EF-toldkodeksens artikel 239, stk. 1, kan der indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter i andre situationer end dem, der er omhandlet i artikel 236, 237 og 238, som fastlægges efter udvalgsproceduren, og som skyldes omstændigheder, hvor den berettigede ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

Det er ubestridt, at selskabet den 2. juli 2014, under dets bevilling til godkendt afsender, oprettede en angivelse til forsendelse i NCTS af varer med indladning på selskabets adresse for toldoplag, som omfattet i dets bevilling til toldoplag, og at angivelsen blev udtaget til kontrol af SKAT samme dag.

Det er endvidere ubestridt, at SKAT ikke havde foretaget kontrollen, og at angivelsen ikke var frigivet i NCTS på det tidspunkt, hvor varerne blev lastet på et transportmiddel og forlod toldoplagets adresse.

Landsskatteretten finder, at selskabets angivelse til den toldmæssige bestemmelse for genudførsel ikke kan anses for endelig angivelse, da angivelsen til forsendelse ikke var frigivet af SKAT. Derfor kan toldoplagsproceduren for de pågældende varer ikke anses for at være afsluttet på fraførselstidspunktet. På dette tidspunkt havde varerne således status af varer oplagt på toldoplag og var stadig henført under denne procedure, jf. EF-toldkodeksens artikel 89, stk. 1.

Retten finder, at det forhold, at varerne havde forladt selskabets adresse for toldoplag, også selvom dette kun var midlertidigt, skal anses for reelt at have frataget SKAT muligheden for at sikre toldtilsynet med disse varer, jf. herved EU-Domstolens dom i sag C-66/99 - D. Wandel, præmis 47. Herved har der været en reel forøget risiko for integration af de pågældende varer i det økonomiske kredsløb i EU. Når denne objektive betingelse er opfyldt, opstår der toldskyld, jf. EU-Domstolens dom i sag C-66/99 - D. Wandel, præmis 48. Det er herefter rettens opfattelse, at der er sket unddragelse fra toldtilsyn, og der er opstået toldskyld efter EF-toldkodeksens artikel 203, stk. 1. Det af selskabet anførte, at den seneste retspraksis fra Landsskatteretten har vist, at en midlertidig hindring af SKATs kontrol ikke medfører, at der er opstået toldskyld som følge af unddragelse, kan ikke føre til andet resultat, idet de af selskabet nævnte afgørelser ikke kan anses for at omhandle sammenlignelige situationer eller fortolkning af samme lovbestemmelser.

Retten finder, at selskabet skal anses for at have medvirket til unddragelsen, da varerne blev udtaget fra toldoplaget, som selskabet havde bevilling til, og fraført dette uden at være frigivet i NCTS. Det er rettens opfattelse, at selskabet, som bevillingshaver, med rimelighed burde have vidst, at SKAT havde udtaget varerne til kontrol og, at disse, som følge heraf, endnu ikke var frigivet til den toldmæssige bestemmelse for genudførsel. Da varerne på det tidspunkt, hvor SKAT udfører sin kontrol, således må anses for at være under toldoplagsproceduren, er det selskabets ansvar som toldoplagsbevillingshaver, at varerne er undergivet toldtilsyn, indtil de overgår til en anden toldprocedure.

Selskabet skal herefter anses for at være debitor efter EF-toldkodeksens artikel 203, stk. 3, 2. pind.

Landsskatteretten finder, at selskabet har udvist åbenbar forsømmelighed ved at deltage i unddragelsen af varerne fra toldtilsynet. Retten har henset til, at selskabet ud fra dets virksomhed og erfaring som bevillingshaver til toldoplag samt godkendt afsender med rimelighed burde have vidst, at varerne skulle være frigivet i NCTS, før de kunne fraføres toldoplagets adresse.

Det er således berettiget, at SKAT ikke har fundet grundlag for at meddele selskabet toldgodtgørelse eller toldfritagelse, jf. EF-toldkodeksen artikel 239.

Da de omhandlede varer ikke indgår i selskabets afgiftspligtige transaktioner, og selskabet således ikke har haft retten til at råde som ejer over varerne, er det rettens opfattelse, at selskabet ikke er berettiget til at foretage fradrag for det skyldige momsbeløb. Der er henset til, at der ikke er tale om indkøb m.v. af varer, der anvendes til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 3). Der kan herved også henvises til EU-domstolens dom i sag C-187/14 (DSV Road), præmis 49.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.