Kendelse af 15-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2019

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010 efter skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 2, og 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] I/S (herefter benævnt virksomheden) var et interessentskab, som havde startdato den 1. juli 2005. Virksomheden var registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 812100 - Almindelig rengøring i bygninger. Endvidere var virksomheden registreret med bibrancher under branchekoderne 881010 – Hjemmehjælp samt 439990 – Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering. Virksomheden ophørte den 31. marts 2013.

Det er oplyst, at virksomhedens personkreds bestod af to interessenter på tidspunktet for klagens indgivelse. Virksomhedens personkreds bestod tidligere af yderligere en interessent (herefter benævnt faderen). Faderen har en multihandikappet søn (herefter benævnt sønnen), som ved [by1] Kommunes afgørelse af 15. april 2005 fik bevilliget hjælp efter serviceloven, idet sønnen skulle flytte i egen lejlighed.

I bevillingen fastsatte [by1] Kommune et fast månedligt beløb til udbetaling til faderen således, at denne forestod at arrangere den fornødne pleje til sønnen. Denne bevilling blev senere fornyet ved [by1] Kommunes afgørelser af 28. april 2006 og 10. oktober 2008. Bevillingerne indeholdte ingen oplysninger om moms.

Det er oplyst, at virksomheden ansatte to medhjælpere til at varetage sønnens plejebehov. Virksomheden fakturerede månedligt sønnen for de leverede plejeydelser. Der blev indeholdt moms i fakturaerne.

Videre er det oplyst, at kommunen refunderede det faktisk fakturerede beløb, dog eksklusiv moms. Virksomheden udstedte herefter kreditnotaer til sønnen for så vidt angår differencen mellem det fakturerede beløb og det af kommunen udbetalte beløb.

Den 4. marts 2009 blev der afholdt møde mellem faderen, virksomhedens bogholder og SKATs medarbejder. Under dette møde oplyste faderen, at han var opmærksom på, at det fakturerede beløb muligvis ikke burde momsbelægges.

I en vejledende udtalelse af den 11. marts 2009 anførte SKAT, at plejevederlaget skulle pålægges moms, idet fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke fandt anvendelse.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs vejledende udtalelse:

”I den aktuelle sag, er det [sønnen] der er visiteret til og modtager beløb til betaling af ydelsen.

Afgørende for momspligten er altså, at [virksomhed1] I/S ikke er visiteret til at foretage ydelsen for [sønnen], og ikke betales af kommunen, men af [sønnen], for at levere ydelsen.

Såfremt du ikke er indforstået med SKAT’s vejledende svar, opfordres du til at søge et bindende svar vedrørende spørgsmålet om momspligt/ikke momspligt for plejevederlaget.”

På vegne af sønnen anmodede faderen i en skrivelse af den 13. marts 2009 og 8. juni 2009 [by1] Kommune om efterbetaling af momsen for de af [by1] Kommune udbetalte beløb. Denne anmodning blev ikke imødekommet af [by1] Kommune, idet kommunen i et brev af 18. juni 2009 henviste til, at kommunen ikke hæftede for det skyldige momsbeløb.

På vegne af sønnen påklagede faderen i en skrivelse af den 21. juni 2009 og 11. august 2009 [by1] Kommunes afgørelse af 18. juni 2009. Det Sociale Nævn ændrede ved afgørelse af den 3. august 2011 [by1] Kommunes afgørelse og pålagde kommunen at tilbagebetale momsen, såfremt betingelserne herfor var opfyldte.

På vegne af sønnen anmodede faderen ved skrivelse af den 16. august 2011 [by1] Kommune om efterbetaling af moms på [by1] Kommunes udbetalinger.

Ankestyrelsen traf den 3. september 2012 afgørelse om, at [by1] Kommune ikke var forpligtet til at tilbagebetale sønnen momsen for de udbetalte beløb, idet Ankestyrelsen henviste til, at ydelserne var omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1.

På vegne af sønnen påklagede faderen i en skrivelse af den 20. december 2012 Ankestyrelsens afgørelse til Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand meddelte ved afgørelse af den 31. oktober 2013, at han havde besluttet ikke at indlede en ombudsmandsundersøgelse, idet der ikke var udsigt til, at Ankestyrelsens afgørelse af den 3. september 2012 kunne kritiseres.

Virksomheden fremsendte den 26. november 2013 en anmodning om tilbagetaling af virksomhedens indbetalte salgsmoms for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010 til SKAT.

SKAT oplyste i forslag til afgørelse af den 17. februar 2014, at SKAT den 29. november 2013 modtog virksomhedens anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010. Videre fastholdt SKAT i forslaget til afgørelse, at plejeydelserne var momspligtige.

Det fremgår af SKATs orienterende skrivelse af den 17. marts 2014, at SKAT efter en fornyet gennemgang af sagen fandt, at plejeydelserne var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2. I forlængelse heraf trak SKAT det tidligere fremsendte forslag til afgørelse af den 17. februar 2014 tilbage.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs skrivelse af den 17. marts 2014:

”SKATs sagsbehandler har oprindeligt fået det indtryk, at det var [sønnen], der havde modtaget støttebeløbet, og derefter selv havde disponeret, og at [virksomhed1] I/S ikke var anerkendt som et offentligt/almennyttigt organ.

Efter på ny at have gennemgået sagen og sammenhængen mellem servicelovens fritvalgsregler og reglerne i samme lovs § 95, herunder ikke mindst de forpligtelser, der i henhold til bestemmelsen påhviler kommunen, finder vi imidlertid, at [virksomhed1] I/S må anses for at være anerkendt af kommunen til at forestå den sociale forsorg og bistand overfor [sønnen].”

Virksomhedens repræsentant henvendte sig ved skrivelse af den 10. april 2014 til SKAT, idet repræsentanten henviste til, at [by1] Kommune ikke havde refunderet momsen. SKAT efterspurgte ved mail af den 16. juli 2014 yderligere dokumentation i sagen, hvilket SKAT modtog den 30. september 2014.

SKAT fremsendte på ny forslag til afgørelse til virksomheden den 17. oktober 2014. SKAT traf afgørelsen den 5. november 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af den 5. november 2014 ikke imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010.

Af SKATs afgørelse fremgår bl.a. følgende:

”Vi gør indledningsvist opmærksom på, at SKAT ikke den 11. marts 2009 har truffet afgørelse om virksomhedens momsansættelse, men alene vejledende har udtalt sig om virksomhedens forhold, og i den forbindelse har gjort virksomheden opmærksom på muligheden for at få en bindende afgørelse af det rejste spørgsmål. Virksomhedens passivitet er derfor ikke relateret en sådan afgørelse, men alene til den almindelig frist for at ændre momsansættelser for tidligere perioder.

Fristen for at ændre virksomhedens moms for 3. kvartal 2010 er udløbet, fordi vi har modtaget anmodningen om genoptagelse mere end 3 år efter periodens angivelsesfrist, der var 10. november 2010. Vi finder i den forbindelse ikke, at virksomhedens bestræbelser på at få kommunen til - udover det i henhold til lønbudgetter og lignende bevilgede støttebeløb - at dække et beløb svarende til momsen heraf, kan anses for eller sidestilles med en anmodning om genoptagelse af virksomhedens momsansættelse.

Vi bemærker i den forbindelse, at den moms, der faktisk er faktureret og afregnet til SKAT, blev dækket af kommunen. Særligt f.s.v. angår støttebeløbet til dækning af ledsagelse gælder, at kommunen efter det oplyste har accepteret, at virksomheden tillagde de bevilgede beløb moms og refunderede denne. For denne del af virksomhedens krav på tilbagebetaling gælder, at der ikke var tvist om, hvorvidt det bevilgede beløb var inklusiv eller eksklusiv moms. Der er efter SKATs opfattelse ikke grundlag for at antage, at virksomheden - hvis den havde antaget at vederlaget for ledsagelse var momsfrit - ville kunne have opkrævet mere for ledsagelse end det bevilgede beløb, og virksomheden har derfor ikke lidt et tab ved at opkræve og afregne momsen.

Da fristen er overskredet kan vi kun genoptage ansættelsen hvis der er særlige omstændigheder, der gør det urimeligt at fastholde ansættelsen.

Hverken det forhold, at virksomheden har opkrævet og afregnet moms af momsfritagne ydelser, eller at SKAT vejledende har udtalt, at de leverede ydelser var momspligtige udgør efter praksis og bestemmelsens forarbejder sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder ikke, at SKAT i forløbet har handlet på en måde, der kan anses for ansvarspådragende.

Virksomheden har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen, og vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen, er opfyldt.”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010 skal genoptages.

Af klagen fremgår bl.a. følgende:

”På vegne [virksomhed1] I/S, CVR nr. [...1], påklager jeg herved vedlagte afgørelse af 5. nov. 2014 til Landsskatteretten.

Sagen drejer sig om tilbagebetaling af uretsmæssig opkrævet moms i årene 2005-2010.

Jeg går ud fra, at Landsskatteretten fra SKAT modtager sagens bilag.

Jeg skal til klagen bemærke:

...”.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning af 26. november 2013 om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 (uddrag) (tidligere skattestyrelseslovens § 35 B) fremgår følgende:

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. ...

Af skatteforvaltningslovens § 32 (uddrag) (tidligere skattestyrelseslovens § 35 C) fremgår følgende:

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4)Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31... Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

...”

Indledningsvist skal der tages stilling til, om virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010 kan genoptages efter den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Det er oplyst, at SKAT den 29. november 2013 modtog virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010.

Videre er det oplyst, at den seneste frist for at angive størrelsen af virksomhedens momstilsvar for 3. kvartal 2010 var den 10. november 2010. Fristen for ordinær genoptagelse var dermed den 10. november 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse var således sprunget, da SKAT modtog anmodningen om genoptagelse af momstilsvaret den 29. november 2013.

Virksomhedens repræsentant har anført, at klagerne stillet til Det Sociale Nævn af den 21. juni 2009 og den 11. august 2009, klagen til Ankestyrelsen af den 16. august 2011 samt klagen til Folketingets Ombudsmand af den 20. december 2012 bør sidestilles med anmodninger om genoptagelse efter skatteforvaltningsloven. Landsskatteretten bemærker, at klagen stillet til Ankestyrelsen ikke er fremlagt.

Henset til indholdet af klagerne, som er indgivet af faderen på vegne af sønnen, stillet til Det Sociale Nævn og Folketingets Ombudsmand, er det rettens opfattelse, at disse ikke kan sidestilles med anmodninger om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar.

Videre er det rettens opfattelse, at faderens anmodninger om udbetaling, indgivet på vegne af sønnen, tilstillet [by1] Kommune af den 13. marts 2009, den 8. juni 2009 og den 16. august 2011 ikke kan sidestilles med anmodninger om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar.

Retten finder således, at det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Der skal dernæst tages stilling til, om virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010 kan genoptages ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af momstilsvaret, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. En ændring kan kun foretages, hvis anmodningen fra den afgiftspligtige fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Når der anmodes om genoptagelse uden for de ordinære frister, påhviler det den afgiftspligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens § 32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår bl.a., at forslaget indebærer, at ændringer af momstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan således finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen afmomsen.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af told- og skatteforvaltningen, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af momstilsvaret eller godtgørelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse, hvor der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Endelig vil bestemmelsen kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af momstilsvaret eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Bestemmelsens anvendelsesområde er således snævert og forudsætter som udgangspunkt, at der er handlet ansvarspådragende eller svigagtigt, og at der ikke er tale om fejl og forglemmelser fra virksomhedens side.

Ifølge det oplyste, udtalte SKAT i en vejledende udtalelse af den 11. marts 2009 stillet til virksomheden, at de af virksomheden leverede plejeydelser ikke var fritaget for moms efter den dagældende momslovs § 13, stk. 1, nr. 2. Det fremgår af udtalelsen, at denne var vejledende, og at der var mulighed for at søge om et bindende svar.

Videre er det oplyst, at SKAT oplyste i en revurdering af den 17. marts 2014, at den vejledende udtalelse var baseret på et fejlagtigt faktisk grundlag, idet SKATs medarbejder havde misforstået de faktiske forhold i sagen.

Således som sagen foreligger oplyst, finder retten ikke, at SKAT har begået ansvarspådragende fejl eller fejl i øvrigt, som har medført en materielt urigtig afgørelse, som det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde.

Der er herved særligt henset til, at SKATs udtalelse var af vejledende karakter, og at virksomheden blev vejledt om muligheden for at søge et bindende svar. Retten bemærker, at virksomheden ikke benyttede sig af denne mulighed.

Retten finder derfor ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Da skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ifølge forarbejderne er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, og da der efter rettens opfattelse ikke i øvrigt er fremlagt forhold, der kan udgøre særlige omstændigheder, finder retten herefter, at der ikke er grundlag for at tillade ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010.

Det forhold, at virksomheden i perioden har angivet og indbetalt moms, som eventuelt ikke er blevet godtgjort af [by1] Kommune, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er således med rette, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. februar 2005 til den 30. september 2010 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster således SKATs afgørelse.