Kendelse af 08-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2017

Sagen drejer sig om opkrævning af øl- og vinafgift for indførslen af øl og vin fra Tyskland med henholdsvis 1.445 kr. og 429 kr., idet den indførte mængde ikke er anset for værende til eget brug.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten nedsætter den påklagede afgørelse vedrørende opkrævning af øl- og vinafgift.

Sagens oplysninger

Det fremgår af SKATs indrapporteringsskema af 12. oktober 2014, at en varebil mrk. Ford Galaxy blev set passere grænseovergangen fra Tyskland til Danmark den 2. oktober 2014. Klageren var fører af bilen. SKAT fulgte varevognen til en benzintankstation i Danmark. Videre fremgår, at varevognen kørte ud fra benzintankstationen igen, uden at klageren var stået ud af varevognen. Varevognen blev udtaget til kontrol, da den kørte ud fra benzintankstationen.

SKAT konstaterede ved kontrollen, at der i varebilen befandt sig følgende mængder af øl, vin og sodavand:

1656 ds. øl a 33 cl

39 lt. vin

720 ds. sodavand

Det fremgår af indrapporteringsskemaet bl.a., at klageren nægtede at have været i Tyskland og handle. Klageren oplyste, at varerne var købt ved en hvid kassevogn bag benzintankstationen. Han fremviste som kvittering for varerne en håndskrevet seddel, hvorpå drikkevarerne var oplistet, f.eks. Tuborg 15 a65 = 975. Nederst på sedlen stod der ”[tankstation] [by1]”. Ifølge sedlen var der i alt 69 kasser øl af forskellige mærker. Der fremgik ikke nogen dato, momsbeløb eller CVR.-nr. af sedlen.

Klageren forklarede, at varerne skulle bruges ved en fest for hans kones niece [person1]. Hun ville ankomme fra Vietnam ca. 3 uger senere. Hendes flybillet var booket, men uden dato. [person1] forventede at få opholdstilladelse i Danmark. Han vidste ikke, hvor mange der ville komme til festen. Det kunne være 10 personer, eller det kunne være 30 personer. Festen skulle holdes hjemme hos klageren.

Klageren er tidligere blevet standset ved en grænsekontrol, og han er i den sammenhæng blevet afkrævet afgift af øl og vand.

Klageren betalte depositum af afgiften på 1.445 kr. og et depositum for de bøder, der kunne påløbe sagen, i alt 30.000 kr. Drikkevarerne blev beslaglagt ved kontrollen.

SKAT har den 7. oktober 2014 truffet afgørelse om beslaglæggelse af den indførte mængde øl med henblik på lovliggørelse efter miljølovgivningen med den begrundelse, at klageren har været i besiddelse af pantpligtige emballager, der ikke overholder kravene til pantmærkning og tilmelding til [virksomhed1], jf. hhv. pantbekendtgørelsens § 10 og miljøbeskyttelseslovens § 111 a, stk. 2.

SKAT sendte den 13. oktober 2014 et forslag til afgørelse til klageren. SKAT havde til hensigt at opkræve øl- og vinafgift af den indførte mængde øl og vin.

Klageren kontaktede den 24. oktober 2014 SKAT telefonisk. Følgende fremgår af SKATs telefonnotat af 24. oktober 2014:

”[...]

[person2] beklagede, at han havde talt usandt om, at han skulle have købt varerne ved en varevogn bag [tankstationen]. Han har købt varerne i Tyskland og indført dem. Men at alle varerne skulle bruges til en fest for [person1] på deres ejendom, var rigtig. Festen var en gave til [person1] fra Vietnam. Alle dem som arbejder på en fiskefabrik i byen skal med (mange af dem er fra Vietnam). De regner med 100 gæster i alt. Møbler låner de fra fabrikken. Maden går konerne sammen om at lave. Datoen for festen er endnu ikke bestemt, da flybilletten hjem for niecen afhænger af visum/opholdstilladelse...

[person2] beklagede sig over at han ikke havde fået de vejl. mængder til privat forbrug udleveret.

Jeg forklarede, at kontrollen vurderer i situationen, om det er erhvervsmæssigt eller privat. I hans tilfælde har man vurderet det hele erhvervsmæssigt, grundet han tidligere er blevet vejledt i regler og har haft en afgiftssag (hvilket han i øvrigt først benægtede). Samt hans troværdighed lå på et meget lille sted når han hårdnakket havde påstået ikke at have været i Tyskland og handle... (og det kunne han faktisk godt forstå og "citat" det var også dumt af ham ...).

[person2] vil indsende skriftlig kommentar til vores høring og jeg rådede ham til, at dokumentere så meget som muligt for den "planlagte" velkomstfest.

[...]”

Klageren indsendte en skriftlig forklaring ved brev af 26. oktober 2014 til SKAT. Han fastholdt sin forklaring om formålet for indførelsen af varerne.

Klageren har bl.a. fremlagt kopi af et brev fra danskretursystem dateret den 3. november 2014 vedrørende lovliggørelse af beslaglagt emballage samt kopi af 3 fakturaer vedrørende de i brevet af 3. november 2014 angivne krav.

Han har også fremlagt kopi af vielsesattest mellem [person1] og hendes mand af den 2. februar 2014, samt vielsesattest mellem klageren selv og hans hustru af samme dato.

SKATs afgørelse

SKAT har opkrævet øl- og vinafgift med 1.874 kr.

SKAT har i sagsfremstillingen bl.a. begrundet afgørelsen således:

”[...]

Ved opkrævning af afgifter for punktafgiftspligtige varer, som privatpersoner indfører til Danmark fra en anden EU-medlemsstat, er danske myndigheder underlagt retningslinjerne i EU. Rådet for Den Europæiske Union har vedtaget et direktiv af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF.

Det fremgår af direktivet, at når punktafgiftspligtige varer anskaffes af privatpersoner til eget brug, og de selv transporterer dem til en anden medlemsstat, bør punktafgiften betales i den medlemsstat, hvor varerne er anskaffet, ifølge princippet for det indre marked.

I direktivets kapitel V, Punktafgiftspligtige varers bevægelse efter overgang til forbrug og beskatning heraf, fremgår det i afdeling 1, Anskaffelser foretaget af privatpersoner, i artikel 32

(...)

Danmark har i den forbindelse valgt at henholde sig til mængderne fastsat af EU, og derfor kan indførsler af punktafgiftspligtige varer, som overstiger de nævnte mængder ikke umiddelbart anses for at være indført til eget brug.

Det fremgår af lovgivningen, at privatpersoner ved indrejse fra et andet EU-land frit kan medføre varer, når varerne dér er pålagt nationale afgifter og på betingelse af, at varerne er medført til Danmark til eget brug. Der er dog fastsat en vejledende mængde for, hvad der kan anses for eget brug. De vejledende mængder for drikkevarer er fastsat til 110 liter øl, 90 liter vin og 10 liter spiritus.

SKATs foreløbige afgørelse

På bagrund af retningslinjerne i direktivet fra EU er det SKATs opfattelse, at der ikke kan være tale om indførsel af punktafgiftspligtige varer til eget brug.

(...)

SKAT betragter denne indførsel af varer for overtrædelser af øl- og vinafgiftsloven, idet [klageren] heller ikke har ladet sig registrere som varemodtager, ikke har indgivet anmeldelse og ikke har stillet sikkerhed forud for transporten af varerne.”

SKAT har opgjort afgiftsbeløbet således:

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at der ikke skal betales øl- og vinafgift.

Drikkevarerne skulle bruges til en fest for [person1] i forbindelse med, at hun var blevet gift med klagerens jagtkammerat den 17. februar 2014. Klageren og hans kone blev gift samme dag. [person1] rejste til Vietnam den 2. juni 2014 og tilbage til Danmark igen ca. den 28-29-30. oktober.

[person1] har været på ferie i Danmark flere gange, og hun havde søgt om arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Behandlingen af ansøgningerne tog så lang tid, at hendes visum udløb. Hun rejste derfor til Vietnam den 2. juni 2014, og der skulle gå 3 måneder, før hun kunne søge om visum igen. Hun fik visum i Vietnam, men kunne ikke få det i Danmark. Hun fik oplyst, at så længe ansøgningen om opholdstilladelse ikke var færdigbehandlet, kunne hun ikke få udstedt visum.

Der var købt en flybillet fra Thailand til Danmark til [person1], som stod ”åben”. Når man har fået visum, ringer man til lufthavnen og får en konkret rejsedato og tidspunkt. Klageren har oplyst dette til SKATs kontrolmedarbejder, som ikke troede på det.

Klageren holdt stille på tankstationen, da de kom hen til ham. Det er ikke sandt, at han blev tvunget til standsning.

De 39 l vin, klageren tog med fra Tyskland, ligger indenfor den grænse, man anser for at være indført til eget brug. Han behøver kun at betale afgift af ca. 55 øl og af 14 kasser øl og alle sodavand. Det hele skulle imidlertid til retursystem, og klageren har fået unødigt store udgifter af den grund. Udlændinge er ikke vant til returpant på dåser, så de bliver klemt flade eller revet itu, så de ikke kan sælges i dåseautomaterne, hvorved alle pengene er tabt.

Klageren har betalt 30.000 kr. Det må være nok. Det er unødvendigt at pålægge klageren store ekstraudgifter.

I festen deltog ca. 200 af klagerens kones arbejdskammerater med påhæng, idet der arbejder ca. 100 udlændinge på hendes arbejdsplads fra hhv. Tailand, Vietnam, Polen og Letland. Der deltog ca. 15-20 af klagerens venner og familiemedlemmer, og ca. 25-30 af niecens mands venner og familiemedlemmer i festen. Herudover deltog et antal af [person1]s venner og veninder.

Det er ikke korrekt, at klageren tidligere er blevet stoppet af SKAT. Han er blevet stoppet af politiet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af toldlovens § 11, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen opkræver punktafgifter af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse i det danske toldområde fra et andet sted i EU’s toldområde, ud over hvad der kan anses for at være indført til eget brug. Told- og skatteforvaltningen fører den fornødne kontrol hermed. Efter bestemmelsens stk. 4, kan told- og skatteforvaltningen kan fastsætte retningslinjer til brug for vurderingen af, om de i stk. 1 og 2 anførte varer kan anses for at være til eget brug.

Det fremgår af artikel 32 i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet), at:

”1. Punktafgiften for punktafgiftspligtige varer, som en privatperson anskaffer til eget brug og selv transporterer fra en medlemsstat til en anden, forfalder kun i den medlemsstat, hvor de punktafgiftspligtige varer anskaffes.

2. For at kunne fastslå, om de i stk. 1 omhandlede punktafgiftspligtige varer er bestemt til en privatpersons eget brug, skal medlemsstaterne mindst tage hensyn til følgende:

3. Med henblik på anvendelsen af stk. 2, litra e), kan medlemsstaterne opstille vejledende mængder, men kun for at godtgøre ovennævnte forhold. Disse vejledende mængder må ikke være mindre end:

a)for tobaksvarer:

b)for alkoholholdige drikkevarer:

4. Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugsmedlemsstaten ved køb af mineralolier, der allerede er overgået til forbrug i en anden medlemsstat, hvis disse varer transporteres af en privatperson eller på dennes vegne ved anvendelse af atypiske transportformer.

I dette stykke betragtes som ”atypisk transportform” andre måder at transportere brændstof på end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk samt andre måder at transportere flydende brændsel på end erhvervsmæssigt i tankbiler.”

Det fremgår af SKATs Juridiske Vejledning på tidspunktet for indførslen af de pågældende varer, afsnit E.A.1.4.3., at:

”Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

(...)

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige.

(...)

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, f.eks. hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet

(...)

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 32, stk. 3, i Rådets direktiv 2008/118/EF (cirkulationsdirektivet).

De vejledende mængder er for

(...)

Transportformen kan eventuelt også medføre, at indførslen ikke kan anses for ”egen medbringelse”, f.eks. hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.”

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 3, stk. 1, at der skal betales afgift af øl og vin her i landet efter de i loven nærmere opregnede satser.

Det fremgår af øl- og vinafgiftslovens § 4, at der skal betales afgift her i landet ved overgang til forbrug, det vil sige, når varerne forlader en ordning under suspension af afgiften, eller ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder og personer, der ikke er berettiget til at oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse, jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 5 og 6.

Efter øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2, ydes afgiftsfritagelse bl.a. af varer, som privatpersoner selv medfører til eget brug fra et andet EU-land, i hvilket de er erhvervet i beskattet stand. Det fremgår af EU-Rådets direktiv 08/118, at medlemsstaterne kan opstille vejledende mængder for indførelsen af varer beregnet til eget brug, der for så vidt angår øl ikke må være mere end 110 liter og for vin 90 liter, jf. artikel 32, stk. 3.

Det lægges til grund, at klageren har indført 1.656 dåser øl a 33 cl., svarende til 546,48 liter, og 39 liter vin fra Tyskland.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det indførte kvantum af øl ikke kan antages at være bestemt til klagerens eget brug, idet mængden ligger væsentligt over, hvad der med rimelighed kan forventes anvendt i en normal husholdning, jf. cirkulationsdirektivets artikel 32, 3. pkt., hvor den vejledende mængde for øl er sat til 110 liter.

Da den vejledende mængde er væsentligt overskredet, har klageren bevisbyrden for, at varerne er indført til eget brug. Klareren har oplyst, at de indførte drikkevarer skulle bruges til en bryllupsfest for de 2 ægtepar. Klageren har ikke dokumenteret eller på nogen måde sandsynliggjort, at der er tale om varer til eget brug, herunder at der skulle være afholdt fest m.v. Klagerens forklaring har generel karakter og er ikke nærmere dokumenteret, særligt set i lyset af den indførte mængde på 546,48 liter, der overskrider den vejledende mængde mere end 4 gange.

Den indførte mængde øl er dermed afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet dens indførsel ikke kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

Hvad angår SKATs afgørelse om opkrævning af øl- og vinafgift af den indførte vin, ligger den indførte mængde på 39 l. vin inden for den mængde vin, der ifølge SKAT med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning.

Den indførte mængde vin er dermed ikke afgiftspligtig efter øl- og vinafgiftslovens §§ 1, stk. 1, og 3, stk. 1, idet dens indførsel kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsesbestemmelsen i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 2.

SKATs afgørelse om opkrævning af 1.874 kr. nedsættes med 429 kr. Afgiften udgør herefter 1.445 kr.