Kendelse af 27-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

SKAT har pålagt klageren yderligere registreringsafgift med 182.413 kr. som følge af benyttelse af autocamper på færdselslovens område uden alt campingudstyrets tilstedeværelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med SKATs og politiets fælles kontrol den 30. august [adresse1] i [by1] blev Mercedes GL 320 CDI med stelnummer [...] og registreringsnummer [reg.nr.1] bragt til standsning af politiet. Den registrerede ejer af køretøjet var [virksomhed1] ApS og føreren og registreret bruger var [person1]. Køretøjet er registreret som såkaldt camper med nedsat afgift i henhold til registreringsafgiftslovens § 5a.

Føreren fortalte i forbindelse med standsningen, at køretøjet var købt brugt og havde været registreret til [virksomhed1] ApS siden 7. marts 2014, og stillet til rådighed til føreren som firmabil, da føreren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS. Køretøjet blev indregistreret første gang den 24. oktober 2007. Derudover angav føreren, at køretøjet fremstod som på købstidspunktet, og han havde ikke brugt køretøjet som autocamper. Han angav yderligere, at han ikke på noget tidspunkt, siden køretøjet blev erhvervet af selskabet og han blev registeret bruger, havde undersøgt om alt camperudstyr var til stede i køretøjet.

Den registrerede bruger fremviste køkkenmodulet og udstyr. I den forbindelse blev der konstateret følgende mangler:

SKATS afgørelse

SKAT har opkrævet 182.413 kr. i yderligere registreringsafgift, fordi SKAT har anset motorkøretøjet for omfattet registreringsafgiftspligten i Danmark som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 5a, stk. 4, jf. § 4, i lovbekendtgørelse nr. 221 af 26. februar 2013 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer.

I forbindelse med klagesagen hos Landsskatteretten har SKAT angivet følgende i sin udtalelse:

”[...]

Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Fører af køretøjet er på kontroltidspunktet blevet bedt om at forevise køretøjets campingudstyr. Fører kunne ikke fremvise nedenstående, hvorved det kunne konstateres at udstyret ikke var medbragt i køretøjet under kørslen:

Indretningen af køretøjet samt evt. tilstedeværende campingudstyr er dokumenteret til sagen med fotos – fotoalbum er medsendt.

Fører har forklaret, at han har købt bilen som den er. Han var bekendt med, at køretøjet er indregistreret til beboelse, men han har ikke brugt køretøjet som autocamper. Han har ikke kontrolleret, at det campingudstyr, som skal medbringes, var til stede i køretøjet.

Højesteret har den 17. september 2014 i dom offentliggjort under SKM2014.728.HR, som vedlægges, udtalt:

”Siden en praksisændring offentliggjort i december 1999 har SKAT fortolket bestemmelserne således, at der i en autocamper under kørsel bl.a. altid skal medbringes bord (eventuelt aftageligt) samt udstyr til indretning af sovepladser. Denne praksis er også beskrevet i punktafgiftsvejledningen fra 2000 og i de følgende år, hvor den lempelige registreringsafgift for autocampere var gældende.

Ved en lovændring i 2000 skærpede Folketinget bestemmelsen om indregistrering af autocampere for at begrænse mulighederne for at få almindelige større personbiler kategoriseret som campingbiler og derved undgå, at autocampere substituerede større personbiler. SKATs administrative stramning blev omtalt i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget.

Højesteret finder, at det er i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at stille krav om, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel i en autocamper, for at den kan anses for ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse.”

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse ophæves.

Til støtte herfor har repræsentanten anført følgende:

”[...]

Baggrunden for klagen er for det første, at klager ikke er enig i de observationer, der er registreret i sagsfremstillingen, som findes udokumenteret, og for det andet gør min klient opmærksom på, at han ikke på nogen måde har ændret på køretøjet, siden dette blev erhvervet og indregistreret i min klients navn 07/03-2014. Således er det min klients opfattelse, at hvis der mangler noget i bilen, jf. den kopi af standardtypegodkendelse af den pågældende bil – indrettet som camper, så kan det skyldes mangler omkring den oprindelige godkendelse af bilen, hvorved bemærkes, at min klient ikke er i besiddelse af nogen toldattest eller anden dokumentation desangående.

Under henvisning hertil er det nødvendigt, at jeg snarest muligt modtager samtlige de sagsakter, der foreligger, når disse modtages i Landsskatteretten fra SKAT.

Det understreges yderligere, at måtte eventuelle mangler ved køretøjet skyldes andre forhold end fejl omkring godkendelsen og således dermed fejldispositioner i tidligere ejerled, så er dette også vigtigt at få fastslået i forbindelse med nærværende klagesag af hensyn til mulighederne for at søge regres for det rejste afgiftskrav.

Det bemærkes, at klager er gjort opmærksom på, at der verserer en principiel sag ved Østre Landsret vedrørende grundlaget for at opkræve supplerende registreringsafgift hos camperejere, hvis der er foretaget ændringer ved konstruktion af camper. Som bekendt hovedforhandles denne sag i september måned 2015, og afgørelse antages at foreligge en måneds tid derefter.

Endelig bemærkes det, at der også synes at være en problematik i forhold til synsreglerne, idet nærværende køretøj tilsyneladende har været synet i efteråret 2011 uden anmærkninger. Jeg går ud fra, at Landsskatteretten også fra SKAT indhenter dette dokumentationsmateriale ud over selve sagsakterne i nærværende sag, således at der både foreligger dokumenter vedrørende det oprindelige syn og godkendelse af køretøjet såvel som dokumenter vedrørende syn foretaget i 2011. Samtidigt med nærværende klage er der overført kr. 400 til konto [...61] , idet virksomhedens navn og CVR-nr. er angivet i meddelelsesfeltet.

[...]

Landsskatterettens afgørelse

Det er ubestridt, at det omhandlede køretøj er registreringspligtigt i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1, jf. lov om registrering af køretøjer § 2.

Det anses endvidere for ubestridt, at køretøjet ved første indregistrering er afgiftsberigtiget efter de særlige regler i den tidligere gældende § 5a i registreringsafgiftsloven, der var formuleret således (uddrag):

”[…]

For følgende køretøjer udgør afgiften 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten:

1) køretøjer med en egenvægt over 2 t, som utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, herunder med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer,

[…]

Stk. 3. Et køretøj, som er berigtiget med afgift efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

[…]”

Den citerede § 5a, stk. 1, i registreringsafgiftsloven er indført ved lov nr. 463 af 31. maj 2000.

Det fremgår af bemærkningerne til denne lov, at det af bemærkningerne til den tidligere gældende bestemmelse vedrørende campingbiler fremgår, at ”køretøjet skal have en passende loftshøjde, og skal være indrettet med sovepladser, køkken, vand- og spildevandstank m.m.”, og at dette ved den foreslåede ændring ønskes præciseret med krav om mindst 4 sovepladser og en ændring med hensyn til størrelsen af bilerne fra 2 ton tilladt totalvægt til 2 ton egenvægt.

Højesteret har ved dom af 17. september 2014 taget stilling til forståelsen af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, nr. 1. Af dommen fremgår blandt andet:

”[…]

Højesteret finder, at det er i overensstemmelse med lovens ordlyd, forarbejder og formål at stille krav om, at bilens camperudstyr skal medbringes under kørsel i en autocamper, for at den kan anses for ikke alene konstrueret, men også utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse.

[…]”

Selskabets køretøj opfyldte ikke betingelserne for afgiftsberigtigelse efter registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 1, på kontroltidspunktet, da en del af camperudstyret, herunder bl.a. gasblus, afløbs- og friskvandsbeholder, rosette til etablering af bord, luftmadrasser samt teltdug, ikke var medbragt eller monteret, og dermed var køretøjet ikke ”utvivlsomt indrettet til ophold og beboelse”.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 3, at et køretøj, som er berigtiget efter stk. 1, afgiftsberigtiges efter § 4, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Det forhold at selskabet og den registrerede bruger af køretøjet var ubekendt med, hvilket camperudstyr der skulle forefindes i køretøjet, medfører ikke, at bestemmelsen ikke finder anvendelse.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.