Kendelse af 23-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 03-03-2019

Faktiske oplysninger

[person1] drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden startede den 01.01.2010 og ophørte den 31.12.2014. Virksomheden havde branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger. Virksomheden er registreret med en ansat i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2013, men det fremgår dog af COR-oplysningerne, at virksomheden havde 2 ansatte i oktober 2013 og en ansat i perioden november 2013 - april 2014.

Virksomheden har i perioden 01.07. 2013 – 30. 06.2014 fratrukket udgifter til nedenstående underleverandører, herunder indgående afgift:

[virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]

Selskabet blev stiftet den 30.09.2013 og ophørte den 21.06.2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 04.03.2016 efter selskabet er sendt til tvangsopløsning den 23.10.2015 efter manglende aflæggelse af første regnskab for 30.09.2013 – 31.12.2014. Selskabet havde til formål at drive import af kød og fjerkræ og var registreret med branchekode 469000 ”ikke-specialiseret engroshandel”. Herudover var selskabet registreret med bibranchekoder: 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og 811000 ”Kombinerede serviceydelser”, sidstnævnte i perioden 08.11.2013-14.01.2014. Der er ingen oplysning om antal ansatte. Stifterne af selskabet er begge registreret som bosiddende i [by1], Sverige.

Ifølge fremsendt underleverandørkontrakt af 01.10. 2013 fremgår det, at underleverandøren skal udføre nogle af de serviceydelser, som ordregiveren på det daværende tidspunkt varetog for sine kunder. Det fremgår endvidere, at serviceydelserne bestod af rengøring og kunne varierer fra almindelig rengøring, hovedrengøring, opvask til ejendomsservice samt afhjælpning af administrationen med forfaldne opgaver.

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]

Selskabet blev stiftet den 01.09.2009 og ophørte den 12.08.2016, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 19.11.2014 efter selskabet blev sendt til tvangsopløsning som følge af manglende indsendelse af årsregnskab for 2013. Selskabets formål var at drive markedsanalyser af data og dermed beslægtede aktiviteter. Selskabet var registreret med branchekode 474200 ”Detailhandel med telekommunikationsudstyr” samt bibrancher 931300 ”Fitnesscentre” og 561020 ”Pizzeriaer, grillbarer, isbarer m”v.. Selskabet havde i perioden fra 01.04. 2009 - 06. 10.2013 branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. Selskabet er senest registreret med 5-9 medarbejdere i 3. kvartal 2013. Af samarbejdskontrakt, som trådte i kraft d. 01.09.2013, fremgår det, at der er tale om rengøring med en timeløn på 133 kr., eksklusiv moms.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter til købsmoms for fakturaerne fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS med i alt 394.534,00 kr., hvoraf moms udgør 78.907 kr. Der er tale om følgende fakturaer:

Fakturaerne er uspecificeret med hensyn til hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Der er ikke fremsendt time- eller arbejdssedler.

Der er fremsendt dokumentation for betaling af fakturaerne i form af detaljepostering fra [finans1].

Det fremgår af oplysninger fra det Centrale Virksomhedsregister, at klageren efterfølgende den 14. januar 2015 stiftede [virksomhed4] ApS, CVR. [...4] på samme adresse med branchekode ”812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler, og at selskabet har 2-4 ansatte.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 27. oktober 2014 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 78.907 kr. for perioden fra den 1. juli 2013 til 30. juni 2014. SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”Vi har ændret selskabets moms og hæftelse for A-skat mm.

Vi har bedt om at se udvalgte dele af [virksomhed1]s regnskabsmateriale, og vi har gennemgået den moms, [virksomhed1] har angivet for perioden 01.07.2013 – 30.06.2014.

Resultatet er, at [virksomhed1] skal betale 78.907 kr. mere i moms.

(...)

SKATs ændringer

I det følgende fremgår oplysninger om andre virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personer og virksomheders skatte- og momsmæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. Det vurderes, at oplysninger om andre personer og virksomheders forhold er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet. (...)

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Moms

1.1. De faktiske forhold

Der er angivet 58.015 kr. i købsmoms for 2. halvår 2013.

Der er angivet 43.220 kr. i købsmoms for 1. halvår 2014.

[virksomhed1] har anvendt [virksomhed3] ApS CVR-nr. [...3] som underleverandør i kontrolperioden samt i et enkeltstående tilfælde [virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2].

Forespurgt om det og anmodet om materiale har SKAT ikke modtaget materiale fra [virksomhed1] vedrørende personregistreringer på de personer der har udført arbejdet for [virksomhed1] som indlejet personale fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS. Der er således ikke modtaget timeregistreringer fordelt på underleverandørens ansatte, fordelt pr. kunde og med angivelse af det sted der gøres rent. Derfor kan det ikke dokumenteres at de personer der angiveligt udfører arbejdet skulle være tilknyttet / ansat hos underleverandørerne [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS.

[person1] ([person1]) oplyser videre pr. tlf. 22.09.2014, at han ved, hvor mange timer der bruges pr. plads, hvor der gøres rent for en kunde hvilket også er grundlaget for afregning med underleverandøren. Oftest er det fast timeforbrug efter aftale, men i nogen tilfælde afviger det. [person1] indgår så aftale med en underleverandør som sender arbejdskraften ud til de respektive pladser uden [person1]’s involvering i dette. Underleverandøren sender en timeopgørelse som [person1] kontrollerer og evt. fejl afklares inden en faktura udstedes af underleverandøre.

[person1] oplyser, at han derfor ikke har detailoplysninger om den leverede arbejdskraft herunder navn og adresse på de personer der har udført arbejdet samt fordeling af timetal pr. medarbejder og pr. kunde (plads).

[person1] oplyser, at der er mange underleverandører der sender tilbud, herunder tilbud med folk fra f.eks. Ukraine som ikke kan dansk. [virksomhed3] ApS ringede [person1] op med et tilbud som var interessant. [person1] mødtes med [virksomhed3] ApS som var repræsenteret af en [person2]. [person1] beskriver ham som ikke af dansk herkomst og med kort hår.

[virksomhed3] ApS ville have 140 kr. i timen, men [person1] kunne kun tilbyde 133 kr. i timen for almindelig rengøring og 150 kr. for hovedrengøring jf. modtagne fakturaer.

[person1] mødte en af de folk der var udsendt af [virksomhed3] ApS, som var en lyshåret pige der ikke talte ret godt dansk. [person1] vurderede hende til at være enten af rumænsk eller polsk afstamning.

Efter ophør af samarbejdet med [virksomhed3] ApS oplyser [person1], at han i april, maj og juni 2014 ikke brugte underleverandører. I juli-august 2014 brugte [person1] på ny underleverandør på grund af ferie, men kunne ikke lige pr. tlf. huske navnet på underleverandøren. [person1] oplyser, at han har fået tilknyttet leverandøren [virksomhed5] CVR-nr. [...5] på fast basis med fremadrettet virkning til rengøring fredag – søndag

SKAT har modtaget følgende fra [virksomhed1]:

1. Uddrag af konto for fremmed arbejde i bogføring med angivelse af, at der overføres moms på underleverandører til fradrag i momsregnskabet.

2. Fakturaer med moms udstedt af [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS

3. Kontaktinfo på underleverandører

SKAT har ikke modtaget følgende:

4. Underliggende specifikationer til underleverandør fakturaer med fordeling på timer, personer, tidspunkter og kunder – dvs. arbejds- og timesedler for udført arbejde.

1.2. [virksomhed1]s bemærkninger

Ovenstående bliver lagt til grund for sagens behandling.

SKAT sendte den 26. september 2014 forslag om opkrævning af moms i alt, kr. 78.907 kr. med frist for partshøring den 20. oktober 2014.

SKAT har intet hørt fra [virksomhed1] i partshøringsperioden og derfor træffes afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til opkrævning af moms.

1.3. Retsregler og praksis

Selvstændig virksomhed i Danmark med udlejning af arbejdskraft til danske virksomheder er efter Momslovens §§ 3 – 4 økonomisk virksomhed der er momspligtigt. Derfor skal der afregnes salgsmoms.

Opgørelse af momstilsvaret foretages med udgangspunkt i Momslovens § 56 og som udgangspunkt kvartalsvist. Små virksomheder med en omsætning under 5 mio. kr. heraf moms under 1 mio. kr. kan dog foretage halvårsafregning af momsen jf. momsloven § 57, stk. 4. Afregningen af momsen skal ifølge Opkrævningslovens § 2, stk. 1 foretages for den afregningsperiode, der er angivet i momsloven, typisk kvartalsvis hhv. halvårsvis.

Efter Momslovens § 46 er der pligt til at betale moms for en afgiftspligtig person eller virksomhed som leverer en vare eller en ydelse her i landet.

Videre fremgår af Momslovens § 37, stk. 2 nr. 1, at der kun kan gives fradrag for køb såfremt der ligger en reel leverance til grund for fakturaen. Betaling af en faktura er ikke afgørende i den forbindelse.

Grundlaget for fradrag er som udgangspunkt en faktura, jf. Momsbekendtgørelsens § 84. Kravene til en faktura der danner grundlag for momsfradrag fremgår af Momsbekendtgørelsens § 61, hvor det i stk. 1 nr. 5 kræves at mængden og arten af det leverede skal kunne specificeres.

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag for momsfradrag efter Momslovens § 37 i virksomheder med udlejning af arbejdskraft er det i praksis timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde samt tilfredsstillende identifikation på hver enkelt person der har arbejdet. Det er med henblik på, at kunne vurdere fradragsretten på de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser fra underleverandører herunder om de stemmer overens med de ydelser virksomheden sælger videre (Momslovens § 37, stk. 1) og ligeledes om der er realiteter bag underleverandøren og de personer der lejes ud til arbejde.

Hvis køberen af en ydelse ikke kan dokumentere at der er leveret en ydelse svarende til den faktura der fremlægges som dokumentation for momspålagt køb kan der ikke godkendes momsfradrag. Der kan henvises til EU-dom C342/87 ”Genius Holding” ifølge hvilken der kun er fradrag for moms der er lovlig (præmis 16), det vil sige at der ikke er fradrag for moms der alene skyldes det faktum at det står på en faktura (præmis 19).

Der kan videre henvises til EU-domstolens dom C-438/09 Boguslaw J. Dankowski, hvor det af præmis 38 fremgår at en faktura, der indeholder alle formelle krav til en faktura, er fradragsberettiget, hvis de underliggende varer eller ydelse er leveret. Afgørelserne kan ses på EU afgørelsesdatabase http://eur-lex.europa.eu/homepage.html

Endelig henvises til Opkrævningslovens § 5, stk. 1, hvoraf fremgår at SKAT kan afkræve virksomheden skat eller moms hvis det viser sig at der er angivet for lidt eller urigtigt.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er noget grundlag for momsmæssig fradragsret for betalinger til [virksomhed3] ApS og [virksomhed2].

SKAT har trods anmodning herom ikke modtaget nogen dokumentation fra [virksomhed1] der specificerer fakturaerne og redegør for levering af de påståede ydelser herunder, hvor arbejdet er udført og af hvilke personer herunder personoplysninger i øvrigt.

Der er lagt vægt på, at der ingen dokumentation er for at [virksomhed3] ApS har været i stand til at kunne levere en ydelse. SKAT har i den forbindelse lagt vægt på, at det i en kontrol hos [virksomhed3] ApS i samme kontrolperiode er konstateret, at:

1. [virksomhed3] ApS ophører med at foretage løn indberetninger til SKAT fra og med oktober 2013 og således ingen ansatte har.

2. [virksomhed3] ApS primært betaler for køb hos virksomheder der handler med telekort (65 % af den momspålagte omsætning)

3. [virksomhed3] ApS i et mindre omfang foretager overførsler til bankkonti tilhørende personer af hollandsk og spansk afstamning (16 % af den momspålagte omsætning). Derfor er det ikke dokumenteret, at der er foretaget lønbetalinger til polakkere eller rumænere der if. [virksomhed1] har udført rengøringsarbejdet hos [virksomhed1]s kunder.

4. [virksomhed3] ApS har ikke angivet løn og har dermed ingen ansatte.

Ligeledes lægges vægt på, at SKAT har gennemført kontrol hos [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] og der er konstateret, at:

1. [virksomhed2] ikke har lønoplyst ansatte medarbejdere i hverken i 2013 eller 2014

2. [virksomhed2] ikke fandtes på den registrerede adresse på tidspunktet for SKATs kontrol

3. [virksomhed2] ikke havde indgået lejemål på den registrerede adresse

4. [virksomhed2]s registrerede direktør oplyser at pågældende intet kender til selskabets drift og ikke er ret god til dansk

5. [virksomhed2]s bankkonto bærer præg af, at det er et gennemstrømningsselskab uden reel indhold. Kontoen tømmes systematisk og der er ingen betalinger af typiske driftsomkostninger for en reel virksomhed.

Samlet set vurderes derfor, at [virksomhed2] heller ikke har kunnet levere den påståede ydelse.

Endelig lægges vægt på, at de modtagne fakturaer på køb hos [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS ikke opfylder faktura kravene i momsbekendtgørelsens § 61, og i den forbindelse, at der kan fastslås en skærpet bevisbyrde i den konkrete sag. SKAT henser i den forbindelse til Østre Landsrets afgørelse anført i SKM 2009.325 (findes på SKATs hjemmeside) samt offentliggjort anonymiseret afgørelse j.nr. 13-0150854 se på www.afgoerelsesdatabasen.dk.

Der henvises til Momslovens § 37, samt Opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det ansatte yderligere momstilsvar for perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014 nedsættes med 78.907 kr. til 0 kr. Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Til støtte for de nedlagte påstande gøres det helt overordnet gældende, at vi ikke er enige i SKATs afgørelse af 27. oktober 2014, hvorfor denne påklages til Skatteankestyrelsen.

SKAT anfører i sin afgørelse af 27. oktober 2014, at [virksomhed1]s moms samt hæftelse for A-skat og AM-bidrag skal ændres, idet de mener at [virksomhed1] ikke er berettiget til momsmæssig fradrag og pålægges i den forbindelse hæftelse for A-skat og AM-bidrag.

Vedr. underleverandørkontrakt

Der er den 1. september 2013 indgået en samarbejdsaftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed3]

ApS vedrørende mandskabsudlejning, jf. bilag 2. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at [virksomhed3]

ApS fra datoen for indgåelse af aftalen, er ansvarlige for sine medarbejdere og garanterer at alle medarbejdere er ansat i overensstemmelse med dansk lovgivning. Desuden er [virksomhed3] ApS forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed for udførelse af diverse arbejdsopgaver i forhold til en arbejdsplan, der udføres efter det forventede arbejde inden for et antal timer der er afsat. Endvidere fremgår det af kontrakten, at aftalen kan opsiges uden varsel, ved grov misligholdelse af aftalen eller ved gentagende tilfælde af manglende eller dårligt udført arbejde. I nærværende sag er der tale om rengøringsarbejde udført af indlejet personale fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1]s kunder.

Den 1. oktober 2013 er der indgået en kontrakt, herunder en aftale mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS vedrørende udlejning af personale til udførelse af rengøringsydelser, jf. bilag 3. Af aftalen fremgår det, at underleverandøren [virksomhed2] ApS ved aftalens indgåelse, er ansvarlig for sine medarbejdere, herunder ansvarlig for at medarbejderne er bekendt med gældende husorden og regler. Endvidere er det [virksomhed2] ApS, der ansætter og aflønner medarbejderne og påtager sig i den forbindelse sædvanligt arbejdsgiveransvar. Det skal bemærkes, at der er aftalt en fast pris pr. måned mellem ordregiver [virksomhed1] og underleverandør [virksomhed2] ApS, hvor betaling sker mod korrekt faktura, der som minimum skal opfylde nogle specifikationer, jf. bilag 3. Det skal understreges, at det ifølge aftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS, er underleverandøren der skal foretage korrekt indberetning og afregning af skatter, bidrag, afgifter m.v. Underleverandøren skal på forlangende inden for 2 hverdage, fremlægge dokumentation for, at der er sket indberetning af A-indkomst og A-skat for de medarbejdere, der er antruffet på arbejdsstedet.

På baggrund af ovenstående, skal det bemærkes at der er tale om et almindeligt kunde – leverandørforhold, hvor [virksomhed1] er kunde hos underleverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, der levere rengøringsydelser til [virksomhed1] i form af indlejet personale til udførelse af rengøringsarbejde for [virksomhed1]s kunder.

Der er i aftalerne parterne imellem, aftalt en fast pris der afregnes månedligt og på baggrund af en månedlig faktura der udstedes af leverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS til kunden

[virksomhed1].

Af aftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS fremgår det, at det fakturerede beløb skal forfalde til betaling 10 dage efter [virksomhed1]s modtagelse af [virksomhed2] ApS’ faktura. [virksomhed1] har under hele samarbejdsaftalen overholdt betalingerne af fakturaerne, ligeså vel som [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS har overholdt mandskabsudlejningen til [virksomhed1], hvorfor der på intet tidspunkt har været tale om misligholdelse af aftalerne.

På baggrund heraf, kan det konstateres at [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS leverer ydelser i form af udlejning af personale til [virksomhed1], således at det pågældende personale udfører rengøringsarbejde for [virksomhed1]s kunder, hvorefter [virksomhed1] månedligt bliver faktureret for indlejet personale af [virksomhed3] ApS og en enkelt gang af [virksomhed2] ApS. De månedlige faktureringer for udført rengøringsarbejde, er løbende blevet betalt rettidigt af [virksomhed1] til [virksomhed3] ApS og i et enkeltstående tilfælde til [virksomhed2] ApS.

Der har ikke været nogle misligholdelser af samarbejdsaftalen under hele samarbejdet mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] og begge parter i samarbejdsaftalen har på baggrund heraf, været tilfredse med at [virksomhed3] ApS ApS’ personale har udført rengøringsarbejdet og [virksomhed1] har rettidigt betalt de af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer for de pågældende måneder, jf. bilag 4.

Vedr. fakturering

SKAT anfører i sin afgørelse af 27. oktober 2014, at den af [virksomhed2] ApS udstedte faktura og de af [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer for perioden oktober 2013 – marts 2014 til [virksomhed1], som er blevet betalt rettidigt af [virksomhed1], ikke opfylder fakturakravene og slet ikke specificerer eller redegør for timernes fordeling på personer og hvorhenne (plads) arbejdet er udført, jf. bilag 1.

I nærværende sag gøres det gældende, at det er [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der har udstedt fakturaer til [virksomhed1] i de pågældende måneder, for levering af ydelser og ikke [virksomhed1] der har udstedt fakturaer til de pågældende underleverandører, jf. bilag 4. Vi mener på baggrund af ovenstående, at det er [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der er de afgiftspligtige og betalingen af afgiften påhviler derfor [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS og ikke [virksomhed1], jf. momslovens § 46, stk. 1, som har følgende ordlyd:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig

levering af varer og ydelser her i landet...”

På baggrund af ovenstående bestemmelse, kan fastlægges at det er [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der leverer en ydelse i form af udlejning af personale til [virksomhed1]. Eftersom det er [virksomhed1] der betaler for levering af ydelsen, er det [virksomhed3] ApS og [virksomhed2] ApS der er de afgiftspligtige i nærværende sag og ikke [virksomhed1]. [virksomhed1] er bruger og betaler af ydelsen der leveres af underleverandørerne.

[virksomhed1] har under hele samarbejdet været i god tro og betalt de af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer for de leverede ydelser hver måned og rettidigt, hvorfor vi mener at [virksomhed2] og [virksomhed3] ApS er de ansvarlige for, hvordan faktureringen udarbejdes og specificeres. [virksomhed1] bærer kun ansvaret for betalingen af de af [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS udstedte fakturaer og i den forbindelse er det [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der bærer ansvaret for hvordan og hvorledes fakturaerne specificeres, således at der af fakturaerne fremgår timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere samt hvor arbejdet er udført.

I henhold til momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, er den fradragsberettigede afgift, afgiften af varer og tjenesteydelser, der leveres fra en virksomhed til den modtagende virksomhed. I nærværende sag, er det [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der leverer en ydelse til [virksomhed1], hvorfor vi mener at det er [virksomhed1] der er den fradragsberettigede part, idet virksomheden er bruger og betaler af den leverede ydelse fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

I rengøringsbranchen er det normalt at man kender virksomheden og ejeren, dog kender man ikke navnene på de medarbejdere der udfører rengøringsarbejdet de forskellige steder. [virksomhed1]s kunder kender ligeledes ikke navnene på de personer som udfører rengøringsarbejdet, men kun ejeren af [virksomhed1] Muarem Estrefi. [virksomhed1] kender ikke de personer der møder op og udfører rengøringsarbejdet, da dette har foregået gennem [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS, der er udlejere af personale til rengøring for [virksomhed1]s kunder.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at det er [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der bærer ansvaret for specificering af de fakturaer de har udstedt til [virksomhed1] og som følge heraf, er det [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der ikke har overholdt de gældende regler for fakturaens indhold, jf. momsbekendtgørelsens § 61, stk. 1, hvor der er et krav om, at mængden og arten af det leverede fra henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS til [virksomhed1], skal kunne specificeres nærmere.

(...)

Afsluttende

På baggrund af det gennemgåede, anses [virksomhed1] ikke som den afgiftspligtige i nærværende sag, men derimod [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS der samtidig er de indeholdelsespligtige, som skal udbetale A-indkomst samt AM-bidrag til de skattepligtige medarbejder.

Den ovenstående redegørelse og [virksomhed1]s forhold i øvrigt i sagen, danner således grundlag for vores påstand om, at [virksomhed1] er berettiget til fradrag for moms...”

Landsskatterettens afgørelse

Af § 37, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, i momsloven (Lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016) fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende:

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

Af § 61, stk. 1 (nugældende § 58, stk. 1), og § 84 i dagældende bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013 om merværdiafgiftsloven med senere ændringer (herefter: 2013-momsbekendtgørelsen), der trådte i kraft den 1. juli 2013, fremgår følgende:

”§ 61, stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

(...)

§ 84. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Af § 5, stk. 1, i opkrævningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29. september 2016) fremgår følgende:

”Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldte. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. Virksomheden har for perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2014 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 78.907 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. Landsskatteretten finder ikke, at der er fremlagt fakturaer, der opfylder de indholdsmæssige krav i dagældende § 61, stk. 1, (nu § 58) i 2013-momsbekendtgørelsen, vedrørende de arbejdsopgaver, som momsfradraget relaterer sig til. Ved afgørelsen har retten lagt afgørende vægt på, at det ikke af fakturaerne fremgår, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet, ligesom der ikke er fremsendt time- eller arbejdssedler for de udstedte fakturaer. Det forhold, at der er fremsendte kontakter, der er indgået med underleverandørerne om levering af ydelser, ændrer ikke herpå. Retten finder endvidere, at virksomheden ikke har løftet bevisbyrden efter momslovens § 37 for, at der er sket levering af de ydelser, som de angivne momsfradrag relaterer sig til. Den omstændighed, at der er fremsendt kontoudtog fra virksomhedens bank, hvoraf der fremgår en rækkebetalinger via bankoverførsler svarende til de fremlagte fakturaer kan ikke føre til noget andet resultat.

Det er endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at underleverandørerne har været i stand til at leveret de pågældende ydelser, idet underleverandørerne ikke havde ansatte til at udføre arbejdet for virksomheden. Underleverandørerne har i øvrigt efter det oplyste ikke aktivitet inden for rengøringsbranchen på tidspunktet for levering af ydelserne. Arbejdet må dog anses for at være udført, idet virksomheden er blevet honoreret for arbejdet af sine kunder. Det lægges derfor til grund, at det er virksomhedens egne ansatte, som har udført arbejdet. Der henvises til Retten i [by2] dom af 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af 27. september 2018 og 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende nedsættelsen af købsmomsen for perioden 1. juli 2013 – 30. juni 2014.