Kendelse af 16-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-06-2018
SKAT har for afgiftsperioden 1. januar 2012 – 31. december 2012 forhøjet virksomhedens momstilsvar med 37.500 kr.
Landsskatteretten har ændret forhøjelsen og nedsat afgiften til 20.000 kr.
Klagerens indehaver startede selvstændig virksomhed den 20. november 2001 med CVR-nr. [...1] under navnet ”[virksomhed1] v/[person1]” under branche ”553020 Cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer m.v.”. Navnet er efterfølgende ændret til [virksomhed1]/[virksomhed2] v/[person1].
Virksomheden driver restaurant [virksomhed1] og restaurant [virksomhed2]. Begge restauranter er beliggende i [by1] midtby.
Virksomheden har selvangivet følgende regnskabstal/overskud af virksomhed i årene 2010 til 2015:
År | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
Overskud af virksomhed | 204.730 | 355.137 | 166.039 | 230.128 | 311.538 | 420.485 |
Omsætning | 2.449.234 | 2.707.217 | 2.935.349 | 2.639.879 | 2.406.139 | 2.944.858 |
Vareforbrug | 619.166 | 719.461 | 1.090.902 | 921.078 | 803.411 | 847.363 |
Egen kapital | -387.936 | -156.644 | -219.726 | -223.177 | -301.840 | -215.904 |
Heraf kan følgende beregnes:
År | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 |
Bruttoavance | 1.830.068 | 1.987.756 | 1.844.447 | 1.718.801 | 1.602.728 | 2.097.495 |
Bruttoavance i % | 74,72 | 73,42 | 62,84 | 65,11 | 66,61 | 71,23 |
Virksomhedens regnskab for 2011 og 2012 udviser følgende:
Resultatopgørelse | 2011 | 2012 |
Varesalg | 2.707.217 | 2.935.349 |
Vareforbrug | -719.461 | -1.090.902 |
Dækningsbidrag | 1.987.756 | 1.844.447 |
Lønninger | -470.161 | -469.873 |
Salgsomkostninger | -47.976 | -28.188 |
Autodrift | -13.851 | -13.578 |
Lokaleomkostninger | -994.953 | -1.041.441 |
Administrationsomk. | -95.039 | -107.168 |
Resultat før afskrivninger | 365.776 | 184.199 |
Afskrivning, driftsmidler og inventar | 0 | -9.595 |
Afskrivning, småanskaffelser | -1.137 | 0 |
Resultat før finansielle poster | 364.639 | 174.604 |
Renteudgifter | -9.536 | -1.933 |
Årets driftsresultat | 355.103 | 172.671 |
Driftsmæssige afskrivninger | 1.137 | 9.595 |
Skattemæssige afskrivninger | -9.502 | -18.160 |
Skattemæssigt resultat | 346.738 | 164.106 |
Balance | 2011 | 2012 |
Aktiver | ||
Depositum [virksomhed1] | 0 | 33.000 |
Depositum [virksomhed2] | 80.821 | 82.256 |
Driftsmidler og inventar | 0 | 28.784 |
Varelager | 25.000 | 25.000 |
Andre tilgodehavender | 12.792 | 2.084 |
Kasse | 7.951 | 9.278 |
D.B. [...38] | 333.304 | 188.152 |
D.B. [...66] | 57.470 | 37.454 |
Aktiver i alt | 517.338 | 406.008 |
Passiver | ||
Egenkapital, virksomhed | -156.644 | -219.726 |
Anden gæld | 300.149 | 300.149 |
Gæld | 233.849 | 233.849 |
Varekreditorer | 5.225 | 57.670 |
Skyldige omkostninger | 59.743 | 18.750 |
Skyldig A-skat | 3.944 | 15.068 |
Skyldig ATP | 5.412 | 6.210 |
Skyldig feriepenge | 4.590 | 2.616 |
Merværdiafgift | 61.070 | -8.578 |
Passiver i alt | 517.338 | 406.008 |
Balance 31.12. (personlig) | 2011 | 2012 |
[finans1] | 28.342 | 44.462 |
Automobil | 40.000 | 40.000 |
Gæld | -60.000 | -60.000 |
Egen kapital virksomhed | -156.644 | -219.726 |
Kapitalkonto 31.12. | -148.302 | -195.264 |
Kapitalkonto | 2011 | 2012 |
Saldo primo | -388.564 | -148.302 |
Overført resultat | 317.479 | 150.823 |
AM-bidrag | 28.124 | 13.283 |
Overskydende skat | 6.433 | 1.356 |
Forskel mellem driftsmæssig og skattemæssig afskrivning | 9.502 | 8.565 |
-27.026 | 25.725 | |
B-skat | 49.990 | 63.000 |
Restskat | 0 | 56.604 |
49.990 | 119.604 | |
Privatforbrug | ||
Afskrivning bil | 0 | 0 |
Hævet privat | 50.424 | 79.347 |
Eget vareforbrug | 20.862 | 22.038 |
71.286 | 101.385 | |
Kapitalkonto ultimo | -148.302 | -195.264 |
SKATs afgørelse har ændringer begrundet i bogføringsfejl på samlet 16.150 kr., der ikke er påklaget. De ikke påklagede ændringer er en nedsættelse af virksomhedens overskud med 16.150 kr.
Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at nedsættelsen påvirker opgørelsen af virksomhedens egenkapital og derved også, hvad der har været til rådighed for privatforbruget.
Ligeledes reguleres der for forskellen mellem driftsmæssige og skattemæssige afskrivninger, da det er den skattepligtige indkomst som medregnes og ikke den driftsmæssige.
Hævet privat 79.347 kr.
SKATs reguleringer, ikke påklagede-16.150 kr.
Forskel driftsmæssig og skattemæssige afskrivninger -8.565 kr.
Kontant hævet udgør herefter 54.632 kr.
Ifølge SKATs sagsnotat har SKAT tidligere foretaget følgende kontrolbesøg i virksomheden:
”...
DatoArt Bemærkninger
10. marts 2005Anmeldelse. Chauffør/Påtale vedr. registrering i kasseapparat.
Sort arbejde
21. maj 2005Fair Play kontrolaktionPåtale pga. fejlagtig kasseopgørelse.
Anvendelse af sort arbejdskraft.
9. juni 2006Fair Play kontrolaktionPåtale og instruktion vedr. kasseafstemning.
Pålagt at føre logbog
17. november 2006Fair Play kontrolaktion Manglende/fejlagtig kasseafstemning.
Logbog ikke ført korrekt.
27. maj 2013Fair Play kontrolaktionKontrol ansatte/lønningsliste.
Anvender forenklet faktura.
...”
SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og har oplyst følgende:
”...
Virksomheden foretager ikke fuldstændig kasseafstemning.
Revisors bogføring (konto 6000 Kasse) udviser flere perioder igennem året, hvor der er negative kassebeholdninger.
Revisor har for 3 kvartaler tillagt beløb til omsætningen. Beløbene.er ikke specificerede, ligesom der ikke foreligger bilag for denne omsætning.
Denne indtægtsføring bevirker, at kassebeholdningen bliver positiv. For januar kvartal er beløbet dog tilbageført igen dagen efter (1. april 2013), hvorefter kassebeholdningen er negativ igen.
Der er ikke modtaget opklarende redegørelse for disse reguleringer af omsætningen.
Udskrevne fakturaer/bilag i forbindelse med salg i restauranter og ved levering af mad ud af huset indgår ikke i bilagsmaterialet.
Det er oplyst, at disse fakturaer/bilag sammen med kopi af dankortkvitteringer ligger til grund for indslag på kasseapparatet, og dermed som grundlag for dagens omsætning.
Virksomhedens egen opgørelse af den daglige omsætning og kasseoptælling indeholder udskrifter af kasseapparatets Z-boner, hvor datoen i perioder er ændret. Disse boner er anvendt på andre dage end udskriftsdatoen. Der er endvidere konstateret dage, hvor dagens omsætning ifølge Z-bon ikke dækker dagens salg ifølge dankortbetalinger.
Som forklaring herpå er det oplyst, at der af og til forekommer strømafbrydelser. Dette medfører, at kasseapparatet ”nulstiller”, hvorfor der efterfølgende har været behov for at få udskrevet Z-boner for disse dage.
Det er oplyst, at kunder ind imellem hæver kontanter på 2 - 300 kr. i forbindelse med dankortbeta ling. Disse hævninger fremgår ikke af den daglige afstemning.
Der er foretaget betaling af varekøb med private midler, som er bogført som kontant hævet i virksomheden.
Der forekommer ingen kassedifferencer ved optælling af kasseapparater. Dette er forklaret med, at personalet er ansvarlige for eventuelle afregningsfejl, og de betaler eventuelle manglende beløb af egne modtagne drikkepenge. Drikkepenge indgår ikke i restauranternes omsætning, men tilhører personalet alene.
...”
SKAT har oplyst, at virksomhedens indehaver i mail har forklaret følgende:
”...
Bruttoavancen er i 2012 faldet ca. 10 % i forhold til tidligere år. Dette skyldes blandt andet, at der er kommet væsentlig hårdere konkurrence på priserne på de mange restauranter I [by1]s bymidte og, at der er åbnet en ny asiatisk restaurant.
Omsætningen i [virksomhed2] barbecue er faldet faldet væsenligt og der har som følge heraf været større spild i forbindelse buffetsalg.
Den faldende omsætning og indtjening i [virksomhed2] betød man tog beslutningen og lukkede forretningen i 2. halvår 2012.
Det har heller ikke efterfølgende været muligt at opnå en så høj avance som i 2011. Avancen i 2013 er 65,1, altså ca. 2 % højere end i 2012...
Den opnåede avance ligger bestemt i den gode ende af skaleen, når vi ser på restaurationsbranchen så dette taler absolut ikke for en forhøjelse.
Det er korrekt, at der i bogføringen har været lavet korrektioner. Dette skyldes især at der i mellem bilagene lægges større leverandørregninger som revisor har bogført, når han er stødt på dem.
Disse større fakturaer er ikke betalt på en gang, men betalt kontant af flere omgange når der har været penge til det.
Indehaverens privatforbrug har 2012 ikke været mindre end tidligere år, tværtimod. Hun bor alene og er i restauranten fra tidlig morgen til sen aften.
Med henvisning til ovenstående imødeser vi, at skat frafalder skønsforhøjelsen.
Virksomheden har allerede taget Skats påtaler til efterretning og udarbejder en kassekladde hvor den samlede kassebeholdning fremgår, og ikke som tidligere kun de faste byttepenge på kr. 1000.
...”
Z-boner
SKAT har påvist, at udskrevne Z-boner (kasseapparatets sum-kontrol) nogle dage er udskrevet flere gange, datoen er streget ud og z-bonen er anvendt på dage, hvor der ikke er udskrevet Z-bon.
Bopælsforhold
Indehaveren er registreret på adressen [adresse1], [by1] fra 15. januar 2010 til 2. februar 2012. På adressen er i samme periode registreret en person yderligere født i 1956 og en tredje person født i 1987, denne fraflytter igen den 1. november 2011.
Indehaveren er fra den 2. februar 2012 registreret på adressen [adresse2], [by1] med den samme person født i 1956 som tidligere.
Skatteankestyrelsens privatforbrugsopgørelse
Skatteankestyrelsen har foretaget en opgørelse af privatforbrug for årene 2010 til 2014. Der er i opgørelsen medtaget oplysninger/værdier, som fremgår af klagerens privatforbrugsopgørelse og hvor dokumentation er forelagt. Opgørelsen er afstemt med klagerens, og differencer er forklaret. Den driftsmæssige egenkapital er anvendt, da den skattemæssige egenkapital ikke er oplyst.
Formue | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Bankindestående | 19.372 | 28.342 | 44.462 | 58.420 | 98.526 |
[finans2] | -291.961 | -196.368 | |||
Bil (privatejet ifølge regnskab) | |||||
Mercedes-Benz E, personbil, 1.reg. 11/1996, tilg. 03/2004, afg. 10/2013 | 40.000 | 40.000 | 40.000 | ||
Mercedes-Benz CLS, personbil, 1.reg. 09/2004, tilg. 10/2013 | 350.000 | 315.000 | |||
Privat gæld (ifgl. Regnskab) | -60.000 | -60.000 | -60.000 | -60.000 | -30.000 |
Egenkapital virksomhed | -387.936 | -156.644 | -219.726 | -223.177 | -301.840 |
Formue | -388.564 | -148.302 | -195.264 | -166.718 | -114.682 |
Difference til regnskab: | |||||
Gæld [finans2], dif. til indberettet | 7.794 | ||||
Tilgodehavende skat | 70.958 | ||||
Skyldig skat og am-bidrag | -22.122 | ||||
Formue ifølge regnskab: | -87.966 | -136.804 |
Indkomst | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Renteindtægt bank | 2 | 1 | ||
Renteudgift bank m.v. | -3.094 | -5.903 | ||
Resultat af virksomhed | 355.137 | 166.039 | 230.128 | 311.538 |
Renteudgift virksomhed | -9.536 | -1.933 | -1.500 | -991 |
Indkomst | 345.603 | 164.106 | 225.535 | 304.644 |
Difference til personligt regnskab | ||||
Renteudgift (indberettet, ikke selvangivet) | -5.904 | |||
Samlet indkomst ifølge klageren | 298.740 |
Privatforbrug | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
Samlet formue 01.01. | -388.564 | -148.302 | -195.264 | -166.718 |
Samlet formue 31.12. | -148.302 | -195.264 | -166.718 | -114.682 |
Opsparing (negativ)/formueforbrug | -240.262 | 46.962 | -28.546 | -52.036 |
Samlet indkomst | 345.603 | 164.106 | 225.535 | 304.644 |
Overskydende skat | 6.433 | 1.356 | 14.062 | 52.709 |
SKATs ændring, ikke påklaget | -16.150 | |||
Avance, afstået bil | 30.000 | |||
Nedskrivning bil | -35.000 | |||
Betalt restskat & B-skat m.v. | -49.990 | -119.604 | -144.090 | -99.868 |
Beregnet privatforbrug brutto | 61.784 | 76.670 | 96.961 | 170.449 |
Eget vareforbrug | 20.862 | 22.038 | 22.775 | 26.490 |
Rest til øvrige privatforbrug | 40.922 | 54.632 | 74.186 | 143.959 |
Repræsentanten har fremlagt et kontant/øvrigt privatforbrug for 2013 og 2014 på henholdsvis 52.388 kr. og 131.845 kr. Det har ikke været muligt at konkret at verificere alle differencer, dog udgør en af differencerne, at der for 2013 er fratrukket etableringsomkostninger på billån på 19.725 kr.
Salg af bil og køb af ny Mercedes Benz og gæld til [finans2] og låneomkostninger
Dokumentation fra forhandler [virksomhed3] I/S. Ny bil købes for 350.000 kr. engros uden garanti. Der gives 70.000 kr. i udbetaling som forklares, at være den tidligere bil. Ifølge købekontrakt under salgs- og finansieringsbetingelser ses etableringsomkostninger at indgå i det finansierede beløb fra [finans2], der indgår fuldt ud i formuen.
SKAT har tilsidesat regnskabet for klagerens selvstændige virksomhed og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning med 150.000 kr. På grundlag heraf er virksomhedens momstilsvar forhøjet med 37.500 kr.
SKAT har foretaget andre reguleringer af momstilsvaret på grundlag af fejlbogføringer, som ikke er påklaget.
SKAT har som begrundelse for deres afgørelse anført:
”...
Virksomhedens daglige bogføring og kasseoptælling anses ikke for at opfylde de gældende krav hertil.
SKAT finder endvidere, at der er uklarhed omkring følgende forhold:
Manuelle ændringer af datoer på Z-boner og anvendelse af disse på andre datoer end udskriftsdato.
Kunders kontante hævninger i forbindelse med dankortbetalinger. Afstemning af dagens salg med kassebeholdning og dankortindbetalinger udviser ingen differencer, på trods af disse hævninger.
Bogføring af yderligere omsætning for 3 kvartaler, hvor der ikke foreligger nogen dokumentation. Omsætningen for det ene kvartal er tilbageført igen.
Regnskabsgrundlaget er på baggrund af ovenstående forhold tilsidesat som grundlag for indkomstopgørelsen.
Skønsmæssigt tillæg:
Virksomhedens dækningsbidrag har udviklet sig således ifølge regnskaberne:
2010: 74,7 % 2011: 73,4 %2012: 62,8 %.
Dette fald er blevet begrundet med stigende konkurrence, samt større spild i forbindelse med øget sortiment i buffeten.
Med udgangspunkt i dækningsbidragets udvikling ændres virksomhedens indkomstopgørelse skønsmæssigt med et tillæg på 150.000 kr.
Dækningsbidraget for 2012 udgør herefter 64,6 %.
Der er ved skønnet henset til virksomhedens dækningsbidrag for 2010 og 2011, og der er taget hensyn til virksomhedens oplysninger omkring konkurrencesituation m.v.
Der er endvidere henset til privatforbruget, som ifølge regnskabet udgør kr. 101.385, heraf kontant kr.79.347. Det er SKATs opfattelse, at privatforbruget skal reguleres med bogføringsfejl på kr. 22.899 (tilbagebetalt løn m.v.), hvorefter det kontante forbrug udgør kr. 56.448. Dette forbrug anses for lavt med henvisning til faste udgifter til husleje, el og varme.
Det ansatte kontante privatforbrug udgør 206.448, hvilket ikke anses for åbenbart urimeligt stort.
...
MOMS
...
SKATs bemærkninger og begrundelse
Momsreguleringerne foretages som en konsekvens af de foretagne skattemæssige rettelser.
...”
SKAT har i sin udtalelse til klagen anført følgende:
”...
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke fremgår af sagsfremstillingen:
Det er oplyst i klagen, at [person1] deler bolig med en anden, og huslejen på kr. 5.800 er delt ligeligt mellem de 2 personer.
Det har hidtil været oplyst af både [person1] og revisor, at [person1] boede alene på adressen. Derfor indgår der kun beskatning af eget vareforbrug for én person i regnskabet.
Revisors opgørelse af privatforbruget udviser kr. 1.500 pr. måned til rådighed til forbrug ud over skat, husleje og forbrug af egne varer, hvilket er nok for [person1] ifølge revisor.
Det bemærkes, at privatforbrugsopgørelsen alene omfatter [person1]. Rådighedsbeløbet skal dække alle øvrige udgifter – herunder hendes andel af el, varme og en privat andel af driftsudgifterne til en personbil (Mercedes-Benz E, 1996).
Regnskabsgrundlaget er tilsidesat på grund af manglende effektive kasseafstemninger. SKAT har således ikke anset regnskabsgrundlaget for egnet til en korrekt indkomstopgørelse.
Tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget imødegås ikke i klagen.
Dækningsbidraget for restaurationsvirksomheden udviser et fald på over 10 % i forhold til foregående indkomstår.
Det opgjorte privatforbrug anses for yderst beskedent efter Danske forhold.
På baggrund af en samlet vurdering er der foretaget en skønsmæssig forhøjelse.
Virksomhedens resultat anses herefter for at være mere retvisende end det selvangivne.
...”
Indehaveren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af moms med 37.500 kr. skal bortfalde, da der hverken i virksomhedens bruttoavance eller klagerens privatforbrug er grundlag herfor.
Indehaveren har i klagen anført følgende:
”...
På vegne af vores kunde, [person1] skal vi hermed påklage den af SKAT afsagte afgørelse af 28. august 2014 vedr. indkomståret 2012.
SKAT har i forbindelse med gennemgang af regnskabsmateriale bl.a. foretaget en skønsmæssig forhøjelse på kr. 150.000 (samt yderligere salgsmoms på kr. 37.500 i forbindelse hermed), som vi ikke er enige i.
SKAT bygger deres skønsmæssige ansættelse på at virksomhedens daglige bogføring og kasseoptælling ikke anses for at opfylde de gældende krav hertil.
SKAT begrunder den skattemæssige forhøjelse på virksomhedens dækningsbidrag og [person1]’ privatforbrug.
Vi skal i den forbindelse henvise til juridisk vejledning afsnit A.B.5.3.2, hvor der vedr. domstolspraksis bl.a. er angivet:
Juridisk vejledning afsnit A.B.5.3.2 (mangelfuld (kasse)regnskab)
Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.
I denne sammenhæng viser domstolspraksis, at det, der yderligere kræves som grundlag for en skønsmæssig ansættelse, som regel vil kunne opfyldes, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør, at den skattepligtige har et privatforbrug, der er større end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til. Et alternativt eller supplerende grundlag kan være, hvis SKAT påviser eller sandsynliggør en unormal lav bruttoavance.
Det er vores vurdering, at SKAT i deres afgørelse ikke har påvist eller sandsynliggjort at vores kunde har et privatforbrug, der er større end det selvangivne og ej heller har sandsynliggjort en unormal lav bruttoavance.
Uden hensyntagen til SKAT’ skønsmæssige forhøjelse har bruttoavancen udviklet sig som følger:
År | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
BA | 74,70 % | 73,40 % | 62,80 % | 65,10 % | 64,20 % |
Hvor 2014 er estimeret på baggrund af regnskabsmateriale for 1. halvår 2014.
Udviklingen viser, at markedet har været mindre attraktivt fra 2011 til i dag, hvor faldet i 2012 specielt skyldes start af ny forretning i [adresse3], som desværre ikke kom til at gå som forventet. - Omsætningen for de respektive år har udviklet sig således:
År | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 |
Omsæt. | 2.449.234 | 2.707.217 | 2.935.349 | 2.639.879 |
På trods af stigende omsætning fra 2010 til 2011 har der været faldende bruttoavance, kulmineret i 2012, hvor ny forretning blev forsøgt opbygget.
I forhold til udviklingen i bruttoavancen efter 2012 er det vores vurdering, at der ikke er indikationer på, at 2012 skulle være år med udeholdt omsætning/indtægt – og slet ikke når der henses til udviklingen i privatforbrug i årene 2011 til 2013 som har været følgende:
pr. måned | 2011 | 2012 | 2013 |
Kontant | 4.202 | 6.612 | 4.366 |
Regulering | -1.908 | ||
Husleje | -2.900 | -2.900 | -2.900 |
I alt | 1.302 | 1.804 | 1.466 |
Vareforbrug | 1.739 | 1.837 | 1.898 |
Rådighed | 3.041 | 3.641 | 3.364 |
Vi har opgjort privatforbruget pr. måned på baggrund af den kapitalforklaring der er opgjort årligt. SKAT henviser i deres afgørelse til, at privatforbruget i 2012 udgjorde kr. 101.385, heraf kontant kr. 79.347, som skal reguleres med 22.899, således at det udgør kr. 56.448 (De kr. 1.908 pr. måned i regulering 2012 er udtryk for 1/12 af kr. 22.899).
Sammenligner vi privatforbruget (efter regulering) ligger det faktisk på en konstant niveau alle årene 2011 til 2012 uagtet udviklingen i bruttoavancen, hvorfor det er vores vurdering, at regulering i bruttoavancen ikke kan begrunde en skønsmæssig ansættelse.
[person1] er en beskeden person, der lever og ånder for sin restaurant – Hun er i restauranten 360 dage om året, hvor hun spiser og arbejder 14 timer om dagen. Når hun forlader sin restaurant er det for at gå hjem og sove.
[person1] bor til leje sammen med en anden, den månedlige leje udgør kr. 5.800, hvor 1/2 udgør kr. 2.900 (fratrukket ovenfor). Det betyder at hun har 1.500 kr. om måneden til sig selv (efter betaling af skat, husleje og forbrug af egne varer), hvilket har været (og er) nok for [person1].
Det konstante privatforbrug viser efter vores opfattelse, at der ikke er sandsynliggørelse for at hendes forbrug lige netop i 2012 skulle være for lavt, ligesom det viser at udsving i bruttoavance (og omsætning/indtjening) ikke giver anledning til at [person1] forbruger flere eller færre penge.
På baggrund af ovenstående redegørelse er det vores vurdering, at SKAT ikke kan foretage en skønsmæssig forhøjelse på kr. 150.000 (+ yderligere salgsmoms på kr. 37.500), idet der hverken i bruttoavancen eller i privatforbruget er indikationer eller sandsynliggørelse af, at det skulle have været/er anderledes end det selvangivne.
Vi skal derfor anmode om at SKAT’s afgørelse for så vidt angår forhøjelsen bortfalder.
...”
Klagerens indehaver er kommet med følgende bemærkninger efter kontormøde med Skatteankestyrelsen:
”...
Hermed fremsendes vores bemærkninger vedrørende [person1] og hendes privatforbrug i indkomståret 2014.
Først og fremmeste skyldes det større privatforbrug i 2014, at efter SKATs besøg blev hun bedt om at hæve yderligere til sit privatforbrug, hvilket forklare en del af det større privatforbrug.
Endvidere skyldes det større privatforbrug, at hendes husleje i indkomståret 2014 er steget sammenlignet med 2013, hvor hun betalte en mindre del af huslejen.
Som det ses i regnskabet, bliver hun beskattet af det der svarer til eget vareforbrug for 2 personer. Det er derfor meget begrænset hvad hun ellers skal foretage af vare/madindkøb.
Som tidligere nævnt, arbejder hun 360 dage om året, har 14 timers vagter og spiser på arbejde.
Hvad vores klient har af yderligere omkostninger til hendes privatforbrug når hun ikke er på arbejde, er derfor meget beskedne.
Hendes forbrug af el, vand og varme på sin egen bopæl er som en følge heraf ligeledes begrænset.
At man har valgt at leve beskedent burde man ikke blive straffet for.
Hendes privatforbrug kan ikke anses som usandsynligt lavt eller som et decideret negativt forbrug, og der er derfor ikke noget grundlag for at forhøje hendes skat.
SKAT har ikke opfyldt kravet om, at den skønsmæssige forhøjelse skal sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.
SKAT nævner, at det rådighedsbeløb som [person1] har månedligt også skal dække hendes udgifter til en personbil.
Det er korrekt, at hun i 2013 udskifter sin gamle bil med en lidt nyere, men stadig ældre model.
Det bemærkes, at der til betaling af denne bil er optaget et lån hos [finans2] på 291.961 kr., samt betalt nogle ekstra ordinære udgifter i forbindelse med oprettelse af lånet på cirka 20 t.kr.
Som tidligere bemærket erkender vi, at hendes hævninger i 2014 steget.
Dette skyldes blandt andet, at en del af hævningen går til nedbringelse af billånet. Hvilket også ses af hendes skattemæssige oplysninger, hvor lånet i 2015 er nedbragt til 95.815 kr.
Endvidere fremgår det af regnskabet, at betaling af låneomkostninger er modregnet i hendes privatforbrug.
Det er derfor ikke korrekt som SKAT skriver, at beløbet på 1.500 kr. om måned også skal gå til dækning af udgifter til bil.
Af det vedlagte bilag – oversigt over privatforbrug fremgår det, at hendes bankindestående er steget med 40 t.kr. fra 2013 til 2014, hvilket understøtter, at selv om hævningerne er steget, så er hendes privatforbrug ikke steget tilsvarende. Hun har derimod sparet penge op.
Dette taler klart for, at hun ikke har hævet sit forbrug.
Vi gør opmærksom på, at et lavt privatforbrug i sig selv ikke kan danne grundlag for en ændring af hendes indkomstansættelse.
Der kræves, at privatforbruget er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den selvangivne indkomst og bevægelserne i hendes formueforhold i løbet af indkomstårene.
Et privatforbrug på 1.500 kr. til sig selv efter ens udgifter er betalt, kan ikke anses som ekstraordinært lavt, herunder negativt.
Da hendes privatforbrug ikke er ekstraordinært lavt, herunder negativt, bør Skatteankestyrelsen når frem til det resultat, at den af SKAT trufne afgørelse om forhøjelse skal bortfalde.
...”
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 12 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).
Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8.
SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale og har her fundet, at der via bogføringen er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden, med efterfølgende bogføring af omsætning uden konkret dokumentation. Det er ligeledes oplyst, at Z-boner nogle dage er udskrevet flere gange, hvorefter datoen rettes og bonnen anvendes på dage, hvor Z-bon ikke er udskrevet, samt at der er konstateret dage, hvor dagens omsætning ifølge Z-bonen ikke dækker dagens salg, ifølge dankortbetalinger. Det er oplyst, at kunder via dankortbetalinger har hævet kontanter i forbindelse med betalingen, men dette fremgår ikke af daglig kasseafstemning. Det har været forklaret, at kassedifferencer dækkes af modtagne drikkepenge, og derfor ikke forekommer. Virksomheden har således ikke foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.
Da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten og den som følge heraf beregnede moms skønsmæssigt.
Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende fundet det berettiget, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens indkomst, men har dog fundet at det samlede udøvede skøn er for højt og retteligt skal udgøre 100.000 kr.
Da Landsskatteretten endvidere er enig med SKAT i, at den skønsmæssige forhøjelse må anses for at stamme fra udeholdt omsætning i virksomheden, hvoraf der skal afregnes moms, anses SKAT for berettiget til at forhøje virksomhedens momstilsvar.
Da Landsskatteretten har nedsat SKATs skønsmæssige forhøjelse af omsætning til 80.000 kr., nedsættes den af SKAT tilsvarende forhøjelse af afgiftstilsvaret til 20.000 kr. svarende til 20 % af den af Landsskatteretten fastholdte skønsmæssige forhøjelse af omsætningen på 80.000 kr.
Landsskatteretten har nedsat SKATs forhøjelse af afgiftstilsvaret fra 37.500 kr. til 20.000 kr.