Kendelse af 11-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 05-03-2016

SKAT har ikke imødekommet anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2008 - 30. september 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 32.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I den omhandlede periode drev klager selvstændig erhvervsvirksomhed og var momsregisteret med kvartalet som afregningsperiode. Virksomhedens indehaver var [person1] (benævnes herefter indehaveren).

Den 27. september 2013 modtog SKAT en anmodning fra indehaveren om ændring af momstilsvaret for perioden 1. januar 2008 - 30. september 2009. Ændringerne var alle 0-angivelser.

SKAT sendte den 17. oktober 2013 et forslag til afslag på ændring af momsen for ovennævnte periode til indehaveren.

Den 15. november 2013 modtog SKAT indehaverens kommentarer samt en psykiatrisk speciallægeudtalelse dateret den 13. november 2013, hvoraf det fremgik, at indehaveren var set og kendt i klinikken i perioden 2006 og videre ind i 2008 under billede af svær behandlingstrængende depression.

På baggrund af den lange sagsbehandlingstid sendte SKAT den 26. juni 2014 et nyt forslag til afslag på ændring af momstilsvaret for perioden 1. januar 2008 - 30. september 2009 til indehaveren.

SKAT modtog den 6. august 2014 indehaverens kommentarer til forslaget.

SKATs afgørelse

SKAT har den 18. september 2014 truffet afgørelse, hvorefter anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2008 - 30. september 2009 ikke imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

SKAT har herved bl.a. anført (uddrag):

”(...)

Det følger af skatteforvaltningslovens fristregler, at momsen for tidligere angivelsesperioder som udgangspunkt ikke kan ændres efter 3 år. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor momsen skulle angives (angivelsesfristen).

Da den seneste angivelsesfrist for perioden var 10. november 2009, og da vi først har modtaget efterangivelsen senere end 3 år efter denne dato, er fristen for at ændre ansættelsen for perioden overskredet.

Reglerne om 3-årsfristen og betingelserne for genoptagelse efter fristens udløb fremgår af skatteforvaltningslovens § 31 og § 32.

Det fremgår af SKATs sagsbehandlingssystemer, at du den 3. marts 2009 under et møde på [Skattecentret] har oplyst, at du har været syg og derfor ikke har kunnet indsende momsangivelser, men at du nu er i bedring. Du blev under dette møde henvist til at indsende de manglende momsangivelser. Du oplyste under mødet den 3. marts 2009 over for SKAT, at du var i bedring. Vi vurderer på baggrund heraf, at du på daværende tidspunkt havde mulighed for at ændre de foreløbige fastsættelser inden for de ordinære ændringsfrister i Skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og vi tillader derfor ikke, at der sker ændringer af momsen efter udløbet af denne frist.

Din kommentar i brev af den 31. august 2014 om, at du den 3. marts 2009 var i bedring, men at dette ikke er ensbetydende med, at du var rask og derved fri for de symptomer og følger som din sygdom medførte, kan efter vores opfattelse ikke føre til et andet resultat end det ovenfor nævnte.

Du anfører i brev af den 31. august 2014, at du efter den 3. marts 2009 har rettet henvendelse til SKAT med henblik på ændring af de urigtige foreløbige fastsættelser. Det er ikke i SKATs systemer registreret, at vi har modtaget de ønskede angivelser fra dig. Ifølge SKATs systemer er du den 25. juni 2009 blevet gjort opmærksom på, at du på det tidspunkt manglede at indlevere momsangivelser, hvilket du var enig i. Det fremgår ligeledes, at du den 28. februar 2012 har været indkaldt til udlæg og på dette tidspunkt har oplyst, at du har indsendt manglende momsangivelser, men at du intet har hørt efter indsendelsen. Du fik på daværende tidspunkt oplyst, at det ikke kunne ses, at SKAT havde modtaget angivelserne. Det fremgår, at du ikke havde tid til at foretage dig yderligere med hensyn til dette den pågældende dag, men at det blev aftalt, at du selv efterfølgende skulle tage kontakt vedrørende disse forhold.

På baggrund af det ovenfornævnte fastholdes, at du har haft mulighed for at indsende de manglende angivelser inden for de ordinære ændringsfrister, og de indsendte bemærkninger ændrer derfor ikke på SKATs vurdering af sagen.

De tidligere henvendelser, der er sendt til SKAT har ikke omhandlet anmodninger om ændring af moms for de i denne sag omhandlede perioder, men har udelukkende været henvendelser af skattemæssige karakter. Du kan på baggrund heraf efter vores vurdering ikke have haft en berettiget forventning om, at eventuelle momsmæssige problemstillinger ligeledes blev behandlet.

Vi kan efter en konkret vurdering tillade ændringen på trods af fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det, og hvis anmodningen er modtaget af os senest 6 måneder efter, at virksomheden er blevet bekendt med de særlige omstændigheder, som taler for en genoptagelse.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde genoptagelsen, skal være udefrakommende begivenheder/forhold, som ikke kan bebrejdes virksomheden/dennes rådgiver, og det er virksomheden, der skal dokumentere eller sandsynliggøre disse.

Det forhold, at de foreløbige fastsættelser, der er foretaget på baggrund af de manglende indberetninger, efterfølgende har vist sig at føre til en større momsgæld, udgør efter SKATs opfattelse ikke sådanne særlige omstændigheder, der giver adgang til genoptagelse efter 3-årsfristens udløb.

(...)”

Virksomheden har ikke i øvrigt sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er særlige forhold, der kan begrunde en fravigelse af 3-årsfristen. Vi finder derfor ikke, at betingelserne for at tillade en ændring af ansættelsen er opfyldt.

(...)”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009 skal imødekommes.

Der er til støtte herfor anført følgende (uddrag):

”(...)

Klageren blev ved et tilfælde i september 2013 opmærksom på, at SKAT (moms), ikke havde korrigeret de urigtige foreløbige fastsættelser af momstilsvaret i den angivne periode, efter at klagerens indkomstforhold var blevet indgående behandlet og kommet på plads og godkendt af SKAT.

Klageren var bekendt med at angivelser ikke var indsendt og at SKAT havde lavet foreløbige fastsættelser, men var, på grund af manglende orientering fra SKAT, i den tro, at SKAT havde korrigeret momsangivelserne i forbindelse med ændringen årsopgørelserne. Klageren var således af den opfattelse, at de foreløbige fastsættelser i den forbindelse, var korrigeret til nulangivelser.

Da klageren konstaterede, at momsangivelserne ikke var blevet korrigeret, rettede klageren henvendelse til SKAT og begærede sagen genoptaget, idet han redegjorde for, som det fremgår af sagen, for baggrunden for, hvorfor han ikke havde været i stand til hverken at afmelde sit CVR. nr. eller foretage indberetninger til SKAT (moms). Klageren afmeldte ligeledes i 2009 sin CVR-nr. registrering.

Det bemærkes, at SKAT (indkomstskat), tillige med SU Styrelsen, har accepteret at korrigere klagerens indkomstforhold i perioden for 2005 til 2009 og derved tillod ændring af klagerens indkomstforhold, selvom klageren ikke rettidigt havde indsendt selvangivelser og uanset fristreglerne.

Det gøres gældende, at Skatteforvaltningslovens § 32, finder anvendelse såvel på indkomstskat som på moms, hvorfor bestemmelsen ligeledes finder anvendelse i denne sag og skal anvendes på samme måde som SKAT (indkomstskat) har anvendt reglerne.

Det gøres gældende, at klageren i den pågældende periode og hvert fald i en periode indtil 2009 har lidt af en dokumenteret behandlingskrævende diagnosticeret svær depression, som medførte, at klageren ikke havde været i stand til at overholde frister, hverken for indsendelse af nulangivelser eller i øvrigt sørge for, at virksomheden blev afmeldt fra CVR. registreret.

Det er min påstand, at alle og enhver, der har prøvet at stifte bekendtskab med en depression, som eventuelt kan udtrykkes i kraft af en stresssituation, absolut ikke er i stand til at varetage selv de mindste arbejdsopgaver og daglige funktioner, hvilket således også har været gældende for klageren i denne sag.

SKAT (moms) har gjort gældende, at “de særlige omstændigheder der skal foreligge, skal være af en sådan karakter, at det skal være udefrakommende begivenheder / forhold, der ikke kan bebrejdes virksomheden, og dennes rådgiver, og at det er virksomheden, der skal dokumentere og sandsynliggøre disse”.

Under henvisning til denne psykiske tilstand min klient befandt sig i, i den pågældende periode, er der efter klagerens opfattelse ikke tvivl om, at der foreligger en sådan udefrakommende situation, hvorover klageren ingen rådighed har haft.

Jeg henviser i den forbindelse til rettens afgørelse i sag SKM 2013.846, som i faktum svarer til og retfærdiggør genoptagelse, idet det gøres gældende, at momstilsvar må anses for at være udøvet på et forkert grundlag, og at de skønnede opgørelser medfører et åbenbart urimeligt resultat for klageren og at der ikke er tale om bagatelagtige foreløbige fastsættelser.

(...)

Skønnet over momsansættelserne har ingen sammenhæng med de konstaterede korrigerede momsforhold og ligger langt over de faktiske. Der er tale om en personligt drevet virksomhed.

Afslutningsvist bemærker klageren ligeså, at de foreløbige fastsættelser er ansat dem en del højere end nogen andre historiske anmeldelser i virksomheden kan retfærdiggøre.

Endelig gøres gældende, at det ansatte beløb, der efter det oplyste er større end 200.000,00 udgør et meget væsentligt beløb. Når beløbets størrelse ses i sammenhæng med klagerens lange sygdomsforløb og det forhold at der ingen indkomst har været, der retfærdiggør et sådant krav om betaling, anses det for åbenbart urimeligt at opretholde kravet mod klageren.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har imødekommet indehaverens anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009.

Af skatteforvaltningsloven §§31-32 fremgår:

”§31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
(...)
2) Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.
(...)4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Det er ubestridt, at den seneste frist for at angive størrelsen af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2008 - 30. september 2009 var den 10. november 2009, og at den seneste frist for efterangivelse følgeligt var den 10. november 2012, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Fristen for ordinær genoptagelse er således sprunget, idet SKAT modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 27. september 2013.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret, hvis ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af en afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er ubestridt, at indehaveren efter anmodning til Styrelsen for Videregående Uddannelser og SKAT (indkomstskat) fik korrigeret sine indkomstforhold for perioden 2005 til 2009, uanset at indehaveren ikke rettidigt havde indsendt selvangivelser og uanset fristreglerne.

Virksomhedens repræsentant har anført, at skatteforvaltningslovens § 32 finder anvendelse på såvel indkomstskat som på moms, hvorved bestemmelsen skal anvendes på samme måde, som SKAT (indkomst) har anvendt reglen.

Retten skal hertil bemærke, at bestemmelsen i § 32 vedrører afgifter, herunder ændring af momstilsvaret. Retten skal videre bemærke, at kun en del af de genoptagelsesgrunde, der gælder på skatteområdet, er relevante på afgiftsområdet.

De ændringer af momstilsvaret, som indehaveren den 27. september 2013 har anmodet SKAT om at foretage, er ikke en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af en afgift, men er derimod afledt af en ændring af en skatteansættelse. Der er således ikke hjemmel i § 32, stk. 1, nr. 2 til at genoptage momstilsvaret. Der henvises hertil SKM2013.846BR.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, kan SKAT efter anmodning fra den afgiftspligtige give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder udenfor de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af SKAT, uden at fejlen medfører en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige har overset eller glemt et fradrag.

Landsskatteretten finder, at der i nærværende sag ikke er sådanne særlige omstændigheder, at der skal gives tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, og at reaktionsfristen på 6 måneder videre var udløbet, da SKAT den 27. september 2013 modtog indehaverens anmodning om ændring af momstilsvar, hvorfor genoptagelse skal afvises allerede af den grund, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at indehaveren både den 3. marts 2009, den 25. juni 2009 og senest igen den 28. februar 2012 fik oplyst af SKAT, at han manglede at indsende momsangivelser for virksomheden, men at angivelserne først blev modtaget hos SKAT den 27. september 2013. Reaktionsfristen på 6 måneder var således udløbet, da efterangivelserne blev modtaget. Det forhold, at virksomhedens repræsentant har anført, at indehaveren frem til september 2013 var i vildfarelse om, at de foreløbige momsfastsættelser var blevet korrigeret til 0-ansættelser af SKAT i forbindelse med SKATs ændring af hans personskatteopgørelser, kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på at indehaveren gentagende gange indenfor den ordinære genoptagelsesfrist blev vejledt om at indsende de manglende momsangivelser for virksomheden. Der kan derfor ikke berettiget være tvivl hos indehaveren om, at personskatteopgørelser og angivelse af en virksomheds afgiftstilsvar er to forskellige ting, der kræver separate handlinger, og at angivelse af moms er en pligt, der påhviler indehaveren af virksomheden.

Det forhold, at det fremgår af en speciallægeerklæring, at indehaveren i perioden 2006 og videre ind i 2008 blev medicinsk behandlet for svær depression ændrer heller ikke herved. Dette idet Landsskatteretten har bemærket, at indehaveren har anført, at han i perioden 2008-2009 var fuldtidsstuderende ved universitetet, og at Styrelsen for Videregående Uddannelser har accepteret, at han ikke skal tilbagebetale SU for perioden. Henset til, at indehaveren har anført, at han i 2009 afmeldte virksomhedens CVR-nummer og henset til, at det er en forudsætning for at være SU-berettiget, at den studerende er studieaktiv, jf. dagældende SU-lovs § 1, stk. 1, nr. 2, finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at der på grund af indehaverens psykiske tilstand bestod sådanne særlige grunde i hele § 31, stk. 2-perioden, at han ikke kunne anmode om genoptagelse indenfor de ordinære frister. Der henvises herved til SKM2013.739.ØLR.

Virksomhedens repræsentant har henvist til SKM2013.846 til støtte for imødekommelse af en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene.

Når der anmodes om genoptagelse af afgiftstilsvaret uden for de ordinære frister, påhviler det den afgiftspligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Der er ikke i nærværende sag, som i SKM2013.846, fremlagt regnskaber e.l., der understøtter ændringens berettigelse. Det forhold, at det af SKAT opkrævede beløb er af væsentlig betydning for indehaveren, ses ikke alene at kunne udgøre en sådan særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar. Se hertil SKM2013.739.ØLR.

Det findes således at være med rette, at SKAT ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2008 til 30. september 2009.

SKATS afgørelse stadfæstes hermed.